Da Camilla Bekker Jensen blev mor første gang, boede hun i Nordsjælland. Her oplevede hun, at kommunen og regionen tilbød både “det ene og det andet” – og at hun og manden så kunne tage stilling til, hvad de gerne ville takke ja til.

Nu er hun gravid igen. Men i mellemtiden er den lille familie flyttet til Skovby. Og her har hun været overrasket over tilbuddene fra Skanderborg Kommune – eller rettere manglen på samme.

- Jeg mangler at få præsenteret nogle initiativer, hvor man kunne komme ind i et fællesskab og få noget sammenhold med andre i samme båd som en selv, siger Camilla Bekker Jensen.

Den følelse skyldes i høj grad, at Skanderborg Kommune og sundhedstjenesten ikke tilbyder at arrangere mødregrupper for nybagte mødre. Da beslutningen blev truffet i 2014, var det for at give plads til begge forældre i det nye initiativ FamilieIværksætterne.

Et initiativ, der imidlertid har været sat på pause siden 2020.

Nu er de resterende midler fra FamilieIværksætterne konverteret til et Tryghedscirkel-forløb, der er et gruppeforløb til forældre med børn i alderen 0-9.

Dermed er Skanderborg Kommune den eneste kommune i Østjylland, der ikke tilbyder at arrangere mødre- og/eller familiegrupper for de nybagte og kommende forældre. Flere kommuner tilbyder oven i købet begge dele; heriblandt Aarhus, Silkeborg og Randers.

Skanderborgs besparelser på området skyldes to ting, oplyser Martin Krog Frederiksen, der er chefkonsulent i Børn og Unge ved Skanderborg Kommune:

- Pausering af FamilieIværksætterne har bl.a. været med afsæt i den demografiske udvikling – en stigning på ca. 35 pct. af 0-årige. Det har fordret øgede personaleressourcer til bl.a. besøgsarbejdet. Supplerende kan der oplyses, at der igennem hele perioden har været udfordringer på personaleressourcer, da der har været rekrutteringsudfordringer af sundhedsplejersker til området, oplyser Martin Krog Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Og selvom det ærgrer Trine Frengler, der er formand for Børne- og Ungeudvalget i Skanderborg Kommune, så ser hun ikke andre muligheder for kommunens tilbud til nybagte og kommende forældre.

- I den bedste af alle verdener og hvis vi bare kunne drømme frit, ville jeg nok synes, at der skulle være flere tilbud. Men sådan som verden ser ud lige nu med demografi og økonomi, så er vores tilbud Tryghedscirklen og tilbud til de mest sårbare familier, siger Trine Frengler.

En af grundene til det øgede antal 0-årige er, at Skanderborg Kommune tager imod mange tilflyttere, i særdeleshed tilflyttende børnefamilier.

Sådan en er Camilla Bekker Jensens familie. Med travle arbejdsliv, en treårig og en hund er det dog indimellem svært at finde tid til at skabe et socialt netværk.

- Vi kender ikke til så mange her i lokalområdet, for vi er en travl børnefamilie. Så det er også derfor, at det er specielt vigtigt for mig med en mødregruppe. For jeg vil rigtig gerne have et netværk her i området, fortæller Camilla Bekker Jensen.

Hun har derfor selv taget initiativ til en mødregruppe ved at lave et facebook-opslag i en gruppe for mødre og fædre i kommunen. Et initiativ, hun især har taget fordi familien er tilflyttere, og derfor kan få lært andre at kende. Men også fordi hun ved, at det kan være ensomt på barsel.

- Det er ret ensomt at gå hjemme med en lille. Og der er mange udfordringer, mange tanker og bekymringer. Uanset om det er den første, anden eller tredje. Så at kunne mødes med nogen, få en kop kaffe og søge lidt råd – det ville jeg virkelig sætte pris på, siger Camilla Bekker Jensen.

Og det ser da også ud til at lykkes. Gruppen har fået seks medlemmer, alle fra Skoby-Galten området. Selvom det glæder Camilla Bekker Jensen, så forstår hun ikke, hvorfor hun selv skal stå med at arrangere mødregruppen.

- Jeg havde været mere tryg i det, hvis det kom fra offentlig instans. Ligesom sidst. Jeg føler lidt, at jeg er tovholder på det her projekt nu, fordi jeg oprettede gruppen. Og der er nok at se til, når man er på barsel, så det ekstra ansvar ville jeg gerne have været foruden. At der var nogle kyndige personer, som tog kontakt ud fra deres lister og spurgte, om vi havde lyst, siger Camilla Bekker Jensen.

Og for forældre og især mødre, der klarer sig godt med at blive ny- eller genbagte forældre, kan den traditionelle mødregruppe være et rigtig godt tilbud. Det siger Maiken Pontoppidan, der er seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Man får et fællesskab og et netværk med nogen, der står i samme situation som en selv. Der kan den almindelige mødregruppe have nogle fordele, fordi den er fri, og mødrene selv bestemmer, hvad der kan foregå – efter de bliver sat i gang, siger Maiken Pontoppidan.

Langt de fleste forældre behøver dermed ikke særlige tilbud, men mødregruppen kan være et godt netværk, hvis den fungerer godt:

- Det kræver nogle ressourcer fra kommunen at sætte dem op, men de kan til gengæld sikre at alle får tilbuddet og måske også sørge for at mere sårbare mødre får et godt match. Og så kan sundhedsplejersken eksempelvis fortælle om overgang til fast kost for hele gruppen i stedet for ved individuelle besøg, siger Maiken Pontoppidan.

Hun understreger imidlertid, at kommunens vigtigste opgave er dog at få opsporet de forældre, der har brug for mere støtte og få givet dem et tilbud, der passer til deres behov.

For Camilla Bekker Jensen kunne det være en mulig løsning at spare et enkelt eller to af de individuelle besøg væk, hvis det kunne give overskud til at arrangere mødre- eller familiegrupper.

- Man kunne give tilbud om flere besøg til dem, der har behov for det. Men der er ret mange besøg som standard. Nu har jeg været glad for det besøg, jeg lige har haft, men det er ikke sikkert det behøver at være en standard for alle. Hvis man i stedet kunne skære det væk, og tilbyde noget andet, så man ikke er så overladt til sig selv, siger Camilla Bekker Jensen.

For Trine Frengler er det vigtigste fokusområde de svageste familier, og hun ser derfor ikke umiddelbart mulighed for at prioritere midler til at etablere traditionelle mødregrupper eller stoppe pauseringen af FamilieIværksætterne. Heller ikke ved at spare på antallet af besøg fra sundhedsplejerskerne.

- Der er ikke noget at hente økonomisk ved at spare på antallet af besøg, fordi man allerede er ved at kigge på, at det ikke skal være en fast formel, men besøg når det giver mening. Men der er ingen tvivl om, at hele området med sundhedsplejen er noget af det, jeg har en opmærksomhed på, siger Trine Frengler.

Hun er da også fortrøstningsfuld over for de mere stærke familiers muligheder:

- Min opfattelse er, at rigtig mange forældre finder ud af at skabe mødre- og fædregrupper på sociale medier. Og nu skal vi i gang med at bruge Boblberg som kommune – det tænker jeg lige nøjagtigt kunne være en platform til at skabe kontakt mellem nybagte forældre, siger Trine Frengler.

En central forklaring på, at Skanderborg Kommune i 2014 valgte at sløjfe den kommunale arrangering af traditionelle mødregrupper var, at der skulle være plads til fædrene.

- Vi skal bruge vores ressourcer på at starte familiegrupper op, så man som far også får lov til at være med, sagde leder af Sundhedstjenesten Bodil Lauridsen til Midtjyllands Avis i 2014, da beslutningen skulle annonceres.

Og med de nye barselsregler, der trådte i kraft i sommers og øremærkede yderligere ni ugers barsel til fædre, tager flere fædre forældreorlov – og bliver dermed potentielle brugere af mødre-/familie-/fædregrupper.

En af dem er Christian Kabel.

Han blev far for anden gang i foråret 2022, og har på grund af de nye barselsregler taget 11 ugers forældreorlov med begyndelse i november.

Nu arrangerer Skanderborg Kommune ikke længere familiegrupper, som var planen i forbindelse med nedlæggelsen af de kommunalt arrangerede mødregrupper. Selv hvis de havde, ville tilbuddet ikke gælde for Christian Kabel og hans hustru, da de er andengangsforældre.

Det har imidlertid ikke stoppet dem fra selv at opsøge fællesskaber. Begge to.

De flyttede til Skanderborg fra København for et par år siden, og derfor var mødre- og fædregruppe en oplagt chance for at få skabt et netværk i lokalområdet.

- Havde jeg nu været på forældreorlov hjemme i København, så havde jeg måske benyttet mig mere af den etablerede vennekreds, som vi har derovre. Men nu var udsigten til at gå hjemme uden nogen bekendtskaber svær at acceptere. Så det var egentlig helt naturligt at starte en form for åndsfællesskab op med andre fædre, der går hjemme i løbet af dagen, fortæller Christian Kabel fra sin stol på Kulturhusets café.

Som de fleste andre, der søger mødre- og fædregruppe i Skanderborg Kommune, startede Christian Kabel gruppen op med et opslag på facebook. Opslaget fik en del respons, og gruppen har derfor siden november mødtes med deres babyer i Skanderborg. De har eksempelvis været på Kulturhuset og gået ture i skoven sammen.

Det har været et godt åndsfællesskab for Christian Kabel og de andre fædre, som han ikke kunne forestille sig kunne erstattes af en familiegruppe, hvor både mødre og fædre deltager.

- Det tror jeg egentlig ikke ville fungere særligt godt. Jeg kan umuligt bidrage noget til en samtale om amning, og besidder såvel heller ikke lysten til at diskutere det. Faktisk har vi i fædregruppen jo ikke diskuteret så meget børn, mere fædre, siger Christian Kabel.

Netop det er en af årsagerne til, at det konservative byrådsmedlem Christan Wibe-Marker mener, at kommunen skal tilbage til at tilbyde at arrangere mødregrupper.

- Vi er en stor tilflytterkommune, hvor mange kommer hertil uden netværk. Derfor burde kommunen hjælpe mødre med at lære andre at kende i nærområdet. Det er trods alt mødrene, der lægger krop til graviditet og fødsel, og det er måske et emne, man ikke har lyst til at indvie fremmede mænd i. Derfor mener jeg – hvilket nok er knap så woke af mig – at man skal prioritere kommunens ressourcer på at skabe rammer for mødrene, siger Christian Wibe-Marker.

Han forsøgte ved seneste budgetforhandling at bringe initiativet på bane som et spareforslag ved at fjerne FamilieIværksætterne og indsætte koordination af mødregrupper. Men da FamilieIværksætterne er sat på pause uden umiddelbare forventninger om snarlig genstart, ville forslaget koste ekstra midler, og det var der ikke flertal for.

Det manglende flertal skyldes imidlertid ikke, at byrådspolitikerne ikke vil – men at ressourcerne mangler. Det siger Trine Frengler (S), der er formand for Børne- og Ungeudvalget.

- I den bedste af alle verdener ville jeg gerne lave alle mulige kommunalt arrangerede tiltag. Men det kræver ressourcer – både økonomiske ressourcer og medarbejdere. Ressourcer, vi ikke har. Derfor er det allervigtigste lige nu at have fokus på de mest sårbare familier, og så har vi Tryghedscirklen, som alle kan deltage i, siger Trine Frengler.

Hun tror på, at de fleste familier kan lykkes med selv at etablere et netværk, og henviser blandt andet til platformen Boblberg som et muligt værktøj.

Og Christian Wibe-Marker er enig i, at både Facebook og Boblberg kan være fine ressourcer. Men han oplever alligevel mange, der stiller sig uforstående overfor, at der ikke er hjælp til at etablere grupperne.

- Jeg synes ikke det er nok. Som nybagt mor har man nok at se til, og det kræver ressourcer at oprette og opretholde en mødregruppe. Der er mange benspænd, og hvis man derudover er førstegangsforælder og/eller tilflytter, så kan man ende med at stå ret alene, siger Christian Wibe-Marker.

Hans mulige bud på, hvordan kommunen kan tilbyde hjælp, uden det kræver alt for mange ressourcer, er at uddelegere opgaven til en administrativt ansat frem for en sundhedsplejerske.

- Så kan det blive en administrativ opgave at samle en liste med 5-6 kommende mødre i et lokalområde, og sende et forslag ud til dem, siger Christian Wibe-Marker.

Fra Christian Kabels stol ser han dog ikke det store behov for, at kommunen er mere inde over etablering af mødre- og fædregrupper. I stedet ser han gode muligheder i selv at kunne vælge og opsøge.

- Den nuværende ordning giver muligheden for selv aktivt at søge det, man gerne vil på det niveau, man kan overskue. Det gør det også mere uforpligtende i forhold til, hvis man har et ønske om at afbryde samarbejdet, siger Christian Kabel.

Det står for ham i skarp kontrast til den måde han oplevede Københavns Kommune, da han og hustruen fik deres første barn.

- Man er lidt tvunget i stue sammen, fordi det nu var det, sundhedsplejersken opfordrede til. Der kan jeg bedre lide den frie tilgang, der var den her gang, hvor man selv kan finde noget, der passer til en. Så synes jeg det er vigtigere, at sundhedsplejersken og kommunen fokuserer på folk, der måske har lidt sværere ved at komme ind i gerningen som forældre, siger Christian Kabel.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.