Beboerne i landsbyerne nord for Knudsø havde ikke den fjerneste anelse om, hvad der var på vej, da et erhvervsnetværk under paraplyorganisationen Fælles om Ry før efterårsferien inviterede politikere og erhvervsfolk til erhvervs- og udviklingskonference på Ry Højskole. Havde de vidst, at deltagerne under konferencen ville blive præsenteret for et forslag om at ophæve Alling-Knudsø fredningen og bygge boliger på markerne i det bakkede istidslandskab ned mod den populære badesø, havde de nok sendt en delegation af sted.
Det er nemlig et forslag, som ifølge Mads Bjerre Nielsen og Hans Sørensen fra Tulstrup og Krishna Husted Vijayarankan fra Tørring overhovedet ikke møder opbakning i de små landsbysamfund.
- Jeg var vitterligt ved at falde ned af stolen, da jeg tilfældigvis faldt over en artikel om forslaget, siger Mads Bjerre-Nielsen og hentyder til en artikel om de tre fremlagte scenarier for fremtidens byudvikling i Ry, som SkanderborgLIV skrev efter konferencen.
Imens vi bevæger os henover en mark og op imod et lille skovområde, hvorfra der er panoramaudsigt over Knudsø, Ry og det meste af Søhøjlandet, fortæller de, hvorfor de lige nu har rygende travlt med at tage til valgmøder og invitere journalister på gåtur i det fredede landskab. Formålet med begge dele er at gøre omverdenen og politikerne opmærksomme på, at forslaget, selvom det er fremlagt i regi af paraplyorganisationen Fælles om Ry - ikke er noget, der er groet nedefra, og at det ikke er noget, som alle i Ry og omegn bakker op om.
- Du må ikke høre os sige, at vi er imod Fælles om Ry. Det er vi ikke. Foreningen gør fantastisk mange gode ting for Ry, men lige i det her tilfælde, har de ramt helt skævt. Vi synes ikke, at visionsoplægget, som handler om byudvikling og kan indeholde alverdens mere eller mindre skjulte erhvervsinteresser og i sidste ende er et spørgsmål om politik, hører hjemme dér. Kommunen er den eneste instans, som kan sikre, at en dialog om byudvikling og fredninger i Ry foregår på et demokratisk, oplyst og transparent grundlag. Så hvis dialogen skal fortsætte, skal det foregå i kommunalt regi, siger Mads Bjerre-Nielsen.
Knudsøfredningen
I 1969 blev 272 hektar med Alling Bakker fredet for at bevare de landskabelige værdier i området omkring Knudsø.
I 1980 blev det fulgt op med en fredning af 747 hektar øst for Alling Bakker over mod landsbyerne Tørring og Tulstrup nord for Knudsø.
Det lidt over 1.000 hektar store område afgrænses mod vest af Julsø og Gudenåen og mod øst af landevejen mellem Låsby og Ry. Mod syd afgrænses landskabet af Birksø og Knudsø, mens grænsen mod nord ligger parallelt med Laven.
En fredning kan have flere forskellige formål som f.eks. at bevare et landskab, som det ser ud i dag, eller at forbedre naturforholdene i eller adgangen til et område.
Fredninger har i mere end 100 år været et redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr, planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført omkring 4000 fredninger i Danmark.
Driften af de landbrugsejendomme, der ligger inde i fredningsområdet, skal tage hensyn til bevarelsen af de landskabelige, arkæologiske og naturvidenskabelige værdier.
Der findes ikke mange eksempler på, at fredninger er blevet ophævet, men i 2019 vedtog Folketinget et forslag om at ophæve fredningen af tre grønne områder på Amager Fælled.S
Mads Bjerre-Nielsen, TulstrupNår den her snak om fredninger er blevet skrinlagt, kan det sagtens tænkes, at vi ønsker at indgå i en dialog med gode mennesker om en balanceret vækst i området.
Man kan ikke åbne en flig af en fredning
Lige nu kæmper de tre landsbyboere først og fremmest for at få politikerne til at skrinlægge enhver snak om at pille ved fredningerne.
- Vi er ikke imod enhver form for udvikling i områder, men vi er for fredningen. Derfor vil vi have lagt låg på al snak om at ophæve eller modernisere fredninger, før vi vil indgå i en dialog om, hvad der eventuelt kan bygges af boliger i området, siger Hans Sørensen.
Når landsbyboerne heller ikke vil gå i en dialog med folkene bag visionsoplægget om at "modernisere" fredningen for måske kun at se på dele af den gamle fredning, skyldes det, at man ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke kan pille ved en fredning, uden at bringe hele fredningen i spil.
Hans Sørensen, Tulstrup"En fredning kan ikke blive for gammel. Den er ligesom en god vin, som aldrig bliver for gammel, men hvis du hiver proppen af den, er der ikke meget tilbage.
- Man kan ikke bare åbne op for en flig af en fredning. Hvis det skal ske, skal man have en helt ny fredningssag. Så er hele fredningen i spil, og ingen ved, hvor det ender, siger Hans Sørensen og ser ned over de bølgende pløjemarker, som skråner ned mod Knudsø.
Det åbne istids-landskab og turisterne
- Det særlige ved området her er netop, at det er så åbent. Man kan tydeligt se linjerne i landskabet. Når man i visionsoplægget taler om, at man med nye skove- og naturområder vil kunne øge biodiversiteten i området, er det misforstået. Fredningen ved Knudsø er først og fremmest lavet for at bevare de landskabelige værdier og for give alle områdets besøgende mulighed for at opleve istidslandskabet. Hvis vi begynder at plante skov, ændrer vi på det oprindelige landskabs udseende. Det ønsker vi ikke. Vi synes, at det er fantastisk som det er. Det oplever vi også, at folk, der kommer forbi herude, gør. Det her er ikke bare et fredet landskab, som vi elsker at bo i. Det er hele kongeriget Danmarks arvesølv, siger Mads Bjerre Nielsen.
Ifølge ham er Tulstrupvej især om sommeren en særdeles velbesøgt strækning, hvor turister, motorcyklister, veteranbilklubber og cyklister kommer forbi og ofte standser op for at nyde udsigten over det åbne landskab ned mod Knudsø.
Brug for trygge rammer om udviklingsdialog
Men, der er jo masser af åbne marker og frit kig ned over Knudsø. Hvad kunne der ske ved, at der bliver bygget 20-30 boliger på en lille plet jord oven for Tulstrup?
- Vi er ikke imod al udvikling i området. Den skal bare foregå uden for fredningen og på steder, hvor det kan gøres uden at ødelægge det landskabelige udtryk, som gør området her helt fantastisk og som er årsagen til, at vi valgte at flytte hertil og noget af det, som gør Ry så attraktiv. Vi mener, at det på vil devaluere hele området, hvis der bliver lavet en stor plan for boligudvikling her. Hvis der skal udvikles boliger, må man tage det sag for sag, få processen startet op ordentligt i kommunen og se på, hvor man kan udvikle uden for de fredede områder, siger Mads Bjerre-Nielsen.
Når de tre landsbyboere har takket nej til et forslag fra erhvervsnetværket under Fælles om Ry om en direkte dialog om visionerne for området og Knudsø-fredningen, og når de heller ikke har tænkt sig at dukke op til det borgermøde, som erhvervsnetværket har planer om at holde efter nytår, skyldes det, at de ikke er trygge ved, at en så omfattende diskussion om byudvikling foregår i privat regi.
Stødende fortælling om forfald
- Før planen blev offentliggjort, hørte vi ingenting. Nu er den fremme. I pausen under valgmødet i Ry i sidste uge var der flere af folkene bag udspillet som forsøgte at overbevise os om, at vi har brug for den her udviklingsplan, hvis vores landsbyer ikke skal gå i forfald, og hvis vi skal kunne fylde Knudsøskolen med børn i fremtiden. For det første kan vi slet ikke genkende det billede, der bliver malet af vores landsbyer, og for det andet fornemmer vi, at der er så stærke interesser på spil, at kommunen er nødt til at tage over, så diskussionen kan fortsætte i en politisk ramme, som alle kan være trygge i, siger Mads Bjerre-Nielsen.