Det er ikke længe siden, vi på SkanderborgLIV beskrev, hvordan en række borgere, blandt andre Pernille Munch Søndergaard fra Glarbo, er dybt frustrerede over flextrafik, der gennem efterhånden mange år har modtaget politiske lovprisninger som det, der skulle frelse især landsbyboere for konsekvenserne af den udsultede kollektive trafik.

Ikke mindst Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, har de senere år måtte gå den kommunikative balancegang, man som politiker må gå, når man på den ene side ikke kan levere det, som borgere, der er meget afhængige af velfungerende kollektiv trafik ønsker sig, men på den anden side så må arbejde for at fremme den løsning, der nu engang er tilgængelig, men som til gengæld lader en del tilbage at ønske.

Derfor kårer vi i januar Claus Leick som afsender på månedens politiske citat, for han steg nemlig selv ombord på en flextur, da han skulle til byrådsmøde, hvor et af punkterne var netop flextrafik - og så kom udvalgsformanden for sent efter at have brugt en time på at komme fra Ry til Skanderborg.

Så da punktet om flextrafik skulle behandles i byrådssalen, indledte Leick sin taletid med følgende dugfriske anekdote:

- Jeg tænkte, hvad ville være mere naturligt, end at jeg tog en flextur ind til byrådsmødet? Jeg bestilte så en bil klokken 16.15 på min adresse i Ry, og den kom så (til rådhuset, red.), som I kunne se, lidt senere end klokken 17. Og det illustrerer meget godt, hvad flextur det handler om, sagde Leick, der videre fortalte:

- Det er billigt, men det er jo ikke en taxa, hvor man sidder alene. En af grundene til, at den kom for sent, var, at der var en ældre dame, der havde tabt sine briller på gulvet, og som skulle op til Netto og handle. Og det er jo en del af det, det der med, at man fylder bilen op, og så må man jo forsøge at smile og tænke, at okay, jeg kommer ikke med til den sang i dag. Det er så en del af det. Det er en god service. Vi har valgt her i Skanderborg Kommune at give et tilskud, så det kun koster 4 kr. pr. kilometer, så jeg kom herind for en 50’er ude fra Ry, og det var sådan set fint nok, selv om det så tog næsten en time.

Den politiske substans og kontekst var, at byrådet i samarbejde med Landsbyfællesskabet i den kommende tid vil udpege 21 nye knudepunkter for flextrafik, der sammen med en harmonisering af taksterne i alle Region Midts kommuner skal gøre flextrafikken mere overskuelig.

Det kan du læse mere om her.

Den sag, der i denne måned, fik os til at rynke det journalistiske øjenbryn mest, er en om noget så teknisk som standarden for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud.

Hvis sprogbrugen i sidste del af ovenstående sætning giver dig lyst til at læse en Totte-bog, så spænd lige hjelmen, inden du læser det her uddrag fra dagsordenen til byrådsmødet i januar:

"I gennemgangen af gældende standarder på dagtilbudsområdet er Fagsekretariatet Børn og Unge blevet opmærksom på, at der, for at bringe grundlaget for den kommunale bevillingspraksis i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser, er behov for en standard for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud med kriterier og fastlagte dokumentationskrav".

Hvis din Djøf-detektor også bimler og bamler lige nu, så lad os lige oversætte:

Kommunen overholder ikke dagtilbudsloven. Spørg bare løsgænger Ole Drøgemüller, der sagde sådan her under byrådsmødet:

- Vi har en ulovlig praksis i dag, der er helt ad pommern til.

Det udsagn stod uimodsagt i byrådssalen, så der er umiddelbart ingen grund til at tænke, at oversættelsen er strammet.

Den slags får selvfølgelig os til at spærre øjnene op - indtil videre blot med den journalistiske undren, enhver historie starter med.

For byrådsmødet afslørede ikke, om det har haft og/eller har nogen konsekvenser, at kommunen har praktiseret tildeling af fripladstilskud i uoverensstemmelse med loven.

Det kom heller ikke frem, hvor længe kommunen ikke har overholdt dagtilbudsloven.

Det eneste, vi positivt ved, er, at kommunen ikke har en standard, hvor den ifølge loven burde have en, samt at den standard er på vej - men vi undersøger selvfølgelig, hvad der er op og ned i sagen.

Og vi hører meget gerne fra dig, hvis dit barn er blevet tildelt socialpædagogisk fripladstilskud, eller hvis du har forsøgt at få et fripladstilskud, og har noget at fortælle os om denne sag.

Skriv til chbli@skanderborgliv.dk.

Under byrådets behandling af sagen handlede debatten om, hvem der skal vurdere, hvorvidt et barn skal have tildelt fripladstilskud.

Mens Ole Drøgemüller kritiserede flertallet for ikke at turde at "overlade det faglige skøn til folkene ude i marken", altså pædagoger og lærere, argumenterede blandt andre Anne Heeager, Radikale Venstre, for, at en centralisering af tildelingsopgaven vil sikre en mere ens tildelingspraksis og minimere vilkårligheden i beslutningerne om, hvem der skal og ikke skal have friplads.

På januars byrådsmøde ville Sebastian Støckler (V) egentlig stille forslag om at markere kommunens symbolske støtte til Ukraine ved at flage med det blå-gule ukrainske flag ved rådhuset alle årets dage.

- Hvis det kun var op til mig, skulle vi flage med flaget, lige indtil den sidste russiske soldat var ude af Ukraine, sagde Sebastian Støckler i byrådssalen og henviste til rådhusene i Aarhus og København som inspirationskilde.

Men sådan skulle det ikke gå.

- Jeg har dog erfaret - efter en snak med nogen her i byrådet - at det formentlig ikke var muligt at få mit oprindelige forslag igennem, da der formentlig ikke vil være flertal for det. Kort fortalt har jeg ændret mit forslag til, at vi kun flager den 24. februar, indtil Ukraine atter er frit, sagde Støckler, mens der fra flere hjørner af byrådssalen lød lavmælt, indforstået klukken.

En klukken, der senere blev til egentlige grin, mens flere andre byrådsmedlemmer havde ordet.

- Sebastian Støckler, nu har jeg en vis erfaring i debatter om flag, begyndte Thomas Cordtz (K) sin taletid med henvisning til hans kamp for at sikre Dannebrog permanent ophold i byrådssalen i 2019, mens en forsigtig genkendelsens latter (med respekt for byrådsarbejdets etikette) bredte sig blandt de byrådsmedlemmer, der også sad med fra 2018 til 2021.

- Jeg ved, at sådan noget her kan stikke af, hvis man ikke passer på, og det, tror jeg, at vi skal passe på i dag. Vi synes, det er et sympatisk ændringsforslag, som vi rigtig gerne vil bakke op om. Når det så er sagt, så tror jeg, at det er rigtig klogt, at vi overlader diskussionen om de her principper for flagning til Økonomi- og Erhvervsudvalget, for ellers kan vi komme til at sidde her meget, meget længe i aften, sagde Thomas Cordtz.

Og så skruer vi lige tiden tilbage ganske kortvarigt, for i 2019 satte Martin Frausing Poulsen også en sag om flagning på dagsordenen, og for at forstå de indforståede referencer, skal vi tilbage til behandlingen af den sag.

Faktisk bragte den sindene så meget i kog, at DF, som Frausing dengang var medlem af, måtte pille sagen af dagsordenen i september 2019, før den overhovedet blev debatteret i salen. Først i december samme år vendte den tilbage - som et revideret forslag, ganske som Støcklers.

Og sagen, der handlede om standarder for flagning med Dannebrog i anledning af statsligt anerkendte flagdage, blev hurtigt kapret.

Enhedslistens daværende byrådsmedlem, Maria Temponeras, foreslog at udvide flagningen til også at omfatte kvindernes internationale kampdag, jordens dag, arbejdernes internationale kampdag og mændenes dag.

Claus Bloch (V) mente, at så var der da mange oplagte muligheder, hvorefter han nævnte Slaget på Reden den 2. april 1801, flagning på halv for besættelsen den 9. april 1940, Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864, Slaget ved Køge Bugt den 1. juli 1677, udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 og Slaget på Isted Hede den 25. juli 1850.

Ja, og borgmester Frands Fischer (S) bød ind med den 5. maj - hans egen fødselsdag.

Tilbage til 2023 og januars byrådsmøde genkaldte Martin Frausing Poulsen sig forløbet for godt tre år siden:

- Hvis der er noget, der kan splitte det her byråd, også det, der var sidste gang, så er det daginstitutioner og flag, sagde han. Og før sagen var lagt ned og henvist til videre debat i Økonomi- og Erhvervsudvalget, nåede både SF og Radikale Venstre at gøre antrit til at bruge flagdebatten til at positionere sig:

- I SF bakker vi op om det. Men som det er nævnt allerede, er det noget, der kan splitte. Og i de her tider kunne jeg da godt tænke mig at sende noget af sympatien til de ansatte, som mister deres store bededag. Så måske skulle vi også flage med et andet rødt flag og synge nogle sange, sagde Charlotte Vindeløv fra SF.

- Vi er en mangfoldig kommune. Pride-flaget bør vel også komme op? Der er masser af muligheder, sagde hun, hvorefter Anne Heeager (RV) tog ordet og efter en erklæring om opbakning til Støcklers forslag fik drejet debatten ind på EU-fællesskabet:

- Udover dem, du nævnte, Charlotte, så foreslog vi, på det tidspunkt vi fik Dannebrog op her i salen, at vi jo passende også kunne få det europæiske flag op. Altså, krigen i Ukraine viser jo, hvor afhængige vi er af hinanden, også i det fællesskab. Men lad os tage debatten om flagning i bredere forstand i Økonomi- og Erhvervsudvalget, sagde Heeager.

Du kan selv se debatten om det ukrainske flag, og alt det, der stikker under, fra byrådsmødet her.

For de lokale borgere i Ry, er det ikke sikkert, at det kom som nogen overraskelse, at Brugsforeningen Tryg og Skanderborg Kommune lige pludselig dukkede op i et længere indslag i TV Avisen den 25. januar.

For bestyrelsesformand i Brugsforeningen, Carsten Bank-Mikkelsen, havde nemlig allerede den 2. januar skrevet et længere indlæg på Rys lokale Facebook-gruppe, hvor han udlagde teksten, som han ser den fra sin stol.

DR kunne i indslaget og i denne artikel fortælle, at to eksperter vurderer, at kommunen kan have tilsidesat loven i en sag, hvor den afviste at lade Rema 1000 købe sin egen grund og i stedet henviste dem til muligheden for at leje sig ind hos Brugsforeningen Tryg, der ejer flere dagligvarebutikker og grunde i lokalområdet.

Oplysningerne om kommunens håndtering af sagen stammer fra flere aktindsigter i den kommunale administration, som DR har fået.

Rema 1000 havde gennem en længere periode været interesseret i at etablere sig i Ry, og kæden ville gerne købe grunden ved byens Uno X-tank, som ejeren, en lokal automekaniker, var klar på at sælge.

I DR-indslaget kritiserer eksperterne blandt andet, at kommunen sendte et tilbud, som den havde modtaget fra Rema 1000, videre til Brugsforeningen Tryg. Eksperterne kritiserer også, at kommunen ikke har referater fra flere møder, som kommunens embedsfolk har holdt med Brugsforeningen Tryg, fordi det udgør en tilsidesættelse af notatpligten, siger eksperterne.

Både Brugsforeningen Tryg og kommunen har afvist kritikken.

- Vi er en aktiv virksomhed i Søhøjlandet med mere end 9000 ejere, så man lytter, når vi taler. Som alle andre aktører mødes vi med kommunen og fremlægger vores synspunkter, når der er emner, der er relevante for os. Det er en helt naturlig del af den demokratiske proces, skrev bestyrelsesformand Carsten Bank-Mikkelsen i et skriftligt svar til DR, mens kommunaldirektør Lars Clement i kommunens egen pressemeddelelse kaldte kritikken 'ude af proportioner'.

- Vi kan ikke genkende det billede, som man forsøger at tegne af Skanderborg Kommune i forbindelse med udviklingen af butikstorvet i Ry Øst. Både Byråd og administration har alene haft fokus på at træffe velbegrundede og saglige beslutninger til gavn for borgerne i Ry. Vi står på mål for hver en beslutning i sagen, lyder det fra Lars Clement i pressemeddelelsen.

1️⃣ Adelgades make-over. I januar landede de første tegninger, der viser, hvordan den sydlige del af Adelgade kan komme til at se ud for fremtiden. Forvandlingen af Adelgade, og de politiske debatter, den medfører, er noget, vi følger med meget stor interesse og spænding - og det synes vi også, at du skal, uanset om du bor i Skanderborg eller andre steder i kommunen. Du kan læse vores korte historie om planerne i denne artikel, og så lover vi at følge sagen tæt, som debatten om bymidten tager fart henover foråret.

2️⃣ Mødregrupper eller ej? Vidste du godt, at Skanderborg er den eneste kommune i Østjylland, der ikke tilbyder kommunalt faciliterede mødregrupper? Johanne interviewede i januar gravide Camilla Bekker Jensen fra Skovby, og hun forstår ikke, at kommunen ikke giver mødre i kommunen det tilbud. Det forstår byrådsmedlem Christian Wibe-Marker (K) heller ikke, og diskussionen har nu spredt sig til debatsiderne i Aarhus Stiftstidende - og med det store antal småbørn, vi har her i kommunen, tænker vi ikke, at den debat nødvendigvis er død endnu.

3️⃣ Nærhospital til Skanderborg. Har vi brug for et nærhospital i Skanderborg? Ja, mener Jens Szabo (V), formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Men spørgsmålet er, om vi har nok i regionshospitalerne i Silkeborg, Horsens og Skejby? Kommunen arbejder lige nu på højtryk for at skrive den ansøgning, der skal sikre Skanderborg et nærhospital, der, som led i sundhedsreformen, skal placeres i alt 25 af rundt om i Danmark. Spørgsmålet er, om Skanderborg har, hvad der skal til for at slå de andre bejlere.

Under denne måneds byrådsmøde var samtlige 29 medlemmer i salen jublende enige om, at et forslag til en ny lokalplan og et kommuneplantillæg til et nyt boligområde i Låsby, Langvad Bakker, skulle sendes i høring.

Så i høring blev det selvfølgelig sendt uden nogen som helst form for palaver, og borgerne i Låsby - og ikke mindst dem, der i fremtiden gerne vil flytte til Låsby - kan nu glæde sig over, at der er skred i tingene, og Låsbys udvikling tager form.

Men det var faktisk, da dagsordenspunktet stort set var lukket ned, at sagens mest iøjnefaldende bemærkning faldt.

For boligområder er ikke det eneste, byrådspolitikerne ønsker at bruge til at fyre op under Låsbys udvikling.

- Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville rejse mig op og sige noget, når vi alle sammen er enige om, hvor fantastisk en plan, det her er, lød det fra det konservative byrådsmedlem Torben Wallner, da han som den sidste i talerækken fik ordet.

- Men en lille opfordring til mine byrådskollegaer: Når I nu sidder og taler med jeres folketingsmedlemmer derude, så har vi jo et ønske om, at der kommer et lille togstop i Låsby. Så tag lige den med in mente. Det gør det yderst mere attraktivt at bosætte sig i området”.

Wallners kommentar afslører såmænd ikke noget, vi ikke allerede vidste. Siden budgetaftalen for 2022 blev indgået i efteråret 2021, har det været en kendsgerning, at byrådet aktivt arbejder for at overbevise Folketinget om, at den kommende Silkeborg-Aarhus-jernbane skal stoppe i både Galten og Låsby.

Nej, det interessante spørgsmål her er snarere, hvorfor Torben Wallner ser sig nødsaget til at minde sine byrådskollegaer om den aftalte, kollektive lobbyindsats.

Jernbanen mellem Silkeborg og Aarhus skal efter planen være klar i 2030, så på den ene side kan man kalde det en temmelig langsigtet påvirkningskampagne mellem byråd og Folketing. Men på den anden side sagde Claus Leick (SF) allerede for præcis et år siden sådan her:

- For os er det jo vigtigt det her. Så vi skal være oppe på dupperne, også selv om der ikke lige sker noget i morgen.

Og ifølge Transportministeriets tidsplan skal forligskredsens partier i Folketinget allerede i 3. kvartal af 2023, altså inden den 1. oktober i år, tage stilling til projektets videre proces.

I et af vores nyhedsbreve i januar nævnte vi, at Ingeniøren på baggrund af en aktindsigt i et fælles høringssvar fra Region Midt og kommunerne Skanderborg, Silkeborg og Aarhus kunne fortælle, at de fire parter samlet ønsker en to-sporet løsning - statens planer går imidlertid i retning af en et-sporet løsning.

Vi følger sagen nøje og lover at følge op på, hvordan det går med lobbyarbejdet.

Først var det Ry Hallerne. Så var det Stilling IF. I løbet af få måneder har to idrætsinstitutioner i kommunen været mødt med udsigten til, at dele af deres areal, og dermed dele af deres aktiviteter, ville blive spist af befolkningstilvæksten.

For tilvæksten skaber et behov for at bygge nye dagtilbud til de ekstraordinært mange børn, der fødes eller flytter til kommunen i disse år.

Til dem har kommunen altså udset sig arealer i henholdsvis Ry og Stilling, der så tilfældigvis ligger, hvor andre børn (og voksne) spiller eksempelvis fodbold.

Og det er i de to sagers politiske efterspil, og hos konservative Thomas Cordtz, vi finder din nøgle til at starte den kløgtige lokalpolitiske samtale med dem, du kender.

For det har skabt store frustrationer i lokalmiljøet, at regningen for kommunens kapacitetsproblemer bliver placeret lige midt i idrætsforeningerne, og derfor er byrådet i både Ry-sagen og Stilling-sagen endt med hive et plaster op af den kommunalpolitiske førstehjælpskasse ved at tilbyde begge byer 'erstatningsboldbaner'.

Plastrene, der selvsagt ikke er gratis, er byrådet sådan set enige om, men alligevel fornemmer man hos De Konservative frustration over forløbene, navnlig over det faktum, at kommunen selvforskyldt ender med at punge ekstra ud.

Se bare her, hvad Thomas Cordtz (K), næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget, sagde på januars byrådsmøde, efter Trine Frenglers (S) havde talt om borgere, der i avisen udtrykte glæde over erstatningsbanerne:

- Vi glæder os også, men jeg tænker også her, Trine Frengler, at lektien må være, at det er en dyr løsning at bytte rundt på tingene, som jeg tænker, at vi skal undgå så vidt muligt fremover, lød det fra Thomas Cordtz, der fortsatte:

- Nu har vi jo en situation i Stilling, der kunne minde lidt om. Der er ikke nogen tvivl om, at det var løsningen i Ry, for vi kunne ikke bygge skolen, der, hvor vi nu skal til at lave baner, og det er der mange gode grunde til. Men jeg tænker stadig, at det er efterstræbelsesværdigt at undgå den øvelse, at vi skal bygge oven i eksisterende idrætsanlæg for så bagefter at flytte. Det er temmelig dyrt, sagde Cordtz og konkluderede:

- Med en lille, unedfældet musketer-ed om, at vi forsøger at undgå den løsning fremover, så tænker jeg, at vi er rigtig langt.

Cordtz' kommentar løfter debatten om dagsinstitutioner og fodboldbaner fra det konkrete til det principielle, og det er her, du finder din politiske samtalestarter denne måned:

Kan det virkelig være rigtigt, at kommunen ikke kan finde ledige pletter til nye dagtilbud og skoler, og derfor er nødt til i virkeligheden at kompensere lokalområderne for den håndsrækning, det jo rent faktisk er at få et nyt dagtilbud til byen? Er kommunen så presset på kapaciteten på børneområdet, at vi kan forvente mere af samme skuffe for fremtiden? Er mulighederne så fastlåst, at dynamikken i Stilling-sagen og Ry-sagen er en kendsgerning, vi må acceptere?

Der er flere navne i bowlen, der kunne kandidere til titlen som månedens politiske hovedperson.

Mira Issa Bloch (ALT) vendte i januar tilbage til byrådet efter flere måneders sygemelding, Claus Leick (SF) kunne krediteres for sin iver for personligt at forsøge at fremme de transportformer, han støtter politisk, og løsgænger Ole Drøgemüller indtog alene det standpunkt, at tildelingen af socialpædagogiske fripladstilskud skal ligge helt ude hos de fagpersoner, der ser børnene til daglig.

Men valget falder i januar på Venstres Sebastian Støckler.

Som nyvalgt og oven i købet ungt byrådsmedlem - 22 år - at foreslå daglig (og ikke bare årlig) flagning til støtte for Ukraines kamp mod Putins aggressive invasion demonstrerer en forfriskende radikal tankegang og viser, at selv lokalpolitikere i provinskommuner kan have internationalt udsyn og tage aktivt stilling i konflikter, der vedrører hele verden.

Følger du med i de lokale politiske debatter, og sidder du med et af de der undrende spørgsmål, der bliver ved med at rumstere i baghovedet?

Måske undrer du dig over, hvorfor noget ikke er blevet debatteret? Måske undrer du dig over, at byrådet bruger særlig lang tid på at debattere noget, du finder meningsløst? Eller måske undrer du dig over en bestemt besparelse, eller også har du opdaget en udgift, du mener, er helt ude af proportioner.

📧 Send dit spørgsmål til vores tomandsredaktion, og så gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe dig med at finde et svar.

Du kan stille os dit spørgsmål via formularen på dette link - så lander det hos både Johanne og mig, Christian.

Psst! Husk lige at bruge formularen, og ikke vores mails, til at stille spørgsmålet, for så er du automatisk med i konkurrencen om at modtage en eksklusiv SkanderborgLIV-kop for månedens bedste spørgsmål ☕

Som udgangsreplik får du her muligheden for at læse eller genlæse noget af den politiske journalistik, vi lavede i januar, og som vi selv var særligt glade for.

På gensyn i slutningen af februar eller starten af marts, når vi igen skærer måneden op i små, lokalpolitiske bidder - til den tid forhåbentlig med et navn (hvem ved - måske et, du har fundet på?).

Send dit bud på et navn til chbli@skanderborgliv.dk og husk også at smide din stemme på et af de bud, vi selv har fundet på, ved at hoppe ind på linket her.

Her er dine tre artikler:

🏰🏠🏢🏦 Mere 'kræsne' og med flere 'skarpe meninger': Nu vil politikerne stille skrappere krav til æstetik og arkitektur, når firmaer vil byudvikle

👷🏻‍♀️👷🏻‍♂️💻 Hvad sker der med jobcentret, og kan man få flere unge til at vælge praktiske fag? Interview med formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i lyset af regeringens ønske om at erstatte jobcentrene med - ja, med hvad?

👶🏻 Interview med Trine Frengler om børnesituationen i 2023: - Vi har gang i rigtig mange anlægsopgaver, og presser vores administration til det yderste for at kunne nå i mål indenfor de tidsfrister, der er sat.