Annonce
Torsten Klein Mikkelsen (t.v.) og Niels Henrik Petersen (t.h.) glæder sig til på tirsdag at løfte sløret for, hvordan Skanderborgs gamle Dagmarbro kan komme til at se ud i fremtiden. Foto: Bettina Sønderskov
Byforskønnelse i Skanderborg

Brobisser vil pakke historisk bro ud af beton og skabe et nyt vartegn i Skanderborg

Dagmars Brobisser har en plan: Den forsømte Dagmarbro fra 1837 skal have en make-over for 10-12 millioner kroner, så den igen bliver et smukt vartegn. Der er hårdt brug for en historisk modvægt til de mange nybyggerier, der skyder op i den gamle købstad, mener de.

- Skal vi ikke lige tage hattene af, så vi ligner de barske brobisser, som vi jo er, siger Niels Henrik Petersen med et grin og letter på sixpencen.

Derfor skal Dagmarbroen have en make-over

Med sin smukke beliggenhed og harmoniske udformning har Dagmarbroen, som forbinder Skanderborg by med Slotsholmen, igennem generationer været en attraktion i Skanderborg. Det var herfra turistbådende sejlede fra 1850-1960. 

Den hvælvede granitbro blev ved opførelsen i 1837 kaldt Skanderborg Slots Bro.

Inden da havde utallige træbroer igennem 600 år forbundet borgen og siden slottet med fastlandet og byen.

Bygmester Fredrik Møller, som boede i Adelgade i Skanderborg, stod for opførelsen af Dagmarbroen og omkring 30 andre broer i Jylland.

Han blev 35 år den dag, han satte slutstenen på broen.

Det var den 19. oktober 1837.

184 år senere, den 19. oktober 2021, afslører den nydannede forening "Dagmars Brobisser" under et arrangement på Skanderborg Museum et prospekt for, hvordan den gamle bro igen kan blive et smukt vartegn og en attraktion i Skanderborg, hvis det lykkes at rejse 10-12 millioner kroner til formålet.

Prospektet er lavet af ét af Nordens største arkitektfirmaer, C.F Møller Architects, som er grundlagt af C.F. Møller, der voksede op i Skanderborg som barnebarn af brobygger Frederik Møller.

Udover omdannelsen af selve broen skal det visuelle indtryk af Slotsholmen som en ø forstærkes.

Derfor skal brosten også markere overgangen til Dyrehaven på den anden side af Slotsholmen, hvor der for mange år siden, da vandspejlet i søen var en højere, også var en gennemsejling.

- Nej, behold bare dem på, men fortæl mig lige, hvad det er for en mission, Dagmars Brobisser er ude på. Hvorfor skal broen her have en makeover for 10-12 millioner kroner? Den fungerer da fint nok, siger jeg, imens jeg fotograferer et par nydelige ældre herrer foran en vejbro i Skanderborg.

Broen hedder Dagmarbroen, og jeg har kørt, cyklet og gået over den hundredvis af gange uden at spekulere på, om der var noget særligt ved den.

- Det er vel bare en vejbro, som så mange andre vejbroer i Danmark, siger jeg.

- Nej, svarer arkitekt Niels Henrik Petersen og ingeniør Torsten Klein Mikkelsen i kor.

Lige nu er Dagmarbroen i Skanderborg mest spektakulær, når man sejler ind igennem den for at komme fra Skanderborg Sø til Lille Sø. Det kæmper Dagmars Brobisser for at lave om på. Foto: Peter Ib Hansen

Beton og slidt vejværn stjæler billedet

- Broen har en ganske særlig historie. Engang var stedet her en attraktion i Skanderborg. Overgangen er lavet på et af de smukkeste steder i kongeriget Danmark, hvor utallige træbroer 600 år før Dagmarbroen blev bygget i 1837, har forbundet Skanderborg By med den ø, som de færreste af os nok tænker på, at vi faktisk har her midt i Skanderborg. Nemlig Slotsholmen, siger Niels Henrik Petersen.

- Kom lige med herned, siger Torsten Klein Mikkelsen og beder mig følge med ned ad trapperne fra den brede asfaltvej til et grønt anlæg på kanten af Skanderborg Sø.

Herfra er der frit udsyn til den hvælvede granitbro med indskriften 1837 og broens originale gamle smedejernsgelænder. Det er ikke længere det slidte autoværn, der stjæler billedet.

Sådan ser Dagmarbroen ud på den side, hvor der er lagt tre meter beton på den for at gøre broen bred nok til at fungere som hovedvej op igennem Jylland. Det nye prospekt for Dagmarbroen vil indsnævre broen til original størrelse og tilføje en ny gangbro ved siden af den gamle bro. Foto: Peter Ib Hansen


Jeg har længe harceleret over de grimme nye byggerier, der kommer til Skanderborg. Jeg har også forsøgt at råbe politikerne op, men det er som at kæmpe mod vejrmøller. Det ændrer ingenting, man bliver bare sur af det. At kæmpe for Dagmarbroen bliver man til gengæld glad af. Det er en vigtig historisk modvægt til alt det nye, vi får i Skanderborg.

Niels Henrik Petersen, arkitekt m.a.a og medlem af Dagmarks Brobisser, Skanderborg

Det ligner jo en go-kart bane

- Det var herfra, turbådene sejlede engang, og det kan man godt forstå med den beliggenhed, siger Niels Henrik Petersen og ser ud over den spejlblanke sø.

Han har længe drømt om at genskabe den historiske bro, som i en periode, frem mod at motorvej E45 i 1970'erne blev indviet ved Skanderborg, var blandt Danmarks mest trafikerede vejbroer.

- Engang kørte der 13.000 biler i døgnet på broen her. I dag kører der højst et par tusinde biler over den i døgnet. Samtidig med, at vi vil fjerne de tre meter beton, som broen blev pakket ind, da den skulle være en del af en hovedvej, der løb hele vejen igennem Europa, vil vi også sænke hastigheden. Det brede vejforløb og de nuværende autoværn på broen inviterer til at køre stærkt. Det ligner jo en go-kart bane, siger Niels Henrik Petersen.

På Slotsholmen i Skanderborg er der i dag en kirke og ti huse. For mange år siden, da Skanderborg Slot stod på holmens øverste punkt, og vandstanden i søerne var højere, var der vand på begge sider af øen. I dag forbinder Dagmarbroen (til højre i billedet) Skanderborg By med Slotsholmen, imens en jorddæmning forbinder Slotsholmen med Dyrehaven (til venstre i billedet). Foto: Peter Ib Hansen

Ny gangbro og oprindelig vejbelægning

På tirsdag, præcis 184 år efter Skanderborgs kendte brobygger Frederik Møller satte slutstenen på broen, afslører den nydannede forening Dagmars Brobisser sammen med arkitektfirmaet C.F. Møller Architects, som er stiftet af brobyggerens barnebarn, et prospekt for en ny Dagmarbro.

De to vil endnu ikke løfte sløret for detaljerne i projektet.

Men de vil gerne fortælle, at den overordnede plan for broen er at skrælle tre meter beton af den ene side, så man kommer ind til den originale bro, som skal renoveres. Herefter skal broen belægges med brosten  i stedet for asfalt for at markere, at man nu bevæger sig ud på en ø.

Når vejforløbet bliver så smalt, er der ikke længere plads til et fortov, men det har projektmagerne også tænkt ind i projektet. På den side af broen, som vender ind mod Lillesø, skal der etableres en helt ny gangbro.

Vi begynder med den gode historie

Det lyder dyrt. Hvor mange penge har I samlet ind til projektet på nuværende tidspunkt?

- Nogen begynder med pengene. Det gør vi ikke. Vi begynder med den gode historie, for vi skal først og fremmest have folk til at interessere sig for den, siger Torsten Klein Mikkelsen.

En stor del af de over 300 medlemmer af Dagmars Brobisser er på mindre end et år blevet hvervet under historiske rundvisninger i Skanderborgs historiske Borgergade-kvarter og på Slotsholmen.

- Begge ture går, kan du nok forstå, forbi Dagmarbroen, tilføjer Niels Henrik Petersen med et glimt i øjet, og fortæller, at Dagmars Brobisser såmænd også har fået lavet sit eget logo - eller rygmærke - om man vil.

Det er i farven racing green, og som medlem af Dagmars Brobisser får man opskriften på, hvordan man selv broderer sådan et logo.

- Vores medlemmer har ingen pligter. De får kun retten til at hverve nye medlemmer. Jo flere vi er, jo lettere bliver det at overbevise politikere og andre, der kan hjælpe os med at få de 10-12 millioner kroner i hus, om at der er stor lokal opbakning til det her projekt, siger Torsten Klein Mikkelsen.

Han tilføjer, at brobisserne fra Skanderborg også håber på, at få fat i nogle "rigtige brobisser" i form af nedbrydere, som vil donere deres arbejdskraft, når den gamle bro skal befries for det ekstra betonlag, der er sat på den ene side af broen.

Et nyt tilløbsstykke i Skanderborg

Selvom der et et stykke vej endnu, før projektet kan realiseres, er den historieinteresserede arkitekt og ingeniør allerede i gang med at tænke store tanker om, hvordan Dagmarbroen kan blive et tilløbsstykke for turister. Sådan som den var, da turbådene sejlede fra "Molbechs Have" neden for broen og tværs over søen til Vestermølle.

- Man kunne sagtens forestille sig, at den her bro kunne blive markedsført sammen med den Genfundne Bro ved Brædstrup. De to broer repræsenterer forskellige ting i Danmarkshistorien, og bro-overgangen på den her lille plet i Danmark er bare særlig. Det er jo her på Slotsholmen, at hele historien om den by, vi i dag kender som Skanderborg, begyndte, siger Niels Henrik Petersen.

Slotsholmen er en lille ø imellem Lillesø og Skanderborg Sø, hvor Skanderborg Slot har ligget.

I dag ligger Skanderborg Slotskirke og Skanderborg Slotskirkegård på Slotsholmen.

Øen er forbundet til Skanderborg by ved Dagmarbroen som blev bygget i 1837.

Mod syd er holmen forbundet til Dyrehaven, men landområdet har tidligere været vanddækket.

Holmen er flad i den nordøstlige del, mens den i midten og mod sydvest er en høj bakke.

Dens nuværende form skyldes de forskellige bygninger og anlæg der har været på holmen, men kernen af bakken er naturlig.



















Få overblik her
nyhedsbrev

Bloch-politik i byrådet

eliteidræt

- Imponerende udvikling: AGF ser potentiale i Ry Fodbold og indleder nyt samarbejde om pigetalenter

Søskende i politik

Søskendepar skal stå i spidsen for byrådets nye udvalg

Golfbaner solgt for 20 millioner

Formand jubler efter køb af golfanlæg i Ry: - Vi er blevet mødt med stor forståelse

Flertallets fremtidsmål

Her er aftalen, der gør Frands Fischer til borgmester

analyse

Hvem sidder for bordenden, når byrådet diskuterer sundhed, klima og økonomi? Disse politikere får magtfulde poster

Bred konstituering

Flere små partier får plads i byrådets mest magtfulde udvalg

SkanderborgLIV

Rød stemmesluger fra Ry får to roller

- Det er jo lidt skjult for offentligheden, hvad der lægges til grund for, at posterne i et nyt byråd bliver fordelt, som de gør. Derfor var jeg som nyvalgt selvfølgelig spændt på, hvor meget og hvordan jeg ville blive hørt under de forhandlinger, som jeg ikke selv har været en del af. Jeg blev heldigvis positivt overrasket, siger den nyvalgte byrådspolitiker, Andreas Tang-Brock fra Ry.

nyhedsbrev

Store byer på fremmarch i byrådet

Det helt centrale spørgsmål er, om det overhovedet betyder noget.

coronavirus

Alle offentligt ansatte i Skanderborg skal vise coronapas, når de møder ind: - Virus er ligeglad med, om man er pædagog eller skolesekretær

Alle offentligt ansatte i Skanderborg Kommune skal om lidt kunne fremvise et gyldigt coronapas for at kunne møde på arbejde.

kv21

Byrådets politikere kommer i stigende grad fra de større byer

Kvinder i politik

- En dag var der én, der sagde: Jeg tror, du bliver Rys første kvindelige borgmester

Kvinder i politik

Rekord: 11 kvinder er valgt ind det nye byråd

SkanderborgLIV

Hvad betyder en personlig stemme?

KV21 - valgresultater

Her er valgets vindere, tabere - og dem, der lige akkurat kom ind

analyse - kv21

Valg-analyse: Diversiteten fik et lille boost, Fischer fik sit folkelige mandat - og flere end før kan påkalde sig folkets gunst

De personlige stemmer

De personlige dramaer: Når fire stemmer afgør valget

nyhedsbrev

Genkroning, firdobling og to hak i tuden