Trafikken på den nærtliggende Århusvej summer i travl kontrast til de hullede vægge og tomme vinduer, der udgør Hotelvej 7 i Stilling. Den gule murstensbygning var frem til 2017 en Kiwi-butik, men nu er det grønne logo og indkøbsvognene erstattet af en forslået tagrende, store mælkebøttebevoksninger og et reklameskilt med ordene “Svineri og affald forbudt. Kontant afregning Grundejer!”

Den anden halvdel af dobbelthuset, Hotelvej 7A, har været både solcenter og frisør. Nu er den ene halvdel af fortorvet langs huset spærret; sandsynligvis grundet de mange nedfaldne mursten fra husets facade.

Tre ældre borgere på den anden side af vejen udtrykker deres frustration over udseendet på grunden, og et håb om, at der snart vil ske noget nyt.

Det samme håb har Peter Fløe Nielsen.

Han er direktør i Fløe Bolig, der siden slutningen af 2014 har ejet Hotelvej 7.

- Det er simpelthen så ringe. Jeg har sjældent oplevet noget lignende, for man er jo sjældent udsat for, at kommuner ønsker mindre bosætning, siger Peter Fløe Nielsen.

Han har anmodet om at anlægge et lejlighedsprojekt på grunden, og ønsker i den forbindelse at gå over bebyggelsesprocenten, der er fastsat i lokalplanen fra 1988.

Det kræver dermed en ny lokalplan, og den har vist sig at tage længere tid end ventet.

- Jeg blev lovet, at lokalplanlægningen ville gå i gang i 2020. Det blev i første omgang udskudt til 2021, og så udskudt igen til uge 7 i 2023. Nu er det blevet udskudt igen, og jeg har ingen plan på, hvornår og hvorledes man vil behandle det, siger Peter Fløe Nielsen.

Han har fået besked om, at projektet er lavt på kommunens prioritering.

Det skyldes, at Skanderborg Kommune har valgt en politisk prioritering af planer, hvor boliger i lokalområder, der mangler plads i de lokale institutioner, bliver prioriteret lavere end de fleste andre projekter, der bliver præsenteret for administrationen.

Selvom det derfor kan være frustrerende at gå og kigge på forladte bygninger, så skal Stilling også kunne rumme de nye borgere. Det siger Tommas Leth, der er formand for borgerforeningen Stilling/Gram samt medlem af Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune for Socialdemokratiet.

- Jeg bor også i Stilling og går også og kigger på midtbyen og synes, at der trænger til at ske noget. Derfor synes jeg som borger i byen, at det bør have en høj prioritet – men den allerhøjeste prioritet for mig er, at vi får institutionspladserne på plads, inden vi gør problemet større ved at bygge boliger til folk, der alligevel kommer til at mangle en institutionsplads, siger Tommas Leth.

Han fortæller, at administrationen i kommunen er i gang med at lægge en plan for Stilling, der indsamler og tegner borgerinput. Den skulle gerne lægge klar til sommer.

Det kan have fået yderligere betydning for ventetiden. For Tommas Leth er det afgørende imidlertid, at det bliver det rigtige byggeri, også selvom det ender med at tage lidt længere tid:

- Vi skal ikke lade det, at der ikke sker noget med den nuværende bygning betyde, at vi accepterer et byggeri, der er alt for indgribende for borgerne. Det er politikernes rolle at sætte krav til kvaliteten – det kan godt være, det er træls at kigge på en forladt bygning, men jeg synes det er endnu mere træls at kigge på noget, der slet ikke passer ind i byens helhed.

Peter Fløe Nielsen understreger, at borgernes ønsker er vigtige, og at de nuværende tegninger derfor ikke er endelige, eksempelvis i forhold til bygningens højde. Men han siger dog, at den tilladte byggeprocent er så lav, at det ville medføre et tab for ham:

- Hvis vi skal holde os indenfor det, er selve grunden for dyr i forhold til, hvor mange kvadratmeter lejligheder vi kan bygge. Vi ønsker et eksklusivt boligbyggeri med 30 lejligheder på 100 kvadratmeter hver, og med en parkeringskælder og grønt område – to ting, kommunen har fremhævet, siger Peter Fløe Nielsen.

Da Fløe Bolig købte grunden, husede den stadig en Kiwi, og selskabets plan var derfor at udvide med en dagligvarebutik, da grunden på daværende tidspunkt var blandt de få eneste, der måtte rumme en dagligvarebutik.

Men da Rema 1000 fik tilladelse til en placering på hovedvejen Århusvej, satte det en stopper for den plan.

- Planen falder til jorden, fordi nu vil folk bag dagligvarebutikker hellere helt ud til Århusvej. Der har vi ingen grunde, så det har ligget stille siden. Vi tør ikke engang rive det eksisterende byggeri ned til ingenting, fordi det i så fald vil blive dyrere, siger Peter Fløe Nielsen.

Han venter derfor blot på, at projektet kommer højere på prioriteringen i Skanderborg Kommune – og imens forfalder bygningerne på grunden.

- Når vi har et projekt, som vi tænker er godt for byen og for borgerne, så er det klart vi ikke bruger en masse penge på at vedligeholde bygningerne eller leje dem ud. Vi er trætte af, at kommunen har ligget på den lade side, for vi ville bare gerne i gang, siger Peter Fløe Nielsen.

Politikerne gambler med skolebørnenes fremtid, og der er brug for en bedre økonomi snarest muligt.

Sådan lyder sammenfatningen på den kritik, som lærerne på Morten Børup Skolen har sendt i et åbent brev til politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget.

- Det, de gambler med, er jo alle børns trivsel i skolen — såvel socialt som fagligt, siger Barbara Bjørnestad Kolby, tillidsrepræsentant for lærerne på Morten Børup Skolen.

- Jo færre hænder og hoveder, der er til at facilitere leg og undervisning, jo sværere bliver det. Og det betyder, at der både er færre ressourcer til 'Mensa-barnet' og til det socialt og fagligt udfordrede barn, siger hun.

I brevet skriver lærerene på Morten Børup Skolen blandt andet, at de "længe" har haft "alt for få penge til at drive skole for i Skanderborg Kommune", ligesom de skriver, at "underfinansiering bringer trivsel og læring i fare hos kommunens potentielle fremtidige skatteborgere".

Og lærerne sætter i brevet tyk streg under, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet har lovet hinanden, at den gennemsnitlige udgift pr. skolelev i hele kommunen skal stige i denne byrådsperiode.

Det gjorde de fem partier som led i den politiske aftale, der i efteråret 2021 gjorde Frands Fischer (S) til borgmester, og de satte i aftalen landsgennemsnittet for udgift pr. elev som mål.

Det er kun få dage siden, at forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne på i alt otte folkeskoler i kommunen, herunder også Morten Børup Skolen, sendte et andet fællesbrev til Børne- og Ungdomsudvalget, hvor også de udtrykker bekymring for skolernes økonomiske situation.

Forældrene skriver i dét brev, at de har "en seriøs bekymring for mulighederne for at bedrive en tilfredsstillende folkeskole og arbejdsplads i Skanderborg kommune med de nuværende økonomiske rammer", skriver de, og kalder det "et generelt problem, som Børne- og Ungdomsudvalget bør tage meget alvorligt".

Forældrebrevet kom parallelt med, at lærere i landets seks største byer sendte et brev til deres kommunalbestyrelser, der udtrykte en fælles "stærk bekymring for den danske folkeskole.

I det aktuelle brev fra Morten Børup Skolens lærere fremhæver de, at stigningen i antallet af børn, der bliver flyttet fra den almindelige skolegang til et specialtilbud er problematisk, når der efter deres opfattelse helt generelt mangler penge.

Årsagen er, at skolerne i Skanderborg Kommune lidt firkantet sagt selv skal forvalte pengene i én kasse og selv skal fordele dem mellem almen- og specialområdet. Da en elev på specialområdet er dyrere end en elev på almenområdet, bliver der færre penge til eleverne på almenområdet, hver gang en elev flyttes over til specialområdet.

Med Morten Børup-lærernes beskrivelse dækkes udgifterne til specialområdet ved at spare på almenområdet, og de skriver i brevet, at det "er den direkte vej til at presse børn fra almen til special, fordi ressourcerne til at holde børn med særlige behov i almenklassen helt mangler".

- Man skal ikke være professor i pædagogik for at regne ud, at jo færre ressourcer man har til at hjælpe dem med særlige behov, jo hurtigere og lettere får man skubbet dem ud af almenområdet, siger lærer og tillidsrepræsentant Barbara Bjørnestad Kolby.

- Det dyre har det med at blive dyrere, fordi det bider sig selv i halen på en uhensigtsmæssig måde.

Barbara Bjørnestad Kolby har været lærer på Morten Børup Skolen siden 2014, og siden 2010 har hun været forælder til børn på skolen, og på intet tidspunkt i den periode har økonomien ifølge hende været god.

- Det har været røv og nøgler med økonomien hele vejen igennem. Økonomien har aldrig været god i den tid, jeg har arbejdet på skoleområdet i Skanderborg Kommune. For otte år siden skulle vi også finde penge, men dengang kunne man afskaffe den gratis kaffe. Der er ikke noget flødeskum at skære væk nu, og det har der ikke været i lang tid. Vi kan kun fjerne noget fra kerneopgaven nu, siger Barbara Bjørnestad Kolby.

Hvor langt er I fra det, man I ville kalde en tålelig økonomisk situation?

- Jeg vil nødigt tale skolerne i kommunen ned, for de gør det virkelig godt. Udfordringen er, at de og vi overperformer. Det bliver meget afgørende, at vi får sat bundproppen i nu og får hældt noget mere i karret, for vi begynder at risikere en flugt fra skolerne i Skanderborg nu. Det er de dygtige lærere og pædagoger, der gør, at vi driver god skole på trods. Så vi frygter, at folk finder andre græsgange hos nogen, der ikke er røven af 4. division rent økonomisk, siger Barbara Bjørnestad Kolby.

- Vi har ikke nogen kommuner i nærheden, der mærker presset lige så meget som os, og frygten er jo derfor, at de dygtige medarbejdere forsvinder. Og så kommer det til at gå hurtigt nedad, siger hun.

Både Morten Børup-lærernes brev og brevet fra forældrerepræsentanterne "er noget, vi kigger ind i", siger Trine Frengler (S), formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Men hun efterlyser samtidig et faktuelt grundlag at tage debatten om skolernes økonomi på.

- Jeg medgiver selvfølgelig, at kommunens udgifter pr. elev ligger under landsgennemsnittet. Men jeg tænker også, at vi som politikere har brug for at faktatjekke nogle ting. Når man ser på KL's tal, ser det slemt ud, men hvis man kigger på VIVE's beregninger, ser det ikke lige så slemt ud. Så jeg har brug for, at vi får undersøgt, hvad der er fakta, siger Trine Frengler.

Anfægter du det, som lærerne skriver i deres brev?

- Nej, jeg anfægter ikke det, de siger. Jeg siger bare, at tal er taknemmelige og kan bruges på mange måder, så jeg har brug for at have styr på fakta, så jeg ved, at vi diskuterer på samme grundlag. Det er klart, at de oplevelser, de har, er deres, og dem kan jeg hverken imødegå eller tage fra dem, siger Trine Frengler.

Hun anerkender også, at der i flertalspartiernes aftale om at gøre Frands Fischer til borgmester ligger en delaftale om, at de gennemsnitlige udgifter til skoleleverne skal øges i denne valgperiode — det vil sige før 1. januar 2026, hvor et nyvalgt byråd næste gang indsættes.

Men det er ikke sikkert, det økonomiske løft til skolerne falder på plads til det kommende budget, hvis du spørger Trine Frengler.

- Jeg er fuldstændig med på, at hvis vi overhovedet kan finde nogle penge, skal vi gøre det. Men er den samlede pose med penge mindre i år, så skal vi jo tage penge andre steder fra. Og vi kan ikke røre ved noget på 0-6-årsområdet på grund af minimumsnormeringer, siger Trine Frengler.

Man kunne jo også skaffe midler til skolerne ved at flytte pengene fra andre områder, f.eks. ældreplejen?

- Men vi ligger lavt på alle områder. Vi er den kommune i landet, der har færrest kroner pr. indbygger til at levere velfærd. Det kan virke fuldstændig paradoksalt i en kommune med mange indbyggere med høje indtægter, men det smitter bare ikke helt af på kommunens økonomi på grund af den kommunale udligning. Det skal ikke være en dårlig undskyldning, men det spiller bare ind, siger Trine Frengler.

Kommer I til at finde penge til det i det kommende budget?

- Jeg synes, at det ser svært ud. Det er ikke af uvilje, eller fordi jeg ikke kan se, at der er brug for flere penge. Men jeg synes også, at vi er nødt til at være realistiske i de udmeldinger, vi kommer med, siger Trine Frengler.

I Radikale Venstre mener udvalgsmedlem Anne Heeager, at der bliver nødt til at ske noget ved de kommende budgetforhandlinger.

- Det er klart, at sådan et opråb efterlader mig med en følelse af, at vi skal gøre noget nu. Hverken bredt set eller på skoleområdet har vi folk, der råber op i tide og utide, så når så mange skoler gør det, så har det en årsag, siger Anne Heeager.

Mener du, at I skal sikre skolerne en bedre økonomi allerede ved dette års budgetforhandlinger?

- Ja, vi skal starte i år.

Men mener du, at det er realistisk at løfte skolernes økonomi til det kommende budget?

- Vi kan, hvis vi vil. Men hvis du spørger mig, om det kan lade sig gøre, uden det gør ondt andre steder, så er svaret nej. Det kræver, at nogen vil være med til at prioritere skolernes økonomi over noget andet. Det er en fuldkommen afgørende forudsætning, for ellers sker det ikke, siger Anne Heeager og understreger, at det ikke vil være tilstrækkeligt for hende at hente pengene ved besparelser på små områder.

- Vi finder det ikke ovre i et lille område som kulturområdet. Vi finder det kun ved eksempelvis at kigge på ældreområdet, og vi er i Radikale Venstre også klar til at sætte skatten op, siger hun og nævner også vejreparationer som et område, hvor man kunne udskyde nogle projekter for at finde penge.

I SF tror udvalgsmedlem Charlotte Vindeløv, at det vil "blive svært" at finde penge til et skoleløft, når politikerne skal forhandle de kommende års udgifter på plads.

- Vi skal i det kommende budget også indføre minimumsnormeringer, og vi har i det seneste år set en del ekstraudgifter på vores anlægsbyggerier grundet inflationen på byggematerialer. Så jeg har ikke hørt om en pulje penge, som ikke er i brug, lyder det i en mail fra Charlotte Vindeløv til SkanderborgLIV.

- Derfor vil det betyde, at vi skal finde pengene fra et andet sted, hvis vi skal komme i nærheden af landsgennemsnittet pr. elev. Dilemmaet kan også blive, at der er andre udvalg, som synes deres område også er vigtigt - eller at de ikke er enige i, at skoleområdet virkelig trænger, skriver Charlotte Vindeløv.

- Men jeg håber og tror på, at flere partier vil være med til at se på mulighederne for at gøre noget i et eller andet omfang, som kan give eleverne og personalet bedre vilkår.