Stine knytter sig til klimavenligt liv i kolonihaven

Bag én af lågerne i kolonihaveforeningen Ryhavegård har Stine Drøgemüller få hundrede meter fra den pulserende trafik på motorvej E45 ved Skanderborg stablet et nyt liv og arbejdsliv på benene.

I den grønne have med det svenskrøde træhus forsøger hun hver dag at leve klimavenligt.

Samtidig hjælper hun igennem sin virksomhed Makram.dk andre med at få øjnene op for, hvordan man ved hjælp af ældgamle knytte-teknikker kan give gamle havestole, ødelagte billedrammer og syltetøjsglas nyt liv i stedet for at smide ud og købe nyt.

Sådan har hun ikke levet altid.

Før hendes far pludselig omkom, boede hun i en lejlighed i Aarhus, hvor hun havde travlt med at gøre karriere som oplevelsesøkonom.

- Jeg var så småt gået i gang med at se på, hvordan jeg selv kunne leve mere klimavenligt. Mit arbejdsliv handlede også dengang om at ændre folks vaner i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Problemet var bare, at mit arbejdsliv ikke var bæredygtigt for mig.  Jeg havde flere gange været ved at gå ned med stress, fordi jeg havde svært ved at tilpasse mig arbejdslivets hamsterhjul. Jeg fik heller ikke for alvor gjort noget ved ambitionen om at sænke mit eget Co2-aftryk, siger Stine Drøgemüller.

Hun giver sit livs største krise æren for, at hun i dag lever en minimalistisk tilværelse med kolonihavehus og et lejet værelse i Skanderborg, og at hun nu driver en virksomhed, som er mere optaget af at ændre folks vaner end at skabe profit.

- Før i tiden handlede mit arbejdsliv mest om, at der skulle tjenes penge. Det skal der selvfølgelig også, men der er bare så meget mere i livet end det. Min far knoklede røven ud af bukserne, indtil han gik på pension. Nu skulle han virkelig til at nyde livet. Han fik ikke engang et år til det, før han gik bort, siger hun.

Hans død kom som et kæmpechok og udviklede sig til en kæmpesorg for Stine Drøgemüller, som blev ramt af angstanfald og stress.

-  Det blev en svær, men vigtig opbremsning i mit liv. Pludselig blev det meget tydeligt for mig, hvor jeg var i mit liv, og hvor langt væk det var fra alt det, jeg i virkeligheden drømte om.

Hun havde flere gange leget med tanken om at springe ud som iværksætter uden at turde at tage springet.

I dag er hunden, Hubert, stort set altid med på arbejde, og hun har lovet sig selv, at arbejdslivet aldrig må blive for travlt til, at han kan blive nulret bag øret med jævne mellemrum.

- Når folk spørger, om jeg virkelig kan leve af, at drive sådan en lillebitte nichevirksomhed, er svaret ja. Jeg har ikke andre indtægtskilder, siger hun.

Hun har skåret så meget ned på de faste udgifter som muligt, og dyrker blandt andet sine egne grøntsager i kolonihaven, så hun har ikke brug for en særlig stor indtjening.

At blive rig og tjene mange penge, har aldrig været formålet med Makram.

- Jeg lever og ånder for at være med til at skabe den her forvandling og sætte en anden og mere klimavenlig kurs. Jeg vil inspirere andre og hjælpe dem med at opdage, hvor meget man egentlig kan genbruge, og hvor lidt man faktisk behøver at smide ud, siger hun, imens Hubert lægger sig til rette på ét af de mange tæpper, hun har knyttet af genbrugsgarn, siden hun kom på sporet af en ny hobby.

Huberts hjemmeknyttede halsbånd bærer ligesom det meste andet inventar i kolonihaven præg af, at der bor en kvinde, som er ualmindeligt glad for et kreativt håndværk ved navn macramé.

Midt i sorgen over sin sin fars død faldt Stine Drøgemüller for et par år siden over en youtube-video om den knytteteknik, som i dag er omdrejningspunktet for virksomheden Makram.

- Da jeg så den, tænkte jeg, at jeg da godt kunne prøve at binde nogle knuder og se, om jeg kunne lave et planteophæng. Jeg har aldrig haft tålmodighed nok til at strikke en sweater, så jeg gjorde mig ikke de store forhåbninger. Men det virkede. Jeg fik lavet planteophænget, og det slukkede for en stund fuldstændigt den sorg, jeg gik rundt med. Macramé blev en frizone for mig. Mange af deltagerne i mine workshops siger, at det har samme effekt på dem. Det er da ren win-win. Mindfullness og små klimavenlige handlinger på én og samme tid, siger hun med et smil.

Mulighederne for at bruge macramé til upcycling af udtjente møbler og mindre inventar til boligen er så mange, at hun har svært ved at forstå, at man på nettet ikke finder ret mange eksempler på, hvad man kan knytte sig til udover planteophæng og fyrfadslys-skjulere.

Det har hun besluttet sig for at lave om på.

- Jeg har lige lavet den her babygynge af to gamle hulahop-ringe til en fotograf, som skal bruge den til sine babybilleder, siger hun og viser ét af sine til dato mest tidskrævende projekter frem.

Babygyngen fik hende til at tænke på, hvor oplagt det også er at bruge macramé-teknikkerne til at lave udendørs havemøbler og inventar til naturlegepladser.

-  Man kan bruge lædersnore, genbrugsplastic, garn, som er lavet af tekstilrester, og alt muligt andet til at knytte med, så det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger Stine Drøgemüller.

Med tilskud fra Skanderborg Kommunes Klimapulje holder hun sammen med kommunens genbrugsunivers - Værdicentralen -  i øjeblikket en række workshops.

-  Her redder vi ting, som er for dårlige til at sælge i kommunens genbrugsbutik med macramé. Med simple teknikker har vi givet alt fra gamle havestole til brødkurve og vinreoler nyt liv. Folk har været vildt kreative. Jeg håber og tror på, at den slags aktiviteter kan være med til at rykke ved folks klimabevidsthed. Næste gang, du er lige ved at smide den åndssvage gamle skammel fra Ikea ud, tænker du måske: Nej, jeg tror da lige, at jeg prøver at fikse den, siger Stine Drøgemüller.