Tegn på angst. Lavt selvværd. Problemer i skolen.

Det er en del af hverdagen for et stigende antal unge.

En gruppe, der som regel ikke har det “slemt nok” til at gå til lægen og blive en del af det psykiatriske system (endnu), men som samtidig har brug for hjælp og støtte. Altså en gruppe, der kan falde mellem to stole, altimens de får det værre og værre; indtil de bliver en del af et psykiatrisk system, der mildt sagt allerede er presset.

Men siden 2020 har netop den gruppe kunnet få hjælp i Skanderborg.

- Vi har haft nogle rigtig gode resultater i den åbne rådgivning. Det, der betyder meget for dem, er at der er nogen, der tager dem alvorligt og lytter til det, de kommer med. At de ikke skal gennem et langt og tungt forløb for at få hjælp, fortæller Lisa Do, socialrådgiver i Skanderborg Kommune.

Kommunen blev en del af et projekt under Socialstyrelsen, der skulle forsøge at hjælpe de unge på rette vej inden de fik det værre.

- Vi har set og ser en bekymrende stigning i antallet af unge, som er i psykisk mistrivsel. Som socialsektor er vi vant til at lave indsatser til den meget tunge del af målgruppen, men der er behov for, at vi kan dæmme op for den psykiske mistrivsel, også blandt “helt almindelige unge”. Derfor blev det her satspuljeinitiativ sat i søen, fortæller Sofie Rask Eriksen, der er projektleder i Social- og Boligstyrelsen.

Derfor har unge og forældre kunnet opsøge samtaler med rådgivning og gruppeforløb på Gyvelhøjskolen i Galten og på Campus Skanderborg. Og det har 400 gjort på de to år, projektet har kørt.

Her har de fået tilbudt fem indledende, åbne og anonyme samtaler, som regel med socialrådgiver Lisa Do. Bagefter kan de visiteres videre til psykologsamtaler eller gruppeforløb.

-  Langt de fleste har ikke haft behov for at gå videre efter de fem samtaler. Her har de fået viden om deres egne udfordringer, og nogle redskaber med til at håndtere dem. Vi sår nogle frø i dem, som får lov til at spire, fortæller Lisa Do om tilbuddet, der i Skanderborg hedder Ungevejen.

Projektet i de ni kommuner og den dertilhørende finansiering fra Socialstyrelsen ophørte i december, og en efterfølgende evaluering har vist så gode erfaringer, at Socialstyrelsen nu anbefaler alle landets kommuner at tage modellen i brug.

- To ud af tre af de unge, der opsøgte projektet, var i risiko for depression eller stressbelastning. Men for 67 pct. har rådgivningsforløbet gjort, at de efterfølgende har en øget trivsel. Derfor ser vi et stort potentiale. Vi kan gribe tidligt ind med gode resultater og stoppe en negativ udvikling blandt de unge, siger Sofie Rask Eriksen.

Hun beretter om stor interesse blandt landets kommuner, der længe har kaldt på hjælp til at håndtere den stigende mistrivsel blandt deres unge borgere.

Derudover har otte af de ni forsøgskommuner valgt at bevare forløbet, selvom det fremover skal finansieres af kommunens egne driftsmidler. Herunder Skanderborg, der har fortsat projektet i tilpasset form.

- Vi har valgt at køre det videre, fordi vi kan se gode resultater. De unge, der har været igennem vores tilbud, har følt sig hjulpet, og de har holdt fast i deres skolegang eller det arbejde, de var en del af. Det er en gruppe, vi ikke tidligere har haft et tilbud til – og derfor er det vigtigt at bygge videre, så de unge bliver hjulpet, når de beder om hjælp, og deres udfordringer ikke bliver større, fortæller Niels Staghøj, der er afdelingsleder for Ungeteam og SSP i Skanderborg Kommune.

Inden det første møde mellem Lisa Do i Ungevejen og den unge har mange forældre taget kontakt, fordi de er bekymrede for den mistrivsel de ser i deres barn.

Her kan Lisa Do vurdere, hvordan forløbet skal gribes an. Typisk igangsætter hun de fem samtaler, men hvis hun vurderer, at den unges problemer kræver behandling, henviser hun typisk direkte videre til egen læge.

- Det er hårdt for den unge, hvis de først skal starte med at komme ind til samtaler med mig, og blive tryg ved dem, for så alligevel at gå videre til at skabe en anden relation hos en, der skal udrede dem. Det vil vi helst undgå, fortæller Lisa Do.

Udover de unge selv, kan forældrene også komme ind til fem samtaler for at få støtte i de bekymringer, de har for deres barn.

- Det handler om at tale om deres frustrationer, og snakke med dem om, at det er helt normalt. Formålet er at give noget energi i forhold til den opgave, de skal hjem og løse. For når de unge skal øve sig i at være i deres følelser og acceptere dem, så skal forældrene også i arbejdstøjet for at kunne understøtte det arbejdet – og forstå, hvorfor og hvordan den unge bedst øver sig, siger Lisa Do, og tilføjer:

- Det giver en bedre succesrate, når vi husker forældrene ind.

Oprindeligt er projektet for de 13-25 årige, men Skanderborg har valgt blot at køre det videre for de 13-17 årige, fordi projektet dermed kommer til at høre under Børne- og Ungeforvaltningen.

- Når det er et forebyggende tilbud, så handler det især om at få fat i de yngste. Det har også i høj grad været dem under 18, der har benyttet sig af tilbuddet, fortæller Lisa Do.

Derudover kører projektet fra start med bare én medarbejder, og har dermed ikke længere tilknyttet psykologer eller andre medarbejdere.

- Vi havde jo rigtig mange, der ikke gik videre til forløbet med psykologen, fordi vi havde så gode resultater i den åbne rådgivning. Derfor tænker vi, at vi sagtens kan køre videre med den. Og så har vi skåret åben rådgivning ned til to gange om ugen, så der stadig er stort fokus på, at de unge hurtigt kan komme til deres fem samtaler, fortæller Niels Staghøj.

Målet er på sigt at have to fuldtidsansatte tilknyttet projektet, men det kræver yderligere finansiering.

- Vi afventer stadig fuld finansiering af projektet. Når det sker, vil Lisa få en kollega, og så vil det igen være forsvarligt at køre med gruppeforløb, både for de unge og forældrene. Men det kan vi ikke have lige nu, hvis vi skal sikre Lisas trivsel, siger Niels Staghøj.

Og netop at få finansieret projektet kan være en udfordring, ikke blot for Skanderborg Kommune. Det skyldes, at der over en bred kam er lagt i kakkelovnen til et stramt budgetår:

- Der er mange kommuner, der skal spare penge, og der er lige præcis det forebyggende område et sted, hvor man ikke ser resultatet med det samme, men i stedet er en investering. I evalueringen fra Rambøll blev der lagt vægt på, at kommunerne står med udgifterne, mens det er regionen, der får besparelserne, eksempelvis ved at undgå indlæggelser på psykiatriske afdelinger, fortæller Sofie Rask Eriksen fra Socialstyrelsen.

Hun fremhæver, at projektet er nævnt i den netop vedtagne 10-årsplan for psykiatrien, men hvilken betydning det kan få for kommunerne, vides ikke endnu. Men hun er glad for, at otte ud af ni kommuner har valgt at bevare indsatsen, efter det skal dækkes af deres egen økonomi.

ㅤㅤㅤㅤㅤㅤㅤ

🌅 🎹 Måske vidste du ikke, at din bibliotekschef også er jazzpianist — det vidste vi i hvert fald ikke. Og derfor lyder morgensang i Kulturhuset (hvor bibliotekschef Jens-Ole Winther spiller for) som noget, vi helt sikkert skal prøve i nær fremtid. Måske allerede torsdag den 30. marts?

☕🌱 Vi drikker masser af kaffe. Og så kan vi også godt lide at høre en klog ekspert kloge sig. Allerede tirsdag aften (21/3) kan du høre tre forskere fra Aarhus Universitet fortælle om kaffeplantens biologi, dyrkning og bearbejdning, om bæredygtig kaffe og om klimaforandringernes betydning for fremtidens kaffe. Og faktisk kan du lytte og se med næsten over hele kommunen - læs mere her.