Midt mellem Stilling og Hørning er en lille gruppe mennesker samlet i en klynge om et hul i jorden.

Marker og enge strækker sig til alle sider, og i nærheden kan man høre kvæg og andre husdyr.

Vi er et sted i 300-tallet e.v.t.

Nede i hullet ligger en død kvinde. Fuldt påklædt, måske.

I hvert fald har hun kæder med i alt cirka 600 perler med sig ned i hullet, der er hendes grav. Med sin krop vendt på siden og ansigtet vendt mod syd bliver hun og de farverige perlekæder dækket med jord.

I netop den retning, som hendes lukkede øjne vender, mere end totusinde kilometer væk, bliver der på samme tid udkæmpet gladiatorkampe til døden i hjertet af civilisationernes fortrop: Rom.

Colosseum er et relativt nyt bygningsværk med blot 250 til 300 år på bagen, og Romerrigets vidtforgrenede netværk af handelsruter plastrer Europa-kortet til. Op gennem Italien, videre mod øst og vest, op gennem Tyskland.

I dag, 1.600 år efter kvindens grav blev dækket til med jord, brager Europamotorvejen, E45, tæt forbi de samme marker.

Og til lyden af nutidens hovedtransportåre stod en anden kvinde for ikke så længe siden og skrabede i den selvsamme jord — og en lille, blå, kugleformet genstand kom til syne.

- At finde gravpladser, især fra den tidsperiode, det er altså utrolig sjældent, siger Anja Vegeberg Jensen, museumsinspektør og arkæolog på Museum Skanderborg.

- Så når man ser et eller andet blåt, der ligger og ser flot ud nede i jorden, tænker man jo, at det kan da ikke passe. Vi er jo slet ikke vant til at finde den slags ting. Det er meget specielt.

Der skulle vise sig at være så mange perler gemt i jorden, at det spektakulære næsten blev rutine under udgravningsarbejdet.

- Men det er jo aldrig noget, man bliver træt af, selv om man til sidst næsten var mættet, og det næsten blev automatik at finde 20 nye perler i jorden, siger Anja Vegeberg Jensen.

I 2019 stod hun i spidsen for en udgravning ved den lille landsby Bjertrup mellem Stilling og Hørning. På grund af coronanedlukningerne i 2020 og 2021 er konserveringsarbejdet stadig i gang, og de samlede fund er endnu ikke talt op.

I første omgang fandt Anja Vegeberg Jensen og museets øvrige arkæologer en masse stolpehuller, som altid er tegn på bebyggelse, og der tegnede sig derfor hurtigt et billede af et beboet område.

Det er, forklarer hun, relativt almindeligt at finde.

Men det er gravpladser fra 300-tallet (yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder) ikke. Og det er slet ikke almindeligt at finde grave med rigdomme, der vidner om status og magt.

- Vi har ikke noget i Museum Skanderborgs ansvarsområde, der overhovedet ligner det her. Hvis man kigger udad, er der nogle steder i Danmark, hvor man har den her type gravpladser, hvor der også er fine begravelser, siger Anja Vegeberg Jensen.

Lige nu er vi slet ikke i Skanderborg, men på Moesgaard Museums afdeling for konservering og naturvidenskab i udkanten af Højbjerg ved Aarhus.

Det højloftede lokale i den hvidkalkede herregårdsbygning lidt væk fra det moderne museumsbyggeri har den der klinisk blege belysning, man også kender fra tandlægeklinikker.

- Hende der ligger herinde, har jo ikke haft alle de perler på til daglig, vil jeg tro. Hun har måske båret en enkelt perlekæde, og så har hun fået de andre med sig i graven, siger Anja Vegeberg Jensen.

- Så perlerne repræsenterer også de mennesker, der var tilbage, efter hun døde, og de har gerne villet have, at hun har taget sig så flot ud som muligt, siger hun.

"Hende, der ligger her", som Anja Vegeberg Jensen taler om, er der stort set ikke noget tilbage af.

Og "her", hvor hun ligger, er en ca. fem centimeter tyk plade af lerjord på ca. 50 gange 40 cm, som Museum Skanderborgs arkæologer har gravet fri af jorden ved Bjertrup, og som Anja Vegeberg Jensen nu står og betragter i konserveringsbygningen.

Ved arbejdsbordet sidder en af Moesgaards konservatorer. Med øjnene for et mikroskop og med spidsen af en lille, skinnende skalpel som pegepind viser han, hvordan man alligevel kan se, at en kvinde har ligget her.

For enden af skalpellen stikker en lille, gråhvid flage frem af jordoverfladen. Og trods 1.600 år under jorden ligner flagen stadig det, den er: En af kvindens tænder, flækket over på midten — eller i hvert fald emaljen fra den.

Rundt om tanden og de fragmenterede rester af hendes øvrige tandsæt kigger støvede perler i både rødligt, blåligt og grønligt glas op af den tørre ler.

Flere af dem skinner stadig, når mikroskopets skarpe spotlys rammer deres matte overflade. Enkelte steder bølger perlerne på række som kropsleddene i en larve, der bugter sig ned i lerets skjul og op i lyset igen.

Når de ligger på den måde, er det, forklarer Anja Vegeberg Jensen, fordi jorden har omsluttet perlerne, mens de stadig sad på snoren om kvindens hals.

Snoren er for længst nedbrudt, men perlernes rækkefølge på den har lerjorden låst fast på tværs af tiden.

Derfor har en del af det arkæologiske arbejde som omdrejningspunkt at forsøge at genskabe perlekæderne, som man mener, de har set ud, da de for halvandet årtusinde siden dinglede fra kvindens hals.

Anja Vegeberg Jensen og Museum Skanderborgs arkæologer føler sig ret overbeviste om, at glasperlerne er importeret fra udlandet.

- Jeg tror, at man kan se en masse internationale tråde i det. Det er jeg faktisk sikker på, at man kan, siger museumsinspektøren.

Hun forklarer, at den tese understøttes af, at arkæologerne fandt guld i en af de andre grave (det vender vi tilbage til senere), og når man gør det, er der per definition altid tale om importvarer, fordi det ikke kan udvindes i Danmark.

- Men vi fandt også en stavbygget træspand med bronzebeslag, og det er heller ikke noget, man bare lige stamper op af jorden i Danmark. Det er formodentlig også import, og jo flere importstykker, der er i en grav, jo finere og mere fornem er den begravelse, forklarer Anja Vegeberg Jensen.

- Så det er muligt, at nogle af perlerne også er importeret fra andre steder i verden. Og når vi kan se tegn på udenlandske forbindelser, bliver det jo ekstra interessant, siger hun.

Og det er her, Romerrigets vidtforgrenede handelsruter, som vi var inde på i artiklens indledning, kommer ind i billedet igen.

For indbyggerne i Bjertrup-bosættelsen har med al sandsynlighed haft en ret god fornemmelse for datidens europakort, forklarer Anja Vegeberg Jensen.

De har vidst, hvor de centraler handelsstæder lå, og ikke mindst har de haft romerne været til stede med deres avancerede kultur ret langt oppe i Tyskland, siger hun.

- Man skal forestille sig, at de har haft et meget udstrakt rejsenetværk, og det har sandsynligvis ikke været hende, der ligger her, der har været ude at hente sine egne perler. Der har formodentlig været nogle handelsmænd eller andre på bopladsen, der tog sig af den slags. Men netværket har været meget udstrakt, og man skal forestille sig, at de har rejst alle mulige steder hen, siger Anja Vegeberg Jensen.

- Men rejser tog jo tid, og det var ikke noget, man bare lige gjorde. Altså, man skulle virkelig være betydningsfuld, hvis man skulle have fat i de der ting, siger museumsinspektøren med reference til gravfundene.

Kvinden, som er blevet begravet med 600 perler (indtil videre, konserveringen er som nævnt ikke færdig endnu), er dog ikke det eneste markante fund ved Bjertrup-udgravningen.

Hendes grav var blot én af i alt 25 grave fordelt på to gravpladser, en med fem og en med 20 grave, som Museum Skanderborgs arkæologer har fundet.

Og på den store gravplads skilte én af gravene, hvor man formoder, der har ligget en mand, sig markant ud.

Mens de øvrige mandsgrave typisk havde dimensionerne 200-240 cm i længden, 80-100 cm i bredden og 50-70 cm i dybden, var denne fremtrædende grav 312 cm lang, 100 cm bred og 110 cm dyb.

Da Anja Vegeberg Jensen og hendes hold undersøgte graven, gemte der sig en spiral-guldring, en sølvpincet samt det, der formentlig har været en øre-ske af sølv.

Genstandenes værdi og formodningen om import via et organiseret handelsnetværk peger alle i retning af, at de begravede har befundet sig i en magtposition i deres lokalmiljø.

Men der er også én af gravene, som understøtter fortællingen om betydningsfulde mennesker, selv om mennesket i den ikke blev overøset med gaver. Mens de andre grave passede til fuldvoksne mennesker, målte denne blot 90 gange 60 centimeter og indeholdt ved udgravningen to perler og et lille lerkar.

- Det er altid specielt at finde mennesker. Men altså, man bliver da lidt stille, når der ligger to perler og et lille lerkar i den lille barnegrav, vi også fandt, siger hun og forklarer, at 1.600 års tidsforskel ikke rigtig ændrer på følelsen af, at det grundlæggende er en forkert størrelse til en menneskegrav.

- Det fund, synes jeg faktisk, var det mest — hvad skal man sige? Det var ikke det mest spændende, men altså, man kommer tæt på, når man kan se, at der har ligget et lille barn, der har fået to perler og et lille lerkar med i graven, siger Anja Vegeberg Jensen.

- Vedkommende har været betydningsfuld, for der har levet mange flere mennesker der ved Bjertrup, end der er blevet begravet. Det har kun været de fine, der fik lov at ligge på gravpladsen, siger hun.

Fundene af de mange grave med opsigtsvækkende gaver til de afdøde er ikke første gang, at man finder symboler på højstatus og magt i Stilling-Hørning-området.

Ved Karolinehøj, en gård, der blev fundet lidt nord for Stilling, har man fundet begravelser med romersk import, fortæller Anja Vegeberg. Det fund er dog lidt ældre, og man har tidsbestemt det til ca. år 175 e.v.t.

Ved Stilling Trehøje er der også blevet fundet et glasbæger, der stammer fra Sortehavet.

Med Bjertrup-fundenes flere hundrede perler, guldringen og træspanden med bronzebeslag kan der ifølge Anja Vegeberg Jensen lægges endnu et lag på fortællingen om et område i Skanderborg Kommune, der engang har været et lokalt magtcentrum.

- Det siger jo et eller andet om det område. Altså, der sker et eller andet der. Man må regne med, at der har været en eller anden form for knudepunkt der, en eller anden koncentration af magt. Om det er en eller flere familier, det ved man ikke, men det kunne sagtens være flere, siger Anja Vegeberg Jensen.

De importerede genstande er ikke blot en indikation om en bosættelse, hvor visse personer har haft stærke forbindelser til udlandet. Det vidner også om, at man har stræbt efter at skille sig ud fra mængden, mener Anja Vegeberg Jensen.

- Det er også en tilnærmelse og et tegn på, at man gerne ville have en mere luksuriøs livsstil. Og der er nogle ting (i området, red.), der virkelig siger, at man har været noget ved musikken, f.eks. det romerske kasserollesæt, der blev fundet ved Karolinehøj, siger hun.

- Det har kun været de mest betydningsfulde mennesker, der har kunnet skaffe sådan nogle ting.

Men det er ikke sikkert, at magtkoncentrationen i området har begrænset sig til de første århundreder e.v.t, forklarer Anja Vegeberg Jensen.

I 2017 fandt Museum Skanderborgs arkæologer et stort gravkammer ved Fregerslev i det sydlige Hørning, hvor en rytter og hans hest er blevet stedt til hvile i omkring år 950, altså midt i vikingetiden.

I graven fandt man flere end 700 sølv- og guldbelagte pyntebeslag, der har hørt til hestens sadel og hovedtøj, samt resterne af et pilekogger med 22 jernpile i.

Først til sommer i år forventes arbejdet med dén udgravning at være slut, men allerede nu stiller museumsinspektør Anja Vegeberg Jensen og hendes kollegaer sig selv spørgsmålet:

Har koncentrationen af magt og status i områderne omkring Stilling og Hørning varet fra begravelsen af kvinden med perlerne fra Bjertrup i jernalderen og helt frem til gravlæggelsen af en magtfuld viking 600 år senere?

- Altså, noget har jo gjort, at man har samlet sig i det område. Og det kan godt have været i relation til en eller anden magtudøvelse, siger Anja Vegeberg Jensen.

ㅤㅤㅤㅤㅤ