Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Tegnestuen Kjær & Richters, og ikke mindst arkitekt Dan Christensens, bud på Kulturhuset. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

Et vartegn til 37 millioner kroner

Selv om den visuelle fremstilling på billedet herover er lettere stiliseret og måske afviger en anelse fra virkeligheden, skulle du gerne i løbet af et splitsekund kunne afkode, hvad du ser.

Medmindre du flyttede til Skanderborg i går eller har levet under en sten de seneste 25 år, i hvert fald.

Det du ser, er en af de tidlige modeller, som arkitekt Dan Christensen skabte, og som i midten af 1990'erne sikrede ham titlen som vinder af arkitektkonkurrencen om at få lov til at skabe byens nye vartegn.

Lige nu i disse dage er det præcis 25 år siden, at Kulturhuset blev indviet. Men hvad er den egentlig for en størrelse, den der store, hvide firkant i midten af byens lavstammede skyline?

Hvorfor endte den med at se ud lige præcis som den gjorde? Hvorfor skulle vi overhovedet have et kulturhus? Og hvorfor endte det med at blive så ufatteligt dyrt?

Det første spørgsmål retter vi i dag til Dan Christensen, der fortæller om de afgørende visioner, der førte til en færdig bygning, der kunne have set markant anderledes ud, hvis ikke hans tegnestue havde vundet dengang.

Hvis vi havde vidst og meldt 37 millioner ud fra start, havde vi aldrig kunnet gennemføre det.

Aleksander Aagaard, daværende borgmester i Skanderborg Kommune

De sidste to spørgsmål bruger vi til at hive svar ud af Aleksander Aagaard, der som Venstre-borgmester i kommunen skulle forsvare byggeriet.

Men vi søger også svar hos Per Knudgaard Larsen, for han var i høj grad en af dem, som Aagaard dengang måtte forsvare sig imod, da Per Knudgaard Larsen rettede skarp kritik mod byggeriet og endte med at blive valgt ind i byrådet på en lokalliste, der blev skabt på et fundament af kulturhus-kritik.

Nå ja, og for at fodre din indre nostalgiker har vi også en fotoserie med til dig i dag, som dokumenterer Kulturhusets fødsel i perioden 1995-1998.

Rigtig god læselyst — og tillykke til Kulturhuset.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
- Byggeriet af Kulturhuset var uden tvivl den største enkeltsag, jeg havde i de 17 år, jeg var borgmester, siger Aleksander Aagaard, tidligere borgmester for Skanderborg Kommune. Foto: Johanne Jedig Wejse

25 år senere: Hvorfor skulle vi egentlig have et kulturhus i Skanderborg?

Mens opbakningen til Kulturhuset her 25 år efter indvielsen er stor, mødte byggeriet modstand, da det skulle besluttes.

Blandt andet blev Skanderborg Lokalliste stiftet på kritikken af Kulturhuset, og partiet fik et mandat i byrådet: Per Knudgaard Larsen.

Dengang syntes han ikke, at Skanderborg by havde brug for et kulturhus – og hvis man endelig skulle, syntes han, at huset skulle være markant mindre.

- Men når man ser på det i dag, så var det jo virkelig godt set. For Kulturhuset har fungeret så fremragende – det er virkelig imponerende, hvad de har udrettet, og så med en så stor portion frivillige kræfter. Formatet og størrelsen tror jeg også er rigtigt, når det nu skulle være. Set i det lys må man jo sige, at dem, der så behovet dengang, havde helt ret. De glemte bare at fortælle, hvad det ville koste, siger Per Knudgaard Larsen.

Aleksander Aagaard, der var borgmester i Skanderborg Kommune fra 1990 til 2007, indrømmer også at Kulturhuset aldrig var blevet byggeriet, hvis de havde kendt til og meldt den endelige pris ud. Men han er glad for, at det blev gennemført, da han mener Kulturhuset er et midtpunkt i hele Skanderborg by.

- Jeg er helt fuldstændig sikker på, at det liv vi har i byen i dag i høj grad bæres af Kulturhuset, og det er en vigtig brik i både forretningslivet og kulturlivet. Jeg fortryder derfor ikke et sekund, og det har jeg aldrig gjort. For jeg er helt overbevist om, at hvis vi stadig havde et hundelokum der hvor Kulturhuset står, så havde Skanderborg været en soveby på lige fod med en række andre byer, siger Aleksander Aagaard.

Vi tager tilbage til årene, hvor beslutningen om at bygge Kulturhuset blev truffet.

I dag er det svært at finde et tidspunkt, hvor den store, hvide bygning ud til Skanderborg Sø står tom. Oftest summer livet, i salene, på biblioteket og i caféen.

Det har det mere eller mindre gjort i 25 år, siden Kulturhuset slog sine døre op for første gang i april 1998.

Åbningen kom efter flere års diskussioner om, hvorvidt der overhovedet skulle være et kulturhus. Særligt de store omkostninger til byggeriet skabte røre.

Men den daværende Venstre-borgmester Aleksander Aagaard, der sad på posten fra 1990 til kommunesammenlægningen i 2007, var ikke i tvivl om, at Skanderborg by manglede noget.

- Denne lange by, der spredte sig på hver sin side af søen, manglede i den grad et midtpunkt. Der var et virkelig stort behov for, at der skulle ske noget i byen, fortæller Aleksander Aagaard.

Da kommunen fik henvendelser fra forskellige kulturelle aktører som amatørteater og biograf, blev idéen at samle dem under ét tag, sammen med blandt andre biblioteket.

De første skitser gav en pris på 21 millioner kroner, hvilket svarer til mere end 34 millioner i dag. Derfor foreslog Aleksander Aagaard en etapeopdeling, hvor man først byggede en tredjedel af huset, og så byggede til af flere omgange, så byggeriet og prisen kunne spredes ud i tre etaper.

Derfor var det i første gang blot 7 millioner kroner, der skulle findes til byggeriet.

Hvis vi havde vidst og meldt 37 millioner ud fra start, havde vi aldrig kunnet gennemføre det.

Aleksander Aagaard, tidligere borgmester for Skanderborg Kommune

- Men vi rendte ind i det problem, at der ikke rigtigt var noget af byggeriet, der kunne vente. Derfor endte vi med først at foreslå at inddele det i to etaper – men i sidste ende byggede vi det hele på én gang. Det er et punkt, hvor vi nok kan vælge at sige, at jeg begik løftebrud, og blandt andet af den grund var der meget bølgegang i byrådet, siger Aleksander Aagaard.

Stor ekstraregning

Noget af bølgegangen var Per Knudgaard Larsen medskyldig i.

Han var ude med en krads kritik af priserne på de første skitser, som han mente var urealistiske. I den forbindelse blev han en del af den nystiftede Skanderborg Lokalliste, der især var stiftet på modstand mod Kulturhuset.

Og ved valget i 1997 kom Per Knudgaard Larsen i byrådet.

- Man kan godt sige, at vi var et protestparti, men jeg opfattede det ikke som en protest. I stedet så jeg det som et indlæg i debatten om Kulturhuset og et forsøg på at gøre politik til noget, der ikke bare skal lyde godt, men også kan fungere i virkeligheden, siger Per Knudgaard Larsen, da jeg spørger ham til det her 26 år senere.

Han havde arbejdet i byggebranchen i flere år op til valget, og mente slet ikke at de første priseksempler gav mening:

- Jeg var skeptisk over, at man lagde sådan et budget frem og gav et indtryk af, at der kunne bygges et stort kulturhus ud fra det. For det vidste jeg godt, at man ikke kunne.

- Jeg er bestemt ikke modstander af kultur – slet ikke. Men man gav indtryk af, at Skanderborg ville få et stort og flot kulturhus, og så satte mig alt for få penge af til det, siger Per Knudgaard Larsen, der blev valgt til Skanderborgs byråd for Skanderborg Lokalliste, der især var stiftet på kritikken af kulturhus-byggeriet. Foto: Johanne Jedig Wejse

Det fik han nu også ret i. Den endelige pris på Kulturhuset endte med at lyde på 37 millioner kroner, hvilket svarer til knap 61 millioner i 2023.

En stor udgift, medgiver Aleksander Aagaard.

- Der var mange, der var i tvivl om vi overhovedet havde råd til det, og hvis vi havde vidst og meldt 37 millioner ud fra start, havde vi aldrig kunnet gennemføre det. Men det afgørende for mig var den måde vi organiserede det på. Kommunen ejede huset, men de forskellige aktører stod selv for driften. Det var et stort tillidsforhold, at der ikke senere skulle komme en stor, tung driftsbevilling, siger Aleksander Aagaard, og fortsætter:

- Det må man i dén grad sige, at de overholdt. Jeg havde troet, at de ville komme og bede om flere penge efter 5-7 år. Det har man jo set i andre kommuner. Men det skete ikke her – på trods af to tilbygninger og nu Bybadet, så har de formået at rejse driften selv. Det har været en succes lige fra start, konkluderer Aleksander Aagaard.

Jeg er helt overbevist om, at hvis vi stadig havde et hundelokum der hvor Kulturhuset står, så havde Skanderborg været en soveby på lige fod med en række andre byer.

Aleksander Aagaard, tidligere borgmester for Skanderborg Kommune

Det kan Per Knudgaard Larsen også godt medgive i dag. Dengang syntes han ellers ikke, at Skanderborg by havde brug for et kulturhus – og hvis man endelig skulle, syntes han, at huset skulle være markant mindre.

- Men når man ser på det i dag, så var det jo virkelig godt set. For Kulturhuset har fungeret så fremragende – det er virkelig imponerende, hvad de har udrettet, og så med en så stor portion frivillige kræfter. Formatet og størrelsen tror jeg også er rigtigt, når det nu skulle være. Set i det lys må man jo sige, at dem, der så behovet dengang, havde helt ret. De glemte bare at fortælle, hvad det ville koste, siger Per Knudgaard Larsen.

Nytter ikke at sidde i et hjørne og være sur

Allerede da Per Knudgaard Larsen blev valgt til byrådet lagde han stemmer til, at Aleksander Aagaard kunne blive borgmester endnu en gang, og han stemte også for adskillige ekstrabevillinger til Kulturhuset, eksempelvis området omkring Byparken og en forstærkning af taget.

- Det var ud fra præmissen om, at hvis man har sagt A, må man også sige B. Men det skabte også noget røre i mit bagland, og i sidste ende blev lokallisten sprængt i stykker. For nogen var partiet en ren protest mod Kulturhuset, og op til valget i 1997 gav vi den også fuld gas hele vejen med modstanden. Det tror jeg også var det, der gjorde at vi blev valgt ind, siger Per Knudgaard Larsen.

Han endte med at slå sig til Venstres gruppe i byrådet, og blev også genvalgt til byrådet for Venstre.

- Man kan nok godt sige, at det som vælger er svært at gennemskue, hvad der egentlig vil ske med ens stemme. Men når et valg er overstået, skal man se på realiteterne. Der var i sidste ende et kæmpe flertal i byrådet for Kulturhuset, og så nytter det jo ikke, at jeg sidder i det ene hjørne og er sur. Det er i hvert fald ikke min stil, siger Per Knudgaard Larsen.

Aleksander Aagaard havde fra start en tro på, at Kulturhuset nok skulle lykkes og blive en succes. Også selvom han undervejs blev mødt af både demonstration og underskriftsindsamling.

- Det, der gav mig troen på det, var at foreningslivet og erhvervslivet bredt bakkede op. Det har gang på gang lykkes at skaffe tilskud og indsamle de endelige midler, siger Aleksander Aagaard.

Liv i byen frem for soveby

Den tidligere borgmester er derfor i den grad tilfreds med, at Kulturhuset kom på benene:

- Jeg er helt fuldstændig sikker på, at det liv vi har i byen i dag i høj grad bæres af Kulturhuset, og det er en vigtig brik i både forretningslivet og kulturlivet. Jeg fortryder derfor ikke et sekund, og det har jeg aldrig gjort. For jeg er helt overbevist om, at hvis vi stadig havde et hundelokum der hvor Kulturhuset står, så havde Skanderborg været en soveby på lige fod med en række andre byer, siger Aleksander Aagaard.

- Det er altid uretfærdigt, at det er borgmesteren, der får æren – for der var så mange gode omkring byggeriet af Kulturhuset, siger Aleksander Aagaard, der var borgmester for Skanderborg Kommune fra 1990 til 2007. Foto: Johanne Jedig Wejse

Per Knudgaard Larsen er ikke nær så sikker på, at Kulturhuset er afgørende for bylivet i dagens Skanderborg. Han tror, at det for mange tilflyttere ville have lige så stor betydning, hvis der lå en stor, skøn park i stedet.

- På den måde havde byen jo nok overlevet uden Kulturhuset, men jeg tror da, at når jeg tænker på alle de mennesker, som har brugt enormt mange timer hernede, så har det da været med til at berige deres liv.

Alligevel trækker han en del på det, da jeg spørger om han ligefrem ville stemme for en beslutning om at bygge et kulturhus, hvis vi nu leger, at beslutningen skulle træffes i dag.

- Der ville jeg helt sikkert have kigget på den økonomi, kommunen har i dag, og med den anstrengte økonomi alle kommuner har for tiden, så ville det undre mig meget, om man kunne finde penge til sådan et byggeri og forsvare det. For alle diskuterer ældrepleje, antallet af pædagoger i børnehaver og huller i vejen, siger Per Knudgaard Larsen.

Han fortsætter:

- Der er virkelig, virkelig mange ting, som jeg nok i dag ville sige står før byggeriet af et kulturhus. Og det var vel lidt samme situation, vi havde på daværende tidspunkt.

Dan Christensen har tegnet adskillige kulturhuse, også i udlandet. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Han tegnede Kulturhuset: På to punkter adskilte Dans tegning sig fra alle de andre — og det blev afgørende

Var det ikke, fordi Dan Christensen vandt konkurrencen om at få lov til at skabe Kulturhuset i Skanderborg dengang i midten af 1990'erne, kunne bygningens plads i det centrale bybillede have set markant anderledes ud.

Som den eneste i arkitektkonkurrencen havde han den grundtanke, at kørsel til scenen med forskelligt udstyr skulle foregå nede ved vandet, og det blev afgørende - for med den løsning kunne han sænke Kulturhuset nedad, modsat de andre bud, som ragede mere i vejret.

Forskellen var ifølge Dan Christensen, der dengang var partner i arkitektfirmaet Kjær & Richter, en hel etage.

Det er samtidig den grundtanke, der har givet os den belagte sti langs vandet gennem byparken, forklarer den i dag pensionerede fadder til Kulturhuset, som SkanderborgLIV har besøgt i hans hjem i Højbjerg.

Men det var samtidig også meget vigtigt for ham, at Kulturhuset ikke skulle fjerne muligheden for at se til Skanderborg Sø direkte fra Adelgade - og sådan blev det.

I processen med Kulturhuset var det for Dan Christensen helt centralt, at kommunens centrale politiske figur, daværende borgmester Aleksander Aagaard (V), havde den politiske tyngde og magt, der skulle til for at få et kulturhus-projekt gennemført.

Den lysende hvide firkant i Skanderborgs skyline fylder 25 år - men hvorfor endte den med at se ud lige præcis som den gør? Arkitekten bag fortæller om tankerne, der gav os det kulturhus, vi kender i dag — om det afgørende i at kunne gennemskue en borgmesters politiske tyngde.

Når man betragter Skanderborgs søvendte byfront fra Næsset på den anden side af Skanderborg Sø, er Kulturhuset i dag et fuldkommen velkendt og integreret, hvidt midtpunkt i udsigten.

Men den udsigt kunne have været markant anderledes. Og det kunne den visuelle oplevelse af Kulturhuset set fra Adelgade også have været.

For der var flere bud på Kulturhusets arkitektur, der placerede bygningens sokkel i niveau med de andre bygninger ved Adelgade.

Men ikke Dan Christensens bud.

- I forhold til alle de andre forslag i konkurrencen var den største forskel, at mit forslag bevarede et kig ud til søen fra byens hovedgade, og at bygningen kom betydeligt længere ned, fortæller Dan Christensen.

- Jeg var meget interesseret i at bevare et kig fra Adelgade ud mod søen, siger han.

Han er i dag pensioneret, men i midten af 1990'erne var han arkitekt og partner i arkitektfirmaet Kjær & Richter.

Og det var ham, der førte pennen, da linjerne til det forslag, der endte med at vinde konkurrencen om Kulturhuset, blev tegnet.

Skulle 'lyse op' ved vandet

For ham var det afgørende vigtigt, at Kulturhuset blev bygget på en måde, så man fra Adelgade stadig kunne kigge direkte til søen, men lige så vigtigt var det at få al husets tungere transportaktivitet med sceneudstyr og andet grej ned til vandet, mens brugerne kunne bevæge sig ubesværet ind fra gadeplan.

Når den ikke rager så højt op, synes jeg, at det var rart, at den kunne ses tydeligt ude fra vandet.

Dan Christensen, arkitekt bag Kulturhuset i Skanderborg

Den manøvre betød samtidig, at Dan Christensens projekt formåede at få Kulturhuset til at rage markant mindre op i højden end de andre tegnestuers bud.

- Jeg ville helst ikke have, at kørsel til scenen skulle foregå direkte fra Adelgade, for så kom salen og hele huset alt for højt op, siger Dan Christensen.

Her er en tidlig model af Dan Christensens visioner for det færdige kulturhus. Modellen er fra 1993. Arkitektkonkurrencen blev afgjort i 1995, og Kulturhuset stod færdig i 1998. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

- Derfor var jeg interesseret i at lave en spadseresti, som var belagt, så man kunne køre ned og få adgang til scenen på det lave terræn og på den måde få hele huset en etage længere ned, end det ellers ville være kommet, siger han.

Det, jeg mest tænkte på i Skanderborg, var borgmesteren.

Dan Christensen, arkitekt bag Kulturhuset i Skanderborg

Det er også medvirkende til, at bygningen fik sin hvide facade, for så ville den stadig, trods sin lavere højde, 'lyse op ved vandet', fortæller han.

- Når den ikke rager så højt op, synes jeg, at det var rart, at den kunne ses tydeligt ude fra vandet. Det kan jeg huske, at mange af sejlerne var begejstrede for, siger han.

Dan Christensens ønske om at bevare en del af udsigten fra Adelgade til Skanderborg Sø betød samtidig, at han prioriterede at få det, han kalder 'den åbne' del af bygningen vendt i samme retning.

Så jeg tænkte, shit, med kulturhuset skal der stå nogen bagved, som virkelig vil det og har magt.

Dan Christensen, arkitekt bag Kulturhuset i Skanderborg

En af de store udfordringer med kulturhuse er ofte, forklarer han, at der skal være ret store indendørs områder, hvor der ikke må komme lys ind — f.eks. teatersale eller biografsale — og det resulterer i facader uden vinduer, som i udgangspunktet dermed er meget tillukkede.

Og det ved han af ren og skær erfaring.

Her ses en model fra 1995, som Dan Christensen kreerede i forbindelse med konkurrencen om at få lov til at tegne Kulturhuset. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.
Dan Christensens 1995-model set fra en anden vinkel. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

For på hans arkitekt-cv står både Musikhuset i Aarhus (den store sal og udvidelsen af foyeren), kulturhuse i Vejle, Holstebro, spillestederne Voxhall i Aarhus og Godset i Kolding, ligesom han har tegnet et større kultur- og kongreshus i Mariehamn på Ålandsøerne, der stod færdigt i 2008, og som ifølge Dan Christensen i øvrigt har tydelige referencer til Kulturhuset i Skanderborg.

- Så jeg var interesseret i at få kigget fra gaden ud mod søen til at flugte med den åbne del af huset, siger Dan Christensen og forklarer:

- Det vil sige, at jeg gerne ville have foyeren og cafeen med møderum ovenpå i den ene side, mens jeg gerne ville have de lidt tungere og lukkede dele til at ligge i forbindelse med det gamle bibliotek, så biblioteket kunne blive forlænget, og der samtidig kunne blive plads til en biografsal.

Borgmester Aagaards magt

Når man har med opførelsen af især byggerier i kultursektoren er det vigtigt, at man som arkitekt og tegnestue evner at læse det politiske landskab, fortæller Dan Christensen, og sådan var det også med Kulturhuset i Skanderborg.

Kulturhuset i Skanderborg i 2023 set fra Næsset på den modsatte side af Skanderborg Sø. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Derfor skulle især daværende borgmester i Skanderborg, Aleksander Aagaard (V), lige ses an.

- Det, jeg mest tænkte på i Skanderborg, var borgmesteren. Så ham kiggede jeg på — havde han magt? Han havde jo vundet valget i Skanderborg endda i to omgange på det tidspunkt, siger Dan Christensen.

Her ses en af Dan Christensens sidste modeller af Kulturhuset fra sommeren 1997, lige knap et år før Kulturhuset blev taget i brug. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

Det var vigtigt for ham med en stærk borgmester, for han har tidligere oplevet, at politisk ustabilitet resulterede i et kuldsejlet byggeri.

- Jeg har prøvet, at det gik galt af politiske grunde med en stadthalle i Regensburg i Tyskland. Deres oberburgmeister faldt dengang på det næste valg på grund af hans holdninger til de tyske grænser. Så kom der andre politikere til, og nu ville de så ikke bygge det, som vi havde tegnet det, fordi den afgående borgmester så ville få æren for byggeriet. Så jeg tænkte, shit, med kulturhuset skal der stå nogen bagved, som virkelig vil det og har magt, fortæller Dan Christensen.

Da Dan Christensen var med til at skabe Musikhuset i Aarhus, var det heller ikke uvæsentligt, at daværende borgmester Thorkild Simonsen (S) selv tog initiativ til at dele projektet op, så man hurtigt fik entreprisen på plads — for så kunne man også hurtigt få gravet et hul i jorden og erklære projektet for igangsat uden først at skulle vente på en sammenhængende plan fra A til Å, fortæller han.

- Så der skal være mindst en politiker, der har magt, og som virkelig vil det, siger Dan Christensen.

Hvordan kunne du mærke, at daværende borgmester Aleksander Aagaard var den slags politiker?

- Det er svært at forklare. Men han var rolig. Og han virkede som en, der havde tjek på det. Og han var klar til at påtage sig at få skældud, hvis prisen på projektet skred.

Forsøgte at skaffe kunstværk til tom væg

Da Kulturhuset i Skanderborg stod færdigt i 1998, holdt Dan Christensen, der bor i Aarhus-bydelen Højbjerg, få måneder senere sin 50 års fødselsdagsreception i netop Kulturhuset.

Derfor vil tilfældet også, at han og det 25 år gamle kulturhus tilsammen fylder 100 år i år, da han til september bliver 75.

Dan Christensen har udover en række kulturhuse også tegnet kendte, østjyske bygninger som Århus Statsgymnasium, Journalisthøjskolen og Kattegatcentret. Han har også været udpeget som dommer i flere arkitektkonkurrencer. Blandt andet var han med til at afgøre, hvem der skulle tegne supersygehuset i Gødstrup. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Når han tænker 25 år tilbage til tiden efter Kulturhusets indvielse, er der faktisk kun én ting, der skurrer en lille smule, når han sammenligner sine visioner og ideer med det endelige byggeri.

- Vi forsøgte at forhandle os til et kunstværk på den store væg i foyeren, men det lykkedes os desværre ikke. Der var nogle problemer med brandkravene i forhold til, hvad der måtte være på væggen, og det fik vi aldrig helt på plads med de kunstnere, vi snakkede om, siger han.

- Men ellers var alting blevet, som vi tænkte.

I 2021 fik bymiljøet ved Kulturhuset sig en temmelig stor og iøjnefaldende tilføjelse - nemlig Bybadet for foden af den hvide kulturbygning.

Og det er Dan Christensen glad for.

- En del af vores forslag dengang var, at der skulle være en lige linje ned til et anløbssted for Dagmar (turistbåden, red.) i forlængelse af, at vi havde åbnet området op. Og det var også en del af vores tanker dengang, at der skulle være plads til at lave mere i området på et senere tidspunkt, siger han.

Kulturhuset under opførelse den 19. september 1997. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

Kulturhusets fødsel i 12 fotos: Sådan så det ud, da Skanderborg fik et nyt, 37 millioner kroner dyrt vartegn

Kulturhuset fylder 25 år. Oplev eller genoplev processen fra første spadestik, over prestigebyggeri til færdigt vartegn.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Sådan så det ud i november 1995, før byggeriet af Kulturhuset begyndte. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Udgravning til Kulturhuset, marts 1997. Foto: Jesper Nielsen, Aarhus Stiftstidende/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Den midlertidige bestyrelse for Kulturhuset, 1993. Fra venstre: Klavs Andresen, Jens Rasmussen, Niels Hjarsbæk, Bjarne Møller, Bodil Ladegaard og Niels Peter Mortensen. I baggrunden ses udgravningen til Kulturhuset. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Daværende borgmester Aleksander Aagaard holder tale ved grundstensnedlæggelsen, 11. marts 1997. Foto: Dan Jakobsen, Aarhus Stiftstidende/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Borgmester Aleksander Aagaard uddeler gaver ved grundstensnedlæggelsen. Foto: Dan Jakobsen, Aarhus Stiftstidende/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Første spadestik, 11. marts 1997. Bestyrelsesmedlem Klavs Andresen med posen og borgmester Aleksander Aagaard med spaden. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Byggeriet er i gang - august 1997. Foto: Willy Høffner/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Byggeriet begynder at rage op i højden. September 1997. Foto: Dan Jakobsen, Aarhus Stiftstidende/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Kulturhuset under opførelse den 19. september 1997. Foto: Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Det færdige Kulturhus i 1998. Skulpturen, Linien, fra torvet foran Kulturhuset og ned mod vandet er på dette tidspunkt endnu ikke færdig. Foto: Jens Frederik Overgaard/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Kræmmermarked i Skanderborg foran det færdige kulturhus 5. september 1998. Foto: Jens Frederik Overgaard/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Kræmmermarked i Skanderborg foran det færdige kulturhus 5. september 1998. Foto: Jens Frederik Overgaard/Museum Skanderborg/Skanderborg Historiske Arkiv.

ㅤㅤㅤㅤㅤ