Annonce
- Fortællingen om, at vi har brug for en udviklingsplan, så vores landsbyer ikke går i forfald, er på en eller anden måde lidt stødende, og jeg forstår den ikke. Jeg oplever, at der er masser af liv og et boomende fællesskab i vores landsbyer, siger Krishna Husted Vijayarankan, som sammen med Mads Bjerre Nielsen (t.h.) og Hans Sørensen (t.v.) forsøger at få al snak om at modernisere eller ophæve fredninger ved Knudsø til at forstumme. Foto: Bettina Sønderskov
SkanderborgLIV

Landsbyboere i chok over forslag om at "modernisere" fredning ved Knudsø: - Vi er meget utrygge ved det her

Vi bliver ikke trygge ved den her proces, før alle tanker om at pille ved Knudsø-fredningen skrinlægges af et samlet byråd. Sådan lyder meldingen fra tre landsbyboere, som forleden inviterede SkanderborgLIV på gåtur i et fredet og omdiskuteret istidslandskab ved Ry.

Beboerne i landsbyerne nord for Knudsø havde ikke den fjerneste anelse om, hvad der var på vej, da et erhvervsnetværk under paraplyorganisationen Fælles om Ry før efterårsferien inviterede politikere og erhvervsfolk til erhvervs- og udviklingskonference på Ry Højskole. Havde de vidst, at deltagerne under konferencen ville blive præsenteret for et forslag om at ophæve Alling-Knudsø fredningen og bygge boliger på markerne i det bakkede istidslandskab ned mod den populære badesø, havde de nok sendt en delegation af sted.

Det er nemlig et forslag, som ifølge Mads Bjerre Nielsen og Hans Sørensen fra Tulstrup og Krishna Husted Vijayarankan fra Tørring overhovedet ikke møder opbakning i de små landsbysamfund.

- Jeg var vitterligt ved at falde ned af stolen, da jeg tilfældigvis faldt over en artikel om forslaget, siger Mads Bjerre-Nielsen og hentyder til en artikel om de tre fremlagte scenarier for fremtidens byudvikling i Ry, som SkanderborgLIV skrev efter konferencen.

Imens vi bevæger os henover en mark og op imod et lille skovområde, hvorfra der er panoramaudsigt over Knudsø, Ry og det meste af Søhøjlandet, fortæller de, hvorfor de lige nu har rygende travlt med at tage til valgmøder og invitere journalister på gåtur i det fredede landskab.  Formålet med begge dele er at gøre omverdenen og politikerne opmærksomme på, at forslaget, selvom det er fremlagt i regi af paraplyorganisationen Fælles om Ry - ikke er noget, der er groet nedefra, og at det ikke er noget, som alle i Ry og omegn bakker op om.

- Du må ikke høre os sige, at vi er imod Fælles om Ry. Det er vi ikke. Foreningen gør fantastisk mange gode ting for Ry, men lige i det her tilfælde, har de ramt helt skævt. Vi synes ikke, at visionsoplægget, som handler om byudvikling og kan indeholde alverdens mere eller mindre skjulte erhvervsinteresser og i sidste ende er et spørgsmål om politik, hører hjemme dér. Kommunen er den eneste instans, som kan sikre, at en dialog om byudvikling og fredninger i Ry foregår på et demokratisk, oplyst og transparent grundlag. Så hvis dialogen skal fortsætte, skal det foregå i kommunalt regi, siger Mads Bjerre-Nielsen.

Knudsøfredningen

I 1969 blev 272 hektar med Alling Bakker fredet for at bevare de landskabelige værdier i området omkring Knudsø.

I 1980 blev det fulgt op med en fredning af 747 hektar øst for Alling Bakker over mod landsbyerne Tørring og Tulstrup nord for Knudsø.

Det lidt over 1.000 hektar store område afgrænses mod vest af Julsø og Gudenåen og mod øst af landevejen mellem Låsby og Ry. Mod syd afgrænses landskabet af Birksø og Knudsø, mens grænsen mod nord ligger parallelt med Laven.

En fredning kan have flere forskellige formål som f.eks. at bevare et landskab, som det ser ud i dag, eller at forbedre naturforholdene i eller adgangen til et område.

Fredninger har i mere end 100 år været et redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr, planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført omkring 4000 fredninger i Danmark.

Driften af de landbrugsejendomme, der ligger inde i fredningsområdet, skal tage hensyn til bevarelsen af de landskabelige, arkæologiske og naturvidenskabelige værdier.

Der findes ikke mange eksempler på, at fredninger er blevet ophævet, men i 2019 vedtog Folketinget et forslag om at ophæve fredningen af tre grønne områder på Amager Fælled.S

Når den her snak om fredninger er blevet skrinlagt, kan det sagtens tænkes, at vi ønsker at indgå i en dialog med gode mennesker om en balanceret vækst i området.

Mads Bjerre-Nielsen, Tulstrup

Man kan ikke åbne en flig af en fredning

Lige nu kæmper de tre landsbyboere først og fremmest for at få politikerne til at skrinlægge enhver snak om at pille ved fredningerne.

- Vi er ikke imod enhver form for udvikling i områder, men vi er for fredningen. Derfor vil vi have lagt låg på al snak om at ophæve eller modernisere fredninger, før vi vil indgå i en dialog om, hvad der eventuelt kan bygges af boliger i området, siger Hans Sørensen.

Når landsbyboerne heller ikke vil gå i en dialog med folkene bag visionsoplægget om at "modernisere" fredningen for måske kun at se på dele af den gamle fredning, skyldes det, at man ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke kan pille ved en fredning, uden at bringe hele fredningen i spil.

"En fredning kan ikke blive for gammel. Den er ligesom en god vin, som aldrig bliver for gammel, men hvis du hiver proppen af den, er der ikke meget tilbage.

Hans Sørensen, Tulstrup

- Man kan ikke bare åbne op for en flig af en fredning. Hvis det skal ske, skal man have en helt ny fredningssag. Så er hele fredningen i spil, og ingen ved, hvor det ender, siger Hans Sørensen og ser ned over de bølgende pløjemarker, som skråner ned mod Knudsø.

På et valgmøde i Ry i sidste uge spurgte Hans Sørensen på vegne af borgerne i landsbyerne nord for Knudsø politikerne om, hvad deres holdning er til at ophæve eller modernisere fredninger ved Knudsø. Ingen af de 11 byrådskandidater i panelet var stemt for at arbejde for den sag, medmindre ønsket om at udvikle boliger i området kommer nedefra og møder bred opbakning i Ry. Derfor har landsbyboerne i disse dage travlt med at gøre alle politikere opmærksomme på deres modstand mod forslaget.


Det åbne istids-landskab og turisterne

- Det særlige ved området her er netop, at det er så åbent. Man kan tydeligt se linjerne i landskabet. Når man i visionsoplægget taler om, at man med nye skove- og naturområder vil kunne øge biodiversiteten i området, er det misforstået. Fredningen ved Knudsø er først og fremmest lavet for at bevare de landskabelige værdier og for give alle områdets besøgende mulighed for at opleve istidslandskabet. Hvis vi begynder at plante skov, ændrer vi på det oprindelige landskabs udseende. Det ønsker vi ikke. Vi synes, at det er fantastisk som det er. Det oplever vi også, at folk, der kommer forbi herude, gør. Det her er ikke bare et fredet landskab, som vi elsker at bo i. Det er hele kongeriget Danmarks arvesølv, siger Mads Bjerre Nielsen.

Ifølge ham er Tulstrupvej især om sommeren en særdeles velbesøgt strækning, hvor turister, motorcyklister, veteranbilklubber og cyklister kommer forbi og ofte standser op for at nyde udsigten over det åbne landskab ned mod Knudsø.

Brug for trygge rammer om udviklingsdialog

Men, der er jo masser af åbne marker og frit kig ned over Knudsø. Hvad kunne der ske ved, at der bliver bygget 20-30 boliger på en lille plet jord oven for Tulstrup?

- Vi er ikke imod al udvikling i området. Den skal bare foregå uden for fredningen og på steder, hvor det kan gøres uden at ødelægge det landskabelige udtryk, som gør området her helt fantastisk og som er årsagen til, at vi valgte at flytte hertil og noget af det, som gør Ry så attraktiv. Vi mener, at det på vil devaluere hele området, hvis der bliver lavet en stor plan for boligudvikling her. Hvis der skal udvikles boliger, må man tage det sag for sag, få processen startet op ordentligt i kommunen og se på, hvor man kan udvikle uden for de fredede områder,  siger Mads Bjerre-Nielsen.

Når de tre landsbyboere har takket nej til et forslag fra erhvervsnetværket under Fælles om Ry om en direkte dialog om visionerne for området og Knudsø-fredningen, og når de heller ikke har tænkt sig at dukke op til det borgermøde, som erhvervsnetværket har planer om at holde efter nytår, skyldes det, at de ikke er trygge ved, at en så omfattende diskussion om byudvikling foregår i privat regi.

Stødende fortælling om forfald

- Før planen blev offentliggjort, hørte vi ingenting. Nu er den fremme. I pausen under valgmødet i Ry i sidste uge var der flere af folkene bag udspillet som forsøgte at overbevise os om, at vi har brug for den her udviklingsplan, hvis vores landsbyer ikke skal gå i forfald, og hvis vi skal kunne fylde Knudsøskolen med børn i fremtiden. For det første kan vi slet ikke genkende det billede, der bliver malet af vores landsbyer, og for det andet fornemmer vi, at der er så stærke interesser på spil, at kommunen er nødt til at tage over, så diskussionen kan fortsætte i en politisk ramme, som alle kan være trygge i, siger Mads Bjerre-Nielsen.

Der er da ikke nogen forfaldsstemning over det her billede, vel? Spørger Mads Bjerre-Nielsen. Han undrer sig over, at nogle folk fra Ry har travlt med at fortælle landsbyboerne at en udvikling af området er til deres eget bedste. Billedet her er fra årets Skt. Hans Fest, hvor Tulstrup ( vistnok for første gang i historien) gik til Tørring, så de kunne fejre Skt. Hans sammen med flamingo og fællessang. Privatfoto.



















































Få overblik her
ukrainske flygtninge

Natalya kørte 36 timer uden mad eller søvn og endte efter 3.000 kilometers flugt i Skanderborg: Kun én ting kan få hende til at vende hjem, før krigen slutter

kort nyt

Det skal du også vide

Ry Feriepark

Én overdrivelse, én stikpille og én beslutning i byrådssalen: Efter knap en times krampetrækninger døde planerne om Ry Feriepark endegyldigt

Landsbyudvikling

Skole og købmand var tæt på at forsvinde. Men de blev reddet, og nu har landsby også skatepark og bytorv for millioner: - Der er ikke nogen, der bare giver os noget

Kort nyt

Det skal du også vide

Feriepark i Ry

Flertal siger nej til feriepark i Ry, men det sidste punktum i sagen er ikke sat

Svømmehaller

Hvordan udvikler vi fremtidens svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune: Her er ekspertens bud

Børn og landsbyliv

Må der være forskel på landsby og by, når de små skal passes?

- Hvis vi ikke har lokale pasningstilbud til vores 0-2-årige, smuldrer fundamentet for livet i Hylke. Det er en vigtig del af fødekæden til landsbyens børnehave og skole og en vigtig parameter, hvis vi skal tiltrække flere børnefamilier.

daginstitutioner

Konservativt forslag: Skovbørnehaver skal skaffe flere og billigere pasningspladser i Skanderborg

Når der ved de kommende forhandlinger om kommunens budget for de næste fire år skal findes penge til flere nye daginstitutioner, vil det være smart at placere nogle af de nye børnehavepladser i skoven.

grøn omstilling

Jørgen og Viggo fik tilbud om gratis ladestandere til titusindvis af turister, men kommunen sagde nej: - Ærgerligt, at de ikke har haft mere mod og kreativitet

Omkring 50.000 gæster besøger hvert år Ejer Bavnehøj, hvor de fra toppen af Genforeningstårnet kan skue langt ud over det østjyske landskab.

Svømmehaller

Beslutning om svømmehaller udsat: - Men vi skal ikke have tre

Festival

Klar til kærlig kæmpefest på Sølund: - Nu satser vi bare på at få vores 1.000 liter fritureolie hjem

Festival

Smukfest et år efter aflysningen: Om lidt bliver den nye scene sat

Svømmehaller

- Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør en ny svømmehal heller ikke

Kort Nyt

Kort nyt: Erhvervspark på vej- rideskole på vej væk

Ukrainske flygtninge

Galleri: Tag med til fællesspisning for ukrainske flygtninge i Skanderborg

Svømmehaller

- Vi behøver ikke stikke snablen langt ned i kommunekassen for at realisere en svømmehal i Ry

SkanderborgLIV

Derfor skridter Birgitte af til en svømmehal i Galten