Politikerne rundt om bordet nåede faktisk at glæde sig. Men det var ikke mange sekunder, der adskilte mundvigenes rejse opad og nedad igen.

- Til at starte med bredte sig en jubel over de 80 mio. kr., siger Frands Fischer (S).

Borgmesteren var en af de politikere, der onsdag i denne uge var samlet til et udvalgsmøde, hvor kommunens regnskab for det seneste år skulle fremlægges. Og øverst i teksten kunne man læse, at det minus på 44,3 mio. kr., som man havde kalkuleret med, var vendt til et overskud på 35,4 mio. kr.

Altså, en difference på lige under 80 mio. kr.

- Vi nåede lige at tænke, at det ser da godt ud, indtil vi så fik udlagt teksten og forstod, hvad der var på spil —at det jo ikke er penge, vi kan bruge, siger borgmesteren.

I efteråret indgik et flertal på 28 ud af 29 byrådsmedlemmer et budget for 2023-2026, hvor der blev sparet på adskillige områder.

En af besparelserne var blandt andet at sende børnehavebørnene fire måneder tidligere i SFO fra 2025, mens en anden ramte bibliotekernes bemandede åbningstid.

Og som almindelig borger ville man måske umiddelbart tænke, at et uventet merbeløb på 80 mio. kr. kunne være anledning til at genoverveje nogle af de besparelser, der i 2026 når op op i alt 57 mio. kr.

Men det er det ikke.

- Det har noget at gøre med, at vi ikke har fået lavet de anlægsinvesteringer, som vi skal, siger Frands Fischer.

De 80 mio. kr. skulle egentlig helst have været brændt af i 2022 på at få nogle af de kommunale byggerier af f.eks. børnehaver og plejecentre skudt i gang — byggerier, som er afgørende for, at Skanderborg kan følge med den kraftige befolkningstilvækst.

Når han skal forklare det, drager borgmesteren en parallel til en bil. Du har virkelig brug for en bil, og du har sat en masse penge af til at købe den. Pengene har du stadig, men der står ingen bil i indkørslen. Og det var sådan set en bil — ikke penge — du havde brug for.

- Som lægmand ville man jo sætte sig ned og tænke “ej, det er da bare pissegodt, nu har vi 80 mio. i overskud, som vi kan bruge til et eller andet”. Men de penge er regnet ind og er derfor ikke udtryk for et reelt overskud, som hvis man havde overskud på sit eget budget derhjemme. Og derfor er det lidt mere kedeligt, end man kunne tænke, når man lige læser det, siger Frands Fischer.

Så du ville egentlig helst have, at I ikke havde de 80 mio. kr. længere?

- Ja, det var jo det, der var intentionen, siger borgmesteren og fortsætter:

- Vi har mega meget brug for, at vi for eksempel får Dagmargården (plejecenter i Skanderborg midtby, red.) færdig, så vi kan få flyttet de borgere, der sidder på Kildegården (plejecenter i Højvangen, red.), så vi kan få lavet nogle midlertidige pladser på Kildegården, så vi igen kan få de folk hjem fra hospitalerne, som egentlig er udskrevet, men som har brug for mere behandling, inden de kan komme hjem i deres eget hus. Derfor er det noget bøvl, at vi ikke har fået brugt de penge.

Når pengene ikke er blevet brugt - og byggerierne ikke er sat i gang - skyldes det flere ting, forklarer borgmesteren.

For det første er der flere eksempler, hvor det ikke har været muligt at finde en kvalificeret entreprenør til at udføre byggeriet.

- Vi er blevet forsinket med et par af vores projekter, fordi vi har været nødt til at lave nye udbud på dem. For eksempel med plejecenteret i Galten (skal erstatte Tjørnehaven, red.). Der har ingen af dem, der har budt, kunnet overholde konditionerne, og derfor skal vi lave en udbudsrunde mere, siger Frands Fischer.

Noget lignende er sket med en børnehave.

- Der er også flere eksempler på, at vi ikke har kunnet få bygningsrådgivere til at byde ind på en opgave - det har blandt andet været tilfældet med byggeriet af en ny børnehave i Gl. Rye. Og det er bare, fordi vi har været inde i en periode, hvor det har været vildt svært at finde en bygningsrådgiver, der ville byde ind, og så er det jo svært at lave et udbud. Det var særligt en udfordring i 2021, hvor markedet var overophedet, siger han.

Til sidst er der også eksempler på processer, der bare ikke er gået som ventet.

- Der er også eksempler på ting, der opstår undervejs. At der ikke er lavet de fornødne aftaler, eller at der er nogle ting i forbindelse med borgerhøringer, som vi skal lytte til, og som kræver en ekstra politisk behandling. Daginstitutionen i Stilling er et eksempel på en sag, hvor der kom nogle frustrationer over en placering, og så kan der opstå en udsættelse af en anlægsopgave, siger Frands Fischer.

Selv om de 80 mio. kr. er udtryk for en forsinkelse, mener borgmesteren dog ikke, at det er et synderligt stort beløb, som kommunen har forsømt at få brugt på nye velfærdsinstitutioner, når man tager i betragtning, at der frem mod 2030 er afsat i alt 1,6 mia. kr. til netop at bygge vuggestuer, børnehaver, skoler og plejecentre.

- Vi har rigtig meget brug for de anlæg, men vi har et kæmpe anlægsbudget, så set i det lys er det ikke så mange penge, siger Frands Fischer.

I begyndelsen af februar udtrykte borgmesteren i et længere interview med SkanderborgLIV bekymring for kommunens økonomiske situation i 2023.

Særligt frygter han, at der kan opstå udfordringer for kommunen i forbindelse med de årlige forhandlinger mellem KL og regeringen, som lægger de overordnede rammer for kommunernes økonomiske handlefrihed under ét.

Her er Skanderborg gennem en årrække nemlig blevet vant til at modtage en varierende sum ekstrapenge i erkendelse af, at kommunen har en særlig udfordring som den danske kommune, der i de kommende årtier skal håndtere den kraftigste vækst i indbyggertallet i hele landet.

Ændrer de her 80 mio. på nogen måde på den forudsigelse?

- Tværtimod.

- Når man lige stikker hovedet ned i vores budgetopfølgning kan man se, at det stikker lidt af med udgifter på det specialiserede socialområde, særligt med voksenhandicap. Når man summer sammen til 2023 og fremskriver til 2024, og hvis vi ikke får nye penge til området i den kommende økonomiaftale, så står vi med en udfordring. Verden ser ikke lysere ud, siger Frands Fischer.

Når man kigger i budgetopfølgningen, som er embedsværkets eftersyn af det seneste kommunale budget, kan man se, at der er udfordringer i varierende grad på alle de områder, hvor borgere, ung som gammel, har brug for specialiseret hjælp.

"Generelt er antallet af visiterede børn stigende", står der i afsnittet om specialtilbud til 0-6-årige, hvor man også kan læse, at yderligere stigninger "vanskeligt" vil kunne holdes inden for den bevilling, der er givet for 2023.

På specialskoleområdet er budgettet "under pres i forhold til tidligere år pga. stigende antal elever i egne specialtilbud", som er staget fra 381 elever i september 2022 til 407 elever pr. 1. februar i år. "Der er ikke forventninger om et fald fremadrettet", kan man læse.

Og når det kommer til borgere med fysiske og psykiske handicap, havde man faktisk regnet med et større forbrug af penge. Nu er forventningen til det større forbrug bare justeret yderligere op.

Embedsfolkene skriver, at området "følges tæt", og at det senere på året kan blive nødvendigt at søge om yderligere bevillinger.

- Den der snak på nationalt plan om udfordringerne på det specialiserede socialområde kan man også få øje på i vores budgetter, siger Frands Fischer.

Han peger på, at problemet måske ikke er lige så iøjnefaldende i Skanderborg som i andre kommuner, fordi man rent teknisk håndterer området lidt anderledes i Skanderborg.

- Hvis man lavede samme øvelse som mange af de andre kommuner og summede vores løbende opfølgninger på det område sammen, har vi også en ret stor udfordring med at få realistiske budgetter på voksen-handicap-området, og vi har også en stigende udfordring på børneområdet, siger borgmesteren.

Fischer er ikke just fuld af forhåbning, når det handler om regeringens velvilje til at imødekomme hans ønske om den sædvanlige statslig kompensation for det tryk, som den demografiske udvikling lægger på kommunens udgifter, og som også spiller en rolle i det stigende antal borgere med brug for specialiseret hjælp.

- Ved KL-topmødet i sidste uge i Aalborg fik vi ikke andre tendenser, end det, vi kender fra regeringsgrundlaget. Og hvis det er underlægget til den kommende økonomiaftale, bliver det en udfordring for en kommune som Skanderborg, siger Frands Fischer.

Regeringsgrundlaget lægger op til, at kommunerne og regionerne under ét skal finde i alt seks milliarder kroner.

Regeringen ønsker at sløjfe jobcentrene, som vi kender dem i dag, hvilket skal spare tre mia. kr.

Samtidig ønsker regeringen, at kommunerne og regionerne sammen skal finansiere et løft af de offentligt ansattes løn ved at finde besparelser på administrationen — også på tre mia. kr.

- Jeg er bange for, at nogen kommer til skade – særligt de bløde trafikanter.

Jakob Bargmann hæver stemmen, da en bil skærer ned ad vejen med god fart.

Vi står i rundkørslen mellem Virringvej, Lodbrogsvej og Agerhønebakken en hverdagsmorgen klokken lidt over 7.30.

En problemfyldt rundkørsel, hvis du spørger Jakob Bargmann.

Han har kontaktet SkanderborgLIV via vores spørgeformular, fordi han gerne ville have os til at tage et kig på rundkørslen – og finde ud af, om der er nogle løsninger på vej.

- Se, de kommer fra venstre side, ind i rundkørslen fra Virringvej med fuld fart, og virker nærmest overraskede over, at der kan være andre trafikanter i rundkørslen, siger Jakob Bargmann.

Hovedproblemet er, at selve midterdelen af rundkørslen ikke fylder ret meget, og bilisterne kan derfor nærmest køre lige igennem uden at sænke farten.

- Og hvorfor må man køre 70 på den her vej, hvor så mange boligkvarterer ligger lige ud til, og som børn krydser på cykel for at komme i skole? spørger Jakob Bargmann, og fortsætter:

- Og hvis man så accepterer de 70 km/t, hvorfor skal der være et skilt med farten 250 meter inden en rundkørsel?

Han bekymrer sig både for cyklister og fodgængere, der skal krydse Virringvej i rundkørslen.

Men også en forholdsvist ny jordvold langs den adskilte cykelsti er ifølge Jakob Bargmann farlig:

- Når jeg kommer fra Lodbrogsvej, så skal jeg næsten helt ud i rundkørslen, før jeg kan se om der kommer nogle biler – og når de så kommer med så høj fart, så bliver det let en farlig situation, understreger Jakob Bargmann, mens han slår opgivende ud med hånden, da endnu en bilist stryger lige igennem rundkørslen uden at skrue ret meget på farten.

Han er tilsyneladende ikke den eneste, der irriterer sig over udsynet. For mens Jakob Bargmann forklarer og gestikulerer til morgentrafikken, kører en bil fra Agerhønebakken og holder ind. Føreren ruller vinduet ned:

- I står og kigger på rundkørslens trafik, ikke? Prøv at gå om til Agerhønebakken og se, man kan ikke se en skid, siger han og ruller vinduet ned uden at vente på svar.

Jakob Bargmann er desuden via Facebook kommet i kontakt med flere lokale, der også giver udtryk for, at de oplever rundkørslen som problematisk. Dels at bilisterne på Virringvej nærmest kan køre lige over, dels det manglende udsyn, når man kommer fra en af de to sideveje.

De utilfredse røster kan findes i Facebook-opslag, der ligger år tilbage, og flere beretter om gentagne gange at have kontaktet kommunen med ønsker om at få rundkørslen rettet til.

Derfor ligger en ombygning af rundkørslen da også på kommunens prioriteringsliste.

Det gør den, fordi rundkørslen er for dynamisk, oplyser Louise Leth, der er trafikplanlægger i Skanderborg Kommune.

- Rundkørslen har ikke den fartdæmpende effekt som var ønsket, og derfor kom en ombygning på vores liste. Men der er pt. ingen planer eller afsatte midler til projektet, der ligger i den nederste del af den liste, projekter prioriteres efter, siger Louise Leth, og fortsætter:

- Vi har en del projekter på vores prioriteringsliste, og det vil altid være en afvejning mellem, hvor på prioriteringslisten et projekt ligger, og hvad vores budgetter tillader der kan udføres.

Hvis et ombygningsprojekt omkring rundkørslen blev til virkelighed, ville det altså udelukkende hjælpe på, hvor hurtigt bilister fra Virringvej kan køre igennem – ikke udsynet eller hastigheden.

Ifølge Louise Leth er det en strækning, der sker få uheld på, hvilket også er en medvirkende faktor til, at projektet ikke er højt på prioriteringslisten.

Hun forklarer desuden, at hastighedsgrænsen på 70 km/t skyldes, at fremkommelighed generelt prioriteres højere på veje, hvor der ikke er beboelse direkte langs vejen, men derimod på tilhørende sideveje – især når de bløde trafikanter er adskilt fra vejen i en særskilt dobbeltrettet cykelsti.

- Og så viste en trafikmåling i 2014, at folk overholder fartgrænsen med en gennemsnitlig fart på 66 km/t på Virringvej, siger Louise Leth.

Hun fortæller, at kommunen her i 2023 vil begynde på at lave en overordnet uheldsanalyse af kommunen, der kan vise hvilke steder, der er værst ramt. Det arbejde kommer i høj grad til at være toneangivende for, hvilke projekter der prioriteres.

Jakob Bargmann og de andre utilfredse beboere omkring rundkørslen kan dermed ende med at vente længe på en ombygning. Og det ærgrer Jakob Bargmann.

- Jeg synes det er en skam, at der ikke tænkes mere i forebyggelse, men at uheldet skal være ude, før noget prioriteres højt. Det, jeg tænker der er brug for, er nogle fartdæmpende foranstaltninger. Jeg ved godt, at alting koster penge, men der burde sikkerhed jo være en prioritet, siger Jakob Bargmann.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

ㅤㅤㅤㅤㅤ

♻️  Værdicentralen i Skanderborg fylder otte år, og det fejrer de ved at invitere til fest med 50 procent rabat på alt i hele biksen – og kage! Johanne har allerede sat hele formiddagen af til at finde gode sager til huset i Skanderborg, og hvis du også synes det lyder som den perfekte måde at tilbringe en formiddag, så er det allerede i dag (lørdag) fra 10-14.

⛪ 📖 Interesserer du dig for lokalhistorie, og har du måske en kreativ spire i maven? Så har Museum Skanderborg et sjovt og anderledes arrangement, hvor besøgende sammen skaber et broderi, der tager udgangspunkt i historien om Øm Kloster. Når broderierne er færdige, bliver de en del af en udstilling på Øm Kloster Museum. Giv det et skud tirsdag den 28. marts kl. 14-17.