Annonce
Markerne her markerer adskillelsen mellem Skanderborg og landsbyen Fruering. Det er udviklingen i byer som Fruering, byrådet forsøger at adressere med deres kommende landdistriktspolitik. Foto: Christian Bæk Lindtoft
Landsbyernes fremtid

Mere dialog, balanceret vækst og bæredygtig udvikling: Byrådet er kommet med sit bud på en ny landdistriktspolitik

Landsbyernes interesseorganisation har masser af anerkendende nik til byrådets bud på ny landdistriktspolitik - men flere ting er mangler, og politikken skal snart blive mere konkret, siger formand. Borgmester peger på politikken som afsæt for dialog om landsbyernes udvikling.

Den buldrende vækst i Skanderborg Kommune skal tage højde for de mange landsbyers særegne identitet. Dialogen mellem byrådet og landsbyerne skal styrkes, byrådet skal understøtte transportformer, der gør det muligt at bosætte sig i landsbyerne, og så skal landbyerne og landområder i kommunen bruge deres lokale fællesskaber til at skubbe på den bæredygtige omstilling.

Sådan lyder nogle af de overordnede linjer i den nye landdistriktspolitik, som for første gang samler udviklingen af landsbyerne og landområderne i kommunen under ét, og som byrådet tidligere på sommeren sendte i høring frem til den 30. august.


Den afspejler jo en historik, den afspejler den rolle og den placering, som landsbyerne har haft de sidste 10-15 år. Nu sætter vi ord på det og forsøger at sammensætte det i en politik.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune


Tilbage i efteråret 2020 tog den kommunale administration efter et møde i økonomiudvalget hul på udviklingen af den nye politik. Det arbejde har nu materialiseret sig i et fem sider langt dokument, hvor politikken er beskrevet under i alt fire temaer: Udvikling og bosætning, dialog, mobilitet og til sidst klima og bæredygtighed.

Særligt dialogen fremhæver borgmester Frands Fischer (S), når man spørger ham, hvad den nye landdistriktspolitik skal bruges til. Den skal sikre, at rammerne for en ordentlig dialog om landsbyernes og landområdernes udvikling og fremtid er på plads, siger han.

- Nogle gange, særligt også når der kommer nye folk til kommunen, har man brug for at bekræfte hinanden i, hvad er det egentlig, vi gerne vil. Derfor tror jeg, at det væsentlige i udarbejdelsen af sådan en politik er processen. Det er den måde, byrådet kan være i dialog med landdistrikter i tilblivelsen af det her. At vi kan skabe en praksis for, hvordan man fastholder en dialog og et udviklingsfokus for vores landdistrikter, siger Frands Fischer.

Samtidig er landdistriktspolitikken ifølge borgmesteren også en anerkendelse af den rolle, landsbyerne på egen hånd har formået at spille i løbet af de to seneste årtier.

- Den afspejler jo en historik, den afspejler den rolle og den placering, som landsbyerne har haft de sidste 10-15 år. Nu sætter vi ord på det og forsøger at sammensætte det i en politik. Når jeg snakker med nogle af dem, der har været med til at generere befolkningsudviklingen, er der mange, der er flyttet til, fordi de er vilde med det aktive liv, der er i vores kommune. Så den (landdistriktspolitikken, red.) er en stadfæstelse af det, som har været. Selvfølgelig skal det også bruges til at række fremad og videreudvikle, siger Frands Fischer.

Landsbyernes interesseorganisation: Støttepulje skal videreføres

En del af den nye landdistriktspolitik består af et idékatalog med i alt 20 punkter, som er vokset ud af det seneste års tids dialog mellem byrådet og landsbysamfundene. De er endnu ikke vedtagne, ligesom der ikke på nuværende tidspunkt er afsat midler til dem.

Blandt ideerne er et “årligt fællesmøde med dialog, erfaringsudveksling og workshops” med byrådet og repræsentanter fra landsbyer og landområder. En anden idé er, at man bør udforske muligheden for at benytte tomme landbrugsbygninger i landsbyerne til f.eks. liberale erhverv, en tredje idé er at udvikle delebilsordninger og samkørsel og afprøve alternativer til biltransport.

Og så er der et punkt i idékataloget, som især én borger i kommunen er særligt opmærksom på: Helene Simoni Thorup, formand for Landsbyforum, landsbyernes nystiftede paraplyorganisation.


Man kan sige, at selve udkastet til landdistriktspolitikken har en meget overordnet karakter, og derfor synes vi, det er meget vigtigt, at det også bliver udmøntet i nogle handleplaner for alle indsatsområder.

Helene Simoni Thorup, formand for Landsbyforum


Byrådet foreslår nemlig i politikken - på idéplan - at gøre den to-årige landsbypulje permanent og samtidig revidere retningslinjerne for at modtage støtte fra den. Puljen, der udløber i år, har siden 2019 støttet kommunens landsbyer med flere millioner kr.

- I praksis er det bare vigtigt, at den her landsbypulje, som blev indført for to år siden, og som udløber nu, at den fortsættes, siger Helene Simoni Thorup, der foruden posten som formand for Landsbyforum også er formand for borgerforeningen i Stjær.

- Der er blevet uddelt fem millioner til landsbyerne over to år, og der er blevet lavet landsbytorve, mødesteder og renoveret forsamlingshuse. Forsamlingshusene skal vi jo selv vedligeholde, og det er tit nogle gamle huse, siger hun.

Men at landsbypuljen bliver gjort permanent, kan borgmester Frands Fischer ikke på nuværende tidspunkt udstede løfter om.

- Jeg er jo selv født og opvokset i Skanderborg Kommune og bor i et landdistrikt som Glarbo, som er et meget, meget lille landsbysamfund, så selvfølgelig lægger det mig på sinde, at vi kan fastholde landsbypuljen, siger Frands Fischer.

- Jeg føler, at det er et område, hvor hele byrådet er enige om, at vi gerne vil passe på vores landområder og sikre, at de også har en udviklingsmulighed fremadrettet. Men spørger du mig, om jeg i dag kan love, at den kommer til at være der, kan jeg ikke love det, for det skal klares i budgetforhandlingerne, siger borgmesteren.

Efterspørger konkrete handleplaner

Efter den stiftende generalforsamling tidligere på sommeren repræsenterer Landsbyforum foreløbig 27 af kommunens omtrent 42 landsbyer, og som formand er Helene Simoni Thorup som udgangspunkt glad for, at kommunen nu med høringen er kommet et skridt nærmere en endeligt udformet landdistriktspolitik.

- Vi glæder os over, at kommunen har set, at landsbyerne og landområderne kan noget særligt. Og blandt det særlige, som præger landsbyerne, kan vi nævne den meget høje grad af initiativ og frivillighed, som er med til at styrke fællesskabet. Det er meget karakteristisk for alle vores landsbyer, siger Helene Simoni Thorup.

Alligevel mener Landsbyforum, at landdistriktspolitikken snart bør bevæge sig fra det nuværende stadie, der er præget af overskrifter, intentioner og ideer, der endnu ikke er endeligt besluttet eller finansieret, til et punkt, hvor politikken udmønter sig i konkrete planer.


Trafiksikkerhed gennem landsbyerne er virkelig noget, der optager mange.

Helene Simoni Thorup, formand for Landsbyforum


- Helt generelt kan vi godt tilslutte os udkastet til landdistriktspolitikken. Alle de punkter, som byrådet virkelig vil arbejde for, er alle sammen vigtige og gode, og det haster, og det er nødvendigt, siger Helene Simoni Thorup og fortsætter:

- Man kan sige, at selve udkastet til landdistriktspolitikken har en meget overordnet karakter, og derfor synes vi, det er meget vigtigt, at det også bliver udmøntet i nogle handleplaner for alle indsatsområder. Fordelen ved, at det er så overordnet, er, at man kan have en dialog om det, og at vi kan være med til at opfylde målsætningerne. Men det er vigtigt, at der kommer nogle handleplaner.

Bedre digital infrastruktur

Samtidig er der også elementer, som Helene Simoni Thorup må konstatere, at man ikke finder i landdistriktspolitikken, og som flere landsbysamfund efterspørger.

Det gælder blandt andet mobildækning og bredbåndsforbindelser, som ifølge Landsbyforums formand flere steder er så sløje, at det er besværligt at arbejde hjemmefra - og efter corona er det ikke kun kommunens enkeltmandsvirksomheder, der gør det, pointerer Helene Simoni Thorup. Det må ikke, som hun formulerer det, være sådan, “at man skal op på en bakke for at snakke med en kollega eller ringe efter en ambulance”.


Når man skal udstykke, skal man ikke bare i vildskab udstykke parcelhusgrunde. Vi vil ikke være et Galten, Skovby eller et Tranbjerg, det er ikke nødvendigvis det, vi ønsker. Det skal ikke bare være en omgang copypaste.

Helene Simoni Thorup, formand for Landsbyforum


Et andet punkt, som formanden mener er lidt for ukonkret, selv om det trods alt er med i politikken, er sikrere skoleveje og en generelt styrket trafiksikkerhed i landsbyerne, siger hun.

- Der er et punkt i politikken med det, men det er meget overordnet, og det er rigtig vigtigt, at der kommer nogle konkrete handleplaner på det. Alle de punkter, de (byrådet, red.) vil arbejde med, er vigtige og gode, og det er svært at have noget imod det. Men jeg bliver nødt til at pege på nogle ting, hvor det er særligt vigtigt. Trafiksikkerhed gennem landsbyerne er virkelig noget, der optager mange, siger Helene Simoni Thorup.

Udstykninger og vækst er ikke "one size fits all"-politik

Til sidst mener hun, at særligt spørgsmålet om vækst, som hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om udstykninger af boliggrunde, er afgørende - og det er afgørende, at landsbyerne får mulighed for at spille en aktiv rolle i den sammenhæng.

En af årsagerne til, at det er vigtigt, er, at man ikke kan føre “one size fits all”-politik, når det gælder udstykninger og vækstønsker, mener Helene Simoni Thorup.

- Flere landsbyer har gennem længere tid ønsket sig at vækste. Simpelthen at vokse for at understøtte skolen, foreningslivet og brugsen. For at sikre, at man opretholder de landsbybevarende institutioner. Hvis de skal det, er de nødt til at vokse lidt, men det har været meget svært for nogle landsbyer, siger formanden for Landsbyforum.

Hun mener, at byrådet gennem en årrække ifølge hende har været tilbøjelige til at prioritere væksten i kommunens større byer højere end væksten i landområderne.

- Der har Skanderborg Kommune haft det som en decideret politik, at man byfortættede og vækstede inde i de store byer, hvor landsbyerne omvendt har levet en lidt hengemt tilværelse. Hvor der har været fokuseret rigtig meget på det, der sker i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg. Det er dér, man har bygget rigtig meget til og på en eller anden måde skævvredet det lidt, for vi har faktisk nogle skoler herude, der er så vigtige for os, og vi føler, vi har brug for nogen til at opretholde brugsen, skolen, transportmuligheder, at der er nogen til at være spejderleder, klubleder og indgå i alle de andre private servicetilbud. Der skal nogle mennesker til, og det har længe været et ønske fra nogle landsbyer, at de gerne ville udvide, siger Helene Simoni Thorup, der understreger, at hun ikke kan tale på vegne af samtlige landsbyer på ønsket om vækst.

- Det kan man ikke, for det er ikke alle landsbyer, der ønsker at udstykke. Der er forskel, siger hun.


Mit håb er, at vi i Skanderborg Kommune kommer til at differentiere os fra vores nabokommuner, at vi kommer til at fokusere på det unikke og kvaliteten i stedet for at lave stangprojekter med rækkehuse, der ligner hinanden. Det ønsker jeg ikke.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune


Hun fortæller, at mange af landsbyerne udtrykker ønsker om, at de kan få medbestemmelse over måde, hvorpå væksten tager fat i deres lokalområde, hvis det først er lykkedes for en given landsby at skaffe udstykninger.

- Når man skal udstykke, skal man ikke bare i vildskab udstykke parcelhusgrunde. Vi vil ikke være et Galten, Skovby eller et Tranbjerg, det er ikke nødvendigvis det, vi ønsker. Det skal ikke bare være en omgang copypaste. Der skal man være opmærksom på, at der er nogle lidt andre ting på spil i en landsby, siger Helene Simoni Thorup.

- Man skal sørge for mangfoldighed, for eksempel med boliger til ældre, så de kan blive boende i lokalmiljøet, og billige lejeboliger i god kvalitet. Når man udstykker, så tænk lidt kreativt og alternativt, så det ikke bare bliver sådan nogle stænger af rækkehuse, siger hun.

Inde på borgmesterkontoret på Fælleden er Frands Fischer positivt stemt i forhold til at give landsbyborgerne i kommunen mulighed for at spille ind med input til udstykningerne, så de undgår den identiske stang af rækkehuse, Helene Simoni Thorup taler om.

- Det er sådan set noget af det, jeg håber, at denne politik kan skabe grundlag for. Nogle steder i kommunen vil der være nogle ønsker til udstykninger, og andre steder i kommunen vil det se helt anderledes ud, siger Frands Fischer.

- Mit håb er, at vi i Skanderborg Kommune kommer til at differentiere os fra vores nabokommuner, at vi kommer til at fokusere på det unikke og kvaliteten i stedet for at lave stangprojekter med rækkehuse, der ligner hinanden. Det ønsker jeg ikke. Jeg håber, at vi kan skabe den fornødne dialog til at ramme den forskellighed, vi har i vores landdistrikter, og at vi kan få unikke udviklingsprojekter i vores landdistrikter. Men det kræver, at indbyggerne i landsbyerne også er glade for det. Vi skal gøre det i fællesskab, siger Frands Fischer.

Få overblik her
Ry Feriepark

Én overdrivelse, én stikpille og én beslutning i byrådssalen: Efter knap en times krampetrækninger døde planerne om Ry Feriepark endegyldigt

Landsbyudvikling

Skole og købmand var tæt på at forsvinde. Men de blev reddet, og nu har landsby også skatepark og bytorv for millioner: - Der er ikke nogen, der bare giver os noget

Kort nyt

Det skal du også vide

Feriepark i Ry

Flertal siger nej til feriepark i Ry, men det sidste punktum i sagen er ikke sat

Svømmehaller

Hvordan udvikler vi fremtidens svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune: Her er ekspertens bud

Børn og landsbyliv

Må der være forskel på landsby og by, når de små skal passes?

daginstitutioner

Konservativt forslag: Skovbørnehaver skal skaffe flere og billigere pasningspladser i Skanderborg

grøn omstilling

Jørgen og Viggo fik tilbud om gratis ladestandere til titusindvis af turister, men kommunen sagde nej: - Ærgerligt, at de ikke har haft mere mod og kreativitet

Omkring 50.000 gæster besøger hvert år Ejer Bavnehøj, hvor de fra toppen af Genforeningstårnet kan skue langt ud over det østjyske landskab.

Svømmehaller

Beslutning om svømmehaller udsat: - Men vi skal ikke have tre

-  Der er fortsat forskellige holdninger til de to projekter, som vi er blevet præsenteret for i udvalget, men vi er enige om, at der ikke er råd til, at vi i kommunen skal støtte tre svømmehaller med kommunale midler.

Festival

Klar til kærlig kæmpefest på Sølund: - Nu satser vi bare på at få vores 1.000 liter fritureolie hjem

- Den går ikke med en nedlukning mere. Vi går i gang med at leje grej ind til festivalen nu.

Festival

Smukfest et år efter aflysningen: Om lidt bliver den nye scene sat

Svømmehaller

- Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør en ny svømmehal heller ikke

Kort Nyt

Kort nyt: Erhvervspark på vej- rideskole på vej væk

Ukrainske flygtninge

Galleri: Tag med til fællesspisning for ukrainske flygtninge i Skanderborg

Svømmehaller

- Vi behøver ikke stikke snablen langt ned i kommunekassen for at realisere en svømmehal i Ry

SkanderborgLIV

Derfor skridter Birgitte af til en svømmehal i Galten

Kort Nyt

Det er på vej: Fjernvarme, fester i det fri, bedre adgang til Bybadet og afgørelse om Ry Feriepark

Solcelleparker

Solcelleparker på skrump: Politikere sætter gang i planlægningen i Låsby - og tøver med Gl. Rye