Annonce
Byrådets eneste søskendepar, Claus Bloch (V) og Mira Issa Bloch (AL) skal være hhv. formand og næstformand i kommunens nyoprettede Arbejdsmarkedsudvalg.
Politik

Søskendepar skal stå i spidsen for byrådets nye udvalg

Venstres Claus Bloch skal være formand i det arbejdsmarkedsudvalg, som lillesøsteren, Mira Issa Bloch (AL), har næstformandsposten i. Få svar på, hvad de to tænker om dén konstruktion, og find overblikket over den endelige sammensætning af alle byrådets udvalg nederst i artiklen.

Når Claus Bloch (V) fra Låsby tager hul på en ny byrådsperiode efter nytår, bliver det for første gang i hans 20 år som lokalpolitiker som formand for et af byrådets udvalg. Det er nemlig ham, der får den ene af de to formandsposter, som Venstre som det sidste parti i byrådet satte navne på torsdag aften.

Sådan har Venstre fordelt sine poster i byrådet

Jens Szabo: Formand i Sundheds- og Omsorgsudvalget og medlem af Arbejdsmarkedsudvalget.

Claus Bloch: Formand i Arbejdsmarkedsudvalget.

Christina Bottke: Næstformand i Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget, Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Birte M. Andersen: 2. viceborgmester og medlem af Klima-, Miljø- og Planudvalget.

Sebastian B. Støckler: Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Miriam Lund Rahbek: Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- Fritids og Idrætsudvalget.

Morten Møller: Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget og Klima-, Miljø- og Planudvalget.

Samtidig bliver det også første gang, at han skal sidde i det samme politiske udvalg som sin lillesøster, Mira Issa Bloch (AL), som i sidste uge fik posten som næstformand i det nyoprettede arbejdsmarkedsudvalg, som Claus Bloch nu skal være formand for.

Hvad tænker du om, at I to skal stå i spidsen for det nye udvalg?

- Det har jeg ikke tænkt så meget over. Vi er ret langt fra hinanden politisk og holdningsmæssigt, og jeg betragter egentlig bare vores samarbejde i byrådet som mit samarbejde med alle andre udvalgsmedlemmer, siger Claus Bloch.

Måske er vi slet ikke så uenige

Da Mira Issa Bloch (AL) fik nyheden om, at hendes storebror skal være formand for udvalget, blev hun i første omgang overrasket.

- Det havde jeg slet ikke set komme, for han har tidligere været meget på klima-, plan- og miljøområdet, men jeg har en rigtig god følelse af det. Jeg ser mig selv som så politisk professionel, at jeg sagtens kan adskille de to ting. Når min bror siger, at vi er meget langt fra hinanden politisk, er det rigtigt nok, men der er også områder, hvor Alternativet har mere tilfælles med Venstre, end mange måske går rundt og tror. Vi er også et parti, som ønsker at give så meget frihed til borgerne som muligt. Måske er vi slet ikke så uenige, når det kommer til stykket, siger hun.

Uanset hvor enige eller uenige de to måtte være, så forestiller Claus Bloch sig ikke at det nyoprettede arbejdsmarkedsudvalg vil blive præget af de store interne afstemninger.

- Den forestilling har jeg, fordi der på arbejdsmarkedsområdet er rigtigt mange ting, som er lovmæssigt reguleret, og hvor beslutningerne allerede er truffet, så vi som kommunalpolitikere hverken kan gøre fra eller til, siger han.

Frihedsfortaleren og det regulerede område

Claus Bloch, du er kendt som en politiker, der ikke er tilfreds med styreformen i Skanderborg Kommune, fordi du synes, at den giver byrådenes politiske udvalg for lidt råderum og indflydelse. Hvordan kan det være, at har sagt ja til at blive formand for så statsligt styret et politikområde i kommunen?

- Jeg ser det som en spændende udfordring at finde ud af, hvor vi som politikere faktisk har mulighed for at bidrage og gøre en forskel med lokale indsatser. Ja, der er meget, som er lovmæssigt reguleret, men det er ikke alt. Jeg forestiller mig, at sådan noget som praktikker, jobprøvning og vores samarbejde med erhvervslivet er noget af det, vi kan påvirke politisk. Vi kommer nok ikke til at lave et nyt jobcenter, men måske kan vi være med til at skabe sådan noget som et nye værkstedstilbud til folk, der skal i arbejdsprøvning, siger Claus Bloch.

Han forestiller sig, at det bliver et større arbejde at sætte sig ind i de mange love og regler på området og er glad for, at han i dag arbejdsmæssigt er et andet sted, end han har været tidligere.

- Én af årsagerne til, at jeg har sagt ja til at blive udvalgsformand er, at jeg kun arbejder i weekenderne og derfor har alle ugens fem dage til at tage mig af det politiske arbejde. Det er nødvendigt, for det plejer at være et fuldtidsarbejde at være udvalgsformand, siger Claus Bloch.

Lige nu ved hverken han eller de andre medlemmer af det politiske udvalg præcis, hvad det er for nogle sager, de skal tage politisk stilling til.

- Det er jo et helt nyt udvalg, hvor der både er meget at sætte sig ind i og mange detaljer omkring vores arbejdsområde, som vi ikke kender på forhånd. Måske er det derfor, at jeg har fornemmet, at der i byrådet har været en vis tøven i forhold at gå ind i det nye udvalg, siger Claus Bloch, som glæder sig over at det nye udvalg har tiltrukket flere erfarne byrødder.

Hvem det er, kan du se i grafikkerne nedenfor.

Her får du det hurtige overblik over, hvilke politikere der skal skal sidde med hvilke ansvarsområder i byrådet de kommende fire år.






Få overblik her
corona

Corona tynger ældreplejen: Mangel på flere end 100 medarbejdere sætter rengøring på pause

Trafiksikkerhed

Naboer får dårlige nerver af trafik rundt om Skanderborg

Trafiksikkerhed

Kommunen: Vores muligheder for at påvirke farten i det åbne land er begrænsede

Klima

Varmepumper, saltlagre og smartstyring: Jesper forsøger at lokke en hel vej med på vedvarende energi

Klima

Irene og Sune kaster sig selv og børnene ud i plantekost: Tager imod udfordring om en måned med markant mindre kød på bordet

Byudvikling

Museum sættes til salg - adgang til søen bevares

Byudvikling

Hvad har byen mest brug for her - park eller parkering?

KLIMA

Stort affaldsprojekt rettet mod borgerne har nul affald som ambition - men er det realistisk?

Med en tidsramme, der strækker sig frem mod 2024, skal Renosyd, der står for indsamling, sortering og håndtering af affald fra husstande i hele kommunen, forsøge at indfri en ambition, der ganske enkelt lyder, at ubrugeligt skrald skal høre fortiden til.

Klima

Kolonihave forsyner sig med egen solenergi: - Jeg er helt sikker på, at vi er den kolonihave i Danmark, der er længst fremme

I det nordvestlige hjørne af Skanderborg ligger en lille kolonihave klemt næsten helt op mod motorvejen.

Livshistorier

Lidy værner om vores historie

Da Lidy Jensen for otte år siden blev medlem af bestyrelsen i Skanderborg Museumsforening, foreslog hun, at der skulle laves en foredragsrække, hvor kendte ansigter fra lokalområdet kunne dele deres livshistorier.

Kultur

Kendt bladtegner rykker ind på nyt Skanderborg-museum

Kultur

På sporet af noget nyt: - Du troede nok ikke, at du skulle på museum. Det kom du så alligevel

Corona

Timelange testkøer: Får Skanderborg et ekstra kviktestcenter i juledagene?

Børnepasning

Virring fik midlertidig børneinstitution, men kan mangle plads igen om få år: - Så står vi med det præcis samme problem igen

Boligmarked

Skanderborg stikker af fra naboerne: Ét sted i kommunen er boligpriserne næsten fordoblet på seks år

Velgørenhed

Lene strikker julegaver til hjemløse: Det er terapi for mig

Velgørenhed

- Hvis vi er nok, der hjælper, når enderne måske sammen en dag

Byudvikling og turisme

Politisk fokus på by og bjerg fordobles