Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jens Szabo (V). Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Får Skanderborg et nærhospital?

Måske - måske ikke.

Det er det temmeligt irriterende kedelige svar, vi indtil videre kan give på dét spørgsmål.

Til gengæld bliver 2023 ikke temmeligt irriterende kedeligt, hvis man er sundheds- og omsorgspolitiker i Skanderborg.

Blandt andet, fordi én ting er sikkert: På rådhusgangene bliver der arbejdet målrettet på, at man i løbet af 2023 kan svare entydigt 'ja' til spørgsmålet, om der kommer et nærhospital eller ej i Skanderborg.

Over de kommende måneder kommer Jens Szabo (V) og de andre politikere i byrådets sundheds- og omsorgsudvalg til i særlig grad at koncentrere deres samlede kræfter om at forfatte en ansøgning, der også overbeviser Folketinget om, at Skanderborg er en formidabel placering til et nærhospital.

Men også andre presserende spørgsmål lurer rundt om hjørnet for Szabo og udvalgspolitikerne.

Hvordan skal Skanderborg sikre nok hænder til at tage sig af syge og ældre, og kan en frisættelse af de ansatte i sektoren virkelig være det trækplaster, der vender udviklingen?

Kan det lykkes for politikerne at nå i mål med at få etableret et friplejehjem?

Og vil kommunens samarbejdspartnere være med til at modernisere Landsbyen Sølund for et potentielt trecifret millionbeløb?

Alt det vender og drejer vi med Jens Szabo i dag. Historien finder du øverst i nyhedsbrevet.

Før jeg sender dig videre til den og vores andre historier:

Når du nu befinder dig her i vores nyhedsbrev, er der en god sandsynlighed for, at du allerede er betalende medlem af SkanderborgLIV. Tusind tak for det! Det er din støtte, der er med til at gøre det muligt for os at dække hele kommunen kritisk og nysgerrigt.

Er du endnu ikke medlem? Så er vi mere end klar til at lukke dig indenfor og give dig adgang til alle vores artikler - også dem lige her nedenunder - for bare 39 kr. om måneden. Du kan tegne abonnement ved at klikke her.

☕🏥 Om en måned lukker caféen i Skanderborg Sundhedshus. Det ærgrer både en aktiv bruger og en ansat i Sundhedshuset. Men måske er håbet for et alternativ ikke helt slukket?

🤰🛒 Flere gravide mister adgangen til Kendt Jordemoderordning, kommunen får kritik for omstændighederne for placering af Rema 1000, og så er der alligevel håb for fuldtallige fodboldbaner. Læs det hele i vores faste korte nyhedsoverblik i bunden af nyhedsbrevet, hvor vi også uddeler månedens kop for decembers bedste spørgsmål. Husk, at du kan komme med i puljen for månedens kop ved at stille os et spørgsmål, vi kan behandle journalistisk. Det gør du lige her.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Jens Szabo (V) ser et stort behov for at styrke rekruttering og fastholdelse blandt de ansatte i kommunens sundheds- og plejetilbud. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

V-profil drømmer om nærhospital i stedet for sundhedshus: - Vi er i fuld gang med at forberede os

Det kommende halve år skal embedsfolkene i Skanderborg spidse blyanten i et forsøg på at sikre Skanderborg et af sundhedsreformens op mod 25 nærhospitaler.

For det er en vigtig politisk prioritet for byrådspolitikerne og ikke mindst for Jens Szabo (V), der som udvalgsformand sidder for bordenden i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Indtil videre er det usikkert, præcis hvilke funktioner, politikerne kunne se for sig i et skanderborgensisk nærhospital - men lotteriet om disse nye sundhedsinstitutioner er ikke det eneste, der har udvalgsformandens opmærksomhed ved indgangen til det politiske 2023.

Han håber, at Skanderborg kan blive en af de kommuner, der får lov til at frisætte personalet i ældreplejen, for som han ser det, er det en vigtig løftestang til et helt andet politisk indsatsområde: At styrke fastholdelsen af og ikke mindst rekrutteringen af velfærdspersonalet.

Kan man lokke med en arbejdsplads, der i mindre grad end andre kommuner er præget af bureaukrati og papirarbejde, og i højere grad er præget af frihed og ansvar, vil flere få lyst til både at søge og blive i velfærdsjobs i Skanderborg.

Og så bliver 2023 muligvis året, hvor der langt om længe kommer til at ske noget med friplejehjemmene, som efterhånden har været på radaren i en længere årrække. Men spørgsmålet er bare, hvor i kommunen de skal ligge? Borgere gør flere steder ihærdige forsøg, en storaktør på området har afvist at etablere sig i Skanderborg - men til gengæld er OK-Fonden varm på Ry.

Til sidst kommer 2023 til at være året, hvor kommunen skal i gang med at afsøge mulighederne for at modernisere Landsbyen Sølund for potentielt 200 mio. kr. Men det kræver en anselig mængde snilde og dialog med KL, staten og en lang række kommuner, hvis ikke anlægsloftet skal slås i stykker i processen.

Hvis drømmen om et nærhospital i Skanderborg skal blive til virkelighed, bliver 2023 året, hvor Jens Szabo (V) og hans politiker-kolleger i sundhedsudvalget  skal arbejde benhårdt på at få det til at ske. Vi dykker ned i spørgsmålet om nærhospitalet og ser nærmere på tre andre dagsordener, der i særlig grad har Szabos opmærksomhed i år.

Det er måske gået en smule under radaren, men det er faktisk en kendsgerning.

Der er blevet peget på Skanderborg.

Står det til politikerne i Region Midt, kommer et af de op mod 25 nærhospitaler, som er en del af den sundhedsreform, der blev indgået aftale om i foråret 2022, til at ligge i Skanderborg.

Vi er i fuld gang med at forberede os til den bedst mulige ansøgning.

Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sammen med Grenaa, Skive og Ringkøbing-Skjern er Skanderborg blandt de kommuner, som regionen allerede i efteråret vedtog at arbejde videre med som mulige placeringer til kommende nærhospitaler.

Foran lokalpolitikerne i Skanderborg ligger nu et arbejde med at få folketingspolitikerne med på, at Skanderborg er en god placering. Midt i det arbejde står Venstre-politiker Jens Szabo.

- Ingen ved, hvordan det her kommer til at lande, siger Szabo, der som formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget beskæftiger sig indgående med spørgsmålet om et nærhospital i Skanderborg.

Politiske nytårsforsæt

Hvad skal der ske med og i Skanderborg Kommune i 2023?

Det spørgsmål stiller vi de politikere, der sidder for bordenden i de politiske udvalg - hvordan vil de forvalte den politiske magt i år? Hvilke politiske visioner og bekymringer ser de for sig i horisonten?

Vi sætter udvalgsformændene stævne én efter én og tegner et billede af de debatter, der kommer til at dominere 2023.

- Som det ser ud lige nu, skal vi lave en ansøgning, der skal sendes engang i juni, så vi er i fuld gang med at forberede os til den bedst mulige ansøgning, siger Jens Szabo.

Skanderborg har allerede i dag et sundhedshus, som drives af regionen, i det gamle sygehus på Sygehusvej i Skanderborg midtby.

Tvivl om sygehusfunktioner

Med et nærhospital er det meningen, at en række funktioner, der normalt kun er tilgængelige på et af regionshospitalerne, skal flyttes tættere på borgerne.

Dermed er der altså ikke nødvendigvis tale om, at der skal bygges nye rammer til et nærhospital i den udstrækning, hospitalsfunktionerne ville kunne rummes i eksisterende bygninger, som f.eks. Skanderborg Sundhedshus.

Når vi gør noget rigtig godt, kunne det jo være, at vi kunne få det over i et nærhospital.

Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og Omsorgsudvalget

Ifølge aftalen om sundhedsreformen kan patienter, der eksempelvis har en kronisk sygdom eller en psykisk lidelse, få foretaget ukomplicerede undersøgelser, herunder diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver eller ambulant opfølgning, ligesom der kan være jordemoderkonsultation på et nærhospital.

Derudover skal et nærhospital ifølge aftalen kunne rumme kommunale tilbud som f.eks. genoptræning og misbrugsbehandling, og det er en forudsætning, at alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, apoteker og andre private aktører skal kunne rummes i nærhospitalet.

Jens Szabo bor i Ry og har gennem de seneste mere end 20 år været aktiv i byrådspolitik. Først i Ry Kommune før kommunesammenlægningen i 2007, siden i den sammenlagte Skanderborg Kommune. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Et nærhospital skal ikke have sengepladser, men skal være målrettet ambulante forløb, lyder det i aftalen.

- Det er ikke helt fastlagt, hvilke funktioner vi gerne vil have. Men vi har blandt andet vores rusmiddelcenter, der ligger tæt på sundhedshuset, som fungerer rigtig godt, og når vi gør noget rigtig godt, kunne det jo være, at vi kunne få det over i et nærhospital, siger Jens Szabo.

- Og så har vi også nogle kommunale opgaver i sundhedshuset, blandt andet psykiatri, som vi har planer om at flytte ud på Sølund. Og kan vi det, så bliver der jo skabt noget plads til, at der kan komme nye funktioner ind i sundhedshuset, siger han.

Frisættelse af velfærdspersonale

Da udvalgsformanden for få uger siden tog hul på det politiske arbejde efter nytår, var det begyndelsen på et år, hvor der skal lægges en stor indsats for at få folk på kommunens sundheds- og ældreområde til at gå gladere på arbejde - og dem, der ikke allerede arbejder i Skanderborg, skal blive glade ved tanken om muligheden for at gøre det.

Eller sagt på embedsmandssprog: Flere skal rekrutteres, flere skal fastholdes i deres nuværende job, hvis antallet af hænder blandt omsorgspersonalet skal matche antallet af borgere, der har brug for deres hjælp.

- Det her område (sundhed og omsorg, red.) er et af dem, der har meget behov for en indsats her. Det er ikke let af finde sosuer, og det arbejder vi stadig meget med, for der bliver flere og flere ældre og færre og færre, der gider jobbet, siger udvalgsformand Jens Szabo.

En af nøglerne til at skabe større glæde ved at arbejde som en del af frontpersonalet i ældreplejen er at befri personalet fra store dele af det hverdagsbureaukrati, der ofte har været sat til debat, mener Jens Szabo.

Når der kommer noget, er der ingen tvivl om, at det får stor betydning for os.

Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og Omsorgsudvalget

I juni 2022 indgik alle Folketingets partier en aftale, der skal sætte alle landets kommuner fri på ét af tre velfærdsområder: dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet.

Med frisættelsen følger, at man som kommune har mulighed for at ønske sig fritaget fra et skulle leve op til udvalgte regler på det givne velfærdsområde.

Men Szabo og resten af byrådet ved altså endnu ikke, om de vil blive 'frisat' på ældreområdet eller på et af de to andre.

Bliver Skanderborg Kommune frisat på ældreområdet, er Jens Szabo imidlertid overbevist om, at det vil skabe positive forandringer.

- Det bliver rigtig spændende, for medarbejderne er ved at sande til i bureaukrati. Når der kommer noget, er der ingen tvivl om, at det får stor betydning for os, siger Jens Szabo og peger på, at kommunen allerede nu barsler med selv at lave forsøg med frisætning.

- Vi har et fint samarbejde med Seniorrådet, og de har peget på, om ikke vi kunne prøve at lave noget frisætning i hjemmeplejen. Så der laver vi et forsøg i Hørning, hvor personalet måske kan blive lidt mere selvstyrende i nogle mindre grupper, og det har jeg store forventninger til, siger Jens Szabo.

Hvordan forestiller du dig konkret, at kommunen kunne sætte personalet fri?

- Det her er jo lidt i sin vorden endnu. Og jeg er ikke uddannet på området, men hvis det alene stod til mig, så mener jeg, at personalet selv skal kunne træffe flere beslutninger og f.eks. selv skal kunne lægge vagtplaner. Hvis de kommer ud til fru Hansen, der er faldet i weekenden, skal personalet selv kunne sige, at hun skal have en bruse-bade-stol, og at den skal komme allerede i morgen, uden de skal ind at have det godkendt på et kontor på kommunen, siger Jens Szabo og fortsætter:

- Vi har nogle medarbejdere, der er uddannet på området, og så må vi have tillid til, at de kan vurdere, hvad der er det rigtige, og hvad der ikke er.

Kommer friplejehjemmene?

Én ting er at sætte medarbejderne fri på de nuværende arbejdspladser - noget andet er at skabe nye arbejdspladser i frihedens billede.

De har virkelig kortlagt hele Låsby, men det er ikke bare sådan lige til.

Jens Szabo (V), formand, Sundheds- og Omsorgsudvalget

Og det er netop, hvad Jens Szabo og de øvrige sundheds- og omsorgspolitikere i byrådet arbejder på i 2023, hvor det er forhåbningen, at man kan komme langt med planerne om at etablere et non-profit fondsdrevet friplejehjem, som byrådet har vedtaget at støtte.

- Det er en af de ting, vi kommer til at arbejde rigtig meget med nu her. Der arbejdes lige nu i Låsby, hvor vi har givet nogle borgere opgaven med at få det op at stå, og det har de virkelig knoklet med i mange år, men de bliver ved med at løbe panden mod en mur, siger Jens Szabo.

En af de helt grundlæggende udfordringer er at finde en placering i Låsby.

- Borgmesteren og jeg har mødtes med borgergruppen nogle gange, og de har virkelig kortlagt hele Låsby, men det er ikke bare sådan lige til. Der er nogle jordstykker, der måske kan være interessante, men så er der enten noget lokalplanlægning, der gør det umuligt, eller også vil ejerne ikke sælge jorden, siger Jens Szabo.

Men der er også borgere i Haarby-Veng-området, der arbejder på at skabe et friplejehjem, og her går det ifølge udvalgsformanden bedre. Det drejer sig om et temmelig lille friplejehjem, men angiveligt skulle man ikke være langt fra, at der kan arbejdes på lokalplaner for projektet.

Kommunen har arbejdet på at få Danske Diakonhjem, der er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem, til at etablere et friplejehjem i Skanderborg-Stilling-området, men de har ifølge Jens Szabo meldt tilbage, at de ikke har kapaciteten til at arbejde i Skanderborg-området.

- Til gengæld er vi i dialog med OK-Fonden, der gerne vil bygge et friplejehjem i Ry-området med et seniorbofællesskab i tilknytning dertil. Det er rigtig spændende, siger Jens Szabo og forklarer, at Sundheds- og Omsorgsudvalget til marts skal til studietur til Roskilde, hvor OK-Fonden driver et friplejehjem, som man ønsker, det eventuelt kommende i Ry skal ligne.

Milliondyr modernisering af Sølund

Til sidst er der én sag, der vedrører et af Skanderborgs vartegn på det nationale socialområde, og som samtidig kommer til at kræve dialog med både de øvrige kommuner i regionen, med KL og med staten.

Landsbyen Sølund står overfor en modernisering, der skal gøre den klar til fremtiden, og som kan løbe op i omkring 200 mio. kr.

Det er et beløb af en størrelse, så det godt kan komme i karambolage med kommunens anlægsloft, og derfor er kommunen lige nu i dialog med staten, KL og de kommuner, hvor moderniseringen kan foregå uden at brage gennem anlægsloftet.

Men der er også et andet aspekt: En modernisering af Landsbyen Sølund kan, enten midlertidigt eller permanent, føre til, at prisen for at sende sine borgere til Sølund kan komme til at stige.

Omtrent 35-37 kommuner betaler løbende for at få deres borgere indkvarteret på Sølund, og moderniseringen hænger derfor tæt sammen med, at de kommuner er med på en eventuel prisstigning og kan give tilsagn om, at de også for fremtiden vil benytte sig af Sølunds tilbud.

- Vi skal jo have en vis garanti for, at køberkommunerne også er med på det, hvis prisen kommer til at stige under en modernisering. Så der skal jo være enighed, om hvilket leje taksterne skal have, siger Jens Szabo.

Café Gestus har allerede lukket for køkkenet hver fredag. Snart følger resten af tiden med, og dagene med café i Sundhedshuset vil være ovre. Foto: Johanne Jedig Wejse

Skuffelse over lukning af Sundhedshusets café: - Jeg tror mange mennesker vil lide under det

Café Gestus, caféen i Sundhedshuset i Skanderborg, lukker den 28/2, fordi Arbejdsmarkedsudvalget skal spare. Lukningen medfører en besparelse på en million kroner årligt.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at beskæftigelsesdelen af caféen fortsætter, når det nye aktivitetscenter Pavillon 5 åbner på Sølund i starten af 2024.

- Vi står overfor nogle omstruktureringer på grund af store besparelser på området. Det betyder blandt andet, at beskæftigelsesindsatsen på Café Gestus skal flyttes ud på Pavillon 5 på Sølund, når det projekt er færdigistandsat, siger Claus Bloch (V), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Men hvad så med Sundhedshusets ansatte, brugere og patienter, der nyder godt af en caféordning? 

Fra Sundhedshusets side arbejdes der på at finde et alternativ. Det siger Jan René, der er daglig administrator af Sundhedshuset for Regionshospitalet Horsens.

- Vi ønsker at se, om vi kan finde et alternativ til Café Gestus. Vi er også i dialog med en enkelt part, der kan være interesseret – men vi kunne også godt tænke os at komme i dialog med flere interesserede parter. Men lige nu er vi på et meget tidligt tidspunkt, og derfor kan vi ikke sige, om det kan lykkes, siger Jan René, og understreger:

- Vi ser rigtig gerne, at der kommer et lignende tilbud, og afsøger muligheden for et tilbud med en bæredygtig drift, siger Jan René.

Om knap en måned lukker Café Gestus i Sundhedshuset, men Regionshospitalet åbner en kattelem for et alternativ.

Duften af mad rammer allerede inden man for enden af Sundhedshusets gang kan se døråbningen ind til Café Gestus.

Caféen ligger i et hjørne på stueetagen. Her kan man få dagens tærte og en omgang salatbuffet for 35 kroner, eller dagens ret til 45 kroner.

Et tilbud, Birgit Christensen og hendes veninde har benyttet sig af i dag.

De sidder ved et af bordene med hver deres tallerken med tærte og salat, og et tilhørende glas vand.

Det er langt fra første gang, de to mødes på caféen i Sundhedshuset til en bid mad. For Birgit Christensens tilfælde gælder det både, når hun træner på hold i Sundhedshuset, men også hvis hun har været til et arrangement i Kernehuset Bellis, et værested for ​​efterlønsmodtagere og pensionister, der hører hjemme i Sundhedshuset.

- Jeg har brugt det hernede i tre år. I hvert fald hver fredag, når jeg har været til træning, så får vi en frokost inden vi går til banko. Det er rigtig hyggeligt – og jeg har nok brugt det et par gange om ugen til at få en bid mad, siger Birgit Christensen, der er pensionist bosat i Skanderborg.

Derfor er hun ked over udsigten til, at caféen skal lukke pr. 28/2.

Gør som Birgit Christensen - fortæl SkanderborgLIV, hvad du savner svar på

Via vores spørgeformular, som findes her, har Birgit Christensen henvendt sig om lukning af Café Gestus.

Hun skrev især for at gøre opmærksom på, hvor mange mennesker der rammes af lukningen. Og ville gerne have os på redaktionen til at tage et nærmere kig på, hvad caféen tilbyder, og hvorfor den skal lukkes.

Det vil vi gerne. For på SkanderborgLIV ønsker vi at lave historier, der betyder noget for vores læsere.

Så: Har du noget, du savner svar på i Skanderborg Kommune? Et bestemt sted du mener, at vi skal rette vores journalistiske blik? 

Find spørgeformularen på vores hjemmeside, eller via dette link.

Lukningen sker som led i en større portion besparelser på arbejdsmarkedsområdet i Skanderborg Kommune. Her indgår Café Gestus som et kommunalt projekt for at beskæftige borgere langt væk fra arbejdsmarkedet, både som fleksjobansatte og i jobafklaring eller praktik.

Men nu skal caféen lukke for at spare den ene million kroner, som kommunen bruger til årlig drift af Café Gestus.

Det betyder også, at de nuværende ansatte i Café Gestus skal afskediges. Kompetencecenter Skanderborg oplyser til SkanderborgLIV, at det drejer sig om to fastansatte, to-tre fleksjobansatte samt forskellige løsttilknyttede i jobafklarings- og praktikforløb.

Vi ser rigtig gerne, at der kommer et lignende tilbud, og afsøger muligheden for et tilbud med en bæredygtig drift,

Jan René, daglig administrator af Sundhedshuset for Regionshospitalet Horsens

- Vi står overfor nogle omstruktureringer på grund af store besparelser på området. Det betyder blandt andet, at beskæftigelsesindsatsen på Café Gestus skal flyttes ud på Pavillon 5 på Sølund, når det projekt er færdigistandsat, siger Claus Bloch (V), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Han fremhæver besparelsen som nødvendig, men er samtidig bekymret for, hvilken betydning det kan få, da det nye aktivitetshus på Sølund først står klar i starten af 2024.

- Der følger en omvæltning med, både for medarbejderne, men også for mange af brugerne. Vil de overhovedet flytte med? siger Claus Bloch.

Ønske om at finde et alternativ

For Birgit Christensen har det vigtige i hendes brug af Café Gestus ikke været, at det blev brugt som led i kommunens beskæftigelsesindsats.

Hun har sat pris på et centralt sted at spise i nærheden af de aktiviteter, hun benytter sig af i hverdagen – med sund mad til en fornuftig pris. Derfor er hun også i tvivl om, hvorvidt hun ville benytte sig af en lignende caféordning på det nye aktivitetscenter på Sølund.

- Nu ser det ud til, at jeg bare må undvære det sociale og hyggelige, jeg har fået af de besøg. Det har jo også været nemt, hvis man lige har været nede i byen – for de andre steder hernede er alt for dyre. Men nu må vi se, om der rykker nogle af mine aktiviteter ned på Sølund, som banko. Så ville jeg måske bruge en café dernede, siger Birgit Christensen.

Hun og veninden er blevet færdige med tærten og salaten, og begynder at småskændes om, hvem af dem der skal give en brownie og en kop kaffe til dessert. Veninden vinder, og stiller sig i kø.

Foran hende står en kvinde, der ved kassen efterspørger et stykke tærte – med stor skuffelse, for der er desværre udsolgt.

- Der er så mange, der er glade for at få en bid mad på Café Gestus: Ansatte, patienter og folk udefra, eksempelvis som jeg, der kommer på Kernehuset Bellis, siger Birgit Christensen. Foto: Johanne Jedig Wejse

Til gengæld hilser hun på Birgit Christensen, som hun kender fra kommunens træningshold.

Hun hedder Birgitte Brandstrup, og arbejder på det kommunale sundhedscenter, der ligger i Sundhedshuset. Det betyder, at hun og hendes kolleger tit bruger caféen til at få en bid frokost.

- Jeg synes det er lidt fattigt, hvis der slet ikke skal være noget cafétilbud her. Vi er jo mange der bruger det – både os, der arbejder her, men også mange af de hold, der eksempelvis går til træning som led i diabetes- og kol-behandling. De smutter herned til frokost bagefter, og det er rigtig godt til dem lige at få en bid mad og noget social input, siger Birgitte Brandstrup.

Ud over brugen i hverdagen, har de også købt mad til kurser, julefrokoster og påskefrokoster på caféen for at støtte op.

- Jeg håber virkelig, at der er nogen der griber fat i det hernede og får stablet noget på benene, siger Birgitte Brandstrup.

Noget kunne tyde på, at det håb ikke er helt ufunderet. Det afslører en samtale med Jan René, der er daglig administrator af Sundhedshuset for Regionshospitalet Horsens.

- Vi ønsker at se, om vi kan finde et alternativ til Café Gestus. Vi er også i dialog med en enkelt part, der kan være interesseret – men vi kunne også godt tænke os at komme i dialog med flere interesserede parter. Men lige nu er vi på et meget tidligt tidspunkt, og derfor kan vi ikke sige, om det kan lykkes, siger Jan René, og understreger:

- Vi ser rigtig gerne, at der kommer et lignende tilbud, og afsøger muligheden for et tilbud med en bæredygtig drift, siger Jan René.

Uanset hvad er Birgit Christensen og hendes veninde kede af at se det mødested, de ofte benytter til hyggelig frokostsamvær, lukke:

- Det vil være en skam at lukke det. Jeg tror mange mennesker vil lide under det, siger Birgit Christensen.

Skanderborg Kommune kan have tilsidesat loven overfor Brugsforeningen Tryg i sag om ny Rema 1000 til Ry. Foto: Brugsforeningen Tryg

Gravide ryger ud af populær ordning, kritik af kommunens ageren overfor brugsforening – og så uddeler vi månedens kop

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Kendt jordemoderordning droppet for halvdelen af skanderborgenserne

På grund af besparelser må halvdelen af de gravide i Skanderborg, der egentlig er vurderet til at have behov for den populære ordning, tage sig til takke med standardordningen. Arkivfoto: Claus Thorsted

Usikkerhed og frygt har ramt flere gravide, efter Regionshospitalet Horsens har halveret antallet af pladser på Kendt Jordemoderordning i Skanderborg.

Det skriver TV2 Østjylland.

Ordningen indebærer, at en gravid bliver fulgt af et team på tre jordemødre gennem hele graviditeten. En af de tre vil typisk være til stede ved fødslen, hvis kvinden er visiteret til Kendt Jordemoderordning.

Man bliver som regel visiteret til Kendt Jordemoderordning, hvis kvinden eller barnet har en form for sårbarhed.

Halveringen af pladser på ordningen skyldes manglende økonomi, forklarer chefjordemoder på Regionshospitalet Kathrine Medum ifølge TV2 Østjylland:

- Det er en økonomisk tung ordning, som binder mange jordemodertimer, fordi de er på vagt i en uge af gangen. Vi har set på, hvordan vi bedst bruger vores ressourcer, og det har vi vurderet, at det er på den her måde, siger hun.

I stedet vil gravide blive fulgt af samme jordemoder under graviditeten, men mødt af en af de vagtsatte jordemødre til selve fødslen.

- Det forløb er det majoriteten af vores gravide, der får, og som vi også oplever, de er tilfredse med. De vil stadig få en god, faglig behandling. Det kan jeg godt garantere, men det er selvfølgelig noget andet, siger Kathrine Medum.

Kritik af kommunens ageren i sag om Rema 1000 i Ry

Placeringen af Rema 1000 i Ry er sat under lup. Fotos: Skanderborg Kommune og Brugsforeningen Tryg

Eksperter mener, at Skanderborg Kommune kan have tilsidesat loven, da kommunen afviste at lade Rema 1000 købe egen grund for i stedet at skulle leje sig ind hos Brugsforeningen Tryg i Ry.

Det skriver DR på baggrund af flere aktindsigter i kommunens behandling af sagen.

I et stykke tid har Rema 1000 ønsket at etablere en butik i Ry. Butikskæden var interesseret i at købe grunden ved Uno X, og ejeren var interesseret i at sælge.

Men et flertal i byrådet mente, at det ville være bedre at samle dagligvarebutikkerne på den anden side af vejen. Her ejer Rys brugsforening, Brugsforeningen Tryg, en række grunde. Rema 1000 kommer derfor til at leje sig ind på en af dem, og slår efter planen dørene op i 2024.

I DR artiklen rejses der en kritik af måden, den nuværende aftale endte med at falde på plads. Blandt andet videresendte kommunen et tilbud fra Rema 1000 til Brugsforeningen, der herefter fremhævede lignende ønsker i eget tilbud.

Derudover mangler der referater fra flere møder mellem Skanderborg Kommune og Brugsforeningen Tryg. Ifølge kommunen fordi møderne ikke var led i en afgørelsessag. To eksperter vurderer imidlertid overfor DR, at kommunen har tilsidesat notatpligten.

Brugsforeningen Tryg afviser overfor DR enhver form for positiv særbehandling af Skanderborg Kommune:

- Vi er en aktiv virksomhed i Søhøjlandet med mere end 9000 ejere, så man lytter, når vi taler. Som alle andre aktører mødes vi med kommunen og fremlægger vores synspunkter, når der er emner, der er relevante for os. Det er en helt naturlig del af den demokratiske proces, skriver Carsten Bank-Mikkelsen, der er bestyrelsesformand for Brugsforeningen Tryg.

Og i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune udtaler kommunaldirektør Lars Clement, at kritikken er "ude af proportioner":

- Vi kan ikke genkende det billede, som man forsøger at tegne af Skanderborg Kommune i forbindelse med udviklingen af butikstorvet i Ry Øst. Både Byråd og administration har alene haft fokus på at træffe velbegrundede og saglige beslutninger til gavn for borgerne i Ry. Vi står på mål for hver en beslutning i sagen, siger Lars Clement i pressemeddelelsen, hvor han også siger, at de manglende referater skyldes en kommunal vurdering:

- Vi har ikke betragtet møderne som et led i forstadiet til en afgørelsessag, og derfor er der ikke udarbejdet referat eller notat. Men det er klart, at hvis der på grund af en tidsmæssig sammenhæng kan være behov for efterfølgende at kunne dokumentere, at der netop ikke har været tale om forstadier til en afgørelsessag, vil vi vurdere, om kritikken giver anledning til at ændre noget i vores notatpraksis fremadrettet, siger Lars Clement.

Nye fodboldbaner i Stilling skal erstatte dem, ny daginstitution æder

Det ser ud til, at Stilling IF alligevel ikke kommer til at mangle fodboldbaner på grund af ny daginstitution. Foto: Stilling IF

Efter stor kritik for at have vedtaget placeringen af en ny daginstitution i Stilling delvist på nogle af Stilling IFs fodboldbaner, har byrådet i Skanderborg Kommune nu vedtaget at købe 8.000 m2 jord i området omkring Stilling Skole og den kommende daginstitution.

Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

De mange m2 jord skal efter planen omdannes til fodboldbaner, men den præcise indretning aftaler kommunen med Stilling IF, der kommer til at benytte banerne.

At det ekstra areal skal erstatte fodboldbaner frem til daginstitutionens plads skyldes, at daginstitutionen skal placeres ved skolen for at skabe synergi både pædagogisk og logistisk.

Det siger formand for Børne- og Ungeudvalget Trine Frengler (S), der fremhæver at det er en mere økonomisk bæredygtig løsning.

- Vi køber arealet for at tilgodese byens idrætsliv. Nu får vi et samlet område med skole, daginstitution og alsidige idrætsfaciliteter med god plads, og jeg tror, at det bliver rigtigt godt for Stilling, siger Trine Frengler i pressemeddelelsen fra Skanderborg Kommune.

Det nye areal betyder, at fodboldbanerne ikke bliver nedlagt som var den hidtidige bekymring, men i stedet kan flyttes. Arbejdet begynder allerede til sommer, efter grunden er købt af naboejendommen på Stilling Landevej 15.

Region Midtjylland har fokus på PFAS i Galten

Region Midtjylland retter blandt andet blikket mod Galten, når der skal planlægges indsatser mod jordforurening. Foto: Niels Aage Skovbo/Region Midtjylland

De mange nationale udfordringer med PFAS-stoffer har medført, at en central del af Region Midtjyllands 2023-plan for indsatser mod jordforurening kommer til at fokusere på forurening med PFAS.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

I planen er der derfor blandt andet fire større forureninger, hvoraf den ene er et tidligere losseplads-område ved Søballe nær Galten, hvor noget af området har været brugt til bl.a. tæppeaffald.

Planen er blevet besluttet af regionsrådet, som i år har 45,6 mio. kroner til opgaver inden for jordforurening.

Udover området ved Galten og andre større PFAS områder vil regionen fortsætte med at undersøge for PFAS-forurening på lokaliteter, hvor der kan være eller allerede er konstateret forurening med PFAS.

Derudover skal der også prioriteres midler til beskyttelse af grundvandet, følsom arealanvendelse, generationsforureningerne på Harboøre Tange og en stor oprensning i Videbæk.

- Inden for jordforurening står opgaverne i kø for at blive løst. Sådan har det altid været, og nu har vi også PFAS med i ligningen. Så det er vigtigt, at vi får fordelt pengene, så vi både kommer videre med kortlægning af forurening og kommer videre med at rydde op, de steder, hvor forurening f.eks. truer et lokalområdes drikkevandsressourcer, siger Anders Kühnau (S), der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, ifølge pressemeddelelsen.

Kommunen placerede ukrainsk flygtning på værelse med skimmelsvamp

20-årige Emma Shykanian flygtede til Danmark fra byen Donetsk i Ukraine. Her landede hun i Skanderborg, hvor kommunen tildelte hende et værelse med vandskader og skimmelsvamp.

Det skriver BT.

Emma Shykanian flyttede ind på værelset i midten af oktober, og henvendte sig første gang til Skanderborg Kommunes boligmedarbejder i starten af december på grund af vand, der kom ind ad et vindue på værelset.

Et par dage senere henvendte hun sig igen:

- Jeg kan ikke trække vejret på grund af skimmelsvampen. Jeg har astma, skrev hun ifølge BT.

Men skimmelsvampen blev ikke fikset, og flere uger senere bad Emma Shykanian om at blive flyttet til et andet rum — men det havde kommunen ikke plads til.

Først da BT henvender sig mandag den 23. januar, får Emma Shykanian besked om, at hun allerede torsdag kan flytte til et nyt værelse.

Per Kristensen, der er leder af Arbejdsmarkedsservice i Skanderborg Kommune, slår ifølge BT fast, at det ikke er en holdbar situationen, hvis opholdet har sundhedsmæssige konsekvenser for Emma Shykanian, og derfor er de "fortsat i dialog for at løse problemet fremadrettet" , som han kalder det.

- Som tidligere beskrevet rækker vi ud til Emma i sidste uge for at finde en løsning. Vi fik ingen tilbagemelding og sendte derfor et opfølgende brev med den skitserede løsning tirsdag, skriver Per Kristensen til BT.

Månedens bedste spørgsmål i december har fået en kop

SkanderborgLIV-koppen for decembers bedste spørgsmål gik til Pernille Munch Søndergaard fra Glarbo ved Gl. Rye. Foto: Johanne Jedig Wejse

- Hvorfor mangler der busforbindelser til/fra Glarbo og Gl. Rye? Det er jo helt håbløst.

Spørgsmålet kom til os på SkanderborgLIV-redaktionen fra Pernille Munch Søndergaard fra Glarbo ved Gl. Rye.

Og selvom det måske kunne lyde som et ret simpelt spørgsmål, så viste det sig at åbne op for en lang række problemstillinger indenfor flexbusser, som Pernille Munch Søndergaards tre teenagere ofte kæmpede med.

Det medførte en afdækning af problemerne med busserne, der skulle være fremtiden indenfor kollektiv trafik. Hvis du ikke har fået læst det, finder du første artikel om sagen her.

Og et interview med Pernille om, hvordan det påvirker hendes familie.

Fordi spørgsmålet åbnede op for en stor og principiel sag, der har skabt debat om den kollektive trafik i Skanderborg Kommune, har vi på SkanderborgLIV redaktionen valgt, at Pernille Munch Søndergaard skulle have SkanderborgLIV-koppen for månedens bedste spørgsmål.

Da Pernille Munch Søndergaard tager imod koppen fortæller hun, at familien fortsat har problemer med flextrafikken.

- Vi er stadig ikke glade for det, men jeg ved simpelthen ikke hvad løsningen kan være, siger Pernille Munch Søndergaard, der dog var glad for, at hendes spørgsmål medførte en øget opmærksomhed på området.

Gad du også godt anskaffe dig en af de flotte SkanderborgLIV-kopper? Og brænder du inde med et spørgsmål eller en undring om Skanderborg Kommune?

Så fortæl os, hvad du savner svar på, så vi kan lave journalistik, der er relevant for dig og vores andre læsere.

Find spørgeformularen på vors hjemmeside, eller via dette link.