Vi skal nok vende tilbage til Sebastian Støcklers forslag.

Først skal vi lige runde månedens mest alvorlige politiske dagsorden.

Sagens kerne 🎯

Byrådet godkendte i marts regnskabet for 2022, og når man sådan lige hurtigt læser det i overskriftsform, ser det faktisk rigtig godt ud, for der er et overskud på 35,4 mio. kr., og i alt ser regnskabet næsten 80 mio. kr. bedre ud, end der var budgetteret med.

Men de 80 mio. kr. er bare desværre ikke udtryk for, at kommunen har flere penge, end byrådspolitikerne og embedsfolkene har forventet, at de skulle bruge.

Derfor er det vigtigt 📌

Det er udtryk for to ting: De nåede ikke at bruge alle de penge, som de skulle i 2022, og derfor sidder politikerne så med 80 mio. kr. ekstra i skødet i 2023.

Og som borgmester Frands Fischer siger det i dette interview, vi har lavet med ham, så ville han egentlig helst have, at de 80 mio. kr. var blevet brugt, for de skulle bruges på at bygge nogle af de daginstitutioner og plejehjem, som kommunen desperat har brug for i lyset af den kraftige befolkningstilvækst.

Nå ja, og så er vi fremme ved den anden ting, det "gode" regnskab er udtryk for: Kommunen er bagud med de altafgørende byggerier.

Og det er ikke gode nyheder, når det er kommunens og byrådets absolutte førsteprioritet — loven kræver jo, at kommunen leverer vuggestue- og plejehjemspladser til dem, der har brug for det.

På den anden side kan byrådspolitikerne så glæde sig over, at befolkningstilvæksten i 2022 holdt sig en anelse under tallene i prognosen.

Før vi tager hovedspring direkte ned i den altoverskyggende debat, så lad os bare få slået fast, at Venstres Sebastian Støckler er denne måneds absolutte hovedperson i skanderborgensisk politik.

Han løb også med titlen i januar-udgaven af Rundt om Fælleden, og vi kan motivere tildelingen på samme måde som sidst:

Han har endnu en gang sat sig selv, men også den politiske kultur, i centrum ved proaktivt at stille et forslag i byrådssalen.

Denne gang foreslog han, at byrådet skulle vedtage at droppe kravet om at holde temperaturen på 19 grader i alle offentlige bygninger, som regeringen ved tærsklen til vinterhalvåret anbefalede kommunerne at gøre.

Sagens kerne 🎯

Her er hans argumentation helt kort: Energilagrene er fyldt op, energikrisen er ikke så slem lige nu, som vi havde frygtet, og der er medarbejdere, der fryser, når de går på job på Skanderborg Kommunes arbejdspladser, så lad os skrue op for temperaturen igen.

Vi skal ikke i dette format gøre os til dommere over indholdet i Støcklers forslag — det sørgede hans byrådskollegaer såmænd også fint for. Selv hans egne partifæller kunne ikke støtte forslaget.

Mere om alt det senere.

Først til månedens citat.

Under debatten om Sebastian Støcklers temperaturforslag, at det mest iørefaldende politiske citat blev leveret, og det kom fra Mira Issa Bloch (ALT).

For Alternativets byrådsmedlem så øjensynligt tydelige paralleller mellem den reaktion, der mødte Støckler, og den reaktion, hun selv mødte, da hun fremsatte et forslag i byrådssalen for snart fire et halvt år siden.

Reaktionen kommer vi selvsagt til senere, for den er kernen i selve debatten.

Men her er først lige, hvad hun sagde i byrådssalen den 29. marts 2023, direkte adresseret til Støckler:

- Jeg synes, at det er megafedt, at du sætter forslag på dagsordenen. Det er din ret, og det skal du endelig bare blive ved med fra mit synspunkt. Af en eller anden årsag er der sådan en kutyme her i Skanderborg Kommune, at det er sådan lidt no go. Da jeg startede, var der stort set ikke nogen, der gjorde det, og jeg fik også meget kritik i forhold til det. Hvis du ser på mange andre kommuner, bliver der sat masser af forslag på af partierne. Både af partier alene og på kryds og tværs. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men det skal endelig ikke tage modet fra dig. Bliv endelig ved, jeg synes, at det er mega, megafedt.

Okay, det er vist efterhånden også på høje tid at få noget kontekst på plads.

Så nu tager vi den skridt for skridt i en let sammenkogt udgave.

Skulle det blive lidt langt alligevel, må du bære over med mig, for der var altså ret mange, der gerne ville til orde under byrådsdebatten — så mange, at borgmesteren ikke kunne se den fulde talerække på sin skærm, hvad han da også kommenterede under debatten.

Derfor har jeg efter denne lille prolog bidt månedens debat over i tre akter og en epilog med en analyse til sidst. Alt sammen kommer herunder.

Vil du have absolut alle nuancer med, må du selv ind at se den lige knap 40 minutter lange debat, som starter ved 1 time og 31 minutter på dette link — men jeg skal gøre mit bedste for at dække så mange hjørner af den temmelig kontante diskussion som muligt her. 

Vi kommer til at overvære både beskyldninger om tidsspild i byrådssalen, beskyldninger om skældud og motivfortolkning og et forsvar for politiske rettigheder. 

Buckle up!

Her kommer vi til at fokusere på den ene del af debatten: Nemlig den, der handlede om den politiske proces, eller om byrådskulturen, om man vil.

Vi har lavet en optælling, der viser, at 14 af de i alt 39 minutters debat blev brugt på at diskutere, om Sebastian Støckler nu også havde fulgt den byrådsskik, som de mere erfarne byrådsmedlemmer er vant til at navigere efter.

19 minutter og 44 sekunder blev brugt på at diskutere sagens kerne (de resterende godt 8 minutter blev brugt på at give stafetten videre mellem talerne).

Husk lige det regnestykke, for det vender vi tilbage til senere.

Ok, lad os så få nogle holdninger på bordet, og lad os starte med at slå fast, at der ikke var flertal for Støcklers forslag.

Kun Martin Frausing Poulsen (DD) og Karina Kirk (NB) var indstillet på at støtte forslaget.

Fra resten af byrådssalen lød i grove træk denne argumentation: Man bør følge regeringens anbefaling, indtil den anbefaler noget andet, at det ville være usolidarisk eller decideret 'utilstedeligt' med 'skanderborgensisk enegang', som Thomas Cordtz (K) formulerede sig.

Kun Mira Issa Bloch (ALT) og Peter Kjær (EL) tog andre argumenter i brug og pointerede begge, at det i et klimaorienteret perspektiv egentlig var ganske fornuftigt at bevare reglen om de 19 grader i offentlige bygninger, mens Peter Kjær også rejste tvivl om, hvorvidt energikrisen nu også er forbi.

Så altså, modstanderne havde alle som en helt principielle holdninger, som gjorde, at de ikke kunne støtte forslaget. Og det er helt centralt, at der var tale om principielle holdninger. Og hvorfor så det? Jo, vi kommer til det alt sammen, bare vent.

'Når tingene sådan kommer dumpende'

For Thomas Cordtz (K) og Claus Leick (SF) (og senere også borgmesteren) rejste den kritik, at når et forslag bliver stillet direkte i byrådssalen og ikke er blevet belyst med embedsværkets faglige ekspertise i et af de politiske udvalg, ja, så er det meget svært at have en kvalificeret debat om det forslag.

- Det her er jo et ærkegodt eksempel på, hvad der sker, når tingene sådan kommer dumpende i byrådssalen og måske ikke er blevet kvalificeret gennem arbejdet i udvalgene, sagde Thomas Cordtz, der sammen med sine K-partifæller havde opfordret Støckler til at trække sit forslag inden byrådsmødet.

'Respekt for vores fælles tid'

Og her er noget af det, Claus Leick sagde, efter han indledningsvist og helt overordnet havde anerkendt, at selve det at tage initiativ til at stille et forslag er positivt.

- Men jeg synes så i respekt for vores fælles tid, at hvis det er sådan, at sådan nogle sager, der ikke er ordentligt belyst — vi kan jo ikke sidde at træffe beslutning om sådan nogle ting. Selv om vi kunne være enige om, at det var en god idé, så ville vi under alle omstændigheder skulle have det ordentligt belyst. Så det er mere for at sige, at i respekt for vores fælles tid i byrådet, skal den type ting gå igennem udvalgene, som så kan arbejde med, om det skal igennem nogle undersøgelser, undersøge noget med penge og bla, bla, bla, lød det fra Leick, der selv er formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget og sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligesom i øvrigt Cordtz, der er næstformand i sidstnævnte).

Efter en række mellemregninger, der handlede om sagens egentlige indhold, fik Mira Issa Bloch (ALT) ordet, hvor hun (som vi så i månedens citat) samlede op på Thomas Cordtz' (K) bemærkninger om forslag, der ikke kommer igennem udvalgene, men som lander direkte i byrådssalen. Vi tager ikke hele citatet igen, men for lige at genopfriske, får du en bid her:

- Jeg synes, at det er megafedt, at du sætter forslag på dagsordenen. Det er din ret, og det skal du endelig bare blive ved med fra mit synspunkt. Af en eller anden årsag er der sådan en kutyme her i Skanderborg Kommune, at det er sådan lidt no go, sagde altså Mira Issa Bloch.

Fischer: - Hvis ikke der er et beslutningsgrundlag, bliver det bare symbolpolitik

Det reagerede borgmester Frands Fischer (S) på:

- Jeg tror ikke, at det er, fordi der ikke er nogen, der synes, det er godt at stille forslag. Overhovedet. Jeg tænker, at det, der er blevet anfægtet undervejs, er hvilket beslutningsgrundlag giver det os at træffe en reel beslutning på baggrund af, når man stiller forslaget ind. Og det er sådan set det, der er spørgsmålet, lød det fra borgmesteren.

- Hvis ikke der er et beslutningsgrundlag, bliver det bare symbolpolitik, og så sidder vi bare og siger nogle ting rent symbolsk og så stopper det jo bare der og får ingen indflydelse på den virkelighed eller praksis, vi har til hverdag. Og det, synes jeg, ville være en lille smule ærgerligt, hvis det ville være symbolpolitik, der kendetegner Skanderborg byråd, sagde Fischer videre.

Efterfølgende tog Karina Kirk (NB) og Jens Szabo (V) en runde hver, der koncentrerede sig om selve Støcklers forslag, og begge roste undervejs hans initiativrigdom som byrådsmedlem.

Til sidst fik Sebastian Støckler endelig ordet igen, og på flere byrådsmedlemmers opfordring valgte han at trække sit forslag.

- Der er kommet mange gode og rigtig fine synspunkter, som der ikke er blevet tænkt over før hos mig. Og jeg forstår det egentlig godt, og det giver rigtig god mening. Christina (Bottke, red.) var også inde på det, og jeg er enig i det, og det er en tanke, jeg har haft, om jeg burde trække forslaget, sagde Støckler og fortsatte:

- Og det ønsker jeg faktisk at gøre grundet flere af de synspunkter, som jeg hører, og som giver god mening - og både på godt og ondt.

Borgmester: Spild af tid, men sådan må det være

Det fik så borgmesteren til, på linje med Claus Leick, at reflektere over, hvad byrådet bruger sin tid på, når nu selve forslaget ikke engang skulle til afstemning alligevel.

- Det får i hvert tilfælde mig til at føle, at den seance, vi har været igennem nu, sådan set mest af alt var et ønske om signalpolitik eller symbolpolitik og [...] det var sådan set ikke særlig frugtbart. Man fristes jo næsten til at sige spild af tid. Men det er jo så sådan, det må være, sagde Frands Fischer, der tilføjede:

- Jeg er sådan set fuldstændig enig i [...], at den ret har man som byrådsmedlem. Man kan stille de forslag, man gerne vil, og man kan få dem behandlet, hvis ellers byrådet køber ind på det [...]. Og det er sådan set det, der har været processen, og derfor har jeg fuldstændig respekt for demokratiet, og at det er så det, vi gør. Men jeg kan godt undres lidt over, hvad vi har brugt tiden på i denne her snak.

EL: - Hvordan undgår man at få skældud af udvalgsformænd og borgmestre?

Det fik Enhedslistens Peter Kjær til sarkastisk at konstatere, at arbejdet i de politiske udvalg 'kvalificerer voldsomt', og han pointerede, at hvis udvalgene da var så gode til at få sagerne ordentligt belyst (jf. især Leicks og Cordtz' kritik), så skulle byrådsmødet jo bare være en lang række af afstemninger uden debat.

Og siden det ikke er tilfældet, ja så levner udvalgenes behandling stadig noget at diskutere, lød det fra Kjær.

Derfor forslog han, om ikke man kunne lave en slags manual til dem, der gerne vil stille forslag i byrådssalen, og han fik også slået fast, at tidsforbruget på Støcklers forslag da sagtens kunne have været meget mindre.

- Så kunne man stille sine forslag og ikke blive hejlet igennem på denne her måde og beskyldes for det ene og det andet og spild af folks tid. Jeg kunne jo bare have holdt min kæft, så havde jeg ikke spildt ret meget tid på det forslag der, så det er da mit eget valg. Jeg vil anbefale, at vi laver en manual til fremsættelse af forslag. Hvad kræves der? Hvordan undgår man at få skældud af udvalgsformænd og borgmestre og den slags mennesker eller kolleger, eller hvad man kan kalde det?, sagde Peter Kjær.

Bloch til borgmesteren: - Jeg oplever, at du motivfortolker på Sebastian

Og så røg bolden tilbage til Fischer:

- Jeg synes sådan set ikke, at jeg har skældt nogen ud. Jeg har sådan set bare, tænker jeg, i en stille og rolig tone reflekteret over, hvordan vi har behandlet denne her sag [...] Men jeg vil gerne have mig frabedt at have skældt nogen ud. Jeg tror faktisk oven i købet, at jeg præciserede, at det her er en ret, man har som byrådsmedlem, lød det fra borgmesteren.

Så rettede Mira Issa Bloch (ALT) skyts mod borgmesteren:

- Jeg bryder mig ikke om, når vi motivfortolker. Jeg oplever, at du motivfortolker på Sebastian på en måde, der ikke er særlig rar. Jeg kan give mig til at motivfortolke nu, hvis jeg ville, i forhold til, hvad dit motiv er for at gøre det på en ikke særlig rar måde. Er det, fordi du vil have Sebastian til ikke at gøre det en anden gang?, spurgte Alternativets byrådsmedlem.

V-medlem: Det er et politisk forum — politiske diskussioner er ikke spild af tid

Og fra Venstre gik Christina Bottke i rette med borgmesterens fristelse til at kalde behandlingen af Støcklers forslag for 'spild af tid':

- Jeg synes faktisk ikke, at sådan en politisk diskussion her er spild af tid, uanset om man vælger at trække forslaget eller ej. Jeg synes faktisk, at Sebastians forslag var rigtig spændende, og jeg tror, at vi alle sammen lige har brugt noget tid på lige at tænke på, okay, er der nogle ting her, vi kunne ændre i den måde, vi har organiseret os på? [...] Det er et politisk forum, og derfor synes jeg godt, at der må være lidt diskussion en gang imellem, som ikke helt 100 procent følger dagsordenen, sagde Bottke.

Cordtz: Bryder mig ikke om snak om fornærmelse og skældud

Det hele sluttede med Thomas Cordtz, der roste Sebastian Støckler for at trække sit forslag, fordi det ville give sidstnævnte mulighed for at få det genfremsat i en mere gennemarbejdet form. Men den spydspidsen for De Konservative i Skanderborg måtte også lige adressere noget andet:

- Jeg er også nødt til at sige, at du, ligesom alle andre, har en ret til at stille forslag i byrådssalen, og faktisk næsten lige så mange, som du har lyst til. Så jeg bryder mig ikke om den der snak, der er i byrådssalen om, at så er der nogen, der bliver fornærmede, og at der er skældud og alt det der, sagde han og fortsatte:

- Men jeg er nødt til at sige, at der er altså en artsforskel på politisk uenighed, og hvad man tillægger værdi, og så på det at få skældud. Og der må man altså ikke sætte lighedstegn, for så går det galt. Så jeg kunne godt tænke mig, at vi stopper den diskussion om skældud og surhed over, at nogen stiller forslag. Den oplever jeg i hvert fald ikke, men jeg oplever til tider en uenighed, om det så lige præcis er det, man kan bakke op om eller ej. Sådan falder det ikke altid ud, og det har vi set i dag. Sidst handlede det om Ukraine-flaget, og der kunne vi godt blive enige.

Debatten blev lagt død med en afsluttende kommentar fra borgmesteren, der erklærede sig fuldkommen enig med Cordtz og sagde, at han 'ikke kunne have sagt det bedre selv'.

Pyha - sikke en omgang.

Vi tørrer lige sveden af panden, holder tungen lige i munden og tager en aller-allersidste runde på månedens debat for lige at forstå, hvorfor den egentlig er så pokkers interessant - for det er den, hvis du spørger os.

Herunder kommer analysen i fem små bidder 👇🏻

1️⃣ Retorisk greb om definitionen på den 'rigtige' kultur

Okay, for det første er hele denne debat interessant, fordi den rører ved kernen i udfoldelsen af det lokalpolitiske arbejde i byrådssalen, som altså er organet for den mest magtfulde partipolitiske aktivitet, vi har her i kommunen.

Der bliver i debatten flere gange talt om 'retten' til at sætte noget på dagsordenen i byrådssalen.

Men alene det faktum, at man er nødt til at slå fast, at man fuldt ud anerkender den ret, vidner om, at man alligevel verbalt og retorisk forsøger at sætte rammer for de politiske frihedsgrader ved at definere den 'rigtige' politiske kultur.

2️⃣ Politiske fagudvalg har alle borgmester-flertal

I Skanderborg Kommune er der tradition for, at de politiske sager (partierne og politikerne stiller i øvrigt ikke selv særligt mange forslag) bliver behandlet i fagudvalgene, hvor et flertal kan vedtage at sende dem videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget, der ved flertalsbeslutning så igen kan sende sagen til behandling i byrådssalen.

Dermed fungerer udvalgene og i høj grad Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor alle fagudvalgenes sager lander, som et filter, hvor eventuelle forslag enten bliver siet fra eller bliver taget med videre.

Men sammensætningen i de udvalg er bare ikke tilfældig og slet ikke uvæsentlig.

Pladserne i udvalgene bliver efter et kommunalvalg fordelt mellem partierne i forbindelse med forhandlingen om, hvem der skal være borgmester, og det betyder - sjovt nok - at der aktuelt i alle udvalg kan samles et flertal bestående af de partier, der var med til at gøre Frands Fischer til borgmester (ALT, EL, S, SF og RV).

Alt andet ville også være mærkeligt.

3️⃣ Udvalg afspejler ikke nødvendigvis byrådssal i lokalpolitik

Men har de partier ikke også flertal i byrådssalen?

Jo, den indvending er korrekt. Men det er bare ikke usædvanligt, at enkeltsager splitter partierne internt (se bare denne, hvor Støckler var uenig med resten af sin gruppe).

Et kort, fiktivt eksempel med virkelighedens partisammensætning i et udvalg:

De borgerlige partier i Sundheds- og Omsorgsudvalget stemmer for at sende deres eget forslag videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget, men et flertal bestående af fire socialdemokrater er imod, og sagen dør her.

Var den sag gået direkte i byrådssalen, og var SF, RV, ALT og EL enige med de borgerlige partier, ville den kunne vedtages dér - uden Socialdemokratiet.

Målt på politisk magt er det altså til enhver tid en fordel for borgmesterpartiet at få en sag behandlet i de politiske udvalg først.

4️⃣ Havde byrådet nu også brug for at få sagen ordentligt belyst?

Dernæst er debatten interessant, fordi Thomas Cordtz', Claus Leicks og til dels Frands Fischers argumenter om, at sagerne pinedød er nødt til at være ordentligt belyst gennem de politiske fagudvalg, ikke nødvendigvis holder stik i den konkrete debat.

Og det er her, vi skal have fat i de principielle argumenter (som vi for længe siden var inde på), som både Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative (Cordtz selv), Enhedslisten og Alternativet fremfører.

Byrådssalen var fuld af politikere, der sagtens kunne tage stilling til sagen uden at få den yderligere belyst:

Vi ønsker at følge regeringens anbefalinger og være solidariske med de øvrige kommuner, regionerne og den danske stat, lød argumentet fra næsten alle kanter.

Hvis det er ens holdning, ja, så har man jo ikke brug for en embedsmand til at sidde og regne på, hvad de økonomiske eller klimamæssige konsekvenser ved at skrue et par grader op for kontortemperaturen på Fælleden eventuelt måtte være. Det var altså (i denne konkrete sag) ikke svært for politikerne at tage stilling.

Selv Thomas Cordtz sagde det (uden embedsmandsbistand) under debatten:

- Vi mener altså heller ikke i den konservative gruppe, at det er tid til skanderborgensisk enegang på det her område overhovedet. Det mener jeg faktisk ville være utilstedeligt.

5️⃣ Kritikere forlængede selv debatten markant

Hvad der også er virkelig interessant er, at forslaget tog ca. 39 minutter at behandle, og Claus Leick talte undervejs om mangel 'respekt for vores fælles tid', når et udvalg ikke har belyst en sag.

Vi har optalt politikernes tidsforbrug under debatten, og det viser sig, at der blev brugt 14 minutter på at debattere procedure for fremsættelse af forslag og 19 minutter og 44 sekunder på at debattere selve forslaget.

Og de eneste tre, der brugte tid på at sige, at de var trætte af, at den vanlige procedure ikke var blevet fulgt (Claus Leick, Thomas Cordtz og Frands Fischer), brugte 8 minutter og 25 sekunder af de 14 minutter på at tale om netop det.

Måske var det det, Peter Kjær (EL) havde bidt mærke i, da han sagde:

- Jeg kunne jo bare have holdt min kæft, så havde jeg ikke spildt ret meget tid på det forslag der, så det er da mit eget valg.

Så man kunne i teorien have sparet 14 minutter, hvis blot man havde ladet sagen gå til afstemning med det klare flertal imod Støckler, som alle og enhver på kort tid kunne konstatere, at der var.

Med det er vi færdige med månedens debat. Lad os, før vi lukker helt ned, tage et kort kig på de ting, vi holder ekstra øje med - og så skal du også have din politiske samtalestarter med videre.

Der er masser af ting at holde øje med i skanderborgensisk politik for tiden.

Som vi har været inde på i tidligere udgaver af Rundt om Fælleden, har vi øjnene fast rettet mod sager som Adelgades fremtid, muligheden for et nærhospital i Skanderborg.

Og så har vi som altid - og særligt i disse tider - et ekstra skarpt øje rettet mod de bevægelser, der allerede nu kan få betydning for de politiske budgetforhandlinger senere på året.

Men denne måned dukkede også to andre ting op, som vi med det samme skrev på blokken her på redaktionen:

Det specialiserede socialområde og kvaliteten i kommunens vuggestuer og børnehaver.

Det sidste landede der en større rapport om på politikernes bord i den forgangne måned. Den er vi allerede i gang med at grave os ned i.

Og det specialiserede socialområde ser rent økonomisk ud til lige nu at være en belastning for kommunen, viser regnskabet for 2022 - og området kan få en ret central rolle at spille, når det kommende budget skal lægges.

Vi regner med, at du i slutningen af april kan se frem til et interview med borgmester Frands Fischer om netop det.

Op til endnu en ansøgningsrunde har min kære kollega, journalist Johanne Jedig Wejse, taget et nærmere kig på den klimapulje på i alt 500.000 kr., som borgere, foreninger, institutioner og virksomheder hvert år kan søge midler fra, hvis de har et projekt, der kan hjælpe med at sætte gang i den grønne omstilling.

Nærmere bestemt har Johanne spurgt, hvad de penge så rent faktisk er blevet brugt til de forgangne år. Det er blevet til en udførlig liste over projekter til både 14.000 kr. i den ene ende af skalaen og 181.000 kr. i den anden ende.

Og denne måned er klimapuljen din politiske samtalestarter. For en klimapulje som denne er lige præcis gjort af det der stof, som skaber debatter og ofte splitter:

Giver det mening at bruge småpenge (målt i de offentlige budgetters øvrige forbrugsstandarder) på enkelte projekter, hvor de fleste af dem måske slet ikke har en dokumenterbar klimaeffekt?

Er puljens halve million hvert år bedre brugt på klimaet ved at spare sammen til større projekter?

Eller er kommunen nødt til lige præcis at påtage sig en rolle som en institution, der økonomisk kan understøtte noget af den inspiration, som kan få os til at ændre vaner, der hvor lovgivning måske ikke batter det store (eller ikke har et flertal for sig), og afgifterne er for lave?

Tjek listen i denne artikel (hvor Johanne også besøger en af puljemodtagerne), sæt gang i debatten — og spørg ikke mindst dig selv:

Hvad ville du selv gøre for at skubbe til den grønne omstilling, hvis du havde maksimalt 181.000 kr. at gøre det for?

Måske undrer du dig over, hvorfor noget ikke er blevet debatteret? Måske undrer du dig over, at byrådet bruger særlig lang tid på at debattere noget, du finder meningsløst? Undrer du dig over en bestemt besparelse, eller har du opdaget en udgift, du mener, er helt ude af proportioner?

📧 Send dit spørgsmål - eller dit tip - til vores tomandsredaktion, og så gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe dig med at finde et svar.

Du kan stille os dit spørgsmål via formularen på dette link – så lander det hos både Johanne og Christian.

Psst! Når du stiller et spørgsmål via formularen, er du automatisk med i konkurrencen om at modtage en eksklusiv SkanderborgLIV-kop for månedens bedste spørgsmål ☕