Fra toppen af Højdedraget kan formanden for Skanderborg-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening sagtens se solens stråler spille i Skanderborg Sø.

Det lyder måske dejligt. Men egentlig ville han ønske, at det glitrende vand var lidt sværere at få øje på.

- Heroppefra kan du se det bedst. Der står de fire træer med mellemrum i mellem, og så skal du forestille dig, at det for kort tid siden var en kontinuert række af træer, siger Lars Søgaard-Jensen og peger ned ad bakken.

Den kontinuerte række af træer, som han taler om, eksisterede, indtil kommunen i vinter fældede seks egetræer, der efter Naturfredningsforeningens vurdering er mellem 150 og 175 år gamle.

- Jeg ved, at der færdes folk her på daglig basis, som har været rigtig glade for det skovbryn, der var her. Så det har været en glæde for folk, siger Lars Søgaard-Jensen.

At de træer nu ikke længere er der, er ikke kun et skår i de forbipasserendes glæde, mener Lars Søgaard-Jensen.

Det er også i naturfredningsmæssig forstand et temmelig stort problem, hvis du spørger ham.

For området er nemlig en del af den såkaldte Bakkely-fredning.

Hvad man må foretage sig inden for fredningens grænser er nærmere specificeret i den fredningsbekendtgørelse, der trådte i kraft i 1991, efter kommunen selv havde taget initiativ til at gennemføre fredningen.

Og i bekendtgørelsens § 1 og § 2 står der, at "det fredede område skal bevares i den nuværende tilstand".

Ifølge Lars Søgaard-Jensen var området dengang et skovbryn. Men med de seks fældede egetræer kan man ikke længere kalde det det, og derfor mener han ikke blot, at områdets karakter nu er forandret - han mener, at det er forandret radikalt og endegyldigt.

- Et skovbryn er karakteriseret ved høje træer, og under dem står der en bevoksning, af blandede buske, som danner læ. Den blanding af høje træer og buske er helt karakteristisk for et smukt og velfungerende skovbryn med meget biodiversitet, og der er mange dyr, der lever sådan et sted, siger Lars Søgaard-Jensen.

- Nu har vi de her fire enkeltstående, lidt forpjuskede træer. De skal nok udvikle sig til at blive pænere og få en stor krone. Men der var et skovbryn her, og det er der altså ikke mere, siger han og fortsætter:

- Det her er så fejlagtigt, som det overhovedet kan være. Oplevelsen af at kigge på stedet er jo en helt anden i dag, end den var for et år siden. Der er desværre ikke luftfotos fra 1991, hvor fredningen bliver gennemført, men der er fra et år før og to år efter, og det ser helt anderledes ud dengang. Vi mener, det er fuldstændig fejlagtigt.

Det er ikke i sig selv problematisk, at en kommune fælder træer i et fredet område, forklarer Lars Søgaard-Jensen.

Det kan faktisk være ganske normalt, og det er også sket længere nede ad bakken mellem Skovbrynet (vejen) og Oddervej.

- Man må gerne fælde træer. Men man skal have et veldefineret plejeformål i overensstemmelse med fredningens betingelser, siger Lars Søgaard-Jensen og forklarer, at Bakkely-fredningen er en landskabsfredning.

Derfor er det enkelte træ i sig selv ikke beskyttet af fredningens bestemmelser.

- Men i fredningen står der, at det skal bevare den karakter, det havde på fredningstidspunktet. Og ved at fjerne så mange træer, som man har gjort, har man totalt ændret den karakter, det havde på fredningstidspunktet. Fuldstændig. Efter Naturfredningsforeningens mening er kommunen gået 180 grader imod fredningens betingelser, siger Lars Søgaard-Jensen.

Kommune uenig i fredningsfortolkning

Fældningen af de seks egetræer blev gennemført i løbet af vinteren 2022/2023. Men hvorfor skulle de overhovedet fældes?

Når man spørger kommunen lyder forklaringen, at der er tale om en slags langsigtet udskiftning af træerne, fordi de med tiden vil komme til at udgøre en risiko for dem, der færdes på Skovbrynet, som er en kommunal vej.

Det forklarer Søren Peder Kirstein Knudsen, skov- og landskabsingeniør i kommunens Plan-, Teknik- og Miljøafdeling.

- Fældningen af de seks egetræer har været med henblik på en generel pleje af området. DN Skanderborg har fuldstændig ret i, at der er en fredning på arealet, og at der står i den, at løvtræsarealerne skal bevares. Og det er heller ikke vores hensigt, at der på sigt ikke skal være træer langs skovbrynet, siger Søren Peder Kirstein Knudsen.

- Men i og med, at træerne har en del år på bagen og er jævnaldrende, vil de på et tidspunkt, når de bliver ældre, indebære en risiko for at kunne skade folk, der færdes på Skovbrynet, som er en kommunal vej, siger han.

Det vil altså sige, at træerne ifølge kommunen på et eller andet tidspunkt ville skulle fældes uanset hvad.

Men i stedet for at vente tre-fire årtier på, at alle træerne på samme tidspunkt ville blive så gamle, at de kunne være til fare for færdslen, har kommunen valgt at fælde nogle af dem nu.

På den måde kan nye træer vokse frem, mens man venter på, at de tilbageværende 150-175 år gamle egetræer bliver gamle nok til, at de indebærer en sikkerhedsrisiko.

- Når vi fjerner nogle af træerne nu, risikerer vi ikke at skulle fælde dem alle om 30-40 år. Der står i fredningen, at løvtræsarealerne skal bevares, men som vi tolker det, handler det om området og ikke om det enkelte specifikke træ. Vores fortolkning af fredningen er derfor, at vi gerne må fælde træer, så længe vi sikrer, at der kommer nye træer op, siger Søren Peder Kirstein Knudsen.

Den vurdering er Lars Søgaard-Jensen fra DN Skanderborg ikke enig i.

Derfor har han og naturfredningsforeningen klaget til kommunen.

Den klage har kommunen sendt videre til Fredningsnævnet, et uafhængigt og domstolslignende organ under Miljøministeriet, som nu skal forholde sig til sagen om de fældede træer i Bakkely-fredningen.

Den 30. maj skal der foregå en såkaldt fredningsbesigtigelse, hvor Fredningsnævnets medlemmer vil besøge området med de fældede egetræer, og efterfølgende (på et endnu ukendt tidspunkt) vil Fredningsnævnet træffe afgørelse i sagen.

Men spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har ageret i overensstemmelse med bestemmelserne i fredningsbekendtgørelsen fra 1991, vil kommunen imidlertid ikke forholde sig til, før Fredningsnævnet har behandlet sagen, forklarer Søren Peder Kirstein Knudsen, skov- og landskabsingeniør i kommunen.

- Skanderborg Kommune anerkender, at DN Skanderborg ikke er enig i kommunens håndtering af de omhandlende træer. Af samme grund – og efter DN’s ønske – har Skanderborg Kommune sendt sagen videre til Fredningsnævnet. Det er Fredningsnævnet, der vurderer, hvorvidt fredningsbestemmelserne er overholdt eller ej, siger Søren Peder Kirstein Knudsen fra kommunen.

- Skanderborg Kommune afventer sagens behandling af Fredningsnævnet, før vi udtaler os yderligere om sagen, lyder det.

Også Lars Søgaard-Jensen afventer nu Fredningsnævnets afgørelse.

Han håber på og tror på at få medhold i sin klage. Skulle Fredningsnævnet ende med at vurdere, at kommunen ikke har trådt ved siden af fredningsbekendtgørelsens bestemmelser, slutter Lars Søgaard-Jensens bestræbelser ikke der.

- Hvis Fredningsnævnet mod forventning skulle sige, at det var bare i orden, at træerne blev fældet, så sender vi den videre til ankenævnet, siger han.

Skruen er strammet så meget om økonomien i de institutioner, der skal passe vores børn, at det går ud over netop dem - børnene.

Det er budskabet i endnu et i den voksende række af åbne breve til kommunalpolitikerne, som netop er sendt af sted fra en række lokale forældreorganisationer, herunder Skanderborg Forældreorganisation.

Denne gang er målsætningen at få kommunalpolitikerne under ét til at sætte hårdt mod hårdt, når regeringen og KL indenfor de kommende måneder skal indgå en aftale, der fastsætter, hvor mange penge kommunerne har at levere velfærd for i 2024.

- Det, vi håber allermest på, er helt konkret, at vores byråd faktisk siger nej tak til økonomiaftalen mellem KL og regeringen i juni, hvis der ikke prioriteres flere midler til børne- og ungeområdet, siger Anna Opstrup Larsen, forkvinde i Skanderborg Forældreorganisation (SKFO), til SkanderborgLIV.

Sammen med repræsentanter fra en række lokalafdelinger af Forældrenes Landsorganisation (FOLA) og Skole og Forældre er hun bekymret for, at økonomien på dagtilbuds- og skoleområdet ikke får det løft, de mener, området skal have for at kunne levere en ordentlig børnepasning og skolegang.

- Vi forældre ved udmærket godt, hvordan vilkårene ser ud i institutionerne – og vores tillid, til at kommunerne kan løfte deres ansvar, forsvinder, hvis de ikke siger fra opad nu og gør alt, hvad de kan, for at sikre bedre vilkår på børne- og ungeområdet i vores kommune, siger Anna Opstrup Larsen.

Derfor håber de, at de kan få så mange som muligt af landets kommunalbestyrelser med på at boykotte økonomiaftalen mellem regeringen og KL, hvis ikke det løft kommer.

- Det her er nødt til at være en national politisk dagsorden. Vi vil gerne have, at det er kommunerne på tværs, der står sammen. For vores kommune - ligesom alle andre - er det meget dyrere at skulle reparere børnene, efter det er gået galt, end det er at forebygge, at det går galt, siger hun.

- Det er ikke, fordi vi vil have, at kommunen skal gå konkurs, men hvis alle kommunalbestyrelser i landet siger fra, håber vi, at der bliver prioriteret penge til velfærd i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.

Brevet fra FOLA og Skole og Forældre er blot det seneste i en række breve adresseret til de lokalt valgte politikere på børne- og ungeområdet, der alle kræver, at der sættes flere penge af til at drive skole for.

I april landede et brev fra forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer fra otte skoler i Skanderborg Kommune hos politikerne i Børne- og Ungeudvalget i Skanderborg.

Kort efter sendte også de ansatte på Morten Børup Skolen et brev til Børne- og Ungeudvalget, hvori de skrev, at "politikerne gambler med skolebørnenes fremtid", og at de efterlyser en bedre økonomi snarest muligt.

Samtidig med det sendte Lærerforeningens afdelinger i landets seks største byer også et brev til deres kommunalbestyrelser, der udtrykte en fælles "stærk bekymring for den danske folkeskole.

Brevet fra FOLA og Skole og Forældre adskiller sig ved også at sætte fingeren på økonomi og kvalitet i vuggestuer og børnehaver, og det kommer mindre end en uge efter, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) offentliggjorde en større undersøgelse, der viser, at kvaliteten i mere end en tredjedel af landets vuggestuer og i næsten halvdelen af landets dagplejere er utilstrækkelig.

Udfordringen for Skanderborg og de andre kommuner er, at KL og regeringen hvert år aftaler et loft over de udgifter, kommunerne må have på velfærdsområderne, også kendt som serviceloftet.

Når det er fastsat, kan politikerne i kommunalbestyrelserne efterfølgende fordele serviceudgifterne mellem de velfærdsområder, som de mener, det er mere eller mindre vigtigt at prioritere.

I Skanderborg Forældreorganisation er man ikke døv over for, at politikerne i en vis grad er bundet af økonomiaftalens præmisser, forklarer Anna Opstrup Larsen, forkvinde i SKFO.

- Vi ved godt, at vores politikere ikke er glade for de budgetter, de selv laver, men de budgetter kan faktisk ikke sikre bare et minimum af kvalitet mere. Vi snakker ikke bare om et område, der bløder. Vi er faktisk i et sted nu, hvor det er ved at være for sent, fordi grænsen er krydset for længst. Vi kæmper for, at vi opnår et absolut minimum af kvalitet, og at byrådspolitikerne forholder sig til, at der er en massiv mistrivsel, siger Anna Opstrup Larsen, der tilføjer, at det er meget vigtigt for hende at påpege, at "der jo ikke er nogen, der går på arbejde i institutionerne for at levere dårlig kvalitet".

- Det er deres vilkår, der er urimelige, siger hun.

Kan du ikke lige præcisere, hvad du mener med, at det er ved at være for sent, og at grænsen er krydset for længst? Det lyder lidt dramatisk.

- Men det er jo dramatisk. Der er så stor mistrivsel blandt vores børn og unge, at de kommer ud i skolevægring, og at systemet ikke kan rumme dem. Når et 'velfungerende' barn starter i dagtilbud, kan personalet ikke møde dem med den nødvendige kvalitet, fordi ressourcerne ikke er der. Når vi siger, vi er ude over grænsen, så er det, fordi økonomien gennem en længere periode ikke har været god nok, og nu kommer konsekvenserne så i form af mistrivsel. Og skolerne er selv ude at sige, at de godt er klar over, at de kan faktisk ikke møde børnene, som de skal og vil, siger Anna Opstrup Larsen.

Hun understreger igen, at hun godt ved, at kommunen er spændt hårdt for.

- Det er rigtig vigtigt for os at sige, at vi godt ved, at kommunen ikke har det nemt økonomisk, men vi møder tit ræsonnementer om, at man så må spille det ene velfærdsområde ud mod det andet. Men der kan ikke spares mere, siger Anna Opstrup Larsen.

Er det ikke meget naturligt, at politikerne mener, at de bliver nødt til at spare ét sted for at få råd til noget andet? De er vel nødt til også at prioritere inden for de rammer, som er fastsat i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

- Jo, men det er jo derfor, vi mener, at politikerne er nødt til at presse på for at ændre rammerne længere oppe. Det er ikke godt nok at møde forældre og børn med et budskab om, at man ikke kan gøre noget. Det er derfor, at de må få KL til at sige nej til en økonomiaftale, hvor der ikke er en bedre økonomi til dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Så de står sammen og kan sige fra højere oppe. Det er en reel problemstilling de har, og nu opfordrer vi dem til at give sig selv bedre rammer, siger Anna Opstrup Larsen.

Brevet fra Skole og Forældre og FOLA gør indtryk, siger borgmester Frands Fischer (S). Han anerkender, at der er "hårdt brug for flere penge til skolerne", hvis han skal kunne leve op til de forventninger, folk - og regeringen - har til den danske folkeskole.

- Jeg synes det er virkelig rigtig fint, at Skole og Forældre og FOLA har lavet det her brev, og jeg synes det siger meget i sig selv, siger Frands Fischer.

Han er dog ikke enig i, at "grænsen er krydset for længst", som Anna Opstrup Larsen fra SKFO formulerer det.

Han peger også på, at byrådet har prioriteret 0-6-års-området med økonomi til minimumsnormeringer, som kommunen dog er lovmæssigt forpligtet til. Han peger også på, at byrådet har lagt 5 mio. kr. oven i det statslige bloktilskud til folkeskolerne, så kommunen bruger det der svarer til 101 pct. af folkeskolernes del af bloktilskuddet.

I brevet fra Morten Børup Skolens lærere fremhæver de den gennemsnitlige udgift pr. elev, som er et godt stykke under landsgennemsnittet.

Netop det tal har Fischer og det rød-grønne flertal, der gjorde ham til borgmester i 2021, lovet hinanden, at de inden 2026 vil løfte med landsgennemsnittet som målsætning.

Men Frands Fischer påpeger, at det tal, som KL har udregnet, ikke tager højde for socioøkonomiske forhold, altså børnenes sociale og økonomiske vilkår.

- De tal er i hvert fald lidt svære at forholde sig til, i når man skal købe en påstand om, at det skal koste det samme at drive skole på Lolland-Falster som i Skanderborg. Derfor køber jeg ikke helt KL's gennemsnitstal, siger han.

- Men det ændrer ikke på, at vi ikke bruger nok penge på det her område, fordi regeringen de seneste år har lagt besparelser ned over det, lyder det fra Fischer, der roser forældreorganisationerne bag brevet for at melde sig ind i arbejdet med at lægge pres på regeringen.

- Hvis vi skal leve op til de forventninger, vi har til den danske folkeskole, så har vi hårdt brug for flere penge til vores skoler. Men når det er sagt, så synes jeg faktisk, at vi rigtig mange steder leverer et ganske godt skoletilbud i Skanderborg Kommune med de ressourcer, vi har til rådighed. Så jeg er ikke enig i, at vi er på vej ud over kanten med den skole, vi har. Men det er klart, at hvis man skruer op for ressourcerne, vil man kunne levere et endnu bedre skoletilbud. Og det synes jeg, at børn i Skanderborg og i Danmark generelt har brug for. Der er brug for at bruge flere ressourcer, siger Frands Fischer.

Hvad angår økonomiaftalen mellem KL og regeringen, frygter Skanderborgs borgmester, at det ender med, at kommunerne går skuffede derfra. Derfor er han glad for, at forældreorganisationerne nu er med til at give ham og andre borgmestre en platform, hvorfra presset mod regeringen kan lægges. Og han håber, at de vil blive ved.

- Der er brug for, at alle gode kræfter Danmarks Lærerforening, BUPL, Skole og Forældre og forældrebestyrelser bruger alle deres kontakter og netværk til at gøre opmærksom på, at vi ikke både kan have tårnhøje forventninger til folkeskolen, men at regeringen så ikke ville bruge penge på det, siger Frands Fischer.

Er regeringen ikke lydhør, kan Frands Fischer godt se for sig, at en temmelig usædvanlig konsekvens kan blive, at kommunerne rent faktisk må gøre, som forældreorganisationerne opfordrer dem til - at gå fra forhandlingerne.

Dog ikke isoleret på grund af diskussionen om penge til dagtilbuds- og skoleområdet, men fordi kommunerne også føler sig presset i bund af regeringen på to andre områder - privatiseringen af affaldsforbrændingerne og det specialiserede socialområde.

- Lægger man det sammen, ser jeg en reel mulighed for, at man fra KL's side bliver nødt til at gå fra forhandlingerne. Men det handler mest om affaldsforbrænding og den lov man er på vej med der, som på alle måder går på tværs af den måde, vi plejer at gøre tingene på. Så ikke alene folkeskoleområdet, men mange områder tilsammen gør, at jeg faktisk tænker, at det kunne godt være. Og det ville jo være et sammenbrud i aftalesystemet, hvis ikke man kan lave en aftale, siger Frands Fischer.

⚡ Først de helt korte...

🎸 Ukendt Kunstner, der fredag den 12. maj overraskede alle med et overraskelsesalbum (det første siden 2016), er booket til Smukfest (mere om det hos Gaffa).

👷🏻‍♀️👷🏻‍♂️ Mens flere kommuner kommer til at kæmpe med at skaffe hænder nok til fremtiden, peger nye udregninger fra Dansk Erhverv på, at arbejdsstyrken i Skanderborg vil stige med 10 pct. frem mod 2040. Det er tredjebedst på landsplan. Kun 24 af 98 kommuner vil ifølge regnestykket øge arbejdsstyrken.

🏆 Kommunen har uddelt priserne "Sporen", Årets Leder og Årets Idrætsudøver til borgere, der gør en særlig forskel i forenings- og kulturlivet. Se og læs om de tre vindere hos kommunens hjemmeside her.

... og så afsted til resten af dit nyhedsoverblik 👇🏻