Ingen adgang til afdød fars pengeskab: - Jeg vil gerne advare andre
Ole Andersen har fået styr på det meste efter hans far døde i slutningen af marts.
Men han mangler at få adgang til farens pengeskab, som faren før sin død fortalte indeholdt hans vielsesring, personlige dokumenter som pas samt kontanter.
Plejecentret Dagmargården, hvor faren boede, kan ikke hjælpe Ole Andersen, der ikke kan finde koden blandt sin fars ting.
Pengeskabet er nemlig eget af ejeren af plejeboligerne, Skanderborg Andelsboligforening.
De kender ikke noget til den form for nulstillingsnøgle, Ole Andersen bestemt mener hører til et elektronisk pengeskab. Derfor skal Ole Andersen betale for et nyt pengeskab, og så kan han få lov til at brække det gamle op.
- Vi må ikke have koder eller nøgler, hverken til folks ejendom eller effekter. Både på grund af dansk lovgivning og GDPR. Så hvis man ikke kan finde sin kode, må man betale for et nyt skab til den næste beboer, fortæller Erling Weber Jensen, der er direktør for Skanderborg Andelsboligforening.
- De har pengeskabet på deres kontor, og jeg har fået besked på, at jeg kan køre til Skanderborg og hente det for at brække det op, og så betale for et nyt til dem.
Ole Andersen sukker over telefonforbindelsen.
Det er tre uger siden hans far døde. Egentlig har Ole Andersen allerede været i Skanderborg for at tømme farens bolig på Plejecenter Dagmargården, og ejeren af boligen, Skanderborg Andelsboligforening, har udført flyttesyn.
Men for at få samlet farens ting mangler Ole Andersen blandt andet farens vielsesring og en række personlige papirer, såsom hans pas. Ting, faren tidligere har fortalt, ligger sammen med et kontantbeløb i det pengeskab, der stod som fast inventar i lejligheden.
Det er det pengeskab, som nu står i Skanderborg Andelsboligforening, og som Ole Andersen kan blive nødt til at brække op.
For koden til det elektroniske pengeskab var ikke til at finde blandt farens ting. Ikke umiddelbart noget, Ole Andersen forestillede sig ville få konsekvenser – han har nemlig været direktør for flere hoteller, hvor gæsterne ofte glemte koden til pengeskabet på deres værelse:
- Hver gang en gæst havde mistet sin kode, havde vi en elektronisk nøgle til at nulstille. Der findes ikke et eneste elektronisk pengeskab, der nogensinde er blevet produceret uden en elektronisk nulstillingsnøgle, mener Ole Andersen, der til hverdag er direktør for konsulentfirmaet O. A. Consult, og i 2021 solgte Hellerup Parkhotel.
Erling Weber Jensen, direktør for Skanderborg AndelsboligforeningVi skal stille pengeskabet til rådighed, og når nogen så glemmer koden, er jeg nødsaget til at sige, at så kan de få boksen, og så må vi købe en ny på deres regning til næste beboer.
Derfor henvendte han sig til plejepersonalet for at få nøglen udleveret – men det har plejehjemmet ikke, da de gerne vil undgå beskyldninger om tyveri.
- Så jeg henvendte mig til firmaet, der producerer pengeskabet. Men de kunne ikke hjælpe mig, da hverken jeg eller min far står som ejer af pengeskabet. Det gør ejeren af lejligheden, Skanderborg Andelsboligforening, siger Ole Andersen.
Men heller ikke Skanderborg Andelsboligforening kan hjælpe med at låse pengeskabet op.
- Vi må ikke have koder eller nøgler, hverken til folks ejendom eller effekter. Både på grund af dansk lovgivning og GDPR. Så hvis man ikke kan finde sin kode, må man betale for et nyt skab til den næste beboer, fortæller Erling Weber Jensen, der er direktør for Skanderborg Andelsboligforening.
Som at smide nøglen væk til en lejlighed
Den udmelding har overrasket Ole Andersen, der holder fast på, at Skanderborg Andelsboligforening kunne få udleveret en nulstillingsnøgle af firmaet bag. Han forstår især ikke, at det kan være fast praksis på et plejecenter, hvor der bor mange demente.
- Min far var ikke dement, men havde haft to blodpropper. Hvorfor i alverden udstyrer man sådanne plejeboliger med et pengeskab, der bliver ubrugeligt, hvis koden bliver glemt?
Lovligt eller ej? Vi har spurgt en advokat
SkanderborgLIV har udlagt sagen for Pernille Thrane, der er advokat hos Qwist & Bræmer Advokater, og har speciale i bl.a. boliglejeret, herunder almenboligret og almenlejeret.
Hun tror, Skanderborg Andelsboligforening har ret i, at de ikke må opbevare oplysninger, som giver dem mulighed for at kunne låse sig ind. Men hvorvidt det er praktisk muligt at låse pengeskabet i den konkrete situation op uden at ødelægge det, ved hun ikke.
Hvis det dog viser sig at være uomtvisteligt, at Skanderborg Andelsboligforening ikke kan få adgang til pengeskabet uden at bryde det op og dermed ødelægge det, så vil lejeren med al sandsynlighed være forpligtet til at erstatte det, vurderer Pernille Thrane:
- Hvis man som eksempel har et klædeskab i et lejemål, som man ødelægger ved at sætte en hængelås på, og ikke længere har koden, så man er nødt til at bryde det op og derved ødelægger skabsdørene – så er man som lejer forpligtet til at erstatte dem. Derudover fremgår det også af både lejeloven og almenlejeloven, at lejer har ansvaret for lejemålets låse og nøgler, og man vil efter min vurdering formentlig kunne sammenligne adgangen til et pengeskab med disse regler, og dermed er det mest sandsynligt lejers ansvar, siger Pernille Thrane, men understreger, at hun ikke har kendskab til den konkrete sag.
Han undrer sig også over, at det ikke er en information, han som værge for en umyndiggjort beboer har fået ved indflytning. På bagkant har han derfor fået udleveret lejekontrakten, men heri er pengeskabet og vigtigheden i at videreformidle koden ikke nævnt.
Derfor håber han på, at dette kan være med til at informere andre pårørende og beboere:
- Jeg vil gerne advare andre om den her praksis. For hvis du spørger mig, så vil jeg sige, at det grænser til tyveri, siger Ole Andersen.
Det kan Erling Weber Jensen fra Skanderborg Andelsboligforening dog ikke se.
- Det er fuldstændig ligesom hvis du smider nøglen væk til din lejlighed – så er det dig, der hæfter. Jeg kan ikke ændre dansk lovgivning eller GDPR-reglerne. Og jeg kan ikke stå på mål for, hvorvidt man i hotelbranchen må have nødkoder liggende til folks private ejendele. Det må vi i hvert fald ikke, siger Erling Weber Jensen.
Hvad tænker du om, at I har pengeskabene på et sted, hvor der findes mange demente, der nok har større chance for at glemme sådan en kode?
- Det har overhovedet ikke noget med mig at gøre, om der bor demente eller ikke bor demente. Jeg lejer en bolig ud. Skanderborg Kommune har nogle medarbejdere dernede, der hjælper de her beboere. Vi skal stille pengeskabet til rådighed, og når nogen så glemmer koden, er jeg nødsaget til at sige, at så kan de få boksen, og så må vi købe en ny på deres regning til næste beboer, siger Erling Weber Jensen.
Ole Andersen har dog ikke tænkt sig at acceptere Skanderborg Andelsboligforenings forslag om at komme til Skanderborg for at bryde pengeskabet op, og i samme ombæring betale for et nyt til næste beboer på Dagmargården.
- Hvis jeg ender med at skulle betale for et nyt pengeskab, så sætter jeg en advokat på dem, for jeg kan hverken tro eller forstå, at det er lovligt, siger Ole Andersen.
Hvorfor ikke bare få det overstået og betale for et nyt pengeskab?
- Jeg kunne jo godt betale det, men synes du det er fair af Andelsboligforeningen at behandle folk på den måde? Så er det jo et selvbetjeningsbord, hvor man bare kan tage hvad man vil. Det er en så hovski-snovski metode af en andelsboligforening, og dem man behandler på den måde er dem, der er lette ofre. Så det er med at passe på, siger Ole Andersen.