Annonce
Makram dit hjem, Stine Drøgemuller. Foto: Bettina Sønderskov
Klima

Stine knytter sig til klimavenligt liv i kolonihaven

Da Stine Drøgemüllers far døde pludseligt efter en tragisk ulykke, tog hun sit liv op til revision. Nu har hun skiftet lejligheden og arbejdslivet i Aarhus ud med kolonihave og et liv som iværksætteri med speciale i upcycling og ældgamle knytte-teknikker i Skanderborg

Bag én af lågerne i kolonihaveforeningen Ryhavegård har Stine Drøgemüller få hundrede meter fra den pulserende trafik på motorvej E45 ved Skanderborg stablet et nyt liv og arbejdsliv på benene.

I den grønne have med det svenskrøde træhus forsøger hun hver dag at leve klimavenligt.

Samtidig hjælper hun igennem sin virksomhed Makram.dk andre med at få øjnene op for, hvordan man ved hjælp af ældgamle knytte-teknikker kan give gamle havestole, ødelagte billedrammer og syltetøjsglas nyt liv i stedet for at smide ud og købe nyt.

Sådan har hun ikke levet altid.

Før hendes far pludselig omkom, boede hun i en lejlighed i Aarhus, hvor hun havde travlt med at gøre karriere som oplevelsesøkonom.

- Jeg var så småt gået i gang med at se på, hvordan jeg selv kunne leve mere klimavenligt. Mit arbejdsliv handlede også dengang om at ændre folks vaner i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Problemet var bare, at mit arbejdsliv ikke var bæredygtigt for mig.  Jeg havde flere gange været ved at gå ned med stress, fordi jeg havde svært ved at tilpasse mig arbejdslivets hamsterhjul. Jeg fik heller ikke for alvor gjort noget ved ambitionen om at sænke mit eget Co2-aftryk, siger Stine Drøgemüller.

Hvad er macramé?

Macramé eller knytning er en metode, hvor du sætter knuder sammen på forskellige måder, så det danner forskellige mønstre.

Metoden menes at være opfundet omkring det 13. århundrede af arabiske vævere i forbindelse med udsmykning af tæpper, håndklæder, sjaler og slør.

Teknikken blev også brugt af sømænd, som fx knyttede ophæng til hængekøjer i skibet, og andre ting.

Macramé var meget populært i 1970’erne, da hippierne tog teknikken til sig.

I dag er macramé blandt andet igennem online fællesskaber på de sociale medier ved at gøre comeback .

Den hårde opbremsning

Hun giver sit livs største krise æren for, at hun i dag lever en minimalistisk tilværelse med kolonihavehus og et lejet værelse i Skanderborg, og at hun nu driver en virksomhed, som er mere optaget af at ændre folks vaner end at skabe profit.

- Før i tiden handlede mit arbejdsliv mest om, at der skulle tjenes penge. Det skal der selvfølgelig også, men der er bare så meget mere i livet end det. Min far knoklede røven ud af bukserne, indtil han gik på pension. Nu skulle han virkelig til at nyde livet. Han fik ikke engang et år til det, før han gik bort, siger hun.

Hans død kom som et kæmpechok og udviklede sig til en kæmpesorg for Stine Drøgemüller, som blev ramt af angstanfald og stress.

-  Det blev en svær, men vigtig opbremsning i mit liv. Pludselig blev det meget tydeligt for mig, hvor jeg var i mit liv, og hvor langt væk det var fra alt det, jeg i virkeligheden drømte om.

Hun havde flere gange leget med tanken om at springe ud som iværksætter uden at turde at tage springet.

Idéen om at købe en kolonihave, opstod under coronapandemien, hvor Stine Drøgemüller fik klaustrofobi af at sidde inde i sin lejlighed og Aarhus. Hun gik på jagt efter noget, hun kunne sætte i stand og gøre til sit eget, uden det skulle koste en formue. Der var mange andre som havde fået samme idé i Aarhus, så det endte med, at hun rykkede til Skanderborg, og det har hun ikke fortrudt. Foto: Bettina Sønderskov

Kan du leve af det?

I dag er hunden, Hubert, stort set altid med på arbejde, og hun har lovet sig selv, at arbejdslivet aldrig må blive for travlt til, at han kan blive nulret bag øret med jævne mellemrum.

- Når folk spørger, om jeg virkelig kan leve af, at drive sådan en lillebitte nichevirksomhed, er svaret ja. Jeg har ikke andre indtægtskilder, siger hun.

Hun har skåret så meget ned på de faste udgifter som muligt, og dyrker blandt andet sine egne grøntsager i kolonihaven, så hun har ikke brug for en særlig stor indtjening.

At blive rig og tjene mange penge, har aldrig været formålet med Makram.

Flænsede T-shirts fra tekstil-indutrien er blandt de produkter, som Stine Drøgemuller bruger, når hun upcycler gamle ting eller skaber et helt nyt produkt. Foto: Bettina Sønderskov

- Jeg lever og ånder for at være med til at skabe den her forvandling og sætte en anden og mere klimavenlig kurs. Jeg vil inspirere andre og hjælpe dem med at opdage, hvor meget man egentlig kan genbruge, og hvor lidt man faktisk behøver at smide ud, siger hun, imens Hubert lægger sig til rette på ét af de mange tæpper, hun har knyttet af genbrugsgarn, siden hun kom på sporet af en ny hobby.

Selvfølgelig skal der være nok økonomi i det til, at jeg kan få tingene til at løbe rundt, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er at have et arbejdsliv, som både er bæredygtigt for mig og for klimaet.

Stine Drøgemüller, selvstændig, Makram.dk

Planteophæng slukkede sorgen

Huberts hjemmeknyttede halsbånd bærer ligesom det meste andet inventar i kolonihaven præg af, at der bor en kvinde, som er ualmindeligt glad for et kreativt håndværk ved navn macramé.

Midt i sorgen over sin sin fars død faldt Stine Drøgemüller for et par år siden over en youtube-video om den knytteteknik, som i dag er omdrejningspunktet for virksomheden Makram.

- Da jeg så den, tænkte jeg, at jeg da godt kunne prøve at binde nogle knuder og se, om jeg kunne lave et planteophæng. Jeg har aldrig haft tålmodighed nok til at strikke en sweater, så jeg gjorde mig ikke de store forhåbninger. Men det virkede. Jeg fik lavet planteophænget, og det slukkede for en stund fuldstændigt den sorg, jeg gik rundt med. Macramé blev en frizone for mig. Mange af deltagerne i mine workshops siger, at det har samme effekt på dem. Det er da ren win-win. Mindfullness og små klimavenlige handlinger på én og samme tid, siger hun med et smil.

Det begyndte med et planteophæng og en kreativ løsning på en billedramme, som var gået stykker. Siden har det grebet lidt om sig med det hjemme-knyttede inventar i Stine Drøgemullers kolonihave.Foto: Bettina Sønderskov

Mulighederne for at bruge macramé til upcycling af udtjente møbler og mindre inventar til boligen er så mange, at hun har svært ved at forstå, at man på nettet ikke finder ret mange eksempler på, hvad man kan knytte sig til udover planteophæng og fyrfadslys-skjulere.

Det har hun besluttet sig for at lave om på.

Det er vildt fedt, at kommunens klimapulje også støtter mindre aktiviteter, som handler om at ændre folks holdninger og vaner. Det er jo det, der skal til, hvis vi skal have gjort op med den brug-og smid væk kultur, som vi har haft i mange år.

Stine Drøgemüller, iværksætter, Makram

Babygynge og fri fantasi

- Jeg har lige lavet den her babygynge af to gamle hulahop-ringe til en fotograf, som skal bruge den til sine babybilleder, siger hun og viser ét af sine til dato mest tidskrævende projekter frem.

Med et tøjstativ, to hulahopringe, en masse snore og forskellige knytteteknikker, har Stine Drøgemuller, lavet en gynge, som skal bruges til baby-fotografering.Foto: Bettina Sønderskov


Babygyngen fik hende til at tænke på, hvor oplagt det også er at bruge macramé-teknikkerne til at lave udendørs havemøbler og inventar til naturlegepladser.

- Der er så mange muligheder for at lave noget megafedt med macramé. Sammen med en trækunstner er jeg fx i gang med at finde ud af, hvordan jeg kan bruge det til at lave de her stykker træ om til gynger til en udendørs legeplads, siger Stine Drøgemüller. Foto: Bettina Sønderskov

-  Man kan bruge lædersnore, genbrugsplastic, garn, som er lavet af tekstilrester, og alt muligt andet til at knytte med, så det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger Stine Drøgemüller.

Med tilskud fra Skanderborg Kommunes Klimapulje holder hun sammen med kommunens genbrugsunivers - Værdicentralen -  i øjeblikket en række workshops.

Kommunens klimapulje

Klimapuljen støtter med i alt 500.000 kr. om året grønne initiativer fra borgere, foreninger og andre interessenter.

Det kan være:

Projekter som fremmer eller motiverer til klimavenlig adfærd

Pilotprojekter inden for grøn omstilling

Grønne samarbejder mellem borgere, erhvervsliv, forskning mv.

Analyser, der kan give grundlag for klimavenlige løsninger

Hvem, der får penge afgøres af kommunens Grønne Panel - et udvalg, hvor byrådet, Skanderborg Forsyning, Renosyd, Landsbyfællesskabet og erhvervslivet er repræsenteret.

Puljen åbner for nye ansøgninger i oktober 2022. Læs mere her.

-  Her redder vi ting, som er for dårlige til at sælge i kommunens genbrugsbutik med macramé. Med simple teknikker har vi givet alt fra gamle havestole til brødkurve og vinreoler nyt liv. Folk har været vildt kreative. Jeg håber og tror på, at den slags aktiviteter kan være med til at rykke ved folks klimabevidsthed. Næste gang, du er lige ved at smide den åndssvage gamle skammel fra Ikea ud, tænker du måske: Nej, jeg tror da lige, at jeg prøver at fikse den, siger Stine Drøgemüller.


Produkterne fra de fire workshops med temaerne Stuen, Køkkenet, Soveværelset og Badeværelset bliver udstillet i et tinyhouse ved Værdicentralen i løbet af foråret. Der er stadig billetter til de sidste to workshops, og dem finder du her.

Serie: Klimahandling lokalt - hvordan?

Klimahandling dækker alt fra Parisaftale til personligt forbrug. Fra store politiske handleplaner og topmøder til pålægget på din rugbrødsmad.

I de kommende år skal Skanderborg Kommune i mål med en række ambitiøse klimamålsætninger, og den nye byrådsperiode indvarsler en periode på fire år, hvor tanker og visioner skal blive til handling.

Senest i 2025 skal kommunen som virksomhed være CO2-neutral. Senest i 2030 skal hele kommunen som geografisk område have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent sammenlignet med 1990. Og i 2050 skal det samme geografiske område være decideret CO2-neutralt.

Spørgsmålet er, hvad byrådspolitikerne, de lokale virksomheder og du kan gøre for at levere vores lokale lodder i den vægtskål, der gerne skulle trække drivhusgasudledningen nedad.

Det sætter vi fokus på i denne artikelrække, som vi tog hul på i januar.

Få overblik her
ukrainske flygtninge

Natalya kørte 36 timer uden mad eller søvn og endte efter 3.000 kilometers flugt i Skanderborg: Kun én ting kan få hende til at vende hjem, før krigen slutter

kort nyt

Det skal du også vide

Ry Feriepark

Én overdrivelse, én stikpille og én beslutning i byrådssalen: Efter knap en times krampetrækninger døde planerne om Ry Feriepark endegyldigt

Landsbyudvikling

Skole og købmand var tæt på at forsvinde. Men de blev reddet, og nu har landsby også skatepark og bytorv for millioner: - Der er ikke nogen, der bare giver os noget

Kort nyt

Det skal du også vide

Feriepark i Ry

Flertal siger nej til feriepark i Ry, men det sidste punktum i sagen er ikke sat

Svømmehaller

Hvordan udvikler vi fremtidens svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune: Her er ekspertens bud

Børn og landsbyliv

Må der være forskel på landsby og by, når de små skal passes?

- Hvis vi ikke har lokale pasningstilbud til vores 0-2-årige, smuldrer fundamentet for livet i Hylke. Det er en vigtig del af fødekæden til landsbyens børnehave og skole og en vigtig parameter, hvis vi skal tiltrække flere børnefamilier.

daginstitutioner

Konservativt forslag: Skovbørnehaver skal skaffe flere og billigere pasningspladser i Skanderborg

Når der ved de kommende forhandlinger om kommunens budget for de næste fire år skal findes penge til flere nye daginstitutioner, vil det være smart at placere nogle af de nye børnehavepladser i skoven.

grøn omstilling

Jørgen og Viggo fik tilbud om gratis ladestandere til titusindvis af turister, men kommunen sagde nej: - Ærgerligt, at de ikke har haft mere mod og kreativitet

Omkring 50.000 gæster besøger hvert år Ejer Bavnehøj, hvor de fra toppen af Genforeningstårnet kan skue langt ud over det østjyske landskab.

Svømmehaller

Beslutning om svømmehaller udsat: - Men vi skal ikke have tre

Festival

Klar til kærlig kæmpefest på Sølund: - Nu satser vi bare på at få vores 1.000 liter fritureolie hjem

Festival

Smukfest et år efter aflysningen: Om lidt bliver den nye scene sat

Svømmehaller

- Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør en ny svømmehal heller ikke

Kort Nyt

Kort nyt: Erhvervspark på vej- rideskole på vej væk

Ukrainske flygtninge

Galleri: Tag med til fællesspisning for ukrainske flygtninge i Skanderborg

Svømmehaller

- Vi behøver ikke stikke snablen langt ned i kommunekassen for at realisere en svømmehal i Ry

SkanderborgLIV

Derfor skridter Birgitte af til en svømmehal i Galten