V-profil drømmer om nærhospital i stedet for sundhedshus: - Vi er i fuld gang med at forberede os
Det kommende halve år skal embedsfolkene i Skanderborg spidse blyanten i et forsøg på at sikre Skanderborg et af sundhedsreformens op mod 25 nærhospitaler.
For det er en vigtig politisk prioritet for byrådspolitikerne og ikke mindst for Jens Szabo (V), der som udvalgsformand sidder for bordenden i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Indtil videre er det usikkert, præcis hvilke funktioner, politikerne kunne se for sig i et skanderborgensisk nærhospital - men lotteriet om disse nye sundhedsinstitutioner er ikke det eneste, der har udvalgsformandens opmærksomhed ved indgangen til det politiske 2023.
Han håber, at Skanderborg kan blive en af de kommuner, der får lov til at frisætte personalet i ældreplejen, for som han ser det, er det en vigtig løftestang til et helt andet politisk indsatsområde: At styrke fastholdelsen af og ikke mindst rekrutteringen af velfærdspersonalet.
Kan man lokke med en arbejdsplads, der i mindre grad end andre kommuner er præget af bureaukrati og papirarbejde, og i højere grad er præget af frihed og ansvar, vil flere få lyst til både at søge og blive i velfærdsjobs i Skanderborg.
Og så bliver 2023 muligvis året, hvor der langt om længe kommer til at ske noget med friplejehjemmene, som efterhånden har været på radaren i en længere årrække. Men spørgsmålet er bare, hvor i kommunen de skal ligge? Borgere gør flere steder ihærdige forsøg, en storaktør på området har afvist at etablere sig i Skanderborg - men til gengæld er OK-Fonden varm på Ry.
Til sidst kommer 2023 til at være året, hvor kommunen skal i gang med at afsøge mulighederne for at modernisere Landsbyen Sølund for potentielt 200 mio. kr. Men det kræver en anselig mængde snilde og dialog med KL, staten og en lang række kommuner, hvis ikke anlægsloftet skal slås i stykker i processen.
Det er måske gået en smule under radaren, men det er faktisk en kendsgerning.
Der er blevet peget på Skanderborg.
Står det til politikerne i Region Midt, kommer et af de op mod 25 nærhospitaler, som er en del af den sundhedsreform, der blev indgået aftale om i foråret 2022, til at ligge i Skanderborg.
Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og OmsorgsudvalgetVi er i fuld gang med at forberede os til den bedst mulige ansøgning.
Sammen med Grenaa, Skive og Ringkøbing-Skjern er Skanderborg blandt de kommuner, som regionen allerede i efteråret vedtog at arbejde videre med som mulige placeringer til kommende nærhospitaler.
Foran lokalpolitikerne i Skanderborg ligger nu et arbejde med at få folketingspolitikerne med på, at Skanderborg er en god placering. Midt i det arbejde står Venstre-politiker Jens Szabo.
- Ingen ved, hvordan det her kommer til at lande, siger Szabo, der som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget beskæftiger sig indgående med spørgsmålet om et nærhospital i Skanderborg.
Politiske nytårsforsæt
Hvad skal der ske med og i Skanderborg Kommune i 2023?
Det spørgsmål stiller vi de politikere, der sidder for bordenden i de politiske udvalg - hvordan vil de forvalte den politiske magt i år? Hvilke politiske visioner og bekymringer ser de for sig i horisonten?
Vi sætter udvalgsformændene stævne én efter én og tegner et billede af de debatter, der kommer til at dominere 2023.
- Som det ser ud lige nu, skal vi lave en ansøgning, der skal sendes engang i juni, så vi er i fuld gang med at forberede os til den bedst mulige ansøgning, siger Jens Szabo.
Skanderborg har allerede i dag et sundhedshus, som drives af regionen, i det gamle sygehus på Sygehusvej i Skanderborg midtby.
Tvivl om sygehusfunktioner
Med et nærhospital er det meningen, at en række funktioner, der normalt kun er tilgængelige på et af regionshospitalerne, skal flyttes tættere på borgerne.
Dermed er der altså ikke nødvendigvis tale om, at der skal bygges nye rammer til et nærhospital i den udstrækning, hospitalsfunktionerne ville kunne rummes i eksisterende bygninger, som f.eks. Skanderborg Sundhedshus.
Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og OmsorgsudvalgetNår vi gør noget rigtig godt, kunne det jo være, at vi kunne få det over i et nærhospital.
Ifølge aftalen om sundhedsreformen kan patienter, der eksempelvis har en kronisk sygdom eller en psykisk lidelse, få foretaget ukomplicerede undersøgelser, herunder diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver eller ambulant opfølgning, ligesom der kan være jordemoderkonsultation på et nærhospital.
Derudover skal et nærhospital ifølge aftalen kunne rumme kommunale tilbud som f.eks. genoptræning og misbrugsbehandling, og det er en forudsætning, at alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, apoteker og andre private aktører skal kunne rummes i nærhospitalet.
Et nærhospital skal ikke have sengepladser, men skal være målrettet ambulante forløb, lyder det i aftalen.
- Det er ikke helt fastlagt, hvilke funktioner vi gerne vil have. Men vi har blandt andet vores rusmiddelcenter, der ligger tæt på sundhedshuset, som fungerer rigtig godt, og når vi gør noget rigtig godt, kunne det jo være, at vi kunne få det over i et nærhospital, siger Jens Szabo.
- Og så har vi også nogle kommunale opgaver i sundhedshuset, blandt andet psykiatri, som vi har planer om at flytte ud på Sølund. Og kan vi det, så bliver der jo skabt noget plads til, at der kan komme nye funktioner ind i sundhedshuset, siger han.
Frisættelse af velfærdspersonale
Da udvalgsformanden for få uger siden tog hul på det politiske arbejde efter nytår, var det begyndelsen på et år, hvor der skal lægges en stor indsats for at få folk på kommunens sundheds- og ældreområde til at gå gladere på arbejde - og dem, der ikke allerede arbejder i Skanderborg, skal blive glade ved tanken om muligheden for at gøre det.
Eller sagt på embedsmandssprog: Flere skal rekrutteres, flere skal fastholdes i deres nuværende job, hvis antallet af hænder blandt omsorgspersonalet skal matche antallet af borgere, der har brug for deres hjælp.
- Det her område (sundhed og omsorg, red.) er et af dem, der har meget behov for en indsats her. Det er ikke let af finde sosuer, og det arbejder vi stadig meget med, for der bliver flere og flere ældre og færre og færre, der gider jobbet, siger udvalgsformand Jens Szabo.
En af nøglerne til at skabe større glæde ved at arbejde som en del af frontpersonalet i ældreplejen er at befri personalet fra store dele af det hverdagsbureaukrati, der ofte har været sat til debat, mener Jens Szabo.
Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og OmsorgsudvalgetNår der kommer noget, er der ingen tvivl om, at det får stor betydning for os.
I juni 2022 indgik alle Folketingets partier en aftale, der skal sætte alle landets kommuner fri på ét af tre velfærdsområder: dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet.
Med frisættelsen følger, at man som kommune har mulighed for at ønske sig fritaget fra et skulle leve op til udvalgte regler på det givne velfærdsområde.
Men Szabo og resten af byrådet ved altså endnu ikke, om de vil blive 'frisat' på ældreområdet eller på et af de to andre.
Bliver Skanderborg Kommune frisat på ældreområdet, er Jens Szabo imidlertid overbevist om, at det vil skabe positive forandringer.
- Det bliver rigtig spændende, for medarbejderne er ved at sande til i bureaukrati. Når der kommer noget, er der ingen tvivl om, at det får stor betydning for os, siger Jens Szabo og peger på, at kommunen allerede nu barsler med selv at lave forsøg med frisætning.
- Vi har et fint samarbejde med Seniorrådet, og de har peget på, om ikke vi kunne prøve at lave noget frisætning i hjemmeplejen. Så der laver vi et forsøg i Hørning, hvor personalet måske kan blive lidt mere selvstyrende i nogle mindre grupper, og det har jeg store forventninger til, siger Jens Szabo.
Hvordan forestiller du dig konkret, at kommunen kunne sætte personalet fri?
- Det her er jo lidt i sin vorden endnu. Og jeg er ikke uddannet på området, men hvis det alene stod til mig, så mener jeg, at personalet selv skal kunne træffe flere beslutninger og f.eks. selv skal kunne lægge vagtplaner. Hvis de kommer ud til fru Hansen, der er faldet i weekenden, skal personalet selv kunne sige, at hun skal have en bruse-bade-stol, og at den skal komme allerede i morgen, uden de skal ind at have det godkendt på et kontor på kommunen, siger Jens Szabo og fortsætter:
- Vi har nogle medarbejdere, der er uddannet på området, og så må vi have tillid til, at de kan vurdere, hvad der er det rigtige, og hvad der ikke er.
Kommer friplejehjemmene?
Én ting er at sætte medarbejderne fri på de nuværende arbejdspladser - noget andet er at skabe nye arbejdspladser i frihedens billede.
Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og OmsorgsudvalgetDe har virkelig kortlagt hele Låsby, men det er ikke bare sådan lige til.
Og det er netop, hvad Jens Szabo og de øvrige sundheds- og omsorgspolitikere i byrådet arbejder på i 2023, hvor det er forhåbningen, at man kan komme langt med planerne om at etablere et non-profit fondsdrevet friplejehjem, som byrådet har vedtaget at støtte.
- Det er en af de ting, vi kommer til at arbejde rigtig meget med nu her. Der arbejdes lige nu i Låsby, hvor vi har givet nogle borgere opgaven med at få det op at stå, og det har de virkelig knoklet med i mange år, men de bliver ved med at løbe panden mod en mur, siger Jens Szabo.
En af de helt grundlæggende udfordringer er at finde en placering i Låsby.
- Borgmesteren og jeg har mødtes med borgergruppen nogle gange, og de har virkelig kortlagt hele Låsby, men det er ikke bare sådan lige til. Der er nogle jordstykker, der måske kan være interessante, men så er der enten noget lokalplanlægning, der gør det umuligt, eller også vil ejerne ikke sælge jorden, siger Jens Szabo.
Men der er også borgere i Haarby-Veng-området, der arbejder på at skabe et friplejehjem, og her går det ifølge udvalgsformanden bedre. Det drejer sig om et temmelig lille friplejehjem, men angiveligt skulle man ikke være langt fra, at der kan arbejdes på lokalplaner for projektet.
Kommunen har arbejdet på at få Danske Diakonhjem, der er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem, til at etablere et friplejehjem i Skanderborg-Stilling-området, men de har ifølge Jens Szabo meldt tilbage, at de ikke har kapaciteten til at arbejde i Skanderborg-området.
- Til gengæld er vi i dialog med OK-Fonden, der gerne vil bygge et friplejehjem i Ry-området med et seniorbofællesskab i tilknytning dertil. Det er rigtig spændende, siger Jens Szabo og forklarer, at Sundheds- og Omsorgsudvalget til marts skal til studietur til Roskilde, hvor OK-Fonden driver et friplejehjem, som man ønsker, det eventuelt kommende i Ry skal ligne.
Milliondyr modernisering af Sølund
Til sidst er der én sag, der vedrører et af Skanderborgs vartegn på det nationale socialområde, og som samtidig kommer til at kræve dialog med både de øvrige kommuner i regionen, med KL og med staten.
Landsbyen Sølund står overfor en modernisering, der skal gøre den klar til fremtiden, og som kan løbe op i omkring 200 mio. kr.
Det er et beløb af en størrelse, så det godt kan komme i karambolage med kommunens anlægsloft, og derfor er kommunen lige nu i dialog med staten, KL og de kommuner, hvor moderniseringen kan foregå uden at brage gennem anlægsloftet.
Men der er også et andet aspekt: En modernisering af Landsbyen Sølund kan, enten midlertidigt eller permanent, føre til, at prisen for at sende sine borgere til Sølund kan komme til at stige.
Omtrent 35-37 kommuner betaler løbende for at få deres borgere indkvarteret på Sølund, og moderniseringen hænger derfor tæt sammen med, at de kommuner er med på en eventuel prisstigning og kan give tilsagn om, at de også for fremtiden vil benytte sig af Sølunds tilbud.
- Vi skal jo have en vis garanti for, at køberkommunerne også er med på det, hvis prisen kommer til at stige under en modernisering. Så der skal jo være enighed, om hvilket leje taksterne skal have, siger Jens Szabo.