Den gamle politistation rummer et splinternyt museum. Foto: Johanne Jedig Wejse

Hvad rummer den gamle station?

Lige fra jeg kom ind ad døren på den gamle politistation, var jeg fanget.

Det åbne våbenskab på den ene hånd og billedet med kongeparret foran den ikoniske bygning var nok til at vække min nysgerrighed.

Så jeg var i mit es, da Finn Damgaard viste mig resten af Skanderborgs nye museum - og nej, det er ikke det ved stationen.

Men et helt nyt politimuseum, som starter i lobbyen og især folder sig ud på øverste etage i Skanderborgs gamle politistation på Adelgade.

I dagens første artikel kan du komme med indenfor og få historien om det nye museum.

Her er, hvad vi ellers har med til dig i dag:

🚓 Politiet har fået flere henvendelser om, at en hvid varevogn fulgte efter børn i Galten

🏘️ Et nyt boligområde er på vej ved Hørning

🤾‍♂️ Skanderborg AGF kunne have spillet sig selv videre fra Champions League - men blev ydmyget

🛒 SuperBrugsen advarer kunderne efter flere tyverier - men en professor understreger, at der er grænser

🚧 Nu sætter Vejdirektoratet tidspunkt på, hvornår de sidste gener på motorvejen er forbi

Tak, fordi du læser med.

Billede af Johanne Jedig Wejse
Billede af skribentens underskrift Johanne Jedig Wejse Journalist
Den gamle politistation har ligget på Adelgade 38 i mere end 160 år, og ejeren Finn Damgaard betegner den som en af Skanderborgs flotteste ejendomme. Fotos: Johanne Jedig Wejse

Lokal udvikler har brugt millioner på den gamle politistation: Nu står særlig tilføjelse klar

Nu fortælles hele historien om den gamle politistation og rådhus på et nyt museum i ejendommens øverste etage. Museet er åbent efter aftale, men du kan få et smugkig her - sammen med historien om, hvordan det blev til.

Nu fortælles hele historien om den gamle politistation og rådhus på et nyt museum i ejendommens øverste etage. Museet er åbent efter aftale, men du kan få et smugkig her - sammen med historien om, hvordan det blev til.

Et åbent våbenskab med et tjenestevåben.

Detentionen med den enkle bænk, skældsord og sparkemærker på den tunge dør.

Hjelm og gasmaske udleveret til politiet under 2. verdenskrig.

Og en halvtom kaffekop ved siden af skrivemaskinen på politimester-Frandsens kontor.

Det er ikke svært at leve sig tilbage til politistationens storhedstid, hvor Skanderborgs politistyrke - der bestod af både kriminalbetjente og ordenspoliti - var samlet på Adelgade 38.

Men de seneste år har politistationen primært været kontorfællesskab, efter den gennemgribende renovering med sans for ejendommens historie, som ejeren Finn Damgaard iværksatte i 2018.

Indtil nu, hvor Adelgade 38 altså også kan skrive politimuseum på CV'et.

Finn Damgaard har restaureret hele den gamle politistation og finansieret det nye museum. Foto: Johanne Jedig Wejse

- Jeg har haft så mange rundvisninger hernede, hvor folk har haft en masse historier at fortælle om bygningen. Det ville være ærgerligt, hvis de ikke blev fortalt, fortæller Finn Damgaard.

I søndags blev det nye politimuseum dermed indviet.

Fremover kan interesserede booke en rundvisning hos Finn Damgaard, ligesom Museum Skanderborg vil afholde byvandringer, der kommer omkring museet.

For det nye museum i den gamle politistation er blevet til i samarbejde med Museum Skanderborg, hvor især fire universitetspraktikanter har stået for arbejdet.

- Det har været en vild proces, hvor de har samlet en masse fortællinger ved at tale med nogle af dem, der har brugt rigtig meget tid hernede. Og det betyder meget, at vi nu kan få de historier frem, siger Finn Damgaard.

Skanderborgs nye politimuseum

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Museum Skanderborg og Damgaard Ejendomme.

Udstillingen er blevet med hjælp fra en række frivillige skanderborgensere, herunder pensionerede betjente og familiemedlemmer. Derudover ved et sammendrag af dokumenter, fotografier og anden kildemateriale, både fra Skanderborg Historiske Arkiv og private kilder.

De fire udstillingskuratorer er de historiestuderende Anne-Marie Fjelstrup Stenskrog og Freja Carina Hjorslev Rasmussen, og de klassisk arkæologi-studerende Sarah Amalie Korsgaard og Ida Samsø.

Den gamle politistation er ikke åben for offentligheden uden forudgående aftale.

Han ejer udover den gamle politistation en stor del af Skanderborg - vores seneste optælling viste 44 ejendomme med en samlet værdi på ca. 170 millioner. Samtidig er han på vej med det store projekt Kirkegaards Baghave ved Adelgade, som du kan læse mere om her.

Alligevel er den gamle politistation noget helt særligt, og det er også her, Finn Damgaards selskab selv holder til - på øverste etage, sammen med politimuseet.

- Det er en af Skanderborgs flotteste bygninger, og den er jeg stolt af. Den emmer af historie. Så da muligheden bød sig for at fortælle de historier, kunne jeg kun sige "jeps". Selvfølgelig har det været en bekostelig affære at restaurere og nu også etablere museet, men vi er meget glade for resultatet, siger Finn Damgaard.

Du kan klikke dig igennem udvalgte billeder fra politistationen herunder.

Allerede i lobbyen på den gamle politistation får man en smagsprøve på museet, da det gamle våbenskab er åbnet og indrammet. Foto: Johanne Jedig Wejse

Historien om den gamle politistation på Adelgade 38

Skanderborg by købte grunden i 1830 for at opføre byens første rådhus med tingsal, arrest og tjenestebolig. Bygningen blev revet ned igen allerede i 1859, da den var for lille og lå for tæt på landevejen.

Det nye rådhus blev indviet i 1860 og omfattede to af bygningerne, man i dag kan se på Torvet. Den sidste bygning i nordenden blev opført i 1919-1920 og husede politistation og byrådssal.

Fra 1978 og frem mod 2016 rykkede politiet gradvist ud fra lokalerne i takt med, at pladsen blev for trang. I 2016 rykkede de sidste politibetjente ud til Skanderborg Fælled.

Bygningen blev fredet i 1978. I 1985 blev kommunens byrådsmøder flyttet til en anden lokalitet ud mod Asylgade, og byrådssalen blev i stedet brugt som retssal.

Kilde: Skanderborgs gamle politistation - museet
Politi, patruljevogn, politibil, genrefoto. På gaden i Fredericia 2026. Foto: Peter Friis Autzen

Politiet fik flere henvendelser - mor advarer efter episode med hvid varebil

To henvendelser om børn og mistænkelige biler i Galten nåede lørdag politiet. En mor beskriver, at den fulgte efter hendes søn, som måtte gemme sig.

To henvendelser om børn og mistænkelige biler i Galten nåede lørdag politiet. En mor beskriver, at den fulgte efter hendes søn, som måtte gemme sig.

Et tilbud om et lift og pandekager. Derefter en bil, der ifølge en mor fulgte efter hendes søn, så han måtte gemme sig på en mark.

Sådan beskriver moren en episode lørdag omkring klokken 18 i et opslag i en offentlig Facebook-gruppe. Her advarer hun andre forældre:

- Vær opmærksomme – og pas godt på jeres børn!

Ifølge opslaget sad to mænd med hætter i en hvid varebil. Moren skriver, at de angiveligt forsøgte at lokke hendes søn med tilbud om et lift og efterfølgende pandekager.

Da han ikke fulgte med, vendte mændene bilen og kørte efter ham, så han måtte gemme sig ude på marken, skriver hun.

Hun oplyser, at sønnen er meget påvirket af situationen, og at familien har kontaktet politiet.

Politiet fik to henvendelser

Vicepolitikommissær Lars Elmstrøm bekræfter, at politiet lørdag modtog to nogenlunde enslydende henvendelser om episoder i Galten.

- I det ene tilfælde havde en gruppe børn bemærket to køretøjer, der angiveligt fulgte efter dem. Den anden anmeldelse gik på, at to personer i en bil havde forsøgt at komme i kontakt til et barn, oplyser han.

Politiet kan ikke sige, om de to henvendelser hænger sammen. Det har heller ikke været muligt på baggrund af oplysningerne at identificere personerne i bilerne eller fastslå, hvad deres ærinde var.

Politiets oplysninger bekræfter dermed ikke morens beskrivelse af et forsøg på at lokke hendes søn med.

Lars Elmstrøm understreger, at børnene og deres forældre gjorde det rigtige ved at kontakte politiet.

- Det er naturligvis forståeligt, hvis de involverede var undrende eller utrygge efter deres oplevelser, siger han.

Politiet opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de oplever noget mistænkeligt i området eller har konkret viden om hændelserne.

Administrerende direktør Erik Rehnquist og regionschef Hans Egedal ved byggeriet på Lysengen i Hørning. Her er gravearbejdet til de første huse gået i gang. Foto: Milton Huse

Hørningboere bliver i byen: Første huse på Lysengen er på vej

Et nyt boligkvarter tager form ved Sommerbæk Skole. Halvdelen af køberne bor allerede i Hørning, og de første huse ventes klar til foråret. Der er stadig ledige grunde, men de kommer med et krav til køberne.

Et nyt boligkvarter tager form ved Sommerbæk Skole. Halvdelen af køberne bor allerede i Hørning, og de første huse ventes klar til foråret. Der er stadig ledige grunde, men de kommer med et krav til køberne.

Gravemaskinerne er rykket ind på Lysengen i det sydlige Hørning. Mandag i efterårsferien begyndte gravearbejdet til de første huse i udstykningen ved Blegindvej og Sommerbæk Skole.

Det oplyser Milton Huse, der står bag udstykningen, i en pressemeddelelse.

Området rummer 22 byggegrunde. Heraf er 14 solgt, fire reserveret og fire fortsat ledige. Halvdelen af køberne bor allerede i Hørning, mens resten primært kommer fra Aarhus-området.

- Vi er godt tilfredse med, hvordan salget er forløbet. Interessen har været stor fra begyndelsen, og som forventet har vi set en stor interesse fra lokale, der gerne vil blive i byen, siger administrerende direktør Erik Rehnquist.

Administrerende direktør Erik Rehnquist og regionschef Hans Egedal ved byggeriet på Lysengen i Hørning. Her er gravearbejdet til de første huse gået i gang. Foto: Milton Huse

Ifølge firmaet spænder køberne fra småbørnsfamilier og familier med større børn til par, hvis børn er flyttet hjemmefra. Nogle søger mere plads, mens andre ønsker et nybygget hjem i det område, hvor de allerede har deres hverdag.

De første huse klar til foråret

Byggemodningen af det 23.000 kvadratmeter store område blev færdig tidligere på måneden. Veje, fortove og gadebelysning er dermed på plads, og boligkvarteret ventes at vokse frem i løbet af 2027.

De første huse på Lysengen 18 og 26 ventes klar i begyndelsen af foråret. Derudover er der søgt byggetilladelse til yderligere otte huse.

Erik Rehnquist forventer, at byggestarten kan sætte skub i salget af de sidste grunde.

- Nu hvor vejene er anlagt, og de første huse begynder at skyde op, bliver det langt nemmere at se, hvordan kvarteret kommer til at være, siger han.

De resterende grunde udbydes fra 2.595.000 kroner inklusive tilslutningsafgifter. Køberne skal bygge med enten Milton Huse eller arkitekt- og byggefirmaet Menzer & Kristensen.

Andreas Søgaard og de andre Skanderborg AGF-spillere havde det enormt svært onsdag aften. Foto: EHF

Skanderborg AGF blev ydmyget i Rumænien - nu er Champions League-puljen pludselig helt åben igen

Skanderborg AGF spillede en fuldkommen skrækkelig kamp på udebane mod Dinamo Bucuresti i et opgør, hvor de ellers kunne skrive historie og spille sig selv videre fra Champions League.

Skanderborg AGF spillede en fuldkommen skrækkelig kamp på udebane mod Dinamo Bucuresti i et opgør, hvor de ellers kunne skrive historie og spille sig selv videre fra Champions League.

Hvem havde lige set den komme?

Efter to formidable kampe mod Montpellier faldt bunden totalt ud for Skanderborg AGF onsdag aften i Sala Polivalenta i Bukarest.

23-37 mod Dinamo Bucuresti. Et nederlag på 14 mål (!).

En ydmygelse.

En kollektivt nedbrændt stearinlys.

Som det også skete i Skjern ...

... I en kort periode i Barcelona ...

... Og til tider i den første kamp mod Dinamo Bucuresti.

Men onsdagens opgør var afstand den største nedsmeltning af Skanderborg AGF i denne europæiske sæson.

Champions League-gruppespillet, 5. runde

Dinamo Bucuresti - Skanderborg AGF Håndbold 37-23 (16-12)

Dinamo Bucuresti: Victor Iturizza 5, Branko Vujovic 4, Andrei Buzle 4, Mads Lenbroch 4, Haniel Langaro 4, Miguel Martins 3, Alex Pascual 3, Andraz Makuc 3, Andrej Pergel 2, Andrii Akimenko 2, Ionut Nistor 1, Pedro Valdes 1, Lan Grbic 1

Skanderborg AGF: Andreas Søgaard 4, Jeppe Cieslak 4, Alexander Jensen 3, Emil Lærke 3, Kristjan Örn Kristjansson 2, Johan Hansen 2, Fredrik Olsson 2, Gustav Bruun 1, Oscar Hansen 1, Morten Kaalund 1. 

Redningsprocenter: Dinamo Bucuresti: Ionut Iancu 36 % (10/28), Samir Bellahcene 56 % (5/9). Skanderborg AGF: Magnus Petersen 14 % (5/35), Magnus Brandbyge 0 % (0/6)

Udvisningsminutter: Dinamo Bucuresti: 2. Skanderborg AGF: 2

Kampen undervejs: 5-5, 10-6, 16-12, 23-15, 31-19, 37-23

Tilskuere: 1.860 i Sala Polivalenta, Bukarest

Dommere: Peter Horvath og Balasz Marton (Ungarn)

For selv de nemme chancer så svære ud. Fløjene var uskarpe, Cieslak brændte to på straffe, Emil Lærke skød helt forbi mål, Kristjan Örn Kristjansson fandt igen aldrig sig selv, defensiven blev overløbet og ingen af de to keepere kunne finde redninger.

Bucuresti er et fornuftigt hold.

Men det er ikke årsag nok til det resultat.

Det var pinligt.

Og nu er Champions League-deltagelsen pludselig i fare igen.

Rodet, ufokuseret. Dårligt

Af mange slemme eksempler var en situation med ti minutter igen det værste for Skanderborg AGF.

Her var rumænerne begyndt på deres mange indskiftninger. På at lade bænken mærke Champions League-banen, og for at lade dem føle sig som en del af det, der var rumænernes første sejr i turneringen i denne sæson.

De rumænske reserver løb hen i en blindgyde, smed bolden hen til Andreas Søgaard, der ikke fik ordentligt fat i kuglen, tabte den ned på egen fod.

Bolden vendte tilbage på rumænske hænder, Bucuresti og deres århusianske fløj Mads Lenbroch kunne gå igennem og score, mens hele Skanderborg AGF-forsvaret bare kiggede på.

I afmagt, helt opgivende.

Uden energi eller lyst til at hive op i sig selv.

Og det blev bare ved. Og ved.

Selvom der var mange tilfælde, hvor tilfældighederne gik imod, og hvor Ionut Iancu reddede store skud i Bucuresti-målet, var det i det store hele en totalt passiv indsats fra Skanderborg AGF.

Ingen hold i Champions League havde scoret så få mål som Dinamo Bucuresti i de første fire runder. Ingen har endda været tæt på.

Men de løb lige igennem Skanderborg AGF-forsvaret i adskillige tilfælde, og alle de rumænske spillere kom til nemme afslutninger.

Efter de 25 første minutter var Skanderborg AGF ellers med. Kun bagud med to, 10-12.

Den rumænske føring blev større i de sidste fem minutter af første halvleg - hjemmeholdet var foran med fire ved pausen, og den føring blev bare gradvist større og større i anden halvleg.

Emil Lærke var den store synder med bare tre scoringer på ni afslutninger. Men chancerne blev brændt over hele linjen.

Og i målet endte Magnus Petersen med sølle fem redninger.

Alt gik galt.

Nu er det spændende

Og hvad betyder det så for Skanderborg AGF?

Jo, Champions League er stadig i egne hænder.

Men det er pludselig pivåbent i sidste spillerunde - hvor Skanderborg AGF hjemme i Arena møder mægtige FC Barcelona om en uge.

Barcelona har ikke spillet deres kamp i denne spillerunde. De spiller først torsdag aften mod Montpellier.

Men Skanderborg AGF har fem point, Dinamo Bucuresti har tre og Montpellier har to - før deres kamp mod FC Barcelona altså.

Hvis Montpellier sensationelt vinder i Barcelona, vil de også være med i ligningen om avancement, og så kan det blive noget gevaldigt rod for Skanderborg AGF.

For hvis Skanderborg AGF vinder mod FC Barcelona er de videre. Færdig. Det er de også, hvis de får uafgjort.

Men taber de - og Dinamo Bucuresti vinder mod Montpellier i Sydfrankrig - er de ude af Champions League, da Dinamo Bucuresti så vil tage andenpladsen på at være bedre indbyrdes.

Det vil være en gigantisk fiasko for Skanderborg AGF - taget i betragtning af den situation, de har spillet sig selv i.

Men alt det er først interessant om en uge.

I første omgang står tilbage, at Skanderborg AGF spillede en skrækkelig kamp i Rumænien.

Og det gjorde de i en kamp, hvor de selv kunne afgøre hele molevitten.

Av.

SuperBrugsen i Skanderborg forsøger at bekæmpe tyveri - men kunder er utilfredse. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Tasketjek i SuperBrugsen deler vandene: Her er dine rettigheder som kunde

Tyverier hver dag og dyre butiksdetektiver uden den ønskede effekt har fået brugsuddeler Søren Stoltenberg til at tage nye midler i brug. Men en professor i strafferet understreger, at der er grænser for, hvad kunderne skal finde sig i.

Tyverier hver dag og dyre butiksdetektiver uden den ønskede effekt har fået brugsuddeler Søren Stoltenberg til at tage nye midler i brug. Men en professor i strafferet understreger, at der er grænser for, hvad kunderne skal finde sig i.

SuperBrugsen i Skanderborg har indført tasketjek i kampen mod butikstyverier. Men kunderne kan sige nej, og personalet må ikke tvinge dem til at vise taskens indhold.

Det skriver TV2 Østjylland, som har spurgt Nicolaj Sivan Holst, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, om reglerne.

- Personalet må dog ikke ransage en kunde uden samtykke eller tvinge vedkommende til at vise indholdet af sine ejendele, fortæller han til TV2 Østjylland.

Ifølge professoren må personalet gerne spørge, om en kunde vil vise indholdet af sin taske, hvis der er begrundet mistanke om tyveri.

Baggrunden for tiltaget er et stigende antal tyverier i butikken på Adelgade. I TV2 Østjyllands første artikel fortalte brugsuddeler Søren Stoltenberg, at butikken havde haft tyverier fire dage i træk og brugt et tocifret tusindbeløb på butiksdetektiver uden den ønskede effekt.

SuperBrugsen udmeldingen på deres Facebook.

- Jeg er ærgerlig over, at det er kommet her til, men vi bliver nødt til at sætte fokus på det, fortæller han til TV2 Østjylland.

Brugsuddeleren oplyser, at personalet er instrueret i kun at bede om tasketjek ved begrundet mistanke om tyveri, og at tiltagene er godkendt af Coop Danmarks juridiske afdeling.

Professoren peger på, at butikken inden for lovens grænser kan fastsætte regler for ophold og bede kunder om at gå, hvis de ikke vil følge butikkens lovlige regler. Han anbefaler, at det fremgår tydeligere af skiltningen.

I årevis har bilister på E45 måttet væbne sig med tålmodighed, når turen gik gennem Østjylland. Men nu nærmer afslutningen på det omfattende vejarbejde sig med hastige skridt. Pressefoto: Vejdirektoratet

Efter tre år med kø og kaos på E45: Nu kommer den besked, bilisterne har ventet på

Efter mere end tre år med vejarbejde, køer og nedsat hastighed på E45 er der endelig godt nyt til de mange tusinde bilister. Det omfattende motorvejsprojekt er nemlig længere fremme end forventet, og nu fortæller Vejdirektoratet, at de er færdige i løbet af november.

Efter mere end tre år med vejarbejde, køer og nedsat hastighed på E45 er der endelig godt nyt til de mange tusinde bilister. Det omfattende motorvejsprojekt er nemlig længere fremme end forventet, og nu sætter Vejdirektoratet tidspunkt på, hvornår de sidste gener er fortid.

Det er efterhånden mere end tre år siden, at de store maskiner gik i jorden for at udvide E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor.

Siden da har bilisterne måttet finde sig i, at turen på motorvejen tog længere tid på grund af hastighedsnedsættelser samt ekstra trængsel og kø.

Drypvis er flere delstrækninger åbnet og hastighedsgrænsen er efterfølgende hævet til 130 km/t.

Eftersom projektet er to måneder forud for den oprindelige plan, kan bilisterne snart køre 130 km/t på alle seks spor på E45 mellem Vejle og Skanderborg, hvis trafikken da ikke kræver langsommere kørsel.

Det skriver TV2 Syd.

- Når det sidste slidlag er lagt i løbet af november, så kommer vi ikke tilbage. Måske kan der mangle et skilt eller andre småting, men vi er færdige med vejarbejdet, siger John Kjærsgaard til tv-stationen.

Forventningen er, at den udvidede udgave af E45 vil være bred nok til at klare presset fra bilisterne mindst ti år.