Nyt skolebyggeri
Ny skole i Ry: Byråd sender fleksibel plan for kæmpebyggeri i høring
Kommunens plan for byggeriet af 26.500 kvadratmeter skole- og institutionsbyggeri i Ry bliver inden længe sendt i offentlig høring. Borgerne får dog hverken mulighed for at forholde sig til fastlagte byggefelter eller konkrete tegninger af det kommende byggeri. Det skyldes ifølge politikerne, at en fremtidssikker lokalplan for området kræver et stort råderum - og at der er tale om en hastesag.