- Vores festivalpublikum kan ikke bare invitere til en havefest eller tage en spontan tur i biografen

I denne uge kastede Sølund Musik-Festival ligesom Smukfest og andre store danske festivaler håndklædet i ringen for andet år i træk.

Det skete, da regeringen offentliggjorde en genåbningsplan, som ifølge festivalleder Lasse Mortensen gør det komplet umuligt at gennemføre noget, der tilnærmelsesvis minder om den festival, som hvert år i juni plejer at forvandler Landsbyen Sølund til en kæmpefest for op mod 20.000 udviklingshæmmede og deres ledsagere.

- For vores i forvejen marginaliserede festivalgæster, som ikke bare kan kalde venner og naboer sammen til en havefest, tage en spontan tur i biografen eller besøge venner i den anden ende af landet, er det en katastrofe af de store, at der nu kommer til at gå tre år, før de kan komme til festival i Skanderborg igen, siger festivalleder, Lasse Mortensen.

- Det har været en lang, grå og ensom tid for dem, og vi kan i den grad mærke frustrationerne hobe sig op.

Festivalkontoret er i tæt kontakt med det ualmindeligt loyale og spørgelystne festivalpublikum året rundt. For Sølund Musik-Festival er meget mere end en musikfestival. Den er et årets sociale højdepunkt, som giver fysisk og psykisk udviklingshæmmede fra hele landet mulighed for at mødes med gamle venner, knytte nye venskaber og måske endda finde en kæreste i et trygt og kærligt miljø.

- Vores publikum har grædt og tigget og bedt os om at gennemføre festivalen. Èn har endda truet med, at han kommer og smider en bombe i Skanderborg, hvis vi ikke holder fest i år. Det gør han selvfølgelig ikke, for vi har verdens kærligste og dejligste festivalpublikum. Men det siger noget om, hvor meget lige netop den her festival betyder for publikum.

- Vi kalder den selv for Danmarks vigtigste festival, fordi vores publikum har så få muligheder for at være sociale på andre måder. De er dødafhængige af, at vi og andre tager initiativ og arrangerer noget for dem, for de har ikke ressourcerne til selv at slå noget i gang, siger Lasse Mortensen.

Forleden blev han ringet op af Lars fra Helsingør.

- I skal altså holde den festival, for jeg har aftalt med Henriette fra Sdr. Felding, at vi skal mødes i datingteltet. Ellers kommer jeg heller ikke til at se hende i år.

Den slags opringninger får vi mange af, og de gør nas, siger Lasse Mortensen, som er uddannet sygeplejerske og har stået i spidsen for Sølund Musik Festival siden den spæde begyndelse i 1986.

Når Helle og Henriette heller ikke i år kan mødes til tre dages festival på de grønne områder i Landsbyen Sølund - landets største bosted for fysisk og psykisk udviklingshæmmede - har det ikke kun konsekvenser for festivalgæsterne.

- Vi køber stort set alle råvarer til vores madboder ind i lokalområdet og lægger 4-5 millioner kroner om året her i lokale indkøb. Oveni det køber vores gæster nok ind for et par millioner kroner i byen, når de tager ud og spiser og går på jagt efter kjoler, gummistøvler og bøllehatte. Vi støtter samlet set også en række mindre foreninger, som hvert år hjælper os under festivalen, med et par hundrede tusinde, siger Lasse Mortensen.

Han er så ærgerlig og vred over, at kulturministeren og regeringen valgte at lytte så lidt til festivalerne og eksperternes anbefalinger, at jeg kunne skrive en hel artikel om det emne også. Men det får nok ikke regeringen til at skifte mening. Og som Lasse Mortensen siger, så skal det hele nok bliver godt igen.

Når sorgen over endnu en aflyst festival har fortaget sig lidt, og når de på festivalkontoret har fået det nødvendige overblik over, hvad de i stedet kan arrangere af mindre arrangementer på Sølund og ude på landets bosteder, er de klar til at sætte i gang.

- Sidste år arrangerede vi 50 koncerter i hele landet, som blev spillet af udviklingshæmmede. Vi besøgte både bosteder for handicappede og plejehjem. Det var enormt givende for alle, for der er jo også mange gamle, der har været ensomme og isolerede under corona. Hvis vi kan få det til at hænge sammen økonomisk, er vi klar til at gøre det igen, siger Lasse Mortensen, som også forestiller sig, at to mindre koncerter på Sølund med 500 deltagere til hver i september er et realistisk scenarie.

Det hele afhænger af økonomien.

- For 2020 er vi økonomisk kompenseret hele vejen rundt, og om 2021 har vi fået at vide, at der er et sikkerhedsnet spændt under os, så det må vi gå ud fra. Men bekendtgørelsen er ikke kommet endnu, og vi ved ikke, hvordan en eventuel indtægtsgivende virksomhed vil blive modregnet i den kommende kompensationsordning, siger Lasse Mortensen.

Juridisk har det ifølge Lasse Mortensen været svært at navigere efter en politisk udmelding om, at festivalerne skulle arbejde videre og lave forsigtige forretninger i månederne op til, at den uventet restriktive aftale om sommerens store udendørs arrangementer blev landet i denne uge.

- Hvad vil det sige at lave forsigtige forretninger? Det har været håbløst at arbejde ud fra, siger Lasse Mortensen.

For en festivalarrangør, hvis hverdag normalt er præget af en høj grad af frihed, selvstændighed og en til tider små-anarkistisk tilgang til tingene har det været frygteligt svært at have så begrænsede handlemuligheder.

-Det er ligesom at spille tennis i en spændetrøje. Du kan ikke gøre det, du vil og det, du plejer. Kernen i vores forretning et at skabe de bedste rammer for livsglæde, og det er altså svært, når du har håndjern på, siger han.

Hvad kan man egentlig som almindelig borger eller virksomhed gøre for at støtte festivalen, hvis man har lyst til at hjælpe med at sørge for, at det hele bliver godt igen?

- Man kan støtte festivalen ved at donere et støttebeløb til foreningen her. På den måde risikerer vi ikke noget i forhold til reglerne om indtjening i en kompensationsordning. I vores vedtægter står der, at foreningen skal dække underskuddet, hvis vi skulle løbe ind i udfordringer til næste år og få svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så det er faktisk det bedste, man kan gøre lige nu.

- Jeg ved godt, at der er mange, der har brug for støtte i øjeblikket– ikke mindst vores sportsforeninger, som gør en kæmpe forskel for de unge, men at støtte vores forening er virkelig at hjælpe sin næste, og jeg lover, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at omsætte pengene i aktiviteter til fordel for handicappede borgere, mens vi venter på, at vi igen kan invitere til festival i Skanderborg.