Blæsevejret skaber furore i Mossø, og hidsige bølger kulminerer i skumsprøjt, der er et hav værdigt.

Men det store glasparti fra det blå træhus’ stue beskytter mod søens rumlen, og indenfor er den eneste lyd pejsen, der knitrer.

- Ja, den viser da lidt tænder i dag. Det er godt nok, at vandet ikke stod alt for højt inden, siger Peter Gregersen.

Han bor i huset med den skønne udsigt på Alkenvej, og er med i Grundejerforeningen Alken Enge. Her arbejder de blandt andet for at undgå, at deres huse og grunde bliver oversvømmet, når en storm eller langvarig regn får vandstanden i de nærliggende områder til at stige.

En kamp, der langt fra var en kamp, da Peter Gregersen flyttede til huset for 21 år siden. Men i 2015 kom de første problemer med oversvømmelser.

Og i 2020 kan nogen måske huske billeder af Alken Enge, der stod under vand. For Peter Gregersen kostede det et trægulv, 500.000 kroner og at han måtte bo et andet sted i otte måneder, mens huset blev repareret.

- Så vi er ret bekymrede og vil meget gerne undgå, at det sker igen, siger Peter Gregersen.

Derfor har grundejerne været glade for det projekt, der blev iværksat i efteråret 2020.

Her har man ved stemmeværket i Ry Mølle sænket vandstanden om vinteren til den samme som om sommeren.

Et projekt, som Skanderborg Kommunes administration i efteråret valgte at stoppe, og som et snævert flertal i Klima-, Miljø- og Planudvalget valgte ikke at stemme for at forlænge yderligere.

Det skyldes, at forsøget ifølge en rapport fra WSP ikke havde en lige så stor effekt på vandstanden i Mossø som forventet – den reelle effekt var omkring 3-6 cm.

For Claus Leick (SF), der er formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, viser det, at en sænkning af vandstanden ved Ry Mølle ikke er en løsning på problemerne med oversvømmelser fra Mossø.

- Der skal ske noget, og der skal ske noget større, men hvis vi har et forsøg, der ikke ser ud til at give noget, så er det ikke nødvendigvis klogt at fortsætte med det. Men det er ikke udtryk for, at vi ikke tager problemstillingen alvorligt, siger Claus Leick.

Han vil dermed hellere tale større løsninger, der kommer til at give store, mærkbare resultater.

- Vi går videre med plan mod oversvømmelser, bare på et lidt andet niveau. I foråret skal vi til et stort møde omkring Gudenåsystemet, og vi har netop fået hul igennem til Silkeborg Kommune, der har et slusesystem inde i Silkeborg by. Vi vil rigtig gerne lave en aftale med dem om at hælde mere vand ud fra Mossø-området til Ry og få en buffer inde i Silkeborg, så man fik sænket hele vandstanden med måske 15-20 centimeter. Det har vi i hvert fald aftalt at kigge på, fortæller Claus Leick.

Da oversvømmelserne stod på deres højeste i 2020, flød vandet fra Mossø ind over Alkenvej og mødtes på boliggrundene med vand fra oplandet i Illerup Ådal og Alken Enge.

Derfor har grundejerforeningen i Alken Enge selv betalt og organiseret etableringen af et dige langs Illerup Å.

Åen snor sig i det store engområde bag husene på Alkenvej, og det forholdsvist nystampede dige følger trop. I februardagene efter en ret tør periode er der langt fra vandspejlet i åen til toppen af diget, men allerede kort efter det blev etableret stod vandet op ad diget.

Diget ser derfor ud til at lykkedes med at holde vandet, der kommer bagfra husene. Dermed er det nu Mossø, der står tilbage og blinker med røde advarselslamper for Peter Gregersen og de andre boligejere i Alken Enge.

Selvom WSP siger, at forsøget kun betød få centimeters forskel, så mener de i Alken Enge, at vandstanden har været tydeligt lavere om vinteren end den plejede. Derfor så Peter Gregersen helst at forsøget fortsatte, indtil de større planer Claus Leick taler om bliver til virkelighed.

- De skulle have fundet en løsning på hele strækningen før forsøget stoppede. Man kunne fjerne opstemningen ved Ry Mølle for at sikre gennemstrømningen og sænke vandstanden. Men det skal selvfølgelig hænge sammen i hele Gudenåsystemet – det går bare for langsomt for dem, og der er mange forskellige interesser, siger Peter Gregersen.

Men Claus Leick holder fast på, at forsøget med at sænke vandstanden ved Ry Mølle gav for lidt til, at det giver mening at fortsætte.

- Vi bliver nødt til at gøre det her klogt. Det er enormt komplekst, og der er ingen simple løsninger. Derfor kommer vi til at kigge på rigtig mange modeller – for der kommer mere og mere vand, og det kommer mere og mere ustyrligt, understreger Claus Leick.

- Derfor handler det ikke om et lille forsøg ved Ry Mølle. Det gav for lidt i forhold til at være en løsningsmulighed. Vi bliver nødt til at finde meget mere forskelligartede løsninger, og de kommer til både at tage tid og koste penge, siger Claus Leick.

Han spår derfor, at klimatilpasning eller klimasikring, som sikring mod oversvømmelser betegnes som, kommer til at blive en større og større andel af kommunens udgifter i de kommende år.

Hvilket i en tid med stramme budgetter åbner op for svære diskussioner.

- Skal man i yderste konsekvens ekspropriere, enten ved Ry Mølle, eller landbrugsområder til at parkere vand? spørger Claus Leick.

- Og hvor meget skal vi gå ind i at bevare nogle få huse? Skal man bruge mange milliarder på at beskytte husene og en vej, eller er der noget, man må leve med? Jeg har selv haft regnvand nede i min kælder, og der kunne jeg ikke ringe til nogen, der kom og reddede det hele. Det har kommunen ikke forpligtelse til, men vi er interesserede i, at vejen derude kan holdes åbne for brandkøretøj og ambulancer, siger Claus Leick.

Det med at det er ens eget ansvar at sikre sig mod vandet synes Peter Gregersen nu efterhånden er blevet skåret ud i pap – i hvert fald for grundejerne i Alken Enge.

Derfor har de selv organiseret diget, som Skanderborg Kommune så donerede jord til, og han har også etableret pumpebrønde på sin grund til fremtiden.

Har du overvejet om det bare ville være nemmere at flytte herfra?

- Næ. Jeg ved godt, at nogen siger det er vores eget valg at bo her. Men huset har jo ligget her i mange år, og først i de sidste syv års tid er det blevet et problem. Derfor synes jeg også det der med eget ansvar er sådan lidt… Klimaforandringerne er jo et problem for os allesammen, og vores allesammens ansvar, siger Peter Gregersen.

Han rejser sig for at lægge en ekstra kævle på pejsen.

- Det er jo et samfundsproblem. Derfor må det være et problem, der skal løses i fællesskab.

Da Aksel Bang kunne læse i SkanderborgLIV, at Skanderborg Kommune har modtaget en pris for sin pleje af bytræer i Dyrehaven, fik han fornemmelsen af at sidde med to puslespilsbrikker, der ikke passer med hinanden.

- Hvordan kan Skanderborg Kommune få Bytræprisen 2022? Tilsyneladende for deres store indsats sammen med festivalen omkring den bynære skov, Dyrehaven, lyder starten på det spørgsmål, som Aksel Bang stilede til SkanderborgLIV. Og han fortsatte:

- Hvem har indstillet kommunen? Hvad er ordlyden for indstillingen?

Da SkanderborgLIV kontaktede Aksel Bang, der bor ned til Lillesø i Skanderborg, forklarede han, at han blandt andet undrer sig over, at Skanderborg modtager en pris for træpleje i det samme år, som Smukfest med tilladelse fra kommunen fik lov til at fælde 70 store træer i netop Dyrehaven for at skabe plads til en udvidelse af publikumsområdet foran Bøgescenerne.

- Når kommunen giver en tilladelse til at fælde så mange træer, fordi festivalen gerne vil udvide Bøgescenerne og ikke kan gøre det uden at fælde store, gamle træer, så synes jeg, at der er tale om en forskønnelse, siger Aksel Bang.

SkanderborgLIV har på baggrund af Aksel Bangs undren kontaktet Dansk Træplejeforenings bestyrelsesformand, Lars Schultz-Christensen.

Det var ham, som i efteråret overrakte klima-, plan- og miljøudvalgets formand, Claus Leick (SF), Bytræprisen ved en ceremoni i København.

Men før vi springer videre til Lars Schultz-Christensens forklaring, skal vi lige hædre Aksel Bang - blandt alle de spørgsmål, SkanderborgLIV modtager, har hans spørgsmål udmærket sig særligt for at se et potentielt paradoks mellem kommunens praksis og kommunens prismodtagelse.

Vi belønner hver måned et særligt godt spørgsmål med en eksklusiv SkanderborgLIV-kop. Skal du vinde den næste kop? Så skriv til os, hvad der undrer dig som skanderborgenser, ved at bruge dette link.

Lars Schultz-Christensen mener ikke, at fældningen af træerne for festivalens skyld og det at modtage Bytræprisen står i modsætning til hinanden.

- Fældningen er jo en engangsforeteelse. Det var også en del af motivationen, at de har fældet de 70 træer, men at de har gjort det på en forvaltningsmæssig korrekt måde. Så det, at man fælder træer, er ikke til hinder for, at man kan få bytræprisen, siger Lars Schultz-Christensen, formand i Dansk Træplejeforening.

Træforvaltningen vender vi lige tilbage til om lidt. Først skal vi lige gøre spørgsmålene om festivalen færdig. For selv om Aksel Bang sådan set mener, at Smukfest skal have lov at være der, er han ikke sikker på, at det er til skovens bedste, at der afholdes en festival hver sommer - som i øvrigt medfører aktiviteter i skoven året rundt.

Lars Schultz-Christensen, bliver skoven ikke medtaget af, at der afholdes en festival midt i den hvert år? Og hvordan stemmer det overens med, at kommunen får en pris for at være dygtig til at passe på træerne?

- Betyder det noget for en skov, at der er en festival hvert år? Ja, selvfølgelig. Den færdsel vil betyde noget for randbeplantningen, altså de træer, der står nærmest festivalaktiviteten. Nu gætter jeg, men jeg vil tro, at de har en lidt kortere levetid, men det er i øvrigt ikke ualmindeligt i et randområde, siger Lars Schultz-Christensen og fortsætter:

- Nu kender jeg ikke skoven indgående, så jeg er ikke den rette at spørge, men træerne i randområdet ville være meget mere medtagede, hvis der var et voldsomt pres som følge af festivalen.

Så tilbage til forvaltningen af træer, for det er lige præcis den, der er blandt årsagerne til, at Skanderborg Kommune modtog bytræprisen, fortæller Dansk Træplejeforenings formand.

Faktisk er det selve forvaltningen af bytræer, som prisen uddeles for (og ja, Dyrehavens træer regnes for bytræer, selv om menigmand nok ville mene, at de står ude i en skov).

Og her har Skanderborg Kommune altså udmærket sig ved at forvalte træerne godt - særligt i lyset af Smukfest, forklarer Lars Schultz-Christensen.

- Særligt den færdsel, der er i skoven i forbindelse med festivalen, kræver en forvaltning af træerne, som strækker sig ud over den forvaltning, man normalt kan forvente, siger Lars Schultz-Christensen.

- Vi synes virkelig, at Skanderborg Kommunes forvaltning af deres gamle træer har betydet noget. Der er en del af dem, man vil kalde risikotræer, og den har de holdt meget øje med. En gang om året, måske oftere, er de taget ud for at tilse træerne for svamp og potentielle brud på grene, siger han.

Samtidig har kommunen selv opdyrket en metode til at styrke skoven i Dyrehaven, påpeger træplejeformanden.

- Jeg motiverede tildelingen af prisen med, at kommunen genplanter skoven på en alternativ måde, som de selv har fundet på, nemlig ved at flytte unge træer fra skoven ud i bytræskoven, og det er fint lavet. De har også bidraget til forskningen ved at lave nogle forsøg, hvor man trækker i ustabile grene, og der har de involveret Københavns Universitet for at se, om man kan lære noget af det, siger Lars Schultz-Christensen.

SkanderborgLIV-læser Aksel Bang spurgte også til indstillingen til prisen. Han vil gerne vide, både hvem der har indstillet kommunen, og hvordan ordlyden i den indstilling er.

Men Bytræprisen er ikke en af den slags priser, man bliver indstillet til, forklarer bestyrelsesformand Lars Schultz-Christensen.

Og der er heller ikke nogen detaljerede, fastlagte kriterier for at modtage prisen.

Dermed er der ikke tale om en tildelingsproces, hvor man nødvendigvis systematisk forholder sig til et felt af kandidater og vurderer dem på baggrund af præcist definerede kriterier.

Prisuddelingen er snarere et resultat af, at Dansk Træpleje-Forenings bruger sit netværk til at indsamle bud på god træpleje, og derefter træffer bestyrelsen en beslutning.

- Jeg selv er ansat i Københavns Kommune, og jeg spørger mine kollegaer, hvad de ser af gode eksempler rundt omkring i landet, og det kan både være træejere, forvaltninger og enkeltpersoner. Og så er vi så en bestyrelse, der deler prisen ud for god forvaltning. Og det er først og fremmest bestyrelsen, der vælger prismodtageren, siger Lars Schultz-Christensen.