Det har allerede været i gang i et stykke tid, men i 2023 skal arbejdet med en spritny version af byrådets kultur-, fritids- og idrætspolitik blive til virkelighed.

Endnu er der ikke noget konkret ude om specifikke initiativer, som den nye politik vil bringe med sig, men i det politiske arbejde er der selv sagt fokus kommunens engagement i alle tre politikområder, men noget af det, der blandt andet bliver kigget på, er løsninger for fremtidens idrætsliv.

Som SkanderborgLIV i efteråret 2022 beskrev, barsler kommunen med en omsiggribende analyse af, hvordan idrætsfaciliteterne rundt omkring i kommunen bliver anvendt, blandt andet, fordi man vil undersøge, om de kan udnyttes bedre.

Med andre ord er der en tro på, at der kan være et uforløst potentiale at udnytte, selv om flere og flere gerne vil dyrke foreningsidræt, og befolkningen samtidig vokser.

Noget af det, der bliver kigget på, er, om fremtidens idrætstilbud i videre udstrækning kan udnytte noget af den meget natur, kommunen råder over, f.eks. ved at etablere flere mountainbikespor eller vandreruter.

På kulturområdet skal der i 2023 også tages en debat om fremtidens biblioteker. I efteråret besluttede byrådet at spare penge på bibliotekerne over de kommende år - først 350.000 kr. i 2023, så 250.000 i 2024 og 250.000 igen i 2025.

Det kommer til at kickstarte en debat om, hvordan bibliotekerne i fremtiden kan imødekomme borgernes ønsker og udvikle sig i lyset af et mindre finansieringsgrundlag.

Også turismen i kommunen vil blive taget under behandling af politikerne i år.

En beslutning om at hente i omegnen af 700.000 kr. hjem fra VisitAarhus, som hidtil har varetaget en stor del af opgaven med at sikre kommunen evnen til at tiltrække turister, betyder, at man nu står med en pose penge, som skal ud at arbejde på en ny måde.

Spørgsmålet er blot, hvordan de penge skal bruges? Som første led i at svare på det spørgsmål, går kommunen i dialog med aktørerne i turismesektoren, og senere vil der blive truffet beslutning om, hvordan pengene skal fordeles.

Lige nu er bremsen for den temmelig voldsomme udvikling, kommunen har været inde i, hakket i bund. Det betyder blandt andet, at kommunen ikke går offensivt ud i forsøg på at trække nye borgere ind over kommunegrænsen.

Som led i det er kommunen begyndt at praktisere det, den kalder for strategiske jordopkøb.

Et redskab, der af kommunen benyttes til at sikre sig jord på strategisk udvalgte steder, så byrådet og administrationen har bedre muligheder for at dosere udviklingen ved at kunne beslutte om en given landsby f.eks. skal have nye udstykninger om fem, 10 eller 20 år.

I løbet af 2023 kommer kommunen og byrådet til at granske en række lokalområder med henblik på at vurdere, om der er områder, der er i stand til at vokse mere, end de har gjort hidtil.

Her vil spørgsmål om f.eks. skole- og dagtilbudskapacitet spille en rolle - kan byen vokse, uden at det samtidig kræver en udvidelse af skolen? Eller er der omvendt grobund for en skoleudvidelse?

Det er lige nu ambitionen, at et nyt såkaldt Center for Fællesskab og Frivillighed i Sølunds Pavillon 5 kan få sine første logerende hen mod slutningen af 2023.

Tanken er, at der skal skabes et nyt center, hvor frivillige, aftenskoler, foreninger og lignende kan lave et hus, hvor fundamentet er frivillighed og fællesskab, og det er en plan, der har været undervejs i adskillige år.

Men på det sidste byrådsmøde i 2022 blev der truffet en beslutning, som betyder, at det konkrete arbejde med centeret kan gå i gang i 2023.

Når det gælder klimaområdet, kan 2023 gå hen at blive et ret skelsættende år. Ikke kun for embedsmænd og byrådspolitikere, men også for dig og din nabo. Dermed ikke sagt, at der kommer til at ske indgribende forandringer i dit liv i år, men når vi når frem til sommerferien, skal kommunen have godkendt en handlingsplan, som over de kommende år unægteligt vil få betydning for den måde, kommunen og livet i den er indrettet på.

DK2020-samarbejdet, som går på tværs af kommunerne, betyder nemlig, at Skanderborg Kommune senest den 15. juni i år skal sende en vedtagen klimahandlingsplan ind til C40, som er en sammenslutning af byer verden over, der arbejder med klimamålsætninger, og den plan skal dokumentere, hvordan Skanderborg Kommune inden 2030 når i mål med en 70 pct. reduktion af de lokale udledninger, og hvordan kommunen frem mod 2050 når i mål med decideret klimaneutralitet, altså 100 pct. reduktion af udledningen sammenlignet med udledningen i 1990.

Planen kommer til at gribe ind i adskillige områder, men blandt andet kommer den konkret til at forholde sig til, hvordan og hvor meget landbrugsjord, der kan udtages til reduktion af udledningerne, ligesom vedvarende energi, biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse vil blive berørt af planen.

Kort før jul blev der imidlertid smidt lidt af en joker på bordet i spillet om klimaneutralitet. Den nye regering har nemlig varslet, at ambitionerne kan blive pumpet yderligere i vejret.

I sit regeringsgrundlag skrev SVM-regeringen kort før jul, at den vil “fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045”, ligesom den agter at udskifte målet om 100 pct. reduktion i 2050 med et mål om 110 pct. reduktion i forhold til 1990.

“Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres yderligere”, lyder det samtidig i regeringsgrundlaget.

Derfor befinder Skanderborg Kommune - og alle landets øvrige kommuner - sig lige nu i en situation, hvor klimamålsætningerne kan blive justeret. Ikke nødvendigvis allerede i 2023, men det betyder, at kommunerne reelt ikke ved, hvor travlt de har.

Særligt målsætningen om 70 pct. reduktion i 2030 kommer dog under alle omstændigheder til at fylde meget i år. For som led i den har kommunen en ambition om, at den om syv år skal være selvforsynende med vedvarende energi på hele kommunens geografiske område. Allerede i efteråret vedtog byrådet derfor, at der skal etableres en ny praksis for at få placeret den store mængde vindmøller og solcelleanlæg, der skal til for at indfri målsætningen.

Skal målet nås, skal der etableres vedvarende energianlæg, der kan levere en mængde grøn strøm, der svarer til 43 vindmøller eller 700 hektar solceller, svarende til ca. 980 fodboldbaner.

Konkret betyder det, som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, at feltet af lokationer skal snævres ind, så man undgår lange og betændte debatter om områder, hvor placeringen alligevel ikke kan lade sig gøre. Ved at afskrive en stor del af kommunens areal, er det meningen, at man skal kunne tage en langt mere kvalificeret debat om placering af vindmøller og solceller.

Er man modstander af vindmøller eller solceller eller begge dele, enten af æstetiske eller ideologiske årsager, er det selvfølgelige ikke verdens sjoveste nyhed at blive udpeget som et område, der er blandt dem, hvor anlæggene skal placeres. I den proces er byrådet derfor meget optagede af at skabe fordele for dem, der måtte blive nabo til anlæggene. Det kan f.eks. være ved at give de lokale borgere andel i gevinsterne fra vindmøller og solceller, og der kigges konkret på forskellige modeller for at købe ejerandele eller eksempelvis etablere lokale fonde, der kan uddele penge fra det overskud, som anlæggene forventes at generere.

Som noget helt nyt kan 2023 også blive året, hvor kommunen og byrådet skaber et øget fokus på byrummenes udseende. Sager om f.eks. hæve-sænke-pullerter i Adelgade er ikke altid faldet i lige god jord hos dem, der bruger byrummet meget, og derfor er der blandt både politikere og embedsfolk en erkendelse af, at byrummenes udseende er noget, der kunne få en mere central placering i det politiske arbejde.

Det nye består i, at der muligvis kan blive formuleret en decideret arkitekturpolitik. Med en sådan i hånden vil kommunen og byrådsmedlemmerne på et langt mere kvalificeret grundlag end nu kunne stille krav til de udviklere, der samarbejder med kommunen om at forandre bymiljøerne rundt omkring i kommunen.

Netop byrum kommer til at fylde rigtig meget på den politiske dagsorden, når byrådet i løbet af 2023 skal træffe en beslutning om, hvad der skal ske med den sydlige del af Adelgade. Lige nu er feltet snævret ind til to overordnede muligheder, når man taler om selve trafikafviklingen: Enten skal biltrafikken ensrettes mod syd, eller også skal den ensrettes mod nord.

Men intet er endnu afgjort, og selve debatten om, hvordan byrummet skal forandres i forbindelse med en eventuel ensretning af biltrafikken, har slet ikke fået luft under vingerne endnu.

Arbejdsmarkedsområdet er nok det politikområde, der på det mest konkrete niveau allerede nu påvirkes af, at Danmark har fået en ny regering.

SVM-regeringen har, som mange vil vide, meldt ud, at den vil afskaffe jobcentrene, som vi kender dem i dag. Indtil videre har kommunen ikke forfærdeligt meget at forholde sig til, og spørgsmålet er, i hvilken udstrækning der vil blive tale om, at beskæftigelsesindsatsen skifter navn, og i hvilken udstrækning indsatsen skal gentænkes.

Med afskaffelsen af jobcentrene i sin nuværende form forestiller regeringen sig, at der kan spares i omegnen af 3 mia. kr., så der vil under alle omstændigheder skulle ske forandringer og besparelser på området. 

Skanderborg Kommune er allerede i gang med at finde besparelser, fordi kommunernes beskæftigelsesindsats blev anvendt som grundlag for at finansiere retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, populært kaldet Arne-pensionen.

Det har betydet, at der i kommunen bliver et skærpet fokus på at lave virksomhedsnære indsatser, som i højere grad end tidligere skal skabe kontakt mellem borgere og virksomheder.

Skanderborg Kommune udmærker sig imidlertid ved at have ret lave ledighedstal, og den logiske konsekvens af det er, at de tilbageværende ledige er nogle af dem, der har og har haft vanskeligst ved at finde et job. 

Derfor vil kommunen i år arbejde endnu mere på at flytte sin indsats ud til mødet mellem arbejdsgiver og potentiel arbejdstager, så sagsbehandlerne kan hjælpe virksomhederne med at se potentialet i de mennesker, der søger et job i regi af jobcenteret.

2023 bliver også det første år af to, hvor jobcentrene skal levere en millionbesparelse, som blev vedtaget på budgettet for 2023-2026.

I alt skal 13,5 mio. kr. findes fordelt på 2023 og 2024.

En besparelse i den størrelsesorden betyder, at man både vil komme til at sætte spørgsmålstegn ved mængden af hænder, der er med til at løfte beskæftigelsesindsatsen, og her vil der både blive set på klassisk sagsbehandling og på brugen af eksterne samarbejdspartnere, der blandt andet bidrager med kurser og undervisning til de ledige i kommunen.

Same procedure as last year? Mere eller mindre, og så alligevel ikke helt.

På lange stræk er udfordringerne på børne- og ungeområdet (med vægt på børne-) de samme, som de var i 2022 og i 2021 før det.

Der er kommer flere børn i kommunen i disse år, og også i 2023 kommer vi til at se en kommune og et byråd, der arbejder for at få alle de børn (og de kommende) passet. Tilmed bliver 2023 også året, hvor kommunen skal nå i mål med minimumsnormeringerne, der skal være på plads senest den 1. januar 2024.

Væksten i børnetallet og det faktum, at der skal være flere voksne i institutionerne pr. barn om et år, betyder, at børneområdet i år vil blive præget af en markant indsats for at rekruttere medarbejdere, samt blive dygtigere til at fastholde dem, man så får rekrutteret.

Som en del af det arbejde kommer byrådet og embedsfolkene på Fælleden til at forholde sig til, hvordan de gør de kommunale velfærdsarbejdspladser mest muligt attraktive for pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere, og der skal i den forbindelse konkret arbejdes med at skabe fleksible arbejdsformer i velfærdsstillingerne.

De fleste af os, der i mange år har arbejdet bag en computer, vænnede sig under coronanedlukningerne til det fleksible arbejde i skikkelse af hjemmearbejdsdage, digitale møder og fjernarbejde.

En fleksibilitet, der for manges vedkommende er hængt ved sidenhen - men hvordan skaber man fleksibilitet i stillinger, hvor man har med andre mennesker at gøre, og hvor ens fysiske tilstedeværelse ofte er afgørende?

Det er den slags spørgsmål udvalgspolitikerne og embedsmændene på børneområdet kommer til at stille sig selv i 2023.

De flere hænder til børneområdet skal også findes ved at reducere antallet af deltidsansatte, så man børnehaver, vuggestuer og skoler får flere timer ud af de medarbejdere, man allerede har papir på.

Til sidst - og det er måske her, 2023 på børne- og ungeområdet adskiller sig mest fra de foregående år - vil byrådet og administrationen i år komme til at stille skarpt på den store, nationale udfordring med unges mistrivsel, som også er repræsenteret blandt Skanderborg Kommunes unge.

Ca. en femtedel oplever i større eller mindre grad at være i mistrivsel, og da byrådet vedtog budgettet i oktober 2022, bad de samtidig administrationen om at lave en analyse, der skal give bud på, hvordan man kan forbedre trivslen blandt de unge.

Den analyse vil både komme til at forholde sig til forebyggelse og håndtering af de unge, der allerede er i mistrivsel.

OBS: Efter publikation er vi blevet gjort opmærksom på, at en laboratoriefejl skyldtes denne udmelding. Der er dermed ikke påvist PFAS i Helligkilden alligevel. Læs mere her.

Analyser af vandet i Helligkilden ved Vestermølle viser, at niveauet af PFAS er 10 gange højere end det tilladte.

Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Vestermølle har på eget initiativ taget prøverne af kilden, der har vist forureningen, og Skanderborg Kommune har herefter kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed og skilter med forbud mod at drikke vandet.

PFAS er en gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, der siden 1950'erne har været brugt i blandt andet fødevareemballage, brandslukningsskum og maling. Det er svært nedbrydelige stoffer, hvis helbredseffekter skaber bekymring. Derudover er de uønskede i miljøet.

Dermed må vand fra Helligkilden, der også kaldes Jernkilden, siges at have fået en noget anden betydning end den historiske. I de tidligere tider blev vandet sågar som medicin mod en bred vifte af sygdomme, især gigt, lammelse, sår, bylder samt mave- og øjensygdomme.

Foruden Helligkilden er der også fundet for høje niveauer af PFAS i Svanesø og en del af Sønderbækken.

Skanderborg Kommune forventer, at kommunens PFAS arbejdsgruppe igangsætter yderligere analyser i begyndelsen af 2023.

Alternativets byrådsmedlem i Skanderborg Mira Issa Bloch har siden august 2022 været sygemeldt fra byrådsarbejdet. Men på seneste byrådsmøde meddelte hun byrådet, at hun fra 22. december genindtrådte i byrådshvervet.

Dermed udtræder hendes stedfortræder Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra byrådet.

Det fremgår af referatet fra byrådsmødet den 21. december 2022.

Ifølge et interview med TV2 Østjylland sygemeldte Mira Issa Bloch sig på grund af stress, der skyldtes en hverdag i byrådet med “mobning, hårde ord og nedladende kommentarer”. Hun pegede på et psykisk dårligt arbejdsmiljø fra både politikere og administrationen.

- Jeg har oplevet nogle, der har siddet og rullet øje og sukket til møder, en direktør, der har prøvet at vende et udvalg imod mig og en direktør, der ikke hilser på mig, sagde hun til TV2 Østjylland.

Det startede med Nik & Jay, MØ og L.O.C.

Senere kom en række både danske og internationale navne på plakaten til Smukfest, og henover jul og nytår har festivalen på sin hjemmeside annonceret yderligere gæster til Bøgeskoven til sommer.

Det tegner sig efterhånden til at blive en sand dansk stjerneregn, med danske musikalske sværvægtere som Rasmus Seebach og Medina.

De var begge en del af det annoncerede program for Smukfest 2020, der som bekendt aldrig blev til noget.

Udover de to popstjerner er de nye navne på plakaten Drew Sycamore, Malte Ebert, Kesi, Artigeardit og Lamin.

De mange danske musiknavne er netop et bevidst valg for at præsentere et bredt udsnit af den danske musikscene. Det fortæller booker Mikkel Xavier til JP Aarhus:

- Når vi på et tidspunkt i juli står med det samlede program, vil vi have et bredt udsnit af dansk musik, hvor der både vil være kunstnere, som appellerer til det helt unge publikum, det voksne publikum og måske dem, der ovenikøbet er seniorer på vores festival. Det er også det, den danske musik kan, siger Mikkel Xavier til JP Aarhus.

- Hvorfor er der sat støjværn ved 'KærligHeden' i Vrold? Der er ingen bebyggelse, så vidt jeg ved.

Sådan spurgte vores opmærksomme læser, Birgit Rasmussen, og vi har nu fundet et svar til hende.

I første omgang er det ganske rigtigt, at støjværnene langs motorvejen ved Vrold og Skanderborg S-frakørslen strækker sig længere ned ad motorvejen, end man umiddelbart skulle tænke er nødvendigt, i og med der på det sydligste stykke ikke er beboelsesområder tæt på motorvejen.

Der er blot den nøgne mark, som Smukfest hver sommer benytter til campingområdet ved navn 'KærligHeden'.

Men støj opfører sig ikke altid i overensstemmelse med menigmands fornemmelser, og forklaringen skal derfor findes i et boligområde et stykke derfra, forklarer Søren Bruun Smedegaard, ingeniør i kommunens Plan-, Teknik- og Miljøafdeling.

- Årsagen til, at støjskærmen langs E45 strækker sig længere end bebyggelsen nærmest skærmen, er, fordi beregninger viser, at støj breder sig bag ved afskærmningen ligesom bølger i vand. Det vil sige, at for at kunne dæmpe støjen for de huse, der ligger længere fra motorvejen skal skærmen være længere, lyder det fra Søren Bruun Smedegaard.

Han har i en mail til SkanderborgLIV tegnet nogle linjer på et kort, der demonstrere omtrent hvorledes støjen ville sprede sig, hvis ikke den sydligste del af støjværnet var etableret. Det kan du se på grafikken herover.

Vi takker Birgit Rasmussen for det gode spørgsmål - er der noget, du undrer dig over, som vi skal prøve at finde svar på, kan du stille os dit spørgsmål via formularen på dette link.

Når du stiller os et spørgsmål, er du automatisk med i konkurrencen om at blive kåret til månedens bedste spørgsmålsstiller. Vinderen modtager en eksklusiv SkanderborgLIV-kaffekop.

Skanderborg Forsyning hæver priserne fra 2023 for deres flere end 20.000 spildevandskunder og godt 7.000 drikkevandskunder i kommunen.

Det oplyser Skanderborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Prisstigningerne er godkendt af byrådet på byrådsmødet i december, og vil betyde en stigning i de årlige udgifter på omkring 340 kroner for en gennemsnitsfamilie.

Ifølge Skanderborg Forsyning skyldes prisstigningerne den generelle inflation i samfundet, hvilket betyder stigende udgifter til både energi, projekter og råvarer.

En kubikmeter – 1.000 liter – drikkevand stiger fra 16,71 kroner til 17,96 kroner for forbrugeren med et fast årligt bidrag per boligenhed på 812,50 kroner (737,50 kroner i 2022).

Afledning af en kubikmeter spildevand stiger fra 43,13 kroner til 44,38 kroner med et fast årligt bidrag per spildevandsstik på 750 kroner (687,50 kroner i 2022).

Efter Aldi besluttede sig for at trække sig fra det danske marked, er det slut med 59 butikker, som Aldi ikke forventer at finde købere til.

En af de butikker er Aldi i Højvang Centret i Skanderborg, der lukker den 2. februar 2023. Det oplyser Aldi på deres hjemmeside.

Her skriver de desuden, at der i de butikker, der lukker, vil være ophørsudsalg. Hvor priserne på butikkens varer vil blive reduceret med op til 70 pct. i ugen op til butikkens lukkedato.

For Aldi i Højvang Centret starter ophørsudsalget den 27. januar med 30 pct. på alle varer, så stiger udsalget til 50 pct. på alle varer mandag-tirsdag, hvorefter der resten af ugen frem til og med den 2. februar vil være 70 pct. på alle varer.