Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Frands Fischer (S) ser for sig, at det kommende budget rummer besparelser igen. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Borgmester frygter at skulle pille ved kerneelementerne

Dem, der troede, at sidste års budget med omfattende besparelser på beskæftigelse, en tidligere SFO-start til børnehavebørnene, reduktion af bibliotekernes økonomi og udskydelse af adskillige cykelstiprojekter med flere år var en enlig svale, kan godt tro om igen.

I hvert fald, hvis man skal tro borgmester Frands Fischer.

Johanne og jeg har gennem de seneste uger interviewet alle de politikere, der har fået den særligt magtfulde post at sidde for bordenden i de fem fagudvalg. Vi har spurgt til deres drømme og visioner for 2023, og vi har efterspurgt konkrete politiske projekter, de glæder sig til at føre ud i livet.

Det er ikke, fordi borgmesteren ikke har noget at glæde sig over. Men da jeg interviewede ham på rådhuset, var det alligevel lidt, som om hans et kig gennem hans kikkert indebar, at man så til gengæld måtte sætte en sort klap for de øvrige udvalgsformænds kikkerter.

For hvordan skal man måle og veje værdien af en drøm eller en vision, hvis man alligevel kigger ind i en fremtid, hvor økonomien ser endnu strammere ud, end den gjorde sidste år?

Det er det, den gør, når man spørger borgmesteren, der allerede nu taler om sparebudget og om besparelser, der 'godt kunne være' større, end du har været vant til.

Én af de ting, der får borgmesteren til - allerede otte måneder, før budgetaftalen plejer at lande - at varsle en stram kommuneøkonomi, er regeringsgrundlaget.

For i det beder Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne alle 98 kommuner om at finde en fælles besparelser på 3 milliarder kroner. Nå ja, og sammen med regionerne skal kommunerne finde yderligere 3 mia. på udgifter til administrationsopgaver.

Det tager Fischer som et forvarsel om, at regeringen til sommer også vil gå restriktivt til den aftale om kommunernes økonomiske rammer, som den skal forhandle med KL.

I den aftale plejer Skanderborg at få en pose penge som kompensation for, at et kraftigt stigende indbyggertal i kommunen medfører stigende kommunale udgifter. Men nu er Frands Fischer ikke så sikker på, at den pose også kommer i år.

Jeg kunne jo godt frygte, at hvis vi ikke får et løft til vores demografi på den måde, som vi har fået indtil videre, så kommer vi jo til at skulle ind at se på nogle af vores serviceområder, altså kvalitetsstandarderne. Og så er vi jo inde at røre ved kerneelementerne.

Frands Fischer (S), borgmester

Som nævnt er det dog ikke, fordi borgmesteren kun ser dårligdomme i horisonten. De positive elementer sniger sig også ind i udsigten, og dem kan du læse meget mere om i dagens hovedhistorie.

Og når nu vi er ved politikken, vil jeg lige minde dig om, at vi den 4. februar havde premiere på et helt nyt nyhedsbrev, der kun handler om lokalpolitik og lander i din indbakke som en ekstraudgivelse ved overgangen fra den ene til den anden måned.

Har du ikke læst det, så vil jeg i al ydmyghed opfordre dig til at skynde dig at gøre det. Vi har nemlig også brug for din hjælp til at finde ud af, hvad det nye politiske nyhedsbrev skal hedde - og ikke mindst, om det er et nyhedsbrev, du kan lide, eller om der er ting, der kunne være bedre.

Du finder det politiske nyhedsbrev lige her (jeg har også lagt det ind til dig i bunden af dette nyhedsbrev, hvis du hellere vil vente til sidst.

Og her er så, hvad vi også har med til dig i dag:

🗳️🌍 Allerede inden hun havde afsluttet sin behandling for brystkræft, meldte Vibs Harkjær Møller sig på stemmesedlen til valget i Tryghedsgruppen. Hun har nemlig svært ved ikke at blande sig, og har et særligt ønske om at øget fokus på at passe bedre på vores planet.

🚔⚖️ I dagens korte nyhedsoverblik fortæller vi om flere enten igangværende eller afsluttede retssager med skanderborgensiske træk. Find dét, og et par nyheder om den musikalske del af vores kommune, i bunden af nyhedsbrevet.

Når du nu befinder dig her i vores nyhedsbrev, er der en god sandsynlighed for, at du allerede er betalende medlem af SkanderborgLIV. Tusind tak for det! Det er din støtte, der er med til at gøre det muligt for os at dække hele kommunen kritisk og nysgerrigt.

Er du endnu ikke medlem? Så er vi mere end klar til at lukke dig indenfor og give dig adgang til alle vores artikler - også dem lige her nedenunder - for bare 39 kr. om måneden. Du kan tegne abonnement ved at klikke her.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Frands Fischer forudser nye besparelser, der 'godt kunne være større end de plejer': - Det er vores daglige drift, jeg frygter mest for

Fra borgmesterkontoret ser 2023 allerede nu en anelse dystert ud- i hvert fald, hvis det er økonomien, man betragter.

Sådan lyder analysen fra Frands Fischer (S), der har sine bange anelser om, at kommunens økonomiske albuerum kommer til at være mere snævert i år, end det var under sidste års budgetforhandlinger, der også havde betragtelige sparekrav som omdrejningspunkt.

Blandt andet ser han takterne i regeringsgrundlaget som forvarsel om, at regeringen til sommer vil forsøge at lande en meget stram økonomiaftale med KL, som er den aftale, der sætter den overordnede ramme for kommunernes budgetforhandlinger.

I regeringsgrundlaget udtrykker regeringen blandt andet et stærkt ønske om, at alle kommunerne samlet finder besparelser for 3 mia. kr. på beskæftigelsesområdet, men også at de 98 kommuner sammen med regionerne finder yderligere 3 mia. kr. i administrationsudgifter.

Særligt den kommunale service frygter Fischer vil blive ramt hårdt.

- Jeg kunne jo godt frygte, at hvis vi ikke får et løft til vores demografi på den måde, som vi har fået indtil videre, så kommer vi jo til at skulle ind at se på nogle af vores serviceområder, altså kvalitetsstandarderne. Og så er vi jo inde at røre ved kerneelementerne. Det, håber jeg ikke, kommer til at ske, men jeg synes, at det giver et billede af en presset økonomiaftale og et besparelsesbudget, når vi skal spare så mange milliarder på landsplan i kommunerne, siger Frands Fischer.

Til gengæld glæder borgmesteren sig til arbejdet med at forvandle Adelgade Syd til et miljø med færre biler, ligesom han håber, at 2023 vil blive året, hvor flere af de velfærdsinstitutioner, der har været nødvendige at sætte penge af til for at håndtere et stigende indbyggertal, vil blive realiseret.

Takterne i regeringsgrundlaget og økonomiens tilstand får allerede nu borgmester Frands Fischer (S) til at stille skanderborgenserne et sparebudget i udsigt. Mest af alt frygter han at få færre penge at drive kommunal service for, og at byrådet må ind at 'røre ved kerneelementerne'. På den lyse side glæder han sig til en forvandling af Adelgade og synet af nybyggede institutioner.

Da borgmester Frands Fischer (S) og resten af byrådet for lige omkring et år siden efterspurgte borgernes forslag kommunens budget for 2023 og fire år frem, anede han ikke, at Rusland kort tid senere ville invadere Ukraine.

Uvidende om den nært forestående invasion vidste han heller ikke, at verdensøkonomien ville blive vredet af led med konsekvenser helt ind i kommunens budgetter til følge.

Jeg tror, at 2023 bliver et år, hvor vi igen kommer til at kigge på besparelser, der godt kunne være en lille smule større, end de plejer.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Så af de 48 borgerforslag til en værdi på mere end 100 mio. kr. fik blot 10 af dem en plads i budgettet.

Klog af de seneste 12 måneder er Frands Fischer denne gang temmelig overbevist om, at 2023 bliver et vanskeligt år rent økonomisk.

Særligt når han tænker på den aftale om kommunernes økonomi, som regeringen og KL skal forhandle på plads med en tidshorisont engang til sommer, forestiller han sig, at han og byrådet i Skanderborg vil få mindre at drive kommune for.

Nyt nyhedsbrev om politik fra SkanderborgLIV

SkanderborgLIVs læsere ved, at lokalpolitik er vigtigt. Men skal vi se hinanden i øjnene og være helt ærlige, er det nok de færreste af vores læsere, der orker (eller har tiden til) at følge indgående med i de politiske dagsordener og tørre sagsfremstillinger på kommunens hjemmeside.

Måske er du én af dem, der ikke lige orker. Og det er helt ok. Vi siger det ikke til nogen. Til gengæld vil vi gerne hjælpe - for vi orker godt at gøre det for dig.

Derfor har vi besluttet én gang om måneden at give vores abonnenter en hurtig, præcis og skarpt journalistisk prioriteret tour de force gennem de konflikter, diskussioner og aftaler, der finder sted i den utvetydigt mest magtfulde forsamling i kommunen: Byrådet.

Klik lige her, hvis du vil læse den første udgave af vores nye nyhedsbrev om alle de vigtigste perspektiver i den politiske debat, der former dit lokalsamfund på godt og ondt.

- Jeg kunne godt frygte, at nogle af de linjer, der tegner sig i økonomien, kommer til at sætte sig på en økonomiaftale, der bliver noget strammere end det, vi har været vant til, siger Frands Fischer.

- Det betyder jo, at vi kommer til at lægge et svært budget, når vi kommer dertil, og jeg tror, at 2023 bliver et år, hvor vi igen kommer til at kigge på besparelser, der godt kunne være en lille smule større, end de plejer. Set i den kontekst tror jeg, at 2023 bliver et svært år.

Han nævner, at den nye SVM-regering har "en tilgang", der lægger "rigtig mange besparelser" ud til kommunerne.

Det kommer jo til at være begrænsende for alt det, vi gerne vil.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Og når man kigger regeringsgrundlaget igennem er der da også lagt op til, at kommunerne og regionerne under ét skal finde i alt seks milliarder kroner.

Regeringen ønsker at sløjfe jobcentrene, som vi kender dem i dag, og skriver en samlet besparelse på tre mia. kr. på den post. Samtidig ønsker regeringen, at kommunerne og regionerne sammen skal finansiere et løft af de offentligt ansattes løn ved at finde besparelser på administrationen - også på tre mia. kr.

- Det betyder, at vi skal lægge et budget for 2024, som bliver et besparelsesbudget. Og det kommer jo til at være begrænsende for alt det, vi gerne vil.

Det seneste budget, som byrådspartierne undtagen Nye Borgerlige indgik forlig om i efteråret, og som dækker de kommunale budgetter fra 2023 frem til og med 2026, rummede også betragtelige besparelser.

Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Gennem hele perioden skal der spares adskillige millioner, først 15,5 mio. kr. i 2023, som løbende stiger og ender på 57,1 mio. kr. i 2026.

På beskæftigelsesområdet valgte byrådet at spare i alt 12,3 mio. kr., og det område altså nu igen for skud, hvis regeringen får sin vilje.

- Det bekymrer mig jo, at vi sparede på beskæftigelsesområdet, for nu har regeringen så toppet op med de ting, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Jeg er sådan set enig i, at der har været nogle ting, vi godt kunne gøre bedre i vores beskæftigelsesindsats, og derfor har vi lagt nogle besparelsespotentialer ind. Men jeg kan da godt frygte, hvad vi så har tilbage (hvis der spares på området igen, red.), siger Frands Fischer.

Frygter at skulle røre ved 'kerne-elementerne'

De seneste mange år har særligt én større tendens sat sine aftryk på de politiske beslutninger i Skanderborg:

Den massive befolkningstilvækst.

Mens der i 2010 var godt 57.000 indbyggere, kunne der i 2022 tælles godt 64.000 hoveder i kommunens fem postnumre.

Holder Danmarks Statistiks prognose vand, skal der i 2035 tælles til 74.767, hvis man vil have alle skanderborgensere med. Det har placeret byrådet midt i en demografisk klemme, hvor flere daginstitutioner og plejecentre pludselig var en meget presserende opgave, der ikke kunne ses bort fra.

I både 2021 og 2022 blev der sat store beløb af til at bygge nye bygninger, der kan rumme det stigende antal børn og ældre, og borgmesteren mener, at kommunen lige nu er et godt sted, hvor de vigtigste investeringer er gjort.

Derfor er det for Frands Fischer ikke en bekymring, om der bliver eller ikke bliver penge til nye anlægsprojekter på velfærdsområderne.

- Det gode ved vores situation er, at mange af de institutioner, der er på tegnebrættet i forhold til vores kapacitet, er nogle, vi kommer til at betale med penge, vi har i kassen. Det er noget, der har været sparet op til, så de penge er der, siger han.

Til gengæld er det en bekymring for borgmesteren, om kommunen i 2024 kan levere den samme velfærdsservice, som den kan i 2023.

Jeg kunne jo godt frygte, at hvis vi ikke får et løft til vores demografi på den måde, som vi har fået indtil videre, så kommer vi jo til at skulle ind at se på nogle af vores serviceområder.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

De seneste år har Skanderborg nemlig, som led i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, modtaget et ekstrabeløb til at kunne levere velfærd i en tid, hvor der bliver flere at levere velfærd til.

Den seneste økonomiaftale gav kommunen en statslig kompensation på 12,5 mio. kr. ekstra til at finansiere udgifterne til det stigende antal børn og ældre i 2023.

De penge er Frands Fischer ikke så sikker på, at Skanderborg også får i 2024.

- Jeg kunne jo godt frygte, at hvis vi ikke får et løft til vores demografi på den måde, som vi har fået indtil videre, så kommer vi jo til at skulle ind at se på nogle af vores serviceområder, altså kvalitetsstandarderne. Og så er vi jo inde at røre ved kerneelementerne. Det, håber jeg ikke, kommer til at ske, men jeg synes, at det giver et billede af en presset økonomiaftale og et besparelsesbudget, når vi skal spare så mange milliarder på landsplan i kommunerne, siger Frands Fischer.

Jeg håber, at regeringen vil tænke, at der er en god forklaring på, at man har overskredet servicerammen.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Embedsfolkene på Fælleden har imidlertid lagt det ind som præmis i sine beregninger, at kommunen modtager 10 mio. kr. i statslig kompensation for den demografiske udvikling i 2024.

- Men hvis vi ikke får de 10 mio. kr., så har vi en udfordring, siger borgmesteren.

Og den udfordring er såre simpel. Med budgetaftalen i efteråret lykkedes det byrådspolitikerne at overholde en målsætning om at have et gennemsnitligt overskud på den kommunale drift, altså f.eks. driften af vuggestuer, børnehaver, skoler og plejecentre, på 160 mio. kr. om året.

Frands Fischer (S), borgmester i Skanderborg Kommune. Fotograferet på Fælleden. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Men, kan man læse i budgetaftalen, "en forudsætning" for det gennemsnitlige overskud "er dog, at økonomiaftalerne mellem KL og regeringen også fremover indeholder en statslig kompensation for den demografiske udvikling".

- Så det er vores daglige drift, jeg frygter mest for - altså vores serviceramme. Jeg er lidt bekymret for, hvordan økonomiaftalen vil styre vores drift, ikke mindst fordi vi ikke er blevet pris- og lønfremskrevet for den sidste del af inflationen. Og det betyder, at der er rigtig mange kommuner, der lige nu slås med at holde sig under servicerammen. Ikke, fordi de har løftet servicen - den er bare blevet dyrere, siger Frands Fischer.

- Så spørgsmålet er jo, hvordan vi bliver sanktioneret for at løbe over servicerammen. Jeg håber, at regeringen vil tænke, at der er en god forklaring på, at man har overskredet servicerammen.

Adelgade Syds fremtid kan være hele midtbyens fremtid

Midt i de dystre forudsigelser om økonomi skimter borgmester Frands Fischer også lyspunkter i 2023.

Blandt andet fremhæver han planerne for Skanderborg Midtby.

Den der klassiske måde at arbejde på bliver meget nemt bureaukratisk og langtrukken.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

I januar kunne kommunen offentliggøre de første tegninger og tanker fra et arkitektfirma, som skal danne en slags principielt grundlag for, hvordan planerne om at forvandle Adelgade Syd skal tage form.

- Jeg ser vildt meget frem til, hvad det kan blive til. Lige nu er vi meget der, hvor vi kigger på et drømmescenarie. Men vi skal også turde drømme for at kunne skabe noget, der kan komme så tæt på drømmen som muligt, siger Frands Fischer.

Planerne for Adelgade Syd handler ikke blot om en mindre del af en enkelt gade. For byrådet har besluttet, at forandringerne på den sydlige del af gaden skal fungere som afsæt for en gennemgribende forandring af hele Adelgade - ja, måske sågar for hele midtbyen.

- Det design, vi vælger for den sydlige del af gaden, skal kunne bredes ud. Både set i gadens længderetning, men måske også i forhold til midtbyen som helhed. Så det bliver et supervigtigt arbejde med Adelgade Syd i de kommende måneder, hvor vi skal have skabt det helt rigtige design for Skanderborg midtby, siger Frands Fischer.

En del af logikken i at bruge Adelgade Syd som skabelon for en større udvikling af midtbyen er ifølge Frands Fischer, at kommunen og byrådet ikke skal starte forfra, hver gang et mindre område skal forandres.

- Det er jo også en måde at arbejde på, hvor vi ikke skal lave screeninger, analyser og undersøgelser og så skabe en helhedsplan hver gang. Den der klassiske måde at arbejde på bliver meget nemt bureaukratisk og langtrukken. Her kan vi måske faktisk skabe noget forandring, der kan brede sig, uden vi skal have den der lange proces med en stor masterplan. Det vil betyde, at vi kan komme lidt hurtigere ud over stepperne.

Velfærdsinstitutioner skal realiseres

Mens Frands Fischer som nævnt tidligere bekymrer sig for, om kommunen endnu engang bliver kompenseret for de ekstra udgifter til en voksende befolkning, ja, så har borgmesteren også en forventningens glæde til, at 2023 bliver året, hvor kommunen for alvor får smidt en lasso om befolkningstilvæksten.

Man vil kunne begynde at se resultaterne af det hårde arbejde, der har været lagt, og det store fokus, der har været.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Måske ikke med det resultat, at kommunen kommer helt op at holde trit - men at den i hvert fald får halet ind på indbyggertallet, hvad angår velfærdsinstitutionernes evne til at rumme de mange mennesker.

- I år vil man kunne begynde at se, at vi kommer ud over stepperne med vores arbejde med at tilpasse vores kapacitet på velfærdsområderne, ved at skabe flere børnehaver, flere vuggestuepladser og flere skoleprojekter, siger borgmester Frands Fischer.

Han nævner blandt andet, at byggeriet af et nyt plejehjem i Galten netop er sendt i udbud. Kommunen har modtaget tilbud fra entreprenører på en ny børnehave i Gl. Rye, der dog ikke bliver færdig i 2023. Og om kort tid bliver byggeriet af Horsegården, en ny børnehave i Galten, sendt i udbud. Og så håber borgmesteren, at byggeriet af Dagmargården, et plejehjem i Skanderborg, som er gået i gang, "måske bliver helt færdigt og indflytningsklar" i 2023.

At de projekter nu snart ikke blot eksisterer på papir, men er rammet ind af skelpæle på en byggegrund, illustrerer for borgmesteren, at kommunen er på vej ud af en længere periode med snak og ind i en periode, hvor der rent faktisk sker noget.

- Man vil kunne begynde at se resultaterne af det hårde arbejde, der har været lagt, og det store fokus, der har været på at tilvejebringe den velfærdskapacitet, vi skal bruge, siger Frands Fischer.

- Det er rigtig mange af de ting, man i løbet af den seneste to, tre, måske flere, år har talt om, at man skulle i gang med for at kunne følge med demografien. Men nu er vi tættere på at få løst de her udfordringer og få tilpasset kapaciteten. Og det, tror jeg, vil blive tydeligere og tydeligere i løbet af 2023, fordi man også kommer til at gå i jorden med flere af projekterne, siger han.

For tre år siden flyttede Vibs Harkjær Møller til Fruering. Nu håber hun på at blive en lokal stemme i  Tryghedsgruppens repræsentantskab. Foto: Johanne Jedig Wejse

Stillede op midt i kræftforløb: - Jeg har fået et større behov for at passe på vores planet

For Vibs Harkjær Møller er det vigtigt, at andre får den tryghed at mærke, som hun selv har mærket gennem sit kræftforløb. 

Hun fik diagnosticeret brystkræft i april 2022, og afsluttede først stråle- og kemobehandling i december. 

Midt i det hele valgte hun at stille op til Tryghedsgruppens repræsentantskab. 
 
Her er hun på valg frem til 10. februar, og kan vælges at de mere end 300.000 midtjyske forsikringskunder i Tryg og Alka.
 
Vibs Harkjær Møller håber på at blive en af de 70 repræsentanter med indflydelse på, hvad Tryghedsgruppen og Trygfonden skal arbejde for fremadrettet. 
 
I så fald synes hun Tryghedsgruppen skal have et større fokus på miljøet, og blandt andet sørge for, at de støttede projekter ikke har et negativt klimaaftryk.
 
Men også frivilligheden er vigtig:
 
- Selvom der er et stærkt frivillighedsdna, så er der ikke nødvendigvis ret mange penge at gøre gavn med. Og hvis man støtter det, der lever, så ender det med at smitte af, siger Vibs Harkjær Møller.

Vibs Harkjær Møller fra Fruering stiller op til Tryghedsgruppens repræsentantskab, som hun synes skal arbejde mere for miljøet og støtte op om frivillighed.

2022 endte med at se markant anderledes ud for Vibs Harkjær Møller, end hun havde regnet med.

For i april 2022 blev hun diagnosticeret med brystkræft, fordi hun havde en stor knude i brystet.

- Det har været hårdt, men selvom der har været utryghed i enkelte situationer, har jeg generelt følt mig tryg i den behandling, jeg fik. Den tryghed vil jeg gerne, at andre skal mærke, fortæller Vibs Harkjær Møller om kræftforløbet.

Alligevel – eller måske til dels derfor – valgte hun i oktober, med to måneder tilbage af den slidsomme stråle- og kemobehandling, at stille op til Tryghedsgruppens repræsentantskab, som  frem til den 10. februar afholder valg i Region Midtjylland.

Bliver hun valgt ind, bliver hun en af 70 repræsentanter, der er med til at fordele overskuddet fra blandt andet forsikringsselskabet Tryg.

- Da jeg først begyndte at lære om det, var jeg ikke i tvivl: Det skal jeg være en del af. For jeg har lidt svært ved ikke at blande mig, fortæller Vibs Harkjær Møller.

Hvad er Tryghedsgruppens repræsentantskab?

Tryghedsgruppen er den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg og står bag Trygfonden.

I Tryghedsgruppen bliver de 1,4 millioner kunder hos Tryg, Alka og Trygs samarbejdspartnere betegnet som medlemmer med indflydelse på, hvad Tryghedsgruppen og Trygfonden skal arbejde for fremadrettet.

Den indflydelse får de især gennem de 70 medlemmer af Tryghedsgruppens repræsentantskab. Disse bliver valgt fra regionerne, og der afholdes valg i én af de fem regioner hvert år, hvormed repræsentanterne vælges for en femårig periode.

I år er valget i Region Midtjylland, hvor flere end 300.000 borgere kan stemme om, hvem der skal sidde i Tryghedsgruppens repræsentantskab. Der er 51 kandidater, der er stillet op – og der skal vælges 16.

Er du forsikringskunde i Tryg eller Alka? Så kan du stemme frem til 10. februar her.

Tryghedsgruppen

Nu er det lidt mere end en måned siden hun fik den sidste stråle- og kemobehandling, efter hun blev opereret kræftfri kort tid efter lægerne fandt den store knude.

Fremtiden ser dermed lys ud – samtidig med at kræftforløbet fik hende til at stoppe op og overveje, hvordan hun brugte sin tid.

- Når vi ikke ved, hvor lang tid vi er her, vil vi gerne bruge vores tid på noget vigtigt. Jeg synes også jeg har valgt rigtigt, og sad ikke med følelsen af, at jeg skulle have brugt min tid på noget andet – heldigvis ikke. Men jeg har helt sikkert fået et endnu større fokus på behovet for at passe på vores planet, fortæller hun.

Støtte til frivillige med kampvilje

Et fokus, hun også gerne vil tage med ind, hvis hun skulle blive valgt til Tryghedsgruppens repræsentantskab og være med til at træffe beslutninger om, hvad Tryghedsgruppens årlige overskud skal bruges til.

- Igennem mit kræftforløb har jeg fået indsigt i, at når man bliver fjernet fra sit skrivebord, så får ens krop det en hel del bedre, fortæller Vibs Harkjær Møller. Foto: Johanne Jedig Wejse

- Jeg synes godt Tryghedsgruppen kunne arbejde mere for miljøet. De producerer jo f.eks. en del ting, såsom livredderstationer og redningskranse. Tænker de over miljøaftrykket? Det handler jo dybest set om tryghed, og det er et vigtigt udgangspunkt: At de mange tryghedsskabende projekter i hvert fald ikke har et negativt klimaaftryk, siger Vibs Harkjær Møller.

Alligevel tænker hun ikke, at midlerne fra Tryghedsgruppen skal gå direkte til grøn omstilling. I stedet mener hun, at det skal blive et fokuspunkt, der trækkes frem når repræsentantskaber skal vælge mellem de forskellige projekter.

Her ønsker hun at se en ligelig fordeling mellem Trygfondens tre mål: Børn & unge, voksne og ældre. Meget gerne gennemsyret af frivillighed.

Om Vibs Harkjær Møller

41 år gammel, født i 1981 i Thy, hvor hun også er vokset op.

Uddannet DesignTeknolog ved VIA Design i Herning , og har siden læst flere akademifag i ledelse og oplevelsesøkonomi på Erhvervsakademi Dania og Copenhagen Business Academy.

Tidligere designer hos Bestseller og Dansk Supermarked, og har egen designvirksomhed ved navn Vibs Mø.

Bor i Fruering med sin kæreste og tre døtre i alderen 2-15 år.

- Vi skal værne om frivillighedskulturen herhjemme. Det har jeg selv mærket styrken af her i Fruering, hvor jeg har siddet med i et projekt under borgerforeningen om en friluftsplads i byen. Derfor har jeg også set den anden side af sagen end de fleste i repræsentantskabet – og jeg kan sige, at de frivillige har kampvilje, men mangler penge, siger Vibs Harkjær Møller.

Hun flyttede sammen med kæreste og børn til Fruering for tre år siden fra Aarhus, da landsbylivet tiltalte dem. Det mærker hun blandt andet i det store engagement i den lokale fodboldklub og fællesskabet i borgerforeningen.

Derfor ønsker Vibs Harkjær Møller, at Tryghedsgruppen i høj grad prioriterer frivillige projekter. Hun mener, at lønnede projekter kun skal opnå støtte, hvis deres resultat vil skabe tryghed for ‘rigtig, rigtig mange mennesker’.

- Ellers er det vigtigere med frivillighed. For selvom der er et stærkt frivillighedsdna, så er der ikke nødvendigvis ret mange penge at gøre gavn med. Og hvis man støtter det, der lever, så ender det med at smitte af, smiler Vibs Harkjær Møller.

I 2022 læste Vibs Harkjær Møller et diplomfag i bæredygtige forretningsmodeller, og hun ser meget af det, hun lærte om, i Tryghedsgruppen. Foto: Johanne Jedig Wejse

- Vigtigt med alle mulige erfaringer

Derfor tror hun også, at hendes profil vil gøre godt i Tryghedsgruppens repræsentantskab.

- Jeg har en kreativ baggrund, der gør at jeg måske tænker andre konstellationer end mange af de nuværende medlemmer. Jeg synes det er vigtigt, at repræsentantskabet afspejler medlemmerne i Tryg. For lige nu sidder der mange politikere og mange sundhedsfaglige, men sådan ser forsikringskunderne i Tryg jo ikke ud. Derfor er det vigtigt med alle mulige erfaringer, siger Vibs Harkjær Møller.

Sidst der var valgt i Region Midtjylland lå stemmeprocenten på 11, så der er godt plads til at vise den gode historie frem,

Vibs Harkjær Møller, designer og kandidat til Tryghedsgruppens repræsentantskab

Hendes baggrund viser da også, at fokus på den grønne omstilling ikke er nyt for hende. I mange år har hun ved siden af sit faste arbejde haft en selvstændig designvirksomhed, som hun oprettede, fordi hun ikke kunne finde et job, der arbejdede fokuseret med bæredygtigt design.

- Jeg var blevet træt af forbrugsfesten, men blev enig med mig selv om, at jeg måtte blive i brancen, hvis jeg ville ændre noget. Vi bruger alt for mange ting, og her er tøj højt på listen med et alt for højt klimaaftryk. Så jeg har arbejdet med med at designe bæredygtigt, og generelt være ordentlig – det fylder jo i flere aspekter, også produktionsforholdene, siger Vibs Harkjær Møller.

Med kompostérbare karklude af eget design i hånden har Vibs Harkjær Møller ført valgkamp for at komme ind i Tryghedsgruppens repræsentantskab. Foto: Johanne Jedig Wejse

Eksempelvis har hun designet kompostérbare karklude, som hun har brugt til at dele ud ved valgarrangementer for Tryghedsgruppens repræsentantskab.

En bæredygtig “gimmick” i håbet om at blive en af de 16 medlemmer af repræsentantskabet for hvad hun kalder ‘en moderne virksomhed, der både har en forretnings- og samfundsmæssig bundlinje’.

- Det er jo et meget medlemsinddragende og demokratisk foretagende, men det kræver, at medlemmerne ved det – og det har Tryghedsgruppen ikke været gode nok til at få dem til. Sidst der var valgt i Region Midtjylland lå stemmeprocenten på 11, så der er godt plads til at vise den gode historie frem, siger Vibs Harkjær Møller.

Foto og grafik: Christian Bæk Lindtoft.

Forsinket med flextur, ulovlig kommunal praksis og flagdebat med betændt historik: Her er din genvej til de varmeste emner i byrådet

Januar er smækket i, og februar er med fartruende fart på vej mod marts. Før vi alle når så langt, stiller vi skarpt på magten, meningerne og de politiske debatter, som de så ud i årets første måned.

Med andre ord: Velkommen til den allerførste udgave af SkanderborgLIVs spritnye nyhedsbrev om den lokalpolitik, der former din hverdag på godt og ondt.

Sidder du og læser det her i din mail-indbakke, vil du vide, at vi endnu ikke har noget navn til vores nye format - læser du det ad andre veje, ja, så ved du det også nu.

Vi har selv en række navne i tankerne, men vi vil frygteligt gerne have din hjælp. Derfor vil vi meget gerne have dig til at give en stemme til det, du mener, er det bedste bud - lige herunder 👇🏻

Månedens politiske citat: Flextur = fleksibel mødetid

Claus Leick (SF) står for månedens citat i januar. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Det er ikke længe siden, vi på SkanderborgLIV beskrev, hvordan en række borgere, blandt andre Pernille Munch Søndergaard fra Glarbo, er dybt frustrerede over flextrafik, der gennem efterhånden mange år har modtaget politiske lovprisninger som det, der skulle frelse især landsbyboere for konsekvenserne af den udsultede kollektive trafik.

Ikke mindst Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, har de senere år måtte gå den kommunikative balancegang, man som politiker må gå, når man på den ene side ikke kan levere det, som borgere, der er meget afhængige af velfungerende kollektiv trafik ønsker sig, men på den anden side så må arbejde for at fremme den løsning, der nu engang er tilgængelig, men som til gengæld lader en del tilbage at ønske.

Derfor kårer vi i januar Claus Leick som afsender på månedens politiske citat, for han steg nemlig selv ombord på en flextur, da han skulle til byrådsmøde, hvor et af punkterne var netop flextrafik - og så kom udvalgsformanden for sent efter at have brugt en time på at komme fra Ry til Skanderborg.

Så da punktet om flextrafik skulle behandles i byrådssalen, indledte Leick sin taletid med følgende dugfriske anekdote:

- Jeg tænkte, hvad ville være mere naturligt, end at jeg tog en flextur ind til byrådsmødet? Jeg bestilte så en bil klokken 16.15 på min adresse i Ry, og den kom så (til rådhuset, red.), som I kunne se, lidt senere end klokken 17. Og det illustrerer meget godt, hvad flextur det handler om, sagde Leick, der videre fortalte:

- Det er billigt, men det er jo ikke en taxa, hvor man sidder alene. En af grundene til, at den kom for sent, var, at der var en ældre dame, der havde tabt sine briller på gulvet, og som skulle op til Netto og handle. Og det er jo en del af det, det der med, at man fylder bilen op, og så må man jo forsøge at smile og tænke, at okay, jeg kommer ikke med til den sang i dag. Det er så en del af det. Det er en god service. Vi har valgt her i Skanderborg Kommune at give et tilskud, så det kun koster 4 kr. pr. kilometer, så jeg kom herind for en 50’er ude fra Ry, og det var sådan set fint nok, selv om det så tog næsten en time.

Den politiske substans og kontekst var, at byrådet i samarbejde med Landsbyfællesskabet i den kommende tid vil udpege 21 nye knudepunkter for flextrafik, der sammen med en harmonisering af taksterne i alle Region Midts kommuner skal gøre flextrafikken mere overskuelig.

Det kan du læse mere om her.

Den alvorlige: - Vi har en ulovlig praksis i dag, som er helt ad pommern til

Ole Drøgemüller meldte sig for et halvt år siden ud af Socialdemokratiet. Forud for budgetforhandlingerne meldte han ud, at han ville træde ud af partiet, hvis ikke det lykkedes at finde penge til en svømmehal i Galten - og det gjorde det ikke. Foto: Kommune TV.

Den sag, der i denne måned, fik os til at rynke det journalistiske øjenbryn mest, er en om noget så teknisk som standarden for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud.

Hvis sprogbrugen i sidste del af ovenstående sætning giver dig lyst til at læse en Totte-bog, så spænd lige hjelmen, inden du læser det her uddrag fra dagsordenen til byrådsmødet i januar:

"I gennemgangen af gældende standarder på dagtilbudsområdet er Fagsekretariatet Børn og Unge blevet opmærksom på, at der, for at bringe grundlaget for den kommunale bevillingspraksis i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser, er behov for en standard for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud med kriterier og fastlagte dokumentationskrav".

Hvis din Djøf-detektor også bimler og bamler lige nu, så lad os lige oversætte:

Kommunen overholder ikke dagtilbudsloven. Spørg bare løsgænger Ole Drøgemüller, der sagde sådan her under byrådsmødet:

- Vi har en ulovlig praksis i dag, der er helt ad pommern til.

Det udsagn stod uimodsagt i byrådssalen, så der er umiddelbart ingen grund til at tænke, at oversættelsen er strammet.

Den slags får selvfølgelig os til at spærre øjnene op - indtil videre blot med den journalistiske undren, enhver historie starter med.

For byrådsmødet afslørede ikke, om det har haft og/eller har nogen konsekvenser, at kommunen har praktiseret tildeling af fripladstilskud i uoverensstemmelse med loven.

Det kom heller ikke frem, hvor længe kommunen ikke har overholdt dagtilbudsloven.

Det eneste, vi positivt ved, er, at kommunen ikke har en standard, hvor den ifølge loven burde have en, samt at den standard er på vej - men vi undersøger selvfølgelig, hvad der er op og ned i sagen.

Og vi hører meget gerne fra dig, hvis dit barn er blevet tildelt socialpædagogisk fripladstilskud, eller hvis du har forsøgt at få et fripladstilskud, og har noget at fortælle os om denne sag.

Skriv til chbli@skanderborgliv.dk.

Under byrådets behandling af sagen handlede debatten om, hvem der skal vurdere, hvorvidt et barn skal have tildelt fripladstilskud.

Mens Ole Drøgemüller kritiserede flertallet for ikke at turde at "overlade det faglige skøn til folkene ude i marken", altså pædagoger og lærere, argumenterede blandt andre Anne Heeager, Radikale Venstre, for, at en centralisering af tildelingsopgaven vil sikre en mere ens tildelingspraksis og minimere vilkårligheden i beslutningerne om, hvem der skal og ikke skal have friplads.

Den kuriøse: Hvem skal vi flage for?

Arkivfoto: Mads Dalegaard

På januars byrådsmøde ville Sebastian Støckler (V) egentlig stille forslag om at markere kommunens symbolske støtte til Ukraine ved at flage med det blå-gule ukrainske flag ved rådhuset alle årets dage.

- Hvis det kun var op til mig, skulle vi flage med flaget, lige indtil den sidste russiske soldat var ude af Ukraine, sagde Sebastian Støckler i byrådssalen og henviste til rådhusene i Aarhus og København som inspirationskilde.

Men sådan skulle det ikke gå.

- Jeg har dog erfaret - efter en snak med nogen her i byrådet - at det formentlig ikke var muligt at få mit oprindelige forslag igennem, da der formentlig ikke vil være flertal for det. Kort fortalt har jeg ændret mit forslag til, at vi kun flager den 24. februar, indtil Ukraine atter er frit, sagde Støckler, mens der fra flere hjørner af byrådssalen lød lavmælt, indforstået klukken.

En klukken, der senere blev til egentlige grin, mens flere andre byrådsmedlemmer havde ordet.

- Sebastian Støckler, nu har jeg en vis erfaring i debatter om flag, begyndte Thomas Cordtz (K) sin taletid med henvisning til hans kamp for at sikre Dannebrog permanent ophold i byrådssalen i 2019, mens en forsigtig genkendelsens latter (med respekt for byrådsarbejdets etikette) bredte sig blandt de byrådsmedlemmer, der også sad med fra 2018 til 2021.

- Jeg ved, at sådan noget her kan stikke af, hvis man ikke passer på, og det, tror jeg, at vi skal passe på i dag. Vi synes, det er et sympatisk ændringsforslag, som vi rigtig gerne vil bakke op om. Når det så er sagt, så tror jeg, at det er rigtig klogt, at vi overlader diskussionen om de her principper for flagning til Økonomi- og Erhvervsudvalget, for ellers kan vi komme til at sidde her meget, meget længe i aften, sagde Thomas Cordtz.

Og så skruer vi lige tiden tilbage ganske kortvarigt, for i 2019 satte Martin Frausing Poulsen også en sag om flagning på dagsordenen, og for at forstå de indforståede referencer, skal vi tilbage til behandlingen af den sag.

Faktisk bragte den sindene så meget i kog, at DF, som Frausing dengang var medlem af, måtte pille sagen af dagsordenen i september 2019, før den overhovedet blev debatteret i salen. Først i december samme år vendte den tilbage - som et revideret forslag, ganske som Støcklers.

Og sagen, der handlede om standarder for flagning med Dannebrog i anledning af statsligt anerkendte flagdage, blev hurtigt kapret.

Enhedslistens daværende byrådsmedlem, Maria Temponeras, foreslog at udvide flagningen til også at omfatte kvindernes internationale kampdag, jordens dag, arbejdernes internationale kampdag og mændenes dag.

Claus Bloch (V) mente, at så var der da mange oplagte muligheder, hvorefter han nævnte Slaget på Reden den 2. april 1801, flagning på halv for besættelsen den 9. april 1940, Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864, Slaget ved Køge Bugt den 1. juli 1677, udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 og Slaget på Isted Hede den 25. juli 1850.

Ja, og borgmester Frands Fischer (S) bød ind med den 5. maj - hans egen fødselsdag.

Tilbage til 2023 og januars byrådsmøde genkaldte Martin Frausing Poulsen sig forløbet for godt tre år siden:

- Hvis der er noget, der kan splitte det her byråd, også det, der var sidste gang, så er det daginstitutioner og flag, sagde han. Og før sagen var lagt ned og henvist til videre debat i Økonomi- og Erhvervsudvalget, nåede både SF og Radikale Venstre at gøre antrit til at bruge flagdebatten til at positionere sig:

- I SF bakker vi op om det. Men som det er nævnt allerede, er det noget, der kan splitte. Og i de her tider kunne jeg da godt tænke mig at sende noget af sympatien til de ansatte, som mister deres store bededag. Så måske skulle vi også flage med et andet rødt flag og synge nogle sange, sagde Charlotte Vindeløv fra SF.

- Vi er en mangfoldig kommune. Pride-flaget bør vel også komme op? Der er masser af muligheder, sagde hun, hvorefter Anne Heeager (RV) tog ordet og efter en erklæring om opbakning til Støcklers forslag fik drejet debatten ind på EU-fællesskabet:

- Udover dem, du nævnte, Charlotte, så foreslog vi, på det tidspunkt vi fik Dannebrog op her i salen, at vi jo passende også kunne få det europæiske flag op. Altså, krigen i Ukraine viser jo, hvor afhængige vi er af hinanden, også i det fællesskab. Men lad os tage debatten om flagning i bredere forstand i Økonomi- og Erhvervsudvalget, sagde Heeager.

Du kan selv se debatten om det ukrainske flag, og alt det, der stikker under, fra byrådsmødet her.

Det, vi alle talte om: Tryg ved kommunens håndtering?

Brugsforeningen Tryg driver blandt andet Kvickly i Ry. Foto: Brugsforeningen Tryg.

For de lokale borgere i Ry, er det ikke sikkert, at det kom som nogen overraskelse, at Brugsforeningen Tryg og Skanderborg Kommune lige pludselig dukkede op i et længere indslag i TV Avisen den 25. januar.

For bestyrelsesformand i Brugsforeningen, Carsten Bank-Mikkelsen, havde nemlig allerede den 2. januar skrevet et længere indlæg på Rys lokale Facebook-gruppe, hvor han udlagde teksten, som han ser den fra sin stol.

DR kunne i indslaget og i denne artikel fortælle, at to eksperter vurderer, at kommunen kan have tilsidesat loven i en sag, hvor den afviste at lade Rema 1000 købe sin egen grund og i stedet henviste dem til muligheden for at leje sig ind hos Brugsforeningen Tryg, der ejer flere dagligvarebutikker og grunde i lokalområdet.

Oplysningerne om kommunens håndtering af sagen stammer fra flere aktindsigter i den kommunale administration, som DR har fået.

Rema 1000 havde gennem en længere periode været interesseret i at etablere sig i Ry, og kæden ville gerne købe grunden ved byens Uno X-tank, som ejeren, en lokal automekaniker, var klar på at sælge.

I DR-indslaget kritiserer eksperterne blandt andet, at kommunen sendte et tilbud, som den havde modtaget fra Rema 1000, videre til Brugsforeningen Tryg. Eksperterne kritiserer også, at kommunen ikke har referater fra flere møder, som kommunens embedsfolk har holdt med Brugsforeningen Tryg, fordi det udgør en tilsidesættelse af notatpligten, siger eksperterne.

Både Brugsforeningen Tryg og kommunen har afvist kritikken.

- Vi er en aktiv virksomhed i Søhøjlandet med mere end 9000 ejere, så man lytter, når vi taler. Som alle andre aktører mødes vi med kommunen og fremlægger vores synspunkter, når der er emner, der er relevante for os. Det er en helt naturlig del af den demokratiske proces, skrev bestyrelsesformand Carsten Bank-Mikkelsen i et skriftligt svar til DR, mens kommunaldirektør Lars Clement i kommunens egen pressemeddelelse kaldte kritikken 'ude af proportioner'.

- Vi kan ikke genkende det billede, som man forsøger at tegne af Skanderborg Kommune i forbindelse med udviklingen af butikstorvet i Ry Øst. Både Byråd og administration har alene haft fokus på at træffe velbegrundede og saglige beslutninger til gavn for borgerne i Ry. Vi står på mål for hver en beslutning i sagen, lyder det fra Lars Clement i pressemeddelelsen.

Her er tre vigtige dagsordener, du skal følge

Lytt Arkitekter arbejder med en ensretning af biltrafikken i sydgående retning. På denne illustration lægges der op til at erstatte vejbanen med brosten. Illustration: Lytt Arkitekter.

1️⃣ Adelgades make-over. I januar landede de første tegninger, der viser, hvordan den sydlige del af Adelgade kan komme til at se ud for fremtiden. Forvandlingen af Adelgade, og de politiske debatter, den medfører, er noget, vi følger med meget stor interesse og spænding - og det synes vi også, at du skal, uanset om du bor i Skanderborg eller andre steder i kommunen. Du kan læse vores korte historie om planerne i denne artikel, og så lover vi at følge sagen tæt, som debatten om bymidten tager fart henover foråret.

2️⃣ Mødregrupper eller ej? Vidste du godt, at Skanderborg er den eneste kommune i Østjylland, der ikke tilbyder kommunalt faciliterede mødregrupper? Johanne interviewede i januar gravide Camilla Bekker Jensen fra Skovby, og hun forstår ikke, at kommunen ikke giver mødre i kommunen det tilbud. Det forstår byrådsmedlem Christian Wibe-Marker (K) heller ikke, og diskussionen har nu spredt sig til debatsiderne i Aarhus Stiftstidende - og med det store antal småbørn, vi har her i kommunen, tænker vi ikke, at den debat nødvendigvis er død endnu.

3️⃣ Nærhospital til Skanderborg. Har vi brug for et nærhospital i Skanderborg? Ja, mener Jens Szabo (V), formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Men spørgsmålet er, om vi har nok i regionshospitalerne i Silkeborg, Horsens og Skejby? Kommunen arbejder lige nu på højtryk for at skrive den ansøgning, der skal sikre Skanderborg et nærhospital, der, som led i sundhedsreformen, skal placeres i alt 25 af rundt om i Danmark. Spørgsmålet er, om Skanderborg har, hvad der skal til for at slå de andre bejlere.

Det holder SkanderborgLIV særligt øje med: Hvor bliver lobbyarbejdet for ny togstation af?

Torben Wallner (K) mindede på byrådsmødet sine politikerkollegaer om, at der altså er et arbejde, der skal gøres, hvis kommunen fortsat drømmer om et togstop i Låsby. Foto: Screenshot/Kommune TV

Under denne måneds byrådsmøde var samtlige 29 medlemmer i salen jublende enige om, at et forslag til en ny lokalplan og et kommuneplantillæg til et nyt boligområde i Låsby, Langvad Bakker, skulle sendes i høring.

Så i høring blev det selvfølgelig sendt uden nogen som helst form for palaver, og borgerne i Låsby - og ikke mindst dem, der i fremtiden gerne vil flytte til Låsby - kan nu glæde sig over, at der er skred i tingene, og Låsbys udvikling tager form.

Men det var faktisk, da dagsordenspunktet stort set var lukket ned, at sagens mest iøjnefaldende bemærkning faldt.

For boligområder er ikke det eneste, byrådspolitikerne ønsker at bruge til at fyre op under Låsbys udvikling.

- Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville rejse mig op og sige noget, når vi alle sammen er enige om, hvor fantastisk en plan, det her er, lød det fra det konservative byrådsmedlem Torben Wallner, da han som den sidste i talerækken fik ordet.

- Men en lille opfordring til mine byrådskollegaer: Når I nu sidder og taler med jeres folketingsmedlemmer derude, så har vi jo et ønske om, at der kommer et lille togstop i Låsby. Så tag lige den med in mente. Det gør det yderst mere attraktivt at bosætte sig i området”.

Wallners kommentar afslører såmænd ikke noget, vi ikke allerede vidste. Siden budgetaftalen for 2022 blev indgået i efteråret 2021, har det været en kendsgerning, at byrådet aktivt arbejder for at overbevise Folketinget om, at den kommende Silkeborg-Aarhus-jernbane skal stoppe i både Galten og Låsby.

Nej, det interessante spørgsmål her er snarere, hvorfor Torben Wallner ser sig nødsaget til at minde sine byrådskollegaer om den aftalte, kollektive lobbyindsats.

Jernbanen mellem Silkeborg og Aarhus skal efter planen være klar i 2030, så på den ene side kan man kalde det en temmelig langsigtet påvirkningskampagne mellem byråd og Folketing. Men på den anden side sagde Claus Leick (SF) allerede for præcis et år siden sådan her:

- For os er det jo vigtigt det her. Så vi skal være oppe på dupperne, også selv om der ikke lige sker noget i morgen.

Og ifølge Transportministeriets tidsplan skal forligskredsens partier i Folketinget allerede i 3. kvartal af 2023, altså inden den 1. oktober i år, tage stilling til projektets videre proces.

I et af vores nyhedsbreve i januar nævnte vi, at Ingeniøren på baggrund af en aktindsigt i et fælles høringssvar fra Region Midt og kommunerne Skanderborg, Silkeborg og Aarhus kunne fortælle, at de fire parter samlet ønsker en to-sporet løsning - statens planer går imidlertid i retning af en et-sporet løsning.

Vi følger sagen nøje og lover at følge op på, hvordan det går med lobbyarbejdet.

Din politiske samtalestarter: En dyr løsning

Det ser ud til, at Stilling IF alligevel ikke kommer til at mangle fodboldbaner på grund af ny daginstitution. Foto: Stilling IF

Først var det Ry Hallerne. Så var det Stilling IF. I løbet af få måneder har to idrætsinstitutioner i kommunen været mødt med udsigten til, at dele af deres areal, og dermed dele af deres aktiviteter, ville blive spist af befolkningstilvæksten.

For tilvæksten skaber et behov for at bygge nye dagtilbud til de ekstraordinært mange børn, der fødes eller flytter til kommunen i disse år.

Til dem har kommunen altså udset sig arealer i henholdsvis Ry og Stilling, der så tilfældigvis ligger, hvor andre børn (og voksne) spiller eksempelvis fodbold.

Og det er i de to sagers politiske efterspil, og hos konservative Thomas Cordtz, vi finder din nøgle til at starte den kløgtige lokalpolitiske samtale med dem, du kender.

For det har skabt store frustrationer i lokalmiljøet, at regningen for kommunens kapacitetsproblemer bliver placeret lige midt i idrætsforeningerne, og derfor er byrådet i både Ry-sagen og Stilling-sagen endt med hive et plaster op af den kommunalpolitiske førstehjælpskasse ved at tilbyde begge byer 'erstatningsboldbaner'.

Plastrene, der selvsagt ikke er gratis, er byrådet sådan set enige om, men alligevel fornemmer man hos De Konservative frustration over forløbene, navnlig over det faktum, at kommunen selvforskyldt ender med at punge ekstra ud.

Se bare her, hvad Thomas Cordtz (K), næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget, sagde på januars byrådsmøde, efter Trine Frenglers (S) havde talt om borgere, der i avisen udtrykte glæde over erstatningsbanerne:

- Vi glæder os også, men jeg tænker også her, Trine Frengler, at lektien må være, at det er en dyr løsning at bytte rundt på tingene, som jeg tænker, at vi skal undgå så vidt muligt fremover, lød det fra Thomas Cordtz, der fortsatte:

- Nu har vi jo en situation i Stilling, der kunne minde lidt om. Der er ikke nogen tvivl om, at det var løsningen i Ry, for vi kunne ikke bygge skolen, der, hvor vi nu skal til at lave baner, og det er der mange gode grunde til. Men jeg tænker stadig, at det er efterstræbelsesværdigt at undgå den øvelse, at vi skal bygge oven i eksisterende idrætsanlæg for så bagefter at flytte. Det er temmelig dyrt, sagde Cordtz og konkluderede:

- Med en lille, unedfældet musketer-ed om, at vi forsøger at undgå den løsning fremover, så tænker jeg, at vi er rigtig langt.

Cordtz' kommentar løfter debatten om dagsinstitutioner og fodboldbaner fra det konkrete til det principielle, og det er her, du finder din politiske samtalestarter denne måned:

Kan det virkelig være rigtigt, at kommunen ikke kan finde ledige pletter til nye dagtilbud og skoler, og derfor er nødt til i virkeligheden at kompensere lokalområderne for den håndsrækning, det jo rent faktisk er at få et nyt dagtilbud til byen? Er kommunen så presset på kapaciteten på børneområdet, at vi kan forvente mere af samme skuffe for fremtiden? Er mulighederne så fastlåst, at dynamikken i Stilling-sagen og Ry-sagen er en kendsgerning, vi må acceptere?

Månedens hovedperson

Sebastian Støckler blev som 21-årig valgt ind i byrådet for Venstre ved valget i 2021. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Der er flere navne i bowlen, der kunne kandidere til titlen som månedens politiske hovedperson.

Mira Issa Bloch (ALT) vendte i januar tilbage til byrådet efter flere måneders sygemelding, Claus Leick (SF) kunne krediteres for sin iver for personligt at forsøge at fremme de transportformer, han støtter politisk, og løsgænger Ole Drøgemüller indtog alene det standpunkt, at tildelingen af socialpædagogiske fripladstilskud skal ligge helt ude hos de fagpersoner, der ser børnene til daglig.

Men valget falder i januar på Venstres Sebastian Støckler.

Som nyvalgt og oven i købet ungt byrådsmedlem - 22 år - at foreslå daglig (og ikke bare årlig) flagning til støtte for Ukraines kamp mod Putins aggressive invasion demonstrerer en forfriskende radikal tankegang og viser, at selv lokalpolitikere i provinskommuner kan have internationalt udsyn og tage aktivt stilling i konflikter, der vedrører hele verden.

Den politiske brevkasse 📫

Vi, Christian og Johanne, ser frem til at modtage dit spørgsmål i vores politiske brevkasse. Foto: Jens Wolf Møller.

Følger du med i de lokale politiske debatter, og sidder du med et af de der undrende spørgsmål, der bliver ved med at rumstere i baghovedet?

Måske undrer du dig over, hvorfor noget ikke er blevet debatteret? Måske undrer du dig over, at byrådet bruger særlig lang tid på at debattere noget, du finder meningsløst? Eller måske undrer du dig over en bestemt besparelse, eller også har du opdaget en udgift, du mener, er helt ude af proportioner.

📧 Send dit spørgsmål til vores tomandsredaktion, og så gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe dig med at finde et svar.

Du kan stille os dit spørgsmål via formularen på dette link - så lander det hos både Johanne og mig, Christian.

Psst! Husk lige at bruge formularen, og ikke vores mails, til at stille spørgsmålet, for så er du automatisk med i konkurrencen om at modtage en eksklusiv SkanderborgLIV-kop for månedens bedste spørgsmål ☕

Læs eller genlæs: Her er vores håndplukkede artikler om Skanderborg-politik fra januar

Som udgangsreplik får du her muligheden for at læse eller genlæse noget af den politiske journalistik, vi lavede i januar, og som vi selv var særligt glade for.

På gensyn i slutningen af februar eller starten af marts, når vi igen skærer måneden op i små, lokalpolitiske bidder - til den tid forhåbentlig med et navn (hvem ved - måske et, du har fundet på?).

Send dit bud på et navn til chbli@skanderborgliv.dk og husk også at smide din stemme på et af de bud, vi selv har fundet på, ved at hoppe ind på linket her.

Her er dine tre artikler:

🏰🏠🏢🏦 Mere 'kræsne' og med flere 'skarpe meninger': Nu vil politikerne stille skrappere krav til æstetik og arkitektur, når firmaer vil byudvikle

👷🏻‍♀️👷🏻‍♂️💻 Hvad sker der med jobcentret, og kan man få flere unge til at vælge praktiske fag? Interview med formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i lyset af regeringens ønske om at erstatte jobcentrene med - ja, med hvad?

👶🏻 Interview med Trine Frengler om børnesituationen i 2023: - Vi har gang i rigtig mange anlægsopgaver, og presser vores administration til det yderste for at kunne nå i mål indenfor de tidsfrister, der er sat.