Noget af en lettelse med en god portion stolthed og glæde oven i.

Det er den slags ord, Anne Heeager bruger, når hun skal beskrive, hvordan det føles at være gået fra 0 til 13,5 mio. kr. på lige knap tre år.

En proces, der kulminerede med, at Lokale og Anlægsfonden netop har lagt et afgørende støttebeløb på fire millioner kr. i den pengekasse, hvis indhold nu skal bruges på at skabe et nyt, åbent samlingspunkt for børn og unge med afsæt i bevægelse og fællesskab:

En ny multipark med omfattende skatemiljø ved Sct. Georgsgården Børne- og Ungdomscenter.

- Det har været et virkeligt stort arbejde, siger Anne Heeager, der er formand og projektleder i foreningen Skanderborgs Aktive Mil, hvis medlemmer har samlet alle pengene ind fra fonde, private aktører, borgere og kommuner, siden de kastede sig over realiseringen af drømmen tilbage i september 2020.

Nu ser det ud til, at september 2023 kan blive måneden, hvor Skanderborgs Aktive Mil stikker spaden i jorden og går i gang, fortæller Anne Heeager, der også sidder i byrådet for Radikale Venstre.

Men — skal multiparken komme til at se fuldkommen ud, som de drømmer om, skal der hives yderligere en halv million i land, siger hun.

For planerne koster nemlig ikke 13,5 mio. kr., men 14 mio. kr.

- Vi håber, at det kan lykkes os at samle 250.000 af dem ind ved crowdfunding, så byens borgere selv kan være med. Så det handler både om, at vi mangler penge for at kunne lave det til den kvalitet, vi har planlagt, men det handler også om, at vi gerne vil give folk mulighed for at være en del af noget større, siger Anne Heeager og forklarer, at foreningen har ladet sig inspirere af de mindre bysamfund i kommunen.

- Det er jo noget af det, som nogle af landsbyerne nogle gange kan være rigtig gode til. Så kan det godt være, at man giver 100 kr. eller 500 kr., men man har været med til at stable noget på benene, siger Anne Heeager.

Når hun og resten af Skanderborgs Aktive Mil overhovedet mener, at byen har brug for en ny multipark, handler det om at tage hånd om især tre tendenser, der præger den generation af børn og unge, der lige nu er i gang med at passere gennemgå udviklingen fra barn over teenager til ung voksen.

Og i løbet af processen med at finde penge til projektet, har også nogle af fondene været med til at skærpe fokus på de tre generationstendenser:

Mistrivsel, ensomhed og manglende fysisk bevægelse.

- Lokale og Anlægsfonden og Nordea-fonden var begge meget optaget af børn, der føler sig ensomme, og af børn, der holder op med at bevæge sig nok, når de når teenageårene, siger Anne Heeager.

- Og de tendenser rammer altså også børn og unge i en velfungerende kommune som Skanderborg, og derfor er det også relevant at arbejde systematisk med at tilbyde nogle gode rammer til deres fritid, siger Anne Heeager.

Da nogle af folkene bag projektet tilbage i 2020 mødte nogle af byens større børn, der mente, at der ikke rigtig var noget for dem at lave i Skanderborg, blev foreningen dannet, fordi Anne Heeager og foreningsmedlemmerne delte børnenes opfattelse.

- Vi mangler jo nogle rammer for deres sociale liv, og vi har ikke gode faciliteter til den selvorganiserede gadeidræt, siger Anne Heeager.

Når pengene skulle gå til et projekt, der centrerer sig om løbehjul, skateboards og rulleskøjter (men er vokset til meget andet siden 2020), handler det ifølge Heeager om, at analyser viser, at den type uorganiseret sportsudøvelse fylder rigtig meget, når børn skal angive, hvordan de får motion.

- Så det er meget mere end et storbyfænomen, siger Anne Heeager.

Skanderborgs Aktive Mil satser på, at de har samlet de resterende 500.000 kr. ind, før skolerne går på sommerferie ved udgangen af juni. Men skulle de ikke være helt i mål alligevel til den tid, er de klar til at bygge det de kan for de 13,5 mio. kr., de allerede har i hus.

- Vi har som forening også haft en usikkerhed i lang tid, hvor der skulle skaffes penge, så vi har også brug for snart at sige, at nu bygger vi det, som vi har penge til at bygge. Så det er nu, folk skal til lommerne, siger Anne Heeager.

Foreningen regner med, at den nye multipark ved Sct. Georgsgården står klar til indvielse i april 2024.

- Men vi åbner, så snart vi kan, siger Anne Heeager.

Velkommen til Rundt om Fælleden.

Det er her, SkanderborgLIVs journalister hver måned bryder magten ned i mindre bidder og i kort form stiller skarpt på de debatter, der lige nu former dit lokalsamfund. Brug det som din genvej til viden om de allervigtigste politiske beslutninger i Skanderborg.

Her er, hvad vi har med til dig denne gang — tag det punkt for punkt, eller scroll ned til det, du synes er vigtigst:

🤷🏻‍♂️ Borgmester: Svært at hjælpe Klostermølle-støtter med andet end sympati

🍃 Derfor når kommunen ikke sit eget klimamål om to år

🌄 🛑 Står planerne for Himmelbjerget fuldkommen stille?

💸💸 Stor ekstraregning til kommunen for ny vej

Lad os komme i gang — god læselyst!

Det foregår lige omme på den anden side af kommunegrænsen, men det betyder ikke, at det ikke kan have stor betydning for mange borgere her i vores kommune.

Klostermølle, som i dag ejes af Naturstyrelsen, skal sættes til salg, og selv om det ligger i Horsens Kommune, har det skabt stor modstand flere steder, blandt andet fra Danmarks Naturfredningsforening, men også fra borgere i Ry- og Gl. Rye-området, fordi stedet bruges af mange fra den egn.

🤔 Hvad er problemet?

Problemet er, at Naturstyrelsen i forbindelse med salget ikke kan garantere, at der fremover vil være den samme offentlige adgang til området, som der er i dag.

Der er stiftet en støtteforening, Klostermølles Venner, og dens formand, Peter Møller Rasmussen, kommer fra Gl. Rye. Og den forening kæmper for, at den offentlige adgang bevares.

🙏🏻 Moralsk støtte

Skanderborg-politiker Martin Frausing Poulsen (DD) tog spørgsmålet om politisk støtte til Klostermølles Venner med til sine kolleger i Økonomi- og Erhvervsudvalget i april.

Han ville gerne have efterprøvet, om der er "politisk vilje til at se på, hvordan vi (byrådet, red.) kan bistå Klostermølles Venner i at opnå foreningens mål".

Men ifølge borgmester Frands Fischer (S) er det altså vanskeligt at gøre noget ved sagen, når det ikke ligger inden for grænserne af hans politiske jurisdiktion.

- Jeg har været i dialog med deres formand Peter Rasmussen og sagt, at de jo må give lyd fra sig, hvis vi på den ene eller den anden måde kan yde moralsk støtte. Vi får nok svært ved at gøre noget, siger Frands Fischer til SkanderborgLIV og understreger, at han 'følger med' i sagens udvikling.

I 2025 skal kommunen være klimaneutral som virksomhed: Altså, kommunens aktiviteter skal have fjernet al sin CO2-udledning eller klimakompensere for den udledning, det ikke er lykkedes at fjerne.

🌅 Hvad er det nye?

Med embedsværkets egne ord er kommunen "kommet langt med arbejdet for at nå målet", idet man har fjernet 70 pct. af udledningen i forhold til 2009.

Men:

- Trods den markante reduktion, står det dog klart, at 2025-målet ikke kan indfries, skriver administrationen i en sagsfremstilling til politikerne.

- Både forbrug af strøm og fjernvarme vil i 2025 stadig være delvist baseret på fossile brændsler, lyder det.

Embedsværket præsenterer som mulighed, at målsætningen om kommunal klimaneutralitet kan flyttes til 2030, altså fem år længere ud i fremtiden end den nuværende målsætning.

Hvad der skal ske med klimamålet, skal politikerne forholde sig til inden juni/juli i år, da målet er en del af en langsigtet klimaplan, som kommunen skal sendes til godkendelse hos tænketanken Concito og C40-samarbejdet*.

👂🏻 Borgmester: - Vi er ikke tonedøve, når fagfolk siger, vi ikke når det

Borgmesteren og politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget er indstillet på at bevare klimamålet som det er.

- Overliggeren ligger højt, og så kan det godt være, at vi ikke når det. Og på trods af, at vores administration har sagt, at det kan vi ikke nå, så har vi politisk sagt 'fint nok, men det er det, vi arbejder efter'. Vi er ikke tonedøve, når der kommer kloge fagfolk og siger, at vi ikke når det, men i det øjeblik man skifter fokus og skifter mål til 2030, siger man også 'puha, så har vi ikke så travlt'. Og det er vi ikke klar til at sige. Vi har megatravlt, siger borgmester Frands Fischer (S) til SkanderborgLIV.

⚡ Lyn-analyse

Det mest interessante spørgsmål her er, hvorfor det 2025-mål i det hele taget er blevet vedtaget. Det gjorde det i 2020, og tre år senere kan embedsværket konstatere, at det på ingen måde kan nås - bemærk, at de selv har præsenteret politikerne for et alternativ, som går ud på at flytte målsætningen til 2030.

Det efterlader indtrykket af, at nogen — og det er ikke til at sige hvem — har været for optimistiske i processen med at udarbejde lige præcis denne klimamålsætning.

*Klimaplanen (DK2020) indeholder allerede nu 64 konkrete klimatiltag, som vi kommer til at gå nærmere ind i frem mod planens vedtagelse. Den anslås lige nu til at koste i alt 51 mio. kr., hvoraf 27 mio. er finansieret.

14,4 mio. kr. Så meget dyrere bliver det for kommunen at forlænge en offentlig vej, Ørstedsvej, i et kommende erhvervsområde ved Hørning.

Egentlig er ekstraregningen vokset med 18 mio. kr., så prisen steg fra 20 mio. til 38 mio. kr., men da kommunen efter vejens anlæggelse kan hente nogle penge hjem igen via vejbidrag fra den udvikler, lokalplanen er lavet til, falder den endelige regning på sigt.

Men her og nu må kommunen punge ud med 38 mio. kr., da den skal betale projektet i forskud.

🤔 Hvorfor bliver det så meget dyrere?

En del af prisstigningen kan tilskrives de generelt voksende priser i anlægsbranchen.

Men derudover er det kommet bag på kommunen, at der er muldjord i op mod 3,3 meters dybde, der hvor vejen skal ligge. Man havde kalkuleret med 0,3 meters tykkelse. Det udvider gravearbejdet og bortskaffelsen af jord markant.

Og så har kommunen sidst men ikke mindst overset, at det er kommunen selv, der skal betale for jordkøb og rådgivning - det troede administrationen, at man kunne opkræve hos udvikler.

😟 Panderynker hos Szabo

Meldingen om den voldsomme prisstigning var en af den slags sager, som ikke særlig mange havde brug for at tale særlig længe om ved det seneste byrådsmøde.

Uforudsete udgifter er altid en ubuden gæst, men med udsigt til et budget, der godt kan blive ekstraordinært stramt og svært at forhandle på plads efter sommerferien, er ekstraregninger lige nu ekstra-ekstra uvelkomne.

Borgmesteren og Thomas Cordtz (K) var ærgerlige over regningen, men fokuserede begge mest på glæden over, at erhvervsområdet bliver til noget, samt på det vejbidrag, som skal kradse nogle af udgifterne tilbage.

Venstre tog den omvendte indstilling: De fastslog, at de var glade for, at erhvervsområdet blev til noget, men fokuserede mest på ærgrelsen over regningens vokseværk:

- Vi stemmer for, men det er med panderynker. For vi synes, det er lidt ærgerligt, at vi ikke rammer skiven lidt bedre, end vi gør. Det håber vi, at der bliver taget grundigt fat om, sagde Jens Szabo (V).

Tidligere på foråret kom det i Midtjyllands Avis frem, at Hotel Himmelbjerget har sat sig fast som en øjensynligt urokkelig kæp i hjulet på planerne for at udvikle Himmelbjerget, herunder et besøgscenter på toppen af turistattraktionen.

🌅 Hvad er det nye?

I april kunne man så læse på dagsordenen for det månedlige møde i det magtfulde politiske udvalg, Økonomi- og Erhvervsudvalget, at udvalgets politikere skulle behandle en sag om netop udviklingen af Himmelbjerget. Nærmere bestemt status for udvikling af Himmelbjerget.

Nærmere kommer vi desværre ikke lige nu, hvad politikerne drøftede - for punktets indhold, sagsfremstillingen, er nemlig lukket for offentligheden.

👈🏻👉🏻 Hvor peger det hen?

Det er i sagens natur svært at sige noget konkret om et lukket punkt.

Politikerne må hverken referere direkte fra udvalgsmøderne i almindelighed og slet ikke fra debatter om lukkede punkter, men borgmester Frands Fischer beskrev efter udvalgsmødet i generelle termer fortsat Hotel Himmelbjerget som "en gordisk knude" over for SkanderborgLIV, ligesom han gjorde det i forbindelse med Midtjyllands Avis' dækning af sagen i begyndelsen af marts i år.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

ㅤㅤㅤㅤㅤ