Kort efter påske spottede flere lokale en ulv løbe rundt langs og på Rodelundvej lidt udenfor Ry.

Øjenvidneberetningerne har fået Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum til at bekræfte observationerne, der beskrev en ulv, som forskerne fra den nationale ulveovervågning allerede kender.

- Vi kender ulven rigtig godt, fordi vi havde fat i den i december og satte et GPS-halsbånd på. Derfor kan vi via øjenvidneberetninger spore den, og sige, at der ikke er noget der tyder på, at den fortsat er i Ry – den har bevæget sig videre mod Vejle, fortæller Peter Sunde, der er professor ved Institut for Faunaøkologi ved Aarhus Universitet, og en del af det forskerhold, der overvåger ulven og følger udviklingen i den danske ulvebestand.

Ulven kommer oprindeligt fra Borris Skydeterræn, hvor den er en del af et ulvekuld fra 2022. Ifølge Peter Sunde er det fuldstændig efter bogen, at ulven forlader sit fødested i løbet af foråret, og leder efter et sted at slå sig ned.

- I den forbindelse er den dukket op i Ry. Området omkring og især vest for Ry er i udgangspunktet et sted, vi ser, at ulve er tilbøjelige til at slå sig ned og etablere revirer. Det skyldes, at området er præget af store skovområder, hvor der også i udgangspunktet er store koncentrationer af naturlige byttedyr, fortæller Peter Sunde.

Ulve går efter områder med meget skov og meget hede, blandt andet fordi det øger chancen for at finde hjortevildt – krondyr, dådyr og rådyr. Det er især disse dyr, ulven foretrækker at jage.

- Derfor forventer vi i udgangspunktet, at Ry-området er et sted, der vil være velegnet til at ulve kan slå sig ned. At den pågældende ulv alligevel vandrer videre, kan der være mange grunde til, men der kommer nok flere, siger Peter Sunde.

Ulven, der er strejfet videre ned gennem Jylland, er den eneste med GPS-halsbånd.

Peter Sunde var med til at sætte halsbåndet på den 6. december.

Men den 7. marts i år gik linjen ned.

Derfor kunne observationerne omkring ulven i Ry ikke bekræftes via ulvens GPS-position.

- Det blev bekræftet ud fra visuelle observationer, og via udelukkelsesmetoden, da den er den eneste med et halsbånd, der ligner vores. Derfor kan vi ofte pinpointe, hvor den er – men vi har ikke en direkte linje til den, hvor vi kan gå og og se hvor den er ud fra GPS-signalet, siger Peter Sunde.

Forskerholdet håber imidlertid, at halsbåndet stadig logger positionerne, men bare ikke sender dem til dem. Hvis det er tilfældet, kræver det blot at forskerne får fat på halsbåndet, og så vil alle data ligge på det.

Selvom det er første gang den konkrete ulv bliver set i eller omkring Skanderborg Kommune, er det langt fra første gang der meldes om ulveobservationer.

Alken.dk har af flere omgange fortalt om ulve-observationer i området nær Alken Enge, senest den 5. februar i år.

Dette er dog første gang observationen bekræftes af forskerne fra den nationale ulveovervågning indenfor kommunegrænsen.

Men i nabokommunen Silkeborg omkring Them, samt det østlige Ikast-Brande syd for Engesvang, har der været et væld af bekræftede ulveobservationer siden 2012, hvor ulveatlas blev oprettet.

Du kan selv dykke ned i ulveobservationerne på dette kort, der dog endnu ikke er opdateret med observationen fra Ry.

Selv om det har været et krav siden midten af 2018, har Skanderborg Kommune i flere år ikke levet op til en bestemmelse i dagtilbudsloven, som vedrører hjælp til børnefamilier, der har svært ved at betale for deres barns plads i en institution.

Nærmere bestemt økonomisk trængte børnefamilier, hvor det også er blevet fagligt vurderet, at barnet i udpræget grad har behov for at være i et dagtilbud.

Kommunens medarbejdere har ganske enkelt ikke været opmærksomme på den nye bestemmelse, der ifølge kommunen trådte i kraft sammen med den seneste dagtilbudslov i juli 2018.

Først i forbindelse med et "større servicetjek" af kommunens praksis, som begyndte i forbindelse med en omorganisering i afdelingen i løbet af 2021, er kommunen selv blevet opmærksom på, at dens medarbejdere ikke handlede i overensstemmelse med lovbestemmelsen.

Sådan lyder forklaringen fra Søren Buch, chef for Børne og Unge i Skanderborg Kommune.

- Efter jeg er kommet til som chef, har jeg sammen med min chefgruppe vurderet, at det er vigtigt, at vi får gået de forskellige standarder på vores område igennem. Simpelthen at vi laver et servicetjek af de forskellige standarder, som borgerne bliver udsat for, siger Søren Buch.

- Når vi så arbejder med de forskellige standarder — og vi har masser af forskellige standarder — så når vi hertil og begynder at læse ind i teksten og kan se, at der er noget, der har ændret sig, siger børne- og ungechefen.

Den standard, der ikke var i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser, blev erstattet af en ny standard, som byrådet vedtog i januar 2023, og som er i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Det hele drejer sig om det såkaldte socialpædagogiske fripladstilskud.

Det er et økonomisk tilskud, som kommunen ifølge dagtilbudsloven skal give en børnefamilie, når kommunalbestyrelsen/byrådet vurderer, "at barnets ophold i dagtilbud er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde", og forældrene samtidig har en økonomi, der gør det vanskeligt for dem at betale for barnets plads i dagtilbuddet.

Når forældre søger om socialpædagogisk fripladstilskud, skal kommunen ifølge lovens bestemmelser sikre tre ting:

At alle sager behandles ensartet, familiernes betalingsevne beregnes, og der skal foretages en individuel vurdering af det enkelt barns socialpædagogiske behov for at være i et dagtilbud.

Den individuelle vurdering har kommunen foretaget.

Men de ting, der skal sikre, at den individuelle vurdering er foregået 'ensartet' fra sag til sag, så forældrene kan stole på, at deres sag er blevet behandlet som alle andre sager, har ikke været på plads, forklarer Søren Buch.

- I den tidligere praksis har vi foretaget en individuel vurdering af de socialpædagogiske forhold på baggrund af forældrenes egen beskrivelse, suppleret med beskrivelser fra fagpersoner ude i dagtilbuddet, siger han.

Når den hidtidige metode ikke er inden for lovens bestemmelser, er det blandt andet, fordi en pædagog i en sag med ét barn i ét hjørne af kommunen ikke nødvendigvis lægger de samme kriterier til grund, som en pædagog i en sag med et andet barn i et andet hjørne af kommunen ville lægge til grund.

Derfor har byrådet vedtaget at rykke den vurdering ind til Fælleden, så det er den samme gruppe medarbejdere, der laver de faglige vurderinger i alle sagerne.

- Det har vi skærpet, for både kriterierne og dokumentationskravene skal være tydeligere, så vi sikrer en ensartet ansøgning og derved sikrer en ensartet behandling af borgerne. Så om man er borger i Galten, Skanderborg eller Ry, så vil ens sag (fremover, red.) blive vurderet ud fra de samme kriterier. Så vi har egentlig centraliseret vurderingen, så det ikke er forældrenes og frontpersonalets vurderinger, der skal lægges til grund, lyder det fra børne- og ungechefen.

Hvad angår spørgsmålet om forældrenes økonomi, er der ikke så meget at diskutere, forklarer Søren Buch.

Der er ikke blevet foretaget den påkrævede screening af økonomien, som skal til for at afgøre, om familien overhovedet har så presset en økonomi, at gratis eller nedsat betaling for en plads i et dagtilbud er relevant.

- Vi har ikke foretaget en individuel vurdering af familiens økonomi. Vi har kun vurderet på baggrund af det socialpædagogiske behov, siger Søren Buch.

- Det er noget af det, vi er blevet opmærksomme på i forbindelse med den omorganisering, der har været, og det er noget af det, vi har lagt ind i vores praksis nu, forklarer Søren Buch.

SkanderborgLIV har spurgt Søren Buch, hvornår præcis reglerne om at vurdere den enkelte families økonomi og om at sikre en ensartet sagsbehandling er trådt i kraft, samt hvornår præcis kommunen opdagede, at dens praksis ikke flugtede med dagtilbudslovens bestemmelser.

Han henviser til Anni Hedegaard, chef for Sekretariatet for skoler, dagtilbud og familier.

I forhold, hvornår kommunen opdagede, at dens praksis ikke stemte med lovens bestemmelser, svarer hun i en mail, at det "desværre ikke er muligt at komme det nærmere", end det Søren Buch allerede har forklaret — at det blev opdaget i løbet af den gennemgang af børne- og ungeområdets standarder, som han igangsatte efter sin tiltræden i januar 2021.

Hun svarer samtidig, at de to regler er trådt i kraft i forbindelse med den gældende dagtilbudslov, som blev vedtaget i 2018 og trådte i kraft i juli 2018.

Den praksis, der ikke stemmer med lovens bestemmelser, er først blevet ændret i forbindelse med, at byrådet - efter at have fået kendskab til sagen - vedtog en ny standard for bevilling af de socialpædagogiske fripladstilskud ved et byrådsmøde den 25. januar 2023.

Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget var de første, der forholdt sig til sagen ved et udvalgsmøde den 5. januar 2023.

Dermed har praksissen ikke flugtet med lovens bestemmelser i ca. 4,5 år.

Men kommunen har altså opdaget problemet på et ikke nærmere defineret tidspunkt mellem juli 2018 og slutningen af 2022.

Spørgsmålet er, om den flerårige periode med en praksis, der ikke stemte med dagtilbudslovens bestemmelser, har haft konkrete konsekvenser ude i virkeligheden.

Navnlig er spørgsmålet, om der er sket forskelsbehandling, fordi sagsbehandlingen ikke har været ensartet, ligesom det er spørgsmålet, om familier, der i perioden har fået tildelt et fripladstilskud, ikke ville have fået det, hvis kommunen havde screenet deres økonomi og dermed havde kunnet forholde sig til deres faktiske evne til at betale for en dagtilbudsplads.

Det kan børne- og ungechef Søren Buch ikke svare på. Og det kommer heller ikke til at blive undersøgt, siger han.

Men den hypotetiske problematik i det her er, at der kunne sidde en familie i Galten, som har samme forudsætninger som en familie i Låsby, og deres sager er så blevet behandlet forskelligt?

- Helt hypotetisk, så ja, og det er jo det, vi nu kompenserer for ved at ensrette kriterierne og vurderingen. Det, vi selvfølgelig er optaget af, er den rettighed, som borgerne har til at blive behandlet ens, siger Søren Buch.

Men I har i forbindelse med det her ikke tænkt, at der var anledning til at gennemgå nogle sager for at holde styr på, om I så rent faktisk har behandlet folk forskelligt?

- Nej. Man kan sige, at det er ikke ret mange sager, vi har om det her om året. For det andet kan man sige, at der er jo ikke nogen, der har fået noget, de ikke skulle have. Der kan være nogen, der ikke har fået det, de skulle have — og det ved jeg jo slet ikke noget om, siger han.

Ifølge kommunens oplysninger behandlede de 108 ansøgninger om socialpædagogisk fripladstilskud fra januar 2022 til januar 2023.

I 2021 blev der behandlet 124 ansøgninger, mens der i 2020 blev behandlet 117 ansøgninger.

I januar 2023 var der bevilget socialpædagogisk fripladstilskud i 113 aktive sager.

ㅤㅤㅤㅤㅤ