Thomas Cordtz, byrådsmedlem fra Konservative, havde langt fra de rosenrøde briller på til byrådsmødet. Han var mildt sagt skeptisk overfor, om staten ville ende med at kompensere Skanderborg Kommune for dennes udgifter til ukrainske flygtninge (som lovet).

- Jeg ville falde død om af overraskelse, hvis det blev konverteret 1-til-1 – det skulle da vidst være første gang nogensinde i Skanderborgs historie, hvis staten var så nådig, sagde Thomas Cordtz til mødet, hvor yderligere 16,5 millioner blev sat af til de ukrainske flygtninge.

Hvad dén sag drejer sig om, og hvorfor det er et problem, det kan du læse mere om herunder i “Den alvorlige”.

Ved indgangen til året ser 2023 ikke nær så rart ud fra udsigten på borgmesterkontoret, som 2022 gjorde det – før Rusland invaderede Ukraine vel at mærke.

Det stod allerede klart, da vi i begyndelsen af februar udkom med et interview med Frands Fischer, hvor borgmesteren ikke blot nedtonede forventningerne til kommunens økonomiske formåen det kommende års tid, men faktisk allerede varslede besparelser.

Blandt andet understregede Fischer i interviewet sin bekymring for, hvorvidt kommunen også i år får den millionkompensation fra staten, som man i en årrække har fået i erkendelse af, at Skanderborg har en særlig økonomisk udfordring, fordi befolkningen her i kommunen vokser meget hurtigt sammenlignet med de fleste andre kommuner.

Ved byrådsmødet den 1. marts blev endnu en bekymring luftet – og denne gang for endnu en økonomisk kompensation: Får kommunen den penge fra staten til at dække udgifter til de ukrainske flygtninge, som politikerne har regnet med?

🔍 Forstå problemet

Okay, lad os lige tage den fra toppen.

Byrådet godkendte på mødet at bruge på 16,5 mio. kr. til de ukrainske flygtninge, der er i kommunen lige nu, samt yderligere 1,3 mio. kr. til at kunne huse de ukrainske flygtninge, der kommer til kommunen i løbet af 2023.

Der er bare lige ét problem: De 15,1 mio. kr., som kommunen har brugt på de ukrainske flygtninge i 2022, er kommunen endnu ikke blevet kompenseret for, hvilket ellers var aftalt med KL og regeringen.

- I 2022 har vi fået 2,5 mio. Det har dækket udgifterne i 2022 frem til maj, sagde Frands Fischer, da sagen om flygtningeudgifterne skulle behandles på byrådsmødet.

Når den resterende kompensation på 12,6 mio. kr. ikke er kommet, skyldes det, at KL’s og regeringens forhandlinger om den del blev udskudt af folketingsvalgkampen og nu skal genoptages i forbindelse med den økonomiaftale, som KL og regeringen hvert år forhandler på plads i løbet af foråret, og som sætter rammerne for økonomien i alle 98 kommuner.

- Så må vi jo håbe, at man tager fat på det der, sagde Frands Fischer.

🗣 Det blev der sagt: - Jeg ved ikke, om I lagde mærke til det, men...

Egentlig var der ikke så meget at diskutere, da sagen blev behandlet på byrådsmødet. Mest af alt var der bare en kendsgerning om uvished og bekymringer at forholde sig til.

Måske derfor foregik behandlingen også som en borgmestermonolog foran et lyttende byråd efterfulgt af en enkelt ordveksling mellem formand og næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget, altså borgmesteren og Thomas Cordtz (K).

- I husker nok, hvordan den helt store øvelse ved seneste budget var at sørge for, at vores likviditet ikke gik helt fløjten, sagde Thomas Cordtz, da han tog ordet.

- Nu kigger vi så ind i en fremtid med et voldsomt stigende byggeindeks og nogle budgetoverskridelser på mange projekter. Det kan godt gøre mig lidt bekymret, hvorledes det her vil påvirke vores kassebeholdning frem til, at den her angivelige kompensation kommer ind, sagde Thomas Cordtz, hvorefter Frands Fischer opfordrede hele byrådet til at holde linjerne til folketingskollegaer varme.

- Jeg ved ikke, om I lagde mærke til det, men jeg forsøgte sådan med lidt underfundighed at signalere, at jeg nok egentlig tænker, at de penge, som vi har en forventning om, at vi bliver kompenseret for fra statens side, at det skal vi nok holde lidt øje med. Og måske vi også skal hjælpe vores partikollegaer hele vejen rundt med at holde styr på, at det har vi faktisk en forventning om, at vi gør, afsluttede borgmesteren.

Lokalsamfundet skal med, boligforeningerne skal med, virksomhederne skal med.

Det må siges at være noget af en håndfuld aktører, formanden for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) kan udpege, når han taler om affaldsplanen.

En plan for Renosyd, der er affaldsselskabet for Skanderborg og Odder Kommuner, og som selv vedtog planen i midten af januar.

Og selvom “affald” og “vision og strategi” måske ikke er ord, du er så vant til at høre sammen, så er det netop det, affaldsplanen for 2023-2026 skitserer. At der skal genbruges mere, være generelt mindre affald, sorteres mere og endelig, at det skal formidles mere, så borgerne bliver mere involverede.

De fleste at tankerne for affaldsplanen skal ses i lyset af, at der igangsat en national strategi om affaldssortering i ti fraktioner, der betyder at vi alle kommer til at skulle have tre affaldsbeholdere inddelt i rum derhjemme fra foråret 2024.

Ikke alle ved byrådsmødet mente imidlertid, at Renosyd med den her affaldsplan bare skal køre videre i samme spor. For i Claus Blochs øjne er der ikke megen værdi i et så småt, kommunalt ejet affaldsselskab.

- Der er kun én vej for at ruste sig mod den fremtidige konkurrence. Nemlig en fusion af selskaberne med de øvrige kommuner. Glem ikke, vi er til for borgerne, så de får den bedste og den billigste service, sagde Claus Bloch (V), der også sidder med i bestyrelsen for Renosyd.

I alt dette finder du din politiske samtalestarter til måneden: Hvordan vil du helst forberedes på en snarlig fremtid med langt flere sorteringsmuligheder? Kan og skal dit affaldsselskab være med til at få dig til at smide mindre ud – og i så fald hvordan? Og er der egentlig nogen fidus i, at Skanderborg og Odder har sit eget affaldsselskab, frem for at fusionere med eksempelvis de andre østjyske kommuner Favrskov, Aarhus, Syd- og Norddjurs?

Endelig skete det: Martin Frausing Poulsen er blevet optaget i Danmarksdemokraterne.

Optaget? Kan man ikke bare melde sig ind? Nej, øjensynligt ikke. Så meget desto større er lykken måske også for Frausing Poulsen – det kan du læse mere om i vores interview med ham her.

Siden september sidste år har den ellers mangeårige DF’er været løsgænger.

Men allerede under den efterfølgende folketingsvalgkamp spottede SkanderborgLIV ham i færd med at hænge valgplakater op for Danmarksdemokraternes østjyske spidskandidat, og kort efter kunne vi i et interview med ham fortælle, at det var dér, hos Inger Støjberg, han ønskede at genplante sine politiske rødder, der ellers stikker helt ned til Fremskridtspartiet og Dansk Folkepartis fødsel i førnævntes asker i 1995.

Men ca. 5,5 måned skulle der altså gå, før månedens hovedrolle kunne konvertere ønske til medlemskab.

🎯 Sagens kerne

Hvad byrådet ikke sådan helt kunne enes om, men som et flertal dog vedtog, var Smukfests anmodning om at få lov til at lukke de områder i Dyrehaven, som de bruger i forbindelse med opsætning og nedtagning, i yderligere to uger, end de plejer. Én uge mere i hver ende, vel at mærke.

Smukfest-talsmand Søren Eskildsen har, kunne man forstå under byrådsmødet, overfor politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget bl.a. givet udtryk for, at en forlænget periode med arbejdsro i Dyrehaven vil gøre det lettere at skåne skoven under arbejdet.*

Kommunen og Skanderborg Festivalklub indgår 10-årige aftaler om brugen af Dyrehaven til Smukfest, og den nuværende aftale skal revideres én gang i hver byrådsperiode.

Med den vedtagne revidering vil festivalen lukke et område ved Bøgescenen og Teknikbyen én uge mere op til festivalen, mens et område ved Bøgescenen vil blive lukket én uge ekstra efter festivalen. I år betyder det konkret, at festivalen begynder at sætte yderhegn op og lukker områderne ved Teknikbyen og Bøgescenen fra mandag den 5. juni, da festivalen begynder onsdag den 2. august.

Det betyder, at borgere, der gerne vil bruge Dyrehaven før og efter festivalen, vil skulle gå uden om visse, afgrænsede områder i en periode, der vil være to uger længere, end de er vant til.

👍🏻👎🏻 De politiske positioner

Det bød Martin Frausing Poulsen (der dagen efter byrådsmødet blev medlem af Danmarksdemokraterne) imod at give Smukfest en længere arbejdsperiode bag hegn, for han har allerede gået så rigeligt på kompromis for at tilgodese Smukfest, forklarede han under byrådsmødet.

- Jeg siger nej tak til den her pakke, fordi de her justeringer altid kommer til at ske på enten Dyrehavens bekostning eller på bekostning af de borgere, der er i området, sagde Martin Frausing Poulsen, der ikke gav meget for festivalens argument om, at en længere arbejdsperiode beskytter skoven.

- Jeg synes, at nu bliver vi nødt til at sige, at nu må der være nogle voksne, der siger 'hertil og ikke længere', og så køber jeg ikke helt parameteren om, at man kan redde nogle træer, når man er nede i de detaljer, hvor man får en uge mere (i hver ende, red.), sagde han.

Socialdemokratiet var glade for at støtte festivalens ønske, forklarede Jørgen Naut:

- For at få tingene til at virke for det her fantastiske arrangement hvert eneste år, den næststørste festival i Danmark, så beder de om at få lidt mere tid til at sætte den store scene op og selvfølgelig også bruge lidt af den plads, de har i teknikområdet, til at lave den øvelse. Så vi synes, at det er det rigtige, sagde Naut på byrådsmødet.

Venstre, der ifølge byrådsmedlem Morten Møller havde været en tur ude blandt borgerne for at banke lidt på vandrørene, stillede sig på Martin Frausing Poulsens side.

- Det her er noget, der griber ind i folks dagligdag, om man vil det eller ej. Vi er ikke imod en festival i Skanderborg, som grundlæggende er byens, og måske også kommunens, helt store vartegn rundt omkring i det danske kongerige, sagde Morten Møller under byrådsmødet.

Han nævnte, at festivalen har udtrykt bekymring for, at det efterslæb af manglende frivillig arbejdskraft, man har set i øjnene efter coronakrisen, vil betyde, at arbejdet på festivalen vil tage længere tid.

- Jeg ved, at festivalen har et enormt stort netværk, og jeg er nu sikker på, at de nok skal få de mange frivillige borgere, der ønsker at være en del af festivalen til at hjælpe til alligevel under de her praktiske opstillinger og nedtagninger, der er. I Venstre siger vi pænt nej tak til, at festivalen skal have yderligere 14 dage, sagde Morten Møller.

Som Martin Frausing Poulsen gav ej heller Venstre-manden meget for argumenter om skovbeskyttelse:

- Det kan godt være, at man beskytter skoven ved at bruge lidt længere tid, men så kunne det være, der var nogen, der skulle køre lidt mere forsigtigt med deres udstyr, hvis det er det, det handler om, sagde Møller.

🏛 Afgørelsen

Da debatten, som du i øvrigt kan se i i fuld længde på dette link, var slut efter 40 minutter, havde Venstre, Alternativet og Martin Frausing Poulsen stemt imod.

Nye Borgerliges Karina Kirk støttede forslaget, men med forbehold, da hun ønskede sig en evaluering af festivalens behov for den ekstra tid i 2024, hvor billedet kan have ændret sig (det affejede borgmesteren imidlertid med henvisning til de 10-årige aftalers regel om, at evalueringer sker én gang hver byrådsperiode).

Sammen med Nye Borgerlige vedtog Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale Venstre at imødekomme festivalens ønske. Flertalspartierne stillede dog som modkrav til festivalen, at den skal:

• kommunikere tydeligere via skilte, at borgerne har mulighed for at benytte de åbne dele af skoven under opsætning og nedtagning
• invitere til ekstra rundvisninger i de uger, hvor der stilles op til festival

* SkanderborgLIV forsøger at få et interview med Søren Eskildsen om festivalens bevæggrunde.

Det startede med store lastbiler med ekstra modulvogne og et par master og signal, der ‘til tider’ bliver påkørt.

Men siden mast og signal ligger på et kryds mellem Niels Bohrs Vej og Randersvej, ikke langt fra motorvejstilslutningen ved Stilling, har projektet fået lidt mere præg af “når nu vi er i gang”.

Vi må være mange, der har holdt i kø hele vejen fra motorvejsafkørslen og ind til Ladegårdsbakken og irriteret os over den sneglende morgentrafik. Det kunne i hvert fald både Claus Bloch (V) og Torben Wallner (K) berette om at have gennemgået, da byrådet skulle tage stilling til, om projektet omkring krydset ved Randersvej og Niels Bohrs Vej skulle tilføres yderligere 2,7 millioner kroner.

På den måde kan det, der startede med at være et problem med lidt for store lastbiler i et lidt for lille T-kryds, meget vel ende med at få en lettende effekt på hele strækningens kø-kørsel i myldretiden.

Men inden det bliver helt rosenrødt, fik Hørning-boen Torben Wallner lige udpeget en smart planlægning, der meget vel kan ende med at blive et endnu større irritationsmoment, om end i en kortere periode.

- Vi ved, Aarhus Kommune går i gang med en ombygning af Torshøjvej, en del af Giber Ringvej, stort set samtidig som tidsplanen for det her projekt. Det betyder, at vi får indhegnet Hørning/Stilling nordpå og sydpå med byggerier, når folk skal ud på motorvejen. Kunne man måske lige koordinere det med Aarhus, så det ikke tidsmæssigt ligger oveni hinanden? spurgte Torben Wallner på byrådsmødet.

Nu er det givet videre – men om det ender med en trafikal hovedpine for Hørning- og Stilling-beboerne vil nok først vise sig, når projektet har været i udbud inden sommer.

Når Økonomi- og Erhvervsudvalget skal drøfte en ny model for turisme, kan det godt få sådan nogle som os til at spærre øjnene op.

Blandt andet fordi vi allerede i starten af året kunne fortælle, at kommunen har hentet en pæn pose penge hjem til turismeindsatsen fra både VisitAarhus og Business Region Aarhus.

Men for Økonomi- og Erhvervsudvalget forblev det ved drøftelser uden beslutninger. I stedet blev mødet brugt til at præsentere en masse tanker og ønsker, både fra turisme-aktører og fra de forskellige partier i Byrådet.

Nu er det så op til direktionen at forsøge at formulere noget, der kan komme til afstemning ved et af de næstkommende byrådsmøder. Og deraf placeringen ved netop dette punkt. For turismeindsatsen, og de økonomiske midler hertil, spiller en væsentlig rolle i vores kommune.

Derfor er det værd at holde øje med, hvad direktionen får ud af de mange inputs – og hvordan politikerne tager imod det, når det endelig ender på dagsordenen i byrådet.

Adelgade skal laves om, og politikerne starter med bykernegadens sydligste del.

Det er unægtelig en stor forandring, når midtbyens kerne sådan skal have sig en overhaling, som skal gerne være af en sådan karakter, at politikerne hverken gør for mange vrede eller for få glade.

Det er noget, vi alle kommer til at tale om, noget, som vi kommer til at dække systematisk, og noget, som vi i den skanderborgensiske offentlighed skal tage en debat om, så det ikke kun er politikerne, der tager debatten i et mødelokale på Fælleden.

Og her har du lidt at starte den debat med – for på det seneste møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget blev det nemlig vedtaget, at visionen om at ombygge Adelgade til en såkaldt "skanderborgsk gade" med plads til kulturen og naturen, med "afsæt i en læsning af byens historiske udvikling, byens DNA og Adelgades strukturelle betydning som midtbyens strukturelle rygrad", skal bygge på følgende principper:

1️⃣ Adelgade ensrettes fra nord mod syd på strækningen fra Ole Lund Kirkegaards Stræde til Alléen, og kørebanen udrettes til et lige og centreret gadeforløb med en selvstændig cykelsti i nordgående og modsatrettede kørselsretning

2️⃣ Asylgade ensrettes fra vest mod øst, hvorved der skabes bedre muligheder for en stærk og visuel sammenhæng til Byparken og søen.

3️⃣ Der skal fortsat kunne parkeres i Adelgades vestlige side, og pladserne etableres som kombinerede parkerings- og vareindleveringslommer.

4️⃣ Der etableres hævede flader med jævne mellemrum for at reducere hastigheden, øge trygheden og skabe gode muligheder for niveaufri krydsning.

5️⃣ Der etableres ny samlende belægning, som danner ”Byens gulv” i hele gaderummets bredde fra facade til facade, som vil bidrage til en gågadelignede stemning.

6️⃣ Øget begrønning i form af træer og bede skaber inviterende og sanselige byrum, der indbyder til ophold.

7️⃣ På de bredere, gågadelignende fortove indrettes aktivitetszoner.

8️⃣ Principperne for ”Byens gulv” og byrummets begrønning skal også på sigt kunne aflæses i udformningen af tilstødende gader og byrum, herunder Adelgade nord.

Måske undrer du dig over, hvorfor noget ikke er blevet debatteret? Måske undrer du dig over, at byrådet bruger særlig lang tid på at debattere noget, du finder meningsløst? Undrer du dig over en bestemt besparelse, eller har du opdaget en udgift, du mener, er helt ude af proportioner?

📧 Send dit spørgsmål til vores tomandsredaktion, og så gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe dig med at finde et svar.

Du kan stille os dit spørgsmål via formularen på dette link – så lander det hos både Johanne og Christian.

Psst! Når du stiller et spørgsmål via formularen, er du automatisk med i konkurrencen om at modtage en eksklusiv SkanderborgLIV-kop for månedens bedste spørgsmål ☕