25 år senere: Hvorfor skulle vi egentlig have et kulturhus i Skanderborg?
Mens opbakningen til Kulturhuset her 25 år efter indvielsen er stor, mødte byggeriet modstand, da det skulle besluttes.
Blandt andet blev Skanderborg Lokalliste stiftet på kritikken af Kulturhuset, og partiet fik et mandat i byrådet: Per Knudgaard Larsen.
Dengang syntes han ikke, at Skanderborg by havde brug for et kulturhus – og hvis man endelig skulle, syntes han, at huset skulle være markant mindre.
- Men når man ser på det i dag, så var det jo virkelig godt set. For Kulturhuset har fungeret så fremragende – det er virkelig imponerende, hvad de har udrettet, og så med en så stor portion frivillige kræfter. Formatet og størrelsen tror jeg også er rigtigt, når det nu skulle være. Set i det lys må man jo sige, at dem, der så behovet dengang, havde helt ret. De glemte bare at fortælle, hvad det ville koste, siger Per Knudgaard Larsen.
Aleksander Aagaard, der var borgmester i Skanderborg Kommune fra 1990 til 2007, indrømmer også at Kulturhuset aldrig var blevet byggeriet, hvis de havde kendt til og meldt den endelige pris ud. Men han er glad for, at det blev gennemført, da han mener Kulturhuset er et midtpunkt i hele Skanderborg by.
- Jeg er helt fuldstændig sikker på, at det liv vi har i byen i dag i høj grad bæres af Kulturhuset, og det er en vigtig brik i både forretningslivet og kulturlivet. Jeg fortryder derfor ikke et sekund, og det har jeg aldrig gjort. For jeg er helt overbevist om, at hvis vi stadig havde et hundelokum der hvor Kulturhuset står, så havde Skanderborg været en soveby på lige fod med en række andre byer, siger Aleksander Aagaard.
I dag er det svært at finde et tidspunkt, hvor den store, hvide bygning ud til Skanderborg Sø står tom. Oftest summer livet, i salene, på biblioteket og i caféen.
Det har det mere eller mindre gjort i 25 år, siden Kulturhuset slog sine døre op for første gang i april 1998.
Åbningen kom efter flere års diskussioner om, hvorvidt der overhovedet skulle være et kulturhus. Særligt de store omkostninger til byggeriet skabte røre.
Men den daværende Venstre-borgmester Aleksander Aagaard, der sad på posten fra 1990 til kommunesammenlægningen i 2007, var ikke i tvivl om, at Skanderborg by manglede noget.
- Denne lange by, der spredte sig på hver sin side af søen, manglede i den grad et midtpunkt. Der var et virkelig stort behov for, at der skulle ske noget i byen, fortæller Aleksander Aagaard.
Da kommunen fik henvendelser fra forskellige kulturelle aktører som amatørteater og biograf, blev idéen at samle dem under ét tag, sammen med blandt andre biblioteket.
De første skitser gav en pris på 21 millioner kroner, hvilket svarer til mere end 34 millioner i dag. Derfor foreslog Aleksander Aagaard en etapeopdeling, hvor man først byggede en tredjedel af huset, og så byggede til af flere omgange, så byggeriet og prisen kunne spredes ud i tre etaper.
Derfor var det i første gang blot 7 millioner kroner, der skulle findes til byggeriet.
Aleksander Aagaard, tidligere borgmester for Skanderborg KommuneHvis vi havde vidst og meldt 37 millioner ud fra start, havde vi aldrig kunnet gennemføre det.
- Men vi rendte ind i det problem, at der ikke rigtigt var noget af byggeriet, der kunne vente. Derfor endte vi med først at foreslå at inddele det i to etaper – men i sidste ende byggede vi det hele på én gang. Det er et punkt, hvor vi nok kan vælge at sige, at jeg begik løftebrud, og blandt andet af den grund var der meget bølgegang i byrådet, siger Aleksander Aagaard.
Stor ekstraregning
Noget af bølgegangen var Per Knudgaard Larsen medskyldig i.
Han var ude med en krads kritik af priserne på de første skitser, som han mente var urealistiske. I den forbindelse blev han en del af den nystiftede Skanderborg Lokalliste, der især var stiftet på modstand mod Kulturhuset.
Og ved valget i 1997 kom Per Knudgaard Larsen i byrådet.
- Man kan godt sige, at vi var et protestparti, men jeg opfattede det ikke som en protest. I stedet så jeg det som et indlæg i debatten om Kulturhuset og et forsøg på at gøre politik til noget, der ikke bare skal lyde godt, men også kan fungere i virkeligheden, siger Per Knudgaard Larsen, da jeg spørger ham til det her 26 år senere.
Han havde arbejdet i byggebranchen i flere år op til valget, og mente slet ikke at de første priseksempler gav mening:
- Jeg var skeptisk over, at man lagde sådan et budget frem og gav et indtryk af, at der kunne bygges et stort kulturhus ud fra det. For det vidste jeg godt, at man ikke kunne.
Det fik han nu også ret i. Den endelige pris på Kulturhuset endte med at lyde på 37 millioner kroner, hvilket svarer til knap 61 millioner i 2023.
En stor udgift, medgiver Aleksander Aagaard.
- Der var mange, der var i tvivl om vi overhovedet havde råd til det, og hvis vi havde vidst og meldt 37 millioner ud fra start, havde vi aldrig kunnet gennemføre det. Men det afgørende for mig var den måde vi organiserede det på. Kommunen ejede huset, men de forskellige aktører stod selv for driften. Det var et stort tillidsforhold, at der ikke senere skulle komme en stor, tung driftsbevilling, siger Aleksander Aagaard, og fortsætter:
- Det må man i dén grad sige, at de overholdt. Jeg havde troet, at de ville komme og bede om flere penge efter 5-7 år. Det har man jo set i andre kommuner. Men det skete ikke her – på trods af to tilbygninger og nu Bybadet, så har de formået at rejse driften selv. Det har været en succes lige fra start, konkluderer Aleksander Aagaard.
Aleksander Aagaard, tidligere borgmester for Skanderborg KommuneJeg er helt overbevist om, at hvis vi stadig havde et hundelokum der hvor Kulturhuset står, så havde Skanderborg været en soveby på lige fod med en række andre byer.
Det kan Per Knudgaard Larsen også godt medgive i dag. Dengang syntes han ellers ikke, at Skanderborg by havde brug for et kulturhus – og hvis man endelig skulle, syntes han, at huset skulle være markant mindre.
- Men når man ser på det i dag, så var det jo virkelig godt set. For Kulturhuset har fungeret så fremragende – det er virkelig imponerende, hvad de har udrettet, og så med en så stor portion frivillige kræfter. Formatet og størrelsen tror jeg også er rigtigt, når det nu skulle være. Set i det lys må man jo sige, at dem, der så behovet dengang, havde helt ret. De glemte bare at fortælle, hvad det ville koste, siger Per Knudgaard Larsen.
Nytter ikke at sidde i et hjørne og være sur
Allerede da Per Knudgaard Larsen blev valgt til byrådet lagde han stemmer til, at Aleksander Aagaard kunne blive borgmester endnu en gang, og han stemte også for adskillige ekstrabevillinger til Kulturhuset, eksempelvis området omkring Byparken og en forstærkning af taget.
- Det var ud fra præmissen om, at hvis man har sagt A, må man også sige B. Men det skabte også noget røre i mit bagland, og i sidste ende blev lokallisten sprængt i stykker. For nogen var partiet en ren protest mod Kulturhuset, og op til valget i 1997 gav vi den også fuld gas hele vejen med modstanden. Det tror jeg også var det, der gjorde at vi blev valgt ind, siger Per Knudgaard Larsen.
Han endte med at slå sig til Venstres gruppe i byrådet, og blev også genvalgt til byrådet for Venstre.
- Man kan nok godt sige, at det som vælger er svært at gennemskue, hvad der egentlig vil ske med ens stemme. Men når et valg er overstået, skal man se på realiteterne. Der var i sidste ende et kæmpe flertal i byrådet for Kulturhuset, og så nytter det jo ikke, at jeg sidder i det ene hjørne og er sur. Det er i hvert fald ikke min stil, siger Per Knudgaard Larsen.
Aleksander Aagaard havde fra start en tro på, at Kulturhuset nok skulle lykkes og blive en succes. Også selvom han undervejs blev mødt af både demonstration og underskriftsindsamling.
- Det, der gav mig troen på det, var at foreningslivet og erhvervslivet bredt bakkede op. Det har gang på gang lykkes at skaffe tilskud og indsamle de endelige midler, siger Aleksander Aagaard.
Liv i byen frem for soveby
Den tidligere borgmester er derfor i den grad tilfreds med, at Kulturhuset kom på benene:
- Jeg er helt fuldstændig sikker på, at det liv vi har i byen i dag i høj grad bæres af Kulturhuset, og det er en vigtig brik i både forretningslivet og kulturlivet. Jeg fortryder derfor ikke et sekund, og det har jeg aldrig gjort. For jeg er helt overbevist om, at hvis vi stadig havde et hundelokum der hvor Kulturhuset står, så havde Skanderborg været en soveby på lige fod med en række andre byer, siger Aleksander Aagaard.
Per Knudgaard Larsen er ikke nær så sikker på, at Kulturhuset er afgørende for bylivet i dagens Skanderborg. Han tror, at det for mange tilflyttere ville have lige så stor betydning, hvis der lå en stor, skøn park i stedet.
- På den måde havde byen jo nok overlevet uden Kulturhuset, men jeg tror da, at når jeg tænker på alle de mennesker, som har brugt enormt mange timer hernede, så har det da været med til at berige deres liv.
Alligevel trækker han en del på det, da jeg spørger om han ligefrem ville stemme for en beslutning om at bygge et kulturhus, hvis vi nu leger, at beslutningen skulle træffes i dag.
- Der ville jeg helt sikkert have kigget på den økonomi, kommunen har i dag, og med den anstrengte økonomi alle kommuner har for tiden, så ville det undre mig meget, om man kunne finde penge til sådan et byggeri og forsvare det. For alle diskuterer ældrepleje, antallet af pædagoger i børnehaver og huller i vejen, siger Per Knudgaard Larsen.
Han fortsætter:
- Der er virkelig, virkelig mange ting, som jeg nok i dag ville sige står før byggeriet af et kulturhus. Og det var vel lidt samme situation, vi havde på daværende tidspunkt.