"Louise" - anonymiseret mor i sag om overgreb mod 4-årig. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Forældre er utilfredse med ledelsen

Siden vi sidste lørdag bragte historien om overgrebet mod en 4-årig dreng, er den nået ud til hundrede tusindvis af danskere i det meste af landet.

Hvordan kan politiet henlægge sådan en sag? Hvorfor fik de andre forældre ikke noget at vide?

Facebook og Reddit er rødglødende.

Sideløbende med min research diskuterede vi på redaktionen, hvilke konsekvenser sådan en historie kan få. For mange forældre vil blive bekymrede, måske vrede, når de hører noget så frygteligt - og især når man føler, at det er meget tæt på én.

Derfor har det ikke været en helt normal uge i den børnehave, vi nævner i artiklen, hvor der blandt andet har været bekymringsmøde og tilbud om krisepsykolog. Det var her, drengen gik i den periode, hvor han blev udsat for overgreb, hvor vi igen vil understrege, at der ikke har været en konkret mistanke mod børnehaven, selvom noget af efterforskningen er foregået der.

Alligevel er alle de forældre, vi har været i kontakt med, enige. De burde have hørt om sagen, da den stod på.

Og helt ærligt, hvem ville ikke gerne vide det, hvis der var politi til stede i ens børns børnehave, fordi et andet barn var blevet smittet med klamydia?

Ja, det vil de fleste nok gerne.

Hvis du ikke fik læst hele artiklen om overgrebet, kan du nu lytte til en oplæst version. Du finder den på den anden artikel i nyhedsbrevet i dag.

Vi fortsætter med at dække sagen. Så skriv endelig til mig på manlo@jfm.dk, hvis du har input.

Her er, hvad vi ellers har med til dig i dag:

🚔  Politiet undersøger nu en hændelse, hvor en syvårig pige i Ris blev antastet af en mystisk person.

⛰️ Der er store planer for Himmelbjerget. Nu er nogle af dem konkretiseret, og nye faciliteter er på vej. Få overblikket i artiklen.

🌳  En ny aftale gør det muligt at udvide Anebjerg Skov mod syd - og ministeren er begejstret.

🛣️  Milliarddyr udvidelse af motorvejen er færdig, og en æra med afspærringer er slut.

Tak fordi du læser med.

Billede af Maria Neergaard Lorentsen
Billede af skribentens underskrift Maria Neergaard Lorentsen Journalist
Den 4-årig dreng havde altid sin bamse med i børnehave i en periode, hvor det senere viste sig, at han havde været udsat for overgreb. Der blev dog ikke en konkret mistanke mod børnehaven. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Overgrebssag: Forældre fra børnehave indkaldt til møde - vi stoler på pædagogerne, men ikke ledelsen

Tirsdag aften var der "bekymringsmøde" i den børnehave, hvor en 4-årig dreng gik i samme tidsperiode, som han blev udsat for seksuelt overgreb. Flere forældre er utilfredse med ledelsens håndtering af sagen.

Tirsdag aften var der "bekymringsmøde" i den børnehave, hvor en 4-årig dreng gik i samme tidsperiode, som han blev udsat for seksuelt overgreb. Flere forældre er utilfredse med ledelsens håndtering af sagen.

- Jeg forstår ikke, at vi først får noget at vide nu, halvandet år efter. Og kun fordi I har skrevet en artikel om det.

Sådan lyder det fra en forælder, der har flere børn i Børnehaven Viften i Låsby, ovenpå sagen, SkanderborgLIV dækkede i sidste uge, om en 4-årig dreng der i 2025 blev testet positiv for klamydia som følge af et overgreb.

Der blev aldrig fundet en gerningsperson.

Politiet henlagde sagen efter godt en måned. Drengen sagde selv, at det var sket på hans stue i børnehaven. Men selvom politiet afhørte lederen og flere pædagoger, var der ikke en konkret mistanke mod børnehaven, og derfor valgte kommunen ikke at oplyse den brede forældregruppe om sagen.

Det er flere af forældrene, der er har børn i Viften, dog utilfredse med.

Tirsdag var der bekymringsmøde i børnehaven. Flere forældre, SkanderborgLIV har kommunikeret med, udtrykker, at de stadig føler sig trygge ved pædagogerne - men svigtet af ledelsen.

Bekymringsmøde

Mandag og tirsdag, efter SkanderborgLIV lørdag fortalte om sagen, var børnehavelederen og leder for Dagtilbud Nord til stede i Viften for at svare på spørgsmål fra forældre om sagen.

Der var, ifølge vores kilder, lang kø til det lukkede kontor. Mange forældre var frustrerede og bekymrede - og havde spørgsmål.

Sagen kort - og kritikken fra eksperterne

En mor opdagede i 2025 en lang række tegn hos sin 4-årige søn, der pegede på, at han var blevet seksuelt misbrugt. Denne frygt blev bekræftet gennem en undersøgelse på Center for Overgreb på Aarhus Universitetshospital.

SkanderborgLIV har gennemgået alle drengens journaler fra læger, politi og kommune.

Politiet henlagde sagen efter halvanden måned, hvor de med udgangspunkt i fire hypoteser havde undersøgt de tilgængelige spor. Den ene af disse var, at det kunne være sket i børnehaven. Drengen gik på det pågældende tidspunkt i Viften i Låsby. Drengen har under afhøringer og samtaler holdt fast i, at det er sket i børnehaven, og fortalt detaljeret om, hvor og hvordan det er sket.

Hypotesen blev hverken be- eller afkræftet, og derfor valgte Skanderborg Kommune ikke at orientere den brede forældregruppe om sagen, men kun forældrebestyrelsen.

Helle Klinge, chef for Dagtilbud og Sundhed i Skanderborg Kommune, udtalte således om kritikken:

- Hvis der er tale om en konkret mistanke om et overgreb begået i et børnehus – og der dermed er en sag ift. børnehuset – vil vi orientere forældrene om sagen. I det her tilfælde, hvor der ikke er tale om en konkret mistanke ift. børnehuset, er der ikke en sag at orientere forældrene om. Så det gjorde vi ikke.

Dette valg blev i vores forrige artikel kritiseret af Helle Cleo Borrowman, forperson i Landsforeningen Spor, samt Kirsten Trans, direktør i foreningen Fefeo. Pernille Spitz, psykolog hos Red Barnet, fortalte, at der er en lang række fordele ved at være åben om sådan en sag – også selvom man ikke kan være sikker på, at det er foregået i børnehaven.

Åbenhed kan sende overgrebspersonen beskeden: "Vi ved, du er derude." Overgreb mod børn er ofte en del af et mønster, og med åbenhed kan man muligvis finde andre ofre, forhindre flere overgreb og få nye oplysninger frem i sagen. Det giver også mulighed for at uddanne personale og forældre.

Desuden kritiserede Kirsten Trans og Helle Cleo Borrowman, at man ikke havde set de tegn hos drengen, der ifølge dem var tydelige, hvilket får dem til at kalde sagen for et dobbelt svigt. Pernille Spitz fortæller også, at det er et stort problem, at der i institutionerne ikke altid er nok viden om kommunernes handleplaner mod overgreb.

SkanderborgLIV har hørt fra en række forældre, der føler sig utrygge og er utilfredse med håndteringen af sagen.

Og det var særligt ét spørgsmål, der gik igen, da forældrene tirsdag aften kunne komme til et bekymringsmøde med en række chefer fra kommunen: Hvorfor fortalte I os ikke om sagen?

- Alene dét at der har været en politiefterforskning i mine børns institution, og at en dreng er smittet med klamydia, det er nok til, at jeg gerne ville have vidst det. Så kunne man træffe sine egne valg og stå sammen, siger en mor, der ønsker at være anonym af hensyn til det fremtidige samarbejde med institutionen. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.

Hun og manden har valgt at beholde deres børn i Viften, da de kun har haft gode erfaringer med børnehaven og understreger, at de føler sig trygge ved pædagogerne.

Hvem deltog i bekymringsmødet?

Alle forældre med børn i Viften var inviteret til mødet. 

Forældre til de børn, der gik på samme stue eller årgang som drengen, der blev udsat for overgreb, var dog ikke inviteret, da de nu går i skole.

Derudover deltog seks chefer fra Skanderborg Kommune: Dagtilbudsleder for Viften, Leder for Dagtilbud Nord Helle Lund Pedersen, Chef for Dagtilbud og Sundhed Helle Klinge,  Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl, Chef for Myndighed og Foranstaltning, Dorte Petersen og Direktør for Børn og Unge Frederik Gammelgaard.

Skanderborg Kommune fastholdt til mødet, at det var den rigtige beslutning ikke at orientere forældregruppen, da der ikke var en konkret mistanke mod børnehaven. Desuden ville man beskytte drengen og undgå at ødelægge politiets efterforskning.

Moderen forstår godt, at kommunen ikke orienterede, mens efterforskningen stod på. Men hun mener stadig, de burde have gjort det, da sagen var henlagt.

- Det er faktisk endnu mere vigtigt at orientere, når der ikke er fundet en gerningsperson. For tænk hvis nogen havde set noget? Jeg føler, de har truffet et valg for os - men jeg mener faktisk, vi har ret til at vide det.

Ledelsen ville på mødet ikke love, at forældre fremadrettet vil blive orientere ved mistanke om seksuelt overgreb, hvilket Christian Rotbøl, Chef for Børn og Unge i Skanderborg Kommune, har bekræftet i et skriftligt svar til SkanderborgLIV.

Han skriver, at de tager forældrenes kritik og bekymring meget alvorligt, og at "dialogen givet anledning til, at vi vil se nærmere på, hvordan vi fremover kan kommunikere tidligere og mere åbent uden at kompromittere barnet, andre involverede eller myndighedernes arbejde."

- Min tillid til ledelsen har virkelig lidt et knæk, siger moren.

Ifølge Christian Rotbøl vil der ikke blive "placeret et individuelt ansvar" for beslutningen, som "nogle forældre er uenige i." De vil i stedet forholde sig "reflekterende til forløbet og den kritik og de erfaringer, der er kommet frem."

Læs hele svaret fra Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl

Hvad var det overordnede formål med mødet?

Formålet med mødet var at informere og skabe tryghed og dialog med forældrene i Børnehuset Viften efter omtalen i pressen. Vi ønskede at videregive den information, som vi har mulighed for inden for rammerne af vores tavshedspligt. Det handlede primært om at besvare forældrenes spørgsmål så konkret som muligt. Og om at redegøre for, hvordan vi har arbejdet med børnenes sikkerhed og tryghed.

Hvem var de inviterede til mødet? Er det korrekt, at forældre, der havde børn på samme årgang som drengen og nu går i skole, ikke var inviteret?

Mødet var et bekymringsmøde for den aktuelle forældregruppe i Børnehuset Viften. Det var således ikke et møde for samtlige tidligere forældre i børnehuset.

Vi er opmærksomme på, at sagen også kan give anledning til spørgsmål hos familier, hvis børn tidligere har gået i Viften. Hvis tidligere forældre skulle have en konkret bekymring for deres barn, kan de naturligvis kontakte kommunen, personalet eller ledelsen i barnets dagtilbud eller skole – eller egen læge afhængigt af bekymringens karakter.

Er det korrekt, at I har igangsat undervisning og lavet eget materiale omkring seksuelle overgreb til pædagoger/ledere? Hvad indebærer dette?

Som vi tidligere har oplyst, har kommunen allerede et beredskab og handlevejledninger til forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af sager om overgreb mod børn og unge. Ledere bliver præsenteret for beredskabet og handlevejledningerne i forbindelse med deres ansættelse. Vi har desuden en fælles digital håndbog med forebyggende materiale. Håndbogen hjælper os til at afklare det enkelte barns/unges trivsel, og hvordan vi skal handle, hvis barnet eller den unge har brug for vores hjælp. Emnet tages også løbende op i lederfora på Børn- og Ungeområdet.

Den konkrete sag giver naturligvis anledning til faglig læring og til fortsat opmærksomhed på, hvordan vi reagerer på tegn og ændringer i børns trivsel og adfærd. Grundlæggende gælder, at enkelte tegn sjældent kan stå alene, og at bekymringer skal deles, vurderes fagligt og løftes til ledelsen, så beredskabet kan aktiveres, når det er relevant. Jeg ved, at ledelsen i Viften også planlægger aktiviteter mere generelt omkring aspekter af børns trivsel i de kommende måneder.

Er det korrekt, at forældre fik tilbuddet om at ringe til en kriselinje eller anden form for hjælp?

Ja. Efter mødet tilbød Skanderborg Kommune forældrene mulighed for at tale med en krisepsykolog, hvis man ønskede det. Det er også et tilbud, som Viftens medarbejdere har fået. Der er adgang til rådgivningen hele døgnet, og ved henvendelse bliver man mødt direkte af en krisepsykolog, hvorefter der aftales en telefonisk samtale.

Forældrene blev desuden oplyst om, at de kan kontakte kommunens modtagelse i Familieafdelingen ved behov for råd og vejledning og egen læge ved spørgsmål eller bekymringer om deres barns sundhed.

Er det korrekt, at I vil kontakte lægehuset i Låsby og forklare situationen, hvis nogen forældre ønsker at få testet deres børn for klamydia?

Ikke helt. Kommunen har ikke meddelt, at vi vil kontakte et bestemt lægehus på vegne af konkrete forældre. Vi har orienteret den praksiskonsulent, som repræsenterer de praktiserende læger i Skanderborg Kommune, så man er bekendt med forældrenes bekymring. Forældre, der har spørgsmål eller bekymringer om deres eget barns sundhed, er blevet opfordret til at kontakte egen læge, som foretager den sundhedsfaglige vurdering af, hvad der eventuelt er behov for.

Er det korrekt forstået, at I holder fast i den samme vurdering og ikke mener, at I burde have informeret forældrene?

Her er det vigtigt at gentage, at politiet ikke har nogen konkret mistanke om, at der har fundet et overgreb sted i Viften. Den beslutning, der blev truffet på daværende tidspunkt, beroede på en konkret vurdering ud fra den viden, der forelå, herunder hensynet til barnet, tavshedspligten, politiets efterforskning og det, der konkret var kendt om en mulig relation til børnehuset. Det er fortsat vores vurdering, at sådanne beslutninger skal træffes konkret og i samarbejde med relevante myndigheder.

Vi står ved beslutningen, vi tog for 1½ år siden. Men det betyder ikke, at vi ikke tager forældrenes kritik og bekymring alvorligt. Tværtimod har dialogen givet anledning til, at vi vil se nærmere på, hvordan vi fremover kan kommunikere tidligere og mere åbent uden at kompromittere barnet, andre involverede eller myndighedernes arbejde.

Kommer der til at være ændret strategi i forbindelse med disse sager i fremtiden?
Vi kommer ikke til at indføre en automatisk regel om, at alle forældre orienteres ved enhver mistanke om overgreb. Kommunikation skal fortsat bero på en konkret vurdering, herunder hensynet til barnet, tavshedspligten og politiets eller andre relevante myndigheders arbejde.

Men sagen og forældrenes input har givet anledning til læring. Derfor arbejder vi videre med en tydeligere beskrivelse af, hvordan og hvornår vi kommunikerer med forældre i sager, der håndteres efter kommunens beredskab for overgreb mod børn og unge. Målet er at kunne kommunikere så tidligt og åbent som muligt inden for de rammer, der gælder i den konkrete sag.

Vil nogen blive stillet til ansvar for den beslutning, som så stor en forældregruppe er utilfredse med?

Det korte svar er nej. Vi har forståelse for, at nogle forældre er uenige i og har spørgsmål til den beslutning, der blev truffet omkring den kommunikative håndtering. Beslutningen blev truffet som led i kommunens overordnede håndtering af sagen og på baggrund af den viden, der forelå på tidspunktet. Kommunens beredskab indebærer netop, at alvorlige sager håndteres i en koordineret proces med involvering af relevante myndigheder.

Vores fokus er derfor ikke at placere et individuelt ansvar, men at forholde os reflekterende til forløbet og den kritik og de erfaringer, der er kommet frem. Det bruger vi til at vurdere, om vores praksis og kommunikation kan forbedres fremadrettet. Forældrenes input har allerede givet anledning til, at vi arbejder videre med en tydeligere beskrivelse af kommunikationen i denne type sager.

Er det korrekt, at man fjernede de forskellige skærpede tiltag i børnehaven, da efterforskningen blev henlagt, og at der ikke har været ekstra sikkerhedsforanstaltninger siden eller er planer om det?

Jeg vil igen understrege, at der ikke har været konkret mistanke om overgreb i Viften. De skærpede sikkerhedstiltag blev iværksat som midlertidige og konkrete forholdsregler under politiets efterforskning. Tiltagene omfattede blandt andet krav om, at medarbejdere ikke måtte være alene med børn, åbne døre, øget opsyn på legepladsen og ekstra ledelsesrunderinger.

Da politiets efterforskning blev afsluttet, uden at der blev identificeret en gerningsperson eller fastslået et gerningssted, var der ikke længere grundlag for at fastholde de ekstraordinære tiltag.
Det betyder ikke, at arbejdet med børnenes tryghed, sikkerhed og forebyggelse er ophørt. Det indgår fortsat i den almindelige pædagogiske praksis gennem blandt andet organisering og voksennærvær, opsyn, fysisk indretning, fælles faglig opmærksomhed og ledelsesmæssig opfølgning.

Vi vil altid iværksætte yderligere sikkerhedstiltag, hvis konkrete forhold eller myndighedernes rådgivning giver anledning til det. Men det er der ikke tale om her.

Mere information og fokus på krop

Efter mødet fik alle forældre tilbud om at tale med en krisepsykolog, et tilbud som Viftens medarbejdere også har fået.

Derefter modtog forældrene en besked via Aula, hvor leder af Dagtilbud Nord Helle Lund-Pedersen skriver, at de på baggrund af mødet vil arbejde på at give mere information om dagligdagen i Viften både via Aula og ved afhentning.

I november og december vil børnehaven have et tema, de kalder "Min krop og hvordan man sætter grænser". Til januar vil de invitere til et forældremøde om børn og seksualitet, mens de i hverdagen vil have opmærksomhed på antallet af medarbejdere på legepladsen.

Det blev også oplyst til mødet, efter spørgsmål fra en forælder, at der ikke er planer om skærpede sikkerhedsforanstaltninger i børnehaven. Der var forskellige midlertidige forholdsregler, da undersøgelsen stod på. Men disse blev afskaffet, da politiet henlagde efterforskningen i april 2025. Christian Rotbøl oplyser dog, at der stadig er fokus på børnenes tryghed, sikkerhed og forebyggelse i den almindelige pædagogiske praksis.

På mødet blev det også drøftet mellem forældre, om man overvejede at få testet sit barn for klamydia. Kommunen har derfor orienteret den praksiskonsulent, som repræsenterer de praktiserende læger i Skanderborg Kommune, om sagen, så man er bekendt med forældrenes bekymring.

Men for forældrene handler det nu ikke kun om at sikre børnenes sikkerhed, men også om at få genskabt en god hverdag i børnehaven, fortæller den mor, SkanderborgLIV har talt med.

Føler du dig tryg nok til at sende dine børn tilbage?

- Ja, de er tilbage. Jeg har altid haft børn i trivsel, og jeg stoler på pædagogerne. Så jeg har holdt mig til min mavefornemmelse omkring stedet.

Nu er det vigtigt at få passet godt på pædagogerne, afslutter hun. For der er mange dygtige pædagoger, der passer godt på børnene:

- Personale er også fanget i den her sag. Så nu er det vigtigt, at vi får passet godt på vores pædagoger, som faktisk passer godt på vores børn.

"Louise" er den anonymiserede mor i sag om overgreb mod 4-årig. Foto: Maria Neergaard Lorentsen

Lyt til artiklen: 4-årig fik klamydia efter overgreb - men overgrebspersonen blev aldrig fundet

Her er en oplæst version af artiklen, der handler Louises 4-årige søn, der testede positiv for klamydia. Men hvordan er det sket, og hvem har givet ham det? Sagen bliver en lang kamp for at få svar, hun aldrig finder. Overgrebspersonen er stadig derude, og nu råber hun op for at forhindre, at der kommer flere ofre.

Her er en oplæst version af artiklen, der handler Louises 4-årige søn, der testede positiv for klamydia. Men hvordan er det sket, og hvem har givet ham det? Sagen bliver en lang kamp for at få svar, hun aldrig finder. Overgrebspersonen er stadig derude, og nu råber hun op for at forhindre, at der kommer flere ofre.

Vil du hellere læse artiklen, så ligger den her.

Arkivfoto: Michael Bager

Syvårig pige antastet af mystisk person: - Vil du med mig hjem?

En pige blev torsdag aften antastet af en person, da hun var på vej hjem fra skole. Politiet undersøger nu, om der kan være tale om den samme person, som for nogle uger siden var på spil i Hovedgård.

En pige blev torsdag aften antastet af en person, da hun var på vej hjem fra skole. Politiet undersøger nu, om der kan være tale om den samme person, som for nogle uger siden var på spil i Hovedgård.

En syvårig pige, der torsdag eftermiddag var på vej hjem fra skole omkring klokken 16.20, blev meget forskrækket, da en mystisk person pludselig lagde hånden på hendes skulder.

- Pigen har fortalt sine forældre, at personen flere gange spurgte hende, om hun ville med hjem. Pigen blev utryg og løb hjem til sine forældre, som kontaktede os, fortæller vicepolitiinspektør Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi.

Episoden skete på Risvej i den lille by Ris, der ligger i nærheden af Ejer Bavnehøj.

- Vi ved desværre ikke, om der var tale om en mand eller en kvinde. Pigen har kun kunnet fortælle, at personen havde sort tøj og en sort hat på, og at vedkommende talte dansk, siger Lars Elmstrøm, der også fortæller, at politiet med det samme sendte en patrulje til Ris for at lede efter personen.

- Vi fandt dog ikke noget, konstaterer han.

Flere børn i Hovedgård mødte mystisk mand

For et par uger siden vakte en mystisk mand over flere dage bekymring og utryghed i Hovedgård, som ligger knap 10 kilometer fra Ris.

Manden forfulgte blandt andet en 10-årig pige gennem store dele af byen, mens den paniske pige havde sin mor i røret. Også en syvårig dreng oplevede at blive antastet af en mystisk mand ved Hovedgård Skole.

Anmeldelserne fik Sydøstjyllands Politi til at øge sin patruljering i Hovedgård, og samtidig opfordrede Lars Elmstrøm alle, der havde oplevet personer med mystisk adfærd, til at henvende sig.

Det har dog ikke betydet, at anmeldelserne er strømmet ind, fortæller Lars Elmstrøm.

- Der er ret stille omkring det. Vi har ikke fået flere anmeldelser fra Hovedgård, oplyser han.

Tager med i det samlede billede

Han fortæller også, at politiet kigger på, om den person, der nu har antastet en pige i Ris, kan være den samme, som har været på spil i Hovedgård.

- Vi kan ikke afvise, der er tale om den samme, og det er klart, at den nye episode selvfølgelig er noget, vi tager med i det samlede billede. Vedkommende kan jo sagtens have flyttet sig, siger han.

Lars Elmstrøm understreger, at politiet stadig meget gerne vil høre fra borgere, der oplever noget lignende.

- Vi vil meget gerne have fundet frem til den eller de personer, der gør det her, og have dem standset, siger han.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Adgangsforholdene til Himmelbjerget skal forbedres, blandt andet som illustreret her med en 100 meter lang højbro. Visualisering: Tårnkomiteen

Lang højbro, skovparkering og nye stier: Fonde støtter næste fase af planerne for Himmelbjerget

Der er store visioner for Himmelbjerget, og med ny fondsstøtte er de næste faciliteter nu på vej. Få et overblik over planerne her.

Der er store visioner for Himmelbjerget, og med ny fondsstøtte er de næste faciliteter nu på vej. Få et overblik over planerne her.

Når Skanderborg Kommune ved årsskiftet overtager Hotel Himmelbjerget, er det med store visioner.

For i fremtiden skal Himmelbjerget være meget mere end et udsigtspunkt og en turistattraktion. Planerne tæller et nationalt demokraticenter, arkitektur i særklasse og måske endda støtte fra Christiansborg.

Og nu er første del af projektet tættere på at blive til virkelighed, efter Nordea-fonden har støttet med 15,4 millioner kroner, og Realdania har støttet med 4,9 millioner kroner.

Det skriver Tårnkomitéen og Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

De mere end 20 millioner betyder, at besøgende allerede næste år kan få glæde af nye adgangsstier, skovparkering, forbedrede publikumsfaciliteter på plænen, nye formidlingstiltag og en 100 meter lang højbro.

Længere - men interessant - gåtur

Komitéen til bevarelse af Mindesmærker på Himmelbjerget - i daglig tale Tårnkomitéen - har arbejdes på at skabe nye og mere naturnære adgangsforhold til Himmelbjerget i fem år.

Planerne er, at den velkendte parkeringsplads ved Hotel Himmelbjerget skal nedlægges. I stedet skal der plantes skov.

Fremover skal du i stedet parkere på den nuværende skovparkering, der hidtil har været brugt ved større arrangementer. Herfra kommer en ny adgangssti til at gå op til Himmelbjerget.

Det betyder, at besøgende får en lidt længere gåtur fra bilen til Himmelbjerget - men håbet er, at selve gåturen bliver mere interessant.

Der skal anlægges brede grus- og træbeklædte stier - i kombination med den 100 meter lange højbro, som på midten vil gå mere end 10 meter over det kuperede terræn.

Planerne for Himmelbjerget

Skanderborg Kommune vil udvikle Himmelbjerget til et nationalt center for demokratiformidling.

Visionen omfatter blandt andet udstillinger, demokratilaboratorium, café, mødefaciliteter, overnatning og aktiviteter for skoleklasser, foreninger og besøgende.

Samtidig arbejdes der med nye ankomstområder ved både toppen og Julsø samt projekter som Himmelbroen, gangbro, amfiscene og madpakkehus.

Nordea-fonden har støttet projektet med 15,4 millioner kroner, og Realdania har støttet med 4,9 millioner. Derudover har A.P. Møller Fonden også bidraget med 15 mio. kr. til projektet, der også er støttet af Friluftsrådet og Tårnkomitéen.

Udover støtten til adgangsforhold og faciliteter har Nordea-fonden også bidraget med 3,4 mio. kr. til Skanderborg Kommunes arbejde med at etablere et besøgscenter til formidling af Danmarks demokratihistorie på Himmelbjerget.

Hvad sker der nu?

I begyndelsen af 2027 ventes de første bud på indhold og bygningsscenarier til selve besøgscentret.

Byrådet skal efter planen tage stilling til et byggeprogram i sommeren 2027. Derefter kan der følge arkitektkonkurrence, myndighedsbehandling, fondsansøgninger og projektering.

Borgmester Frands Fischer håber på første spadestik inden udløbet af den nuværende byrådsperiode, altså inden for cirka tre et halvt år.

I løbet af 2027 begynder arbejdet med de nye adgangsforhold.

I 2021 vedtog Skanderborg Kommune en udviklingsplan for Himmelbjerget. Den indeholder foruden adgangsforholdene også planerne om et nationalt besøgscenter med demokratiformidling i højsædet.

Visionen omfatter blandt andet udstillinger, demokratilaboratorium, café, mødefaciliteter, overnatning og aktiviteter for skoleklasser, foreninger og besøgende. Politikerne håber, at byggeriet kan gå i gang indenfor de kommende tre år.

Du kan læse meget mere om planerne for besøgscentret i artiklen fra da SkanderborgLIV var med til Skanderborg Kommunes "demokratiske samtale om fremtidens Himmelbjerg." Du finder artiklen her.

Der er allerede flere grusstier fra kajområdet op til Himmelbjerget. Nu er turen kommet til parkeringsarealerne. Foto: Johanne Jedig Wejse

Foruden besøgscentret er der også konkrete planer for en ny amfiscene i området ved talestolen, overfor legepladsen, der også var en del af udviklingsplanen.

Derudover er der planer om et nyt kajanlæg ved Himmelbjerget. Seneste melding er dog, at det er sat på pause på grund af klager og høje priser.

De foreløbige prisoverslag på planerne for Himmelbjerget er usikre, men løber op i mere end 100 millioner.

En stor del af finansieringen skal opnås via fondsstøtte, ligesom borgmester Frands Fischer (S) også mener, at projektet fortjener at komme på finansloven.

Kunstner Bent Vinkler har skabt indgangspartiet til Birkelunden i Anebjerg Skov med naturens egne materialer og med skovens landskab som afsæt. Foto: Naturstyrelsen

Fra landbrugsjord til skov: Anebjerg vokser mod syd

En ny aftale gør det muligt for Naturstyrelsen at omdanne landbrugsjord mellem Fruering og Stilling til skov. Minister kalder det "et stærkt bidrag" til et nyt land med mere skov og natur.

En ny aftale gør det muligt for Naturstyrelsen at omdanne landbrugsjord mellem Fruering og Stilling til skov. Minister kalder det "et stærkt bidrag" til et nyt land med mere skov og natur.

Anebjerg Skov fylder allerede 249 hektar. Men nu ønsker Naturstyrelsen at udvide skoven mod syd - med op til 130 hektar.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Byrådet har godkendt en udvidelse af den samarbejdsaftale, der siden 2007 har arbejdet med skovrejsning i Anebjerg. Det sker i et samarbejde mellem Skanderborg Kommune, Naturstyrelsen og Skanderborg Vandsamarbejde.

Men før der kan plantes nye træer mod syd, skal Naturstyrelsen indgå frivillige aftaler med de lodsejere, der ønsker at sælge deres landbrugsjord eller hele ejendomme.

Derfor kommer etableringen af den nye del af skoven til at ske i etaper.

Udvidelsen skal beskytte grundvandet og skabe et stort, sammenhængende skovlandskab, der udvikles med naturnær skovdrift.

Koster knap 35 millioner

Det betyder, at skov, enge, moser og andre naturtyper skabe et varieret landskab, der både understøtter biodiversiteten, giver nye muligheder for friluftsliv og på længere sigt kan bidrage til en bæredygtig produktion af træ, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi er ved at skabe et nyt danmarkskort, hvor der bliver plads til mere skov og natur. Udvidelsen i Anebjerg er endnu et stærkt bidrag. Med omlægningen af områdets landbrugsjord styrker vi beskyttelsen af grundvandet og klimaet. Samtidig får vi et mere sammenhængende skovområde, så flere danskere kan komme ud i det fri og få skønne naturoplevelser, siger Christian Rabjerg Madsen (S), minister for natur og dyrevelfærd, i pressemeddelelsen.

Det samlede budget for udvidelsen af Anebjerg Skov er knap 35 millioner kroner. Skanderborg Kommune og Skanderborg Vandsamarbejde finansierer tilsammen 75 procent af jordkøbene.

Naturstyrelsen finansierer de resterende 25 procent og betaler desuden for etablering af skov, øvrig natur og faciliteter til friluftsliv. Naturstyrelsen står for den fremtidige forvaltning af skoven.

Det er slut med de her. Arkivfoto: Morten Pape

Fuld fart fra Aarhus til Vejle: Endelig sluttede en æra med afspærringer

Et år før tid kan bilister suse forbi Horsens uden at møde gravemaskiner og asfaltarbejdere. 4,5 milliarder dyr udvidelse er klar til brug.

Et år før tid kan bilister suse forbi Horsens uden at møde gravemaskiner og asfaltarbejdere. 4,5 milliarder dyr udvidelse er klar til brug.

Natten til torsdag fik bilister på E45 mere plads at boltre sig på hele vejen fra Aarhus til Vejle.

Efter tre års arbejde med at udvide motorvejen fra to til tre spor på strækningen kunne Vejdirektoratet natten til torsdag åbne for de sidste nye spor mellem Horsens V og Horsens S.

Dermed er det slut med de afspærringer og hastighedsnedsættelser til 80 km/t, der siden 2023 har været en bremseklods for trafikken.

Som Horsens Folkeblad beskrev tidligere på ugen er det enorme projekt, der har kostet 4,5 milliarder kroner, blevet færdigt næsten et år før tidsplanen.

Med udbygningen er der nu samlet 83 kilometer sekssporet motorvej fra Aarhus N til Skærup syd for Vejle. Kort: Vejdirektoratet

På den 38 kilometer lange strækning mellem Skanderborg og Vejle, hvor de senere års udvidelse er sket, er der blandt andet blevet håndteret omkring 2,9 millioner kubikmeter jord og muld og udlagt cirka 732.000 ton asfalt på et samlet areal på godt 1,5 millioner kvadratmeter.

Materialer i udbygningen af E45

  • Jord og muld håndteret: 2,9 mio. kubikmeter
  • Asfalt: 732.000 tons
  • Asfaltoverflader: 1,5 mio. kvadratmeter
  • Bundsikring: 408.000 kubikmeter
  • Stabilt grus: 243.000 kubikmeter
  • Beton til bygværker: 13.100 kubikmeter
  • Armering til bygværker: 1940 tons
  • Vildthegn: 38,3 km
  • Afvandingsrører: 196 km
  • Brønde: 4467 stk.

Alle tal er cirkatal.

Kilde: Vejdiretoratet

Dertil kommer store mængder grus, beton og stål, som tilsammen danner fundamentet for den bredere og mere robuste motorvej.

Med til historien hører også, at man har nedrevet ni broer, bygget 11 nye broer, etableret eller udbygget 10 faunaunderføringer og bygget eller udbygget fem samkørselspladser og opsat 7,4 kilometer støjskærm, oplyser Vejdirektoratet.