Annonce
Sebastian Støckler (øverst t.v) sikrede sig med fire personlige stemmer mere end Anders Laugesen (øverst t.h.) en plads i det kommende byrådet. Martin Frausing Poulsen (neders t.v.) sikrede sig med otte personlige stemmer mere end John Haarup Laursen (t.h.) en plads i det kommende byråd.
De personlige stemmer

De personlige dramaer: Når fire stemmer afgør valget

Et forspring på fire personlige stemmer betyder, at 21-årige Sebastian Støckler til sin store overraskelse overtager pladsen i byrådet efter Venstres tidligere borgmesterkandidat Anders Laugesen. John Haarup Laursen må overlade partiets eneste plads i det nye byråd til Martin Frausing Poulsen, som fik otte stemmer mere end ham. Så meget betyder de personlige stemmer.

Sent tirsdag aften forlod 21-årige Sebastian Støckler valgfesten på Fælleden i den tro, at han ikke fik personlige stemmer nok til at blive valgt ind i det nye byråd.

- Da jeg fik at vide, at Anders Laugesen kom ind i det nye byråd på vores sidste mandat tænkte jeg: Nå, men så må det være det for i aften, og så gik jeg hjem. Der var godt nok nogle af de garvede byrådspolitikere, som sagde, at nu skulle stemmerne jo lige fintælles. Ja, ja, tænkte jeg, men hvor meget kan det lige flytte?

Han blev klogere.

Onsdag eftermiddag ringede telefonen.

- Hej. Det er Anders. Jeg vil bare lige ønske dig tillykke med, at du er blevet valgt ind i byrådet.

Telefonopkaldet kom umiddelbart efter onsdagens fintælling af de personlige stemmer i Skanderborg Kommune, hvor det viste det sig, at Sebastian Støckler med xxx stemmer slog Venstres tidligere spidskandidat til borgmesterposten på målstregen med fire stemmer.

- Jeg blev vildt overrasket og glad, men jeg blev også ked, at det lige netop var ham, jeg slog, for han er mit store politiske forbillede, siger den 21-årige medarbejder i hjemmeplejen, som fremover bliver byrådets suverænt yngste medlem, og som har en vis erfaring med at skille sig ud fra mængden.

I 2015 blev han landskendt som sækkepibe-spilleren fra Skanderborg, da han deltog i TV-programmet, Danmark Har Talent.

Imens Sebastian Støckler kan begynde at forberede sig på fire år som folkevalgt i Skanderborg Kommune, kan Anders Laugesen fra Ry, som sidste år kun var en enkelt stemme fra at blive opstillet som Venstres borgmesterkandidat, forberede sig på sin exit fra den lokalpolitiske scene, hvor han blandt andet har haft en stærk stemme i debatten om Himmelbjergets udvikling, lukning af landsbyskoler og spildevandsudledninger.

Hård kamp mod spidskandidater

- Mange har været overraskede over, at jeg ikke fik et bedre valg, men selv er jeg ikke så overasket. Siden jeg kun var en enkelt stemme fra at blive genopstillet som Venstres spidskandidat i 2020, har jeg vidst, at jeg skulle kæmpe en hård kamp for at få stemmer nok. Der har været mange spidskandidater opstillet i Ry, og vi har generelt haft stærke kandidater i Venstre, så jeg gik ikke hjem fra valgaftenen i den tro, at nu var den plads i byrådet bare hjemme, for jeg var med på det yderste mandat, og jeg ved godt, hvor meget en fintælling kan ændre her, siger Anders Laugesen.

Han har efterfølgende tænkt på, om han skulle have ført en mere utraditionel eller intens valgkamp.

- Måske skulle jeg have fundet på noget nyt. Måske skulle jeg have været mere struktureret i min valgkamp. Måske skulle jeg have brugt noget mere tid. Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, hvad en fridag mere med uddeling af flyers eller noget andet kunne have betydet, når jeg skulle have skaffet så få personlige stemmer mere for at beholde min plads i byrådet, siger han med et grin.

Selvom han ærgrer sig over, at han skal vinke farvel til det byrådsarbejde, som han har elsket at være en del af, er der ifølge ham også et par positive ting at hæfte sig ved.

- For det første er jeg vildt glad for, at det lige præcis er Sebastian Støckler, der får min plads. For det andet har jeg længe råbt op om, at det ville være godt med flere yngre kræfter i byrådet. Det får vi. Samtidig er min hustru decideret lettet over, at jeg ikke kom ind. Jeg skylder lidt på familiekontoen, og det får jeg tid til at rette op på nu, siger Anders Laugesen, som bestemt ikke vil afvise, at han forsøger at gøre politisk come-back næste gang, der er kommunalvalg.

Svært blive blæst ud af byrådet

For John Haarup Laursen fra DF, som i første omgang så ud til at have fået præcis ligeså mange stemmer som byrådskollegaen Martin Frausing Poulsen, er sagen en anden. At valget efter fintællingen endte med et forspring på otte stemmer til sidstnævnte betyder, at den stærke stemme fra Stjær forlader byrådet, og det bliver ifølge ham for altid.

- Det betyder, at jeg er helt færdig med det politiske arbejde efter nytår. Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at jeg er bitter, skuffet og rystet. Selvom jeg fik en femtedel af stemmerne i Stjær, var det ikke nok til at blive valgt ind. Jeg havde håbet, at jeg skulle arbejde videre med den opgradering af kultur- og idrætsfaciliteterne i kommunen, som jeg har sat på dagsorden. Jeg synes, at vi har gjort det så godt lokalt. Det gør det ekstra svært at bære, at vi bliver ramt så hårdt af en landsdækkende tendens, som bare blæser os ud af byrådet, siger John Haarup Laursen og hentyder til partiets katastrofale kommunalvalg på landsplan, som betyder, at DF mister over 60 procent af sine byrådsmedlemmer.

- Jeg har siddet i byrådet alene før, og jeg kan sagtens arbejde alene, men jeg er holdspiller, og jeg ved bare, at man mister indflydelse og indsigt, når man ikke er flere fra samme parti, som kan være repræsenteret i forskellige udvalg. Det bliver på et helt andet niveau nu.

Martin Frausing Poulsen (DF), genvalgt byrådsmedlem

19 procent af Stjærs stemmer rakte ikke

At John Haarup Laursen ikke fik de nødvendige stemmer til at få den plads i byrådet i Skanderborg, som DF sidder tilbage med efter valget, skyldes ifølge ham formentlig også, at han stiller op i én af kommunens mindre byer.

- Det er svært at sidde i en lille by, som jeg gør, hvor der ikke er så mange personlige stemmer at hente som i eksempelvis Galten-Skovby, hvor der har været problemer med børnepasning og hvor folk vil have en svømmehal og stemmer. Når de er så mange, og når de stemmer personligt for at få deres mærkesager bragt ind i byrådet, er det svært at konkurrere med. I Stjær har både jeg og radikales kandidat Kristian Kilt haft et rigtigt godt valg. Det er bare ikke nok, og det samme ser vi i andre landsbyer, siger han og hentyder til, at det i Voerladegård ikke lykkedes nuværende byrådsmedlem Lars Lindencrone (S) at blive genvalgt, og at Venstres nyopstillede kandidat i Hylke, Flemming Veilgaard Christensen, heller ikke fik personlige stemmer nok til at få et mandat i byrådet.

Vi er lige rundtossede og frustrerede

Den parameter køber Martin Frausing Poulsen, som endte med at få pladsen i byrådet, ikke ind på.

- Selvom jeg har været opstillet som partiets spidskandidat og bor i postnummer 8660, har jeg kun fået marginalt flere stemmer end John. Det siger i mine øjne noget om, at det har stor betydning, når de små nærområder bakker op om deres lokale kandidater. Dansk Folkeparti fik et fantastisk valg i Stjær med 19 procent af alle stemmer. Det er her, John har hentet langt størstedelen af sine stemmer. Det er marginaler, som afgør, hvem af os, der kommer ind i byrådet. Det har jeg det personligt virkelig skidt med, og jeg er ked af, at vi ikke skal være et hold mere, siger Martin Frausing Poulsen.

De to talte sammen i telefonen efter fintællingen i går.

- Jeg er lige så rundtosset, som han er, og jeg har nøjagtig de samme frustrationer over vores lokale tilbagegang, som han har. At jeg skal sidde alene i byrådet, overskygger lige nu glæden ved, at jeg trods alt får lov til at fortsætte i byrådet efter nytår, siger Martin Frausing Poulsen, som stadig er i chok over, at partiet klarede sig så skidt i Skanderborg.

- Jeg synes jo, at vi har været med alle steder og kæmpet vigtige lokale kampe. Det har bare ikke været nok til at holde den landspolitiske nedgang på afstand, og det skal vi selvfølgelig have evalueret på, siger Martin Frausing Poulsen.

https://datawrapper.dwcdn.net/l48cq/2/






Få overblik her
ukrainske flygtninge

Natalya kørte 36 timer uden mad eller søvn og endte efter 3.000 kilometers flugt i Skanderborg: Kun én ting kan få hende til at vende hjem, før krigen slutter

kort nyt

Det skal du også vide

Ry Feriepark

Én overdrivelse, én stikpille og én beslutning i byrådssalen: Efter knap en times krampetrækninger døde planerne om Ry Feriepark endegyldigt

Landsbyudvikling

Skole og købmand var tæt på at forsvinde. Men de blev reddet, og nu har landsby også skatepark og bytorv for millioner: - Der er ikke nogen, der bare giver os noget

Kort nyt

Det skal du også vide

Feriepark i Ry

Flertal siger nej til feriepark i Ry, men det sidste punktum i sagen er ikke sat

Svømmehaller

Hvordan udvikler vi fremtidens svømmefaciliteter i Skanderborg Kommune: Her er ekspertens bud

Børn og landsbyliv

Må der være forskel på landsby og by, når de små skal passes?

- Hvis vi ikke har lokale pasningstilbud til vores 0-2-årige, smuldrer fundamentet for livet i Hylke. Det er en vigtig del af fødekæden til landsbyens børnehave og skole og en vigtig parameter, hvis vi skal tiltrække flere børnefamilier.

daginstitutioner

Konservativt forslag: Skovbørnehaver skal skaffe flere og billigere pasningspladser i Skanderborg

Når der ved de kommende forhandlinger om kommunens budget for de næste fire år skal findes penge til flere nye daginstitutioner, vil det være smart at placere nogle af de nye børnehavepladser i skoven.

grøn omstilling

Jørgen og Viggo fik tilbud om gratis ladestandere til titusindvis af turister, men kommunen sagde nej: - Ærgerligt, at de ikke har haft mere mod og kreativitet

Omkring 50.000 gæster besøger hvert år Ejer Bavnehøj, hvor de fra toppen af Genforeningstårnet kan skue langt ud over det østjyske landskab.

Svømmehaller

Beslutning om svømmehaller udsat: - Men vi skal ikke have tre

Festival

Klar til kærlig kæmpefest på Sølund: - Nu satser vi bare på at få vores 1.000 liter fritureolie hjem

Festival

Smukfest et år efter aflysningen: Om lidt bliver den nye scene sat

Svømmehaller

- Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør en ny svømmehal heller ikke

Kort Nyt

Kort nyt: Erhvervspark på vej- rideskole på vej væk

Ukrainske flygtninge

Galleri: Tag med til fællesspisning for ukrainske flygtninge i Skanderborg

Svømmehaller

- Vi behøver ikke stikke snablen langt ned i kommunekassen for at realisere en svømmehal i Ry

SkanderborgLIV

Derfor skridter Birgitte af til en svømmehal i Galten