Hvis der er noget, Skanderborg og omegns borgere gang på gang demonstrerer, er det en evne til at fascinere og inspirere.

Og i 2022 både startede og sluttede året med lige dele fascination og inspiration. I januar besøgte vi Poul Schack Pedersen (eller bare Polle) og hans fæller i kolonihaven Ryhaven, hvor de arbejder målrettet på at skabe et lukket energisystem baseret på solceller, der ikke ligger på tagene, nej, de er tagene på de små huse og tilstødende skure.

Og kort før årets udgang skrev vi historien om Bo Penstoft og hans virksomhed på en temmelig undselig adresse i udkanten af Skanderborg, hvis værdi har vokset sig millionstor på at forfine produkter i det, man må kalde nichernes niche: Maling til Warhammer-figurer.

Men vi kunne også nævne Alexander Nitze, bageren i Gl. Rye, der egentlig slet ikke var bager, og som smilede og drømte om mere endnu, mens andre i branchen var ved at knække under presset fra energikrise og inflation.

Eller Annemette Fuglsang og Lene Høst-Madsen, der drømmer store drømme for Museum Skanderborgs fremtid. Carolina Cia, der fik sit gennembrud i Løvens Hule på DR1, Mølleskolens leder Kristian Toft, der bryder med dogmerne for at finde penge til at udvikle en skole. Eller hvad med Rebecca Veilgaard Christensen fra Hylke, der dannede fortrop i landsbyens bestræbelser på selv at skabe den udvikling, de savnede så meget, og lige pludselig stod med 3 mio. kr. til skatepark, bytorv og nyt mødested?

Nå ja, og så var der selvfølgelig også én, hvis historie virkelig fascinerer, men som slet ikke er fra Skanderborg: Natalya Melnichuk.

36 timer i streg kørte hun, efter hun en nat blev vækket af bomber over hendes by, Zjytomyr i Ukraine, og ad flere omveje endte hun til sidst i Skanderborg. Vi besøgte hende og hendes to døtre på det gamle plejecenter Søkilde tæt på Ry, hvor adskillige ukrainske flygtninge stadig er indkvarteret.

Læs eller genlæs interviewet med Natalya, eller Nata, som hun kalder sig. Og når du har læst det, så nup også lige interviewet med Flemming Dybbøl, en af initiativtagerne bag Skanderborg Hjælper Ukraine, der på kort tid hjalp et væld af flygtende kvinder og børn.

I en kommune med afsindig vækst i befolkningstallet er der både behov for boliger, udvikling og nye løsninger, fordi gamle er under afvikling.

Sidstnævnte er flexbusserne, som vi skrev om i december, et skoleeksempel på. Busruter er gennem årene blevet nedlagt, fordi et for lavt antal rejsende gør dem urentable for Midttrafik, og i deres sted er flexbusserne blevet lanceret som den løsning, der skal lappe hullerne i den kollektive trafik, efterhånden som de opstår.

Tanken er fin, men det fungerer ikke, fortalte en række borgere SkanderborgLIV, og særligt for Pernille Munch Søndergaard fra Glarbo, er problemerne udtalte.

Året bød på endnu flere nedslag i den kollektive infrastruktur.

Først blev den varslede genåbning af Stilling Station i 2022 udskudt til 2025, og kort efter lød startskuddet til en debat om to andre stationer - en eksisterende og en måske kommende:

I Ry frygter flere, at timedriften forsvinder, når der kommer en jernbaneforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus tværs over den nordlige del af kommunen, mens man i Låsby til gengæld håber, at det nye tog kommer til at gøre holdt ved et nyt trinbræt, der kan forbinde byen med andre byer mod både øst og vest.

Når man siger befolkningstilvækst, er man også nødt til at sige boliger, boliger, boliger - og også i år blev der sat skub i planer for nye boligbyggerier flere steder i kommunen. Vi lavede en liste over alle de igangværende byggeplaner, som du kan læse eller genlæse her.

Faktisk er der så mange, at 2022 startede med historien om, at kommunens planafdeling er overdynget med byggesager i en sådan grad, at en pukkel dengang havde hobet sig op. Vi talte blandt andet med entreprenør Morten Friis Rosendal fra Vesterbo Huse i Hørning, der i den grad oplever konsekvenserne af den tunge arbejdsbyrde, når han skal have grønt lys til nye boligprojekter på vegne af sine kunder.

Spørgsmålet er, om det har forandret sig til det bedre? I begyndelsen af det kommende år samler vi op på den historie - så skriv gerne til os, hvis det er noget, du ved noget om.

Et af de mest iøjnefaldende planer om nye boliger var Sommerbækkvarteret i Hørning, hvor en lang række nye husstande muligvis skal opføres i et sammenhængende kvarter, der skal skabe forbindelse til Stilling Sø. Men det er endnu kun på tegnebrættet, men du kan læse alt om planerne lige her.

Noget, der for længst har løftet sig fra tegnebrættet og allerede er støbt i beton, er Lille Nyhavn-byggeriet på Adelgade i Skanderborg. Bettina besøgte efteråret byggeriet, der med hastige skridt nærmer sig noget, der rent faktisk ligner boliger og ikke blot beton - her kan du se, hvordan det så ud dengang.

Udviklingen handlede i slutningen af 2021 og meget af 2022 også om kommunens landområder, hvor Landsbyfællessskabet blev navnet på en fusion mellem Landsbysamvirket og det nytilkomne Landsbyforum. For Landsbyfællesskabet, der er landsbyernes paraplyorganisation, står bosætningsdebatten helt centralt, og blandt andet har landsbyerne kollektivt ønsket flere almene boliger i de tyndere befolkede områder.

Det blev en realitet for borgerne i Tebstrup, som i marts fik grønt lys til at opføre 20 nye almene boliger i samarbejde med Skanderborg Andelsboligforening. Men det er ikke alle, der kommer til at være lige så heldige som i Tebstrup, for det ville være forkert at sige, at landsbyerne er notorisk kendt for at være en knaldgod businesscase for boligselskaber, der helst ikke vil tabe penge på deres investeringer.

Men udvikling i landområderne handler ikke kun om flexbusser, der ikke kommer eller om almene boliger, der måske kommer, hvis det er rentabelt. Det handler også om noget så basalt som den digitale infrastruktur, folk i de bynære områder tager fuldkommen for givet: Det gælder f.eks. telefonsignalet flere steder i kommunen, herunder i Brørup, hvor vi besøgte Maja Døvling, som har endog store udfordringer med at få kontakt til omverdenen via telefon.

Da Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget kort efter sommerferien besluttede sig for at bestille en gennemgribende analyse af, hvordan idrætsfaciliteterne rundt omkring i kommunens byer og landsbyer bliver brugt.

Pointen med analysen er primært at kaste lys over, hvorvidt faciliteterne kan udnyttes mere effektivt, så flere kan få glæde af dem. Men da vi spurgte i foreningsmiljøet, vendte dele af foreningerne og halinspektørerne tilbage med en melding om, at der ikke er meget at hente.

Tværtimod peger flere af dem på, at der indenfor en overskuelig årrække - og for nogles vedkommende meget snart - vil blive behov for at bygge nye haller og idrætsanlæg. Og når man ser på tallene, er man tilbøjelig til at forstå, hvor deres oplevelse stammer fra.

Da vi granskede Danmarks Statistisk database, kunne vi se, at Skanderborg Kommune ikke blot får flere indbyggere. En stigende andel af indbyggerne melder sig også ind i idrætsforeningerne, og den procentvise andel af idrætsudøvere i foreningslivet haler faktisk ind på befolkningstallet.

Se alle tallene, forstå byrådets tanker bag analysen, og få indsigt i fremtidsudsigterne, som de ser ud fra et halgulv ved at læse artiklen om John Haarup Laursen fra Stjær Boldklub eller den om Palle Laursen, halinspektør i Klank Hallen og AVK Hallen i Galten.

Hvis der var én ting, vi næsten talte lige så meget om i 2022 som i 2021, er det næsten nødt til at være småbørn.

Vi har mange af dem, vi får mange af dem, og vi kommer ifølge prognoserne til at få endnu flere af dem.

Mens vi i 2021 skrev mange historier om forældre, der døjer med at få anvist pasningspladser meget længere væk fra hjem og arbejde, end de kan få til at hænge sammen i en spiselig hverdagsrytme, skrev vi i 2022 flere historier, der giver bud på nye løsninger.

Én af dem var drømmen om en stordagpleje i Hylke - de findes andre steder i kommunen, men trods de lokale Hylke-borgeres bestræbelser, fandt byrådet ikke idéen gangbar. Det var til stor ærgrelse for blandt andre Emma Perriton, der både er småbørnsmor og den drivende kraft bag arbejdet med at overbevise politikerne om stordagplejens fortræffeligheder.

I stedet bliver en række børnehavepladser i landsbyen nu konverteret til vuggestuepladser, hvilket i hvert fald løser den del af problemet, der for Emma Perriton handlede om, at der faktisk slet ikke var lokale pasningsmuligheder til de mindste børn, fordi dagplejerne de seneste år er gået på pension.

Og så skrev vi historien om, at interessen for kommunens tilskud til at passe sine egne børn i hjemmet i en periode på et halvt til et helt år, er markant større, end kommunen forventede. En af dem, der blandt andre benytter ordningen, er Flemming Veilgaard Christiansen, der har sagt sit job op for at tage sig af sønnen Cornelius på fuld tid. Og hvorfor vælger man så det? Læs historien om Flemming her. Er du interesseret i de noget overraskende til om søgningen til det private pasningstilskud, er det i stedet her, du skal klikke.

Men det var ikke kun løsninger, der blev debatteret. Vi bragte i sommeren 2022 historien om, at Skanderborg Forældreorganisation har lavet deres egne udregninger af kommunens minimumsnormeringer, og skal man tro deres tal, ja, så står det en hel del værre til, end kommunens tal viser.

Men forældreorganisationens tal bygger på en alternativ regnemetode, som har fået kritik fra blandt andre KL for at være for upræcis og bruge antagelser, der er for usikre. Noget af det, som forældreorganisationen forsøger at tage højde for, men som er meget vanskeligt at gøre præcist, er, hvor meget tid personalet i dagtilbuddene rent faktisk bruger sammen med børnene. Som det er blevet diskuteret adskillige gange på landsplan de seneste år, er en pædagog ved et skrivebord selvsagt til mindre gavn for børnenes oplevelse af voksenkontakt, end en pædagog på stuen er.

Du kan selv bedømme, hvilken regnemetode du mener, man bør læne sig op ad, ved at læse artiklen her.

I efteråret bragte vi også historien om, at sparebudgettet, der giver en noget strammere kommunal økonomi de kommende fire år, blandt andet rummer en beslutning om at sende alle kommunens børnehavebørn fire måneder tidligere i SFO på fuld tid, så de allerede 1. april i deres skolestartsår skal overgå til et miljø med markant færre voksne.

Den beslutning sendte både førnævnte Skanderborg Forældreorganisation på barrikaderne, og det fik også en ekspert i børns hverdag i daginstitutioner til at kritisere byrådet. Ikke alle børn er nemlig klar til den overgang på det tidspunkt, lød det fra børneforsker Lone Svinth, mens forældreorganisationen kritiserede beslutningen for at være en politisk øvelse til lettere at komme i mål med minimumsnormeringerne i børnehaverne.

Da byrådet vendte det store kalenderblad og skiftede 2021 ud med 2022, blev der også vendt op og ned på en lang række navne i byrådet. Selv om en tredjedel af navnene i byrådssalen var helt nye, udeblev de gennemgribende partipolitiske omkalfatringer ved kommunalvalget i 2021.

Posen med partibogstaver blev dog alligevel rystet i løbet af året, så et parti blev mindre, og et helt forsvadt. 

Først trådte Ole Drøgemüller ud af Socialdemokratiet, efter han så sig nødsaget til at gå mod partilinjen i sagen om en eventuel svømmehal i Galten, og få måneder senere gjorde Martin Frausing Poulsen (DF) ham kunsten efter, da han midt i askeskyerne fra moderpartiets sammensmeltning ikke længere kunne se sig selv i det parti, han selv var med til at starte som tidligere medlem af Fremskridtspartiet.

Dermed er Dansk Folkeparti ikke længere repræsenteret i byrådet - og så er spørgsmålet, om Danmarksdemokraterne bliver det. Under folketingsvalgkampen hjalp Martin Frausing Poulsen Inger Støjbergs nye parti med at føre kampagne, men selv om han ønsker det, er han endnu ikke blevet medlem af partiet.

Der har tidligere været forlydender om, at partiet ville lempe på kravene til at blive kandidat, men endnu er Frausing Poulsen altså ikke officielt medlem, selv om man ved flere lejligheder kunne se ham hænge både plakater for partiet op og iføre sig den danmarksdemokratiske partijakke ved debatarrangementer, mens valgkampen rullede.

Netop folketingsvalgets resultat faldt ud på en måde, så Skanderborg-egnen nu ikke længere blot har én politiker med folkeregisteradresse indenfor kommunegrænsen på tinge.

Mens det lykkedes SF's Kirsten Normann Andersen fra Hørning at opnår genvalg, måtte Susan Kronborg (RV), der kom ind som suppleant for forhenværende partileder Morten Østergaard, tage afsked med Slotsholmen.

Til gengæld blev Moderaternes Peter Have fra Låsby valgt ind, og det samme gjorde Carsten Bach fra Liberal Alliance, der er bosat i Høver, og har været i Folketinget én valgperiode tidligere fra 2015 til 2019.

Vi ved, at lokal forankring kan betyde meget for visse politikområder, særligt når noget fysisk skal placeres et sted i Danmark, det være sig en politiskole, en omfartsvej, en togstation, et sundhedshus, en uddannelse eller udflyttede statslige arbejdspladser - derfor besluttede Johanne sig for at undersøge, om de tre lokale folketingsmedlemmer har tænkt sig at veksle den lokale opbakning til politiske ambitioner for Skanderborg-området.

Vi fortsætter med et kig på de debatter, der dominerede det politiske felt i 2022.

Den er næsten gledet fuldkommen ud af syne i bakspejlet, fordi den endte med at blive lagt i graven, men årets første periode blev kraftigt præget af en debat, der allerede før årsskiftet tog fart: Landal Greenparks drømme om en feriepark ved Ry, der hvor Holmens Camping ligger i dag.

Debatten var heftig, og forståeligt nok - det er ikke hverdagskost, at en international spiller, der er blandt Europas største på markedet for ferieparker, gør kur til en mindre by i provinsen med planer om 80 luksusferiehytter, der - uanset om man ser positivt eller negativt på den slags - vil bringe forandringer med sig.

I årets anden ende var det en undersøgelse fra FOA, der sparkede debatten i gang, fordi den udpegede Skanderborg som en af de kommuner, der er suverænt dårligst til at rekruttere nye sosu'er. Den udlægning er kommunen bestemt ikke enig i. Men debatten om sosuerne er blot begyndelsen på en langt større og ret vanskelig debat, som vi kommer til at tage op i 2023:

Der bliver i de kommende år kamp om velfærdspersonalet, både hvad angår lærere, sygeplejersker, pædagoger og sosuer.

Spørgsmålet er, hvordan Skanderborg kommer til at ruste sig til den kamp, som vil blive udspillet som et nulsumsspil mellem alle landets kommuner, og lokalt mellem Skanderborg og nabokommunerne.

Og spørgsmålet er, om det her bliver en udfordring for Skanderborg, at netop vores fem postnumre gennemsnitligt er en hel del dyrere at købe hus i, end postnumrene i Horsens, Vejle, Silkeborg, Odder og Favrskov er det. Og kan kommunen forlade sig på at hente pendlende varme hænder ind over kommunegrænsen, når vi samtidig er den kommune i landet, der ser en af de kraftigste befolkningstilvækster i landet i øjnene?

En af de artikler, vi skrev i 2022, som virkelig skabte meget debat, når man kigger på kommentarsporet på Facebook, var den, der handlede om byrådets strategiskifte i arbejdet med at sikre tilstrækkelig lokale kilder til vedvarende energi.

Hvor politikere og embedsmænd tidligere har afventet ideer og lyst fra udviklere og jordejere, vil man nu i stedet gennemføre en politisk-administrativ proces, der skal føre til, at byrådet og administrationen en dag står med et kort over kommunen, hvor en lang række geografiske områder er stemplet med mærkatet 'ikke farbar vej', hvad angår placering af solceller og vindmøller.

De tilbageværende områder vil så indgå i en pulje, hvor man ved, at der blandt dem skal findes en placering til energianlæggene, som i øvrigt ikke er så få: Enten 700 hektar solceller (980 fodboldbaner), eller 43 vindmøller skal der sættes op for at indfri byrådets egen 2030-målsætning.

Når det handler om evnen til at trække mundvigene opad, vil Skanderborgs 2022 for mange blive husket for særlig én ting.

Vi, der er kommet på festivalen adskillige gange, ved godt, at den kan noget særligt - Smukfest - især vi, der også har frekventeret andre festivaler, ved det. Men alligevel var det måske, som om den netop i år kunne noget ganske særligt, den lille uge i bøgeskoven.

Ikke, fordi festivalen på den måde havde gjort noget nævneværdig anderledes, udover selvfølgelig at have smækket to helt nye bøgescener op. Måske i virkeligheden tværtimod.

For efter to år med alt andet end normale tilstande i festivalverdenen, og i den grad også for festivalgængere per vane, glimrede Smukfest i al sin normalitet og blev, set med skanderborgensiske briller, det symbolske endeligt for den knap så fagre, nye verden, vi havde lært at kende siden marts 2020.

Og festivalens første genkomst i sin vanlige afskygning betød også en tilbagevenden til skoven for en lang, lang række lokale foreninger. Bettina Sønderskov undersøgte i sommer, hvad det egentlig betyder for foreningerne, at de i stort omfang har mulighed for at tjene penge til deres aktiviteter ved at bidrage med især madboder på festivalen - den artikel kan du læse eller genlæse her.

Og så besøgte hun også den økonomisk set efterhånden temmelig muskuløse champagnebar, som man finder midt på festivalpladsen, tæt ved bøgescenerne. Læs eller genlæs, hvordan den er vokset fra sure champagneflasker i et stribet telt til et millionforetagende i artiklen her.

Her på falderebet i både dette nyhedsbrev og i dette år vil vi slutte af med en håndplukket liste over de artikler, vi selv synes, det var særligt spændende at arbejde med i løbet af 2022. Et par af dem vil du være stødt på i ovenstående årskavalkade - men der er også nye iblandt.

Tilbage er der bare at ønske dig rigtig god læselyst og et rigtig godt og forhåbentlig lykkebringende nytår. Vi glæder os til at bringe dig endnu flere historier og nyhedsbrev om Skanderborg om omegn i 2023.

👩🏻‍⚕️ 🚗 Marie Lynge fra Gl. Rye forlod jobbet som sygeplejerske på Regionshospital Horsens for at hellige sig en tilværelse som selvstændig, udekørende sygeplejerske. Årsag? Et for hende tungt arbejdsliv med weekend- og aftenvagter og sjældne muligheder for at holde fri med sin familie. Hendes historie er ikke blot fortællingen om at træffe et valg om sit arbejdsliv - den repræsenterer på mange måder det problem, der piner det offentlige sundhedssystem: Sygeplejerskerne er for få, der bliver ikke uddannet nok af dem til fremtiden, og flere og flere skifter til andre jobs eller helt andre brancher, fordi de er trætte af forholdet mellem løn og arbejdsvilkår. Få hele historien her.

📸 ⏳ Skanderborg Kommune og især hovedbyen er i rivende udvikling, og der skal skabes plads til mange nye familier. Ja, byudvikling er derfor et naturligt tilbagevendende debatemne - men hvordan ser byudvikling ud, når man ikke blot forholder sig til den seneste udstykning eller byggesag? Vi gik på jagt i arkiverne hos Skanderborg Museum og fik med hjælp fra deres arkivarer fundet 15 billeder, fra både 1800- tallet og 1900-tallet. Da vi efterfølgende tog ud i Skanderborg for at finde de samme steder, de gamle billeder blev taget, og forsøgte at tage de samme billeder i 2022-udgaven, stod vi pludselig med en visualisering af Skanderborgs udvikling på tværs af tre århundreder. Se alle billederne fra dengang og nu her.

🤖 Kommer robotterne og tager vores jobs, eller kan man rent faktisk bruge dem til at ramme det sweet spot, hvor de letter vores arbejde uden at sætte os fra bestillingen? Svaret på det spørgsmål gik Johanne på jagt efter, da vi fik nys om, at kommunen har en lønrobot - og nej, det er ikke en fysisk robot, men et stykke programmering - som har sparet administrationen for én million kroner i lønudgifter. Få hele historien her.

⚔ 🖌🎨 Hvad kan man egentlig tjene på at producere maling til små krigsfigurer af tin til Warhammer-universet? Ikke så lidt, viser det sig. The Army Painter, der ligger lidt uden for Skanderborg, solgte i efteråret 60 pct. af sin fra for et ukendt, trecifret millionbeløb. Den snarrådige læser vil hurtigt gennemskue, at det altså betyder, at den virksomhed er mindst 140 mio. kr. værd. Johanne besøgte direktør Bo Penstoft og fik et fascinerende indblik i en ekstrem niche med et ekstremt stort publikum. Du får det hele her - snyd ikke dig selv for en fantastisk historie om nørderi for millioner.

🔌🚘 Elbilerne er kommet for at blive, og derfor skal vi også i en ruf have sat en masse ladestandere op, så folk ikke må skubbe deres biler hjem til stikkontakten på vej fra arbejde. Det ved Jørgen Lund Christiansen og Viggo Rasmussen alt om, så da deres kulturinstitutioner fik at knaldtilbud om ladestandere fra Aura, var de vakse ved havelågen og slog til. Men kommunen hakkede bremserne i - for selv om kommunen har store ambitioner om ladestandere (som de faktisk for nylig realiserede), gik det ikke at bortgive attraktive placeringer som Vestermølle og Ejer Bavnehøj, hvor Jørgen og Viggo er formænd. Deres kulturinstitutioner skulle bruges som løftestang til at få udbydere til at købe sig ind på mindre attraktive placeringer. Læs hele historien om et tilbud, der var så godt, at man ikke måtte sige ja, her. 

💰 Kort før VM-slutrunden i fodbold i Qatar kunne vi afsløre, at kommunen gennem en periode på næsten 14 år har udlånt penge til ørkenstaten ved at købe qatarske statsobligationer. Og investeringerne i staten, der i årevis er blevet kritiseret hårdt for systematiske brud på menneskerettighederne og for kummerlige arbejdsvilkår for migrantarbejdere, hvoraf tusinder er døde, er sket, selv om byrådet eksplicit stiller krav om, at de ikke vil have skattekronerne placeret i lande eller virksomheder, der ikke lever op til internationale normer om netop menneskerettigheder og arbejdsvilkår.

Hverken borgmesteren eller byrådet kendte til investeringerne, og tre byrådsmedlemmer indrømmede efterfølgende, at de forventede, at deres krav til kommunens investeringsetik ville betyde, at man netop undgik lige pludselig at finde ud af, at der bliver sendt penge til præcis et land som Qatar.

🙋🏻‍♂️🙋🏻‍♀️❤  I foråret dukkede en årsberetning fra Det Opsøgende Team op på en af byrådets dagsordener, og den viste, at teamet modtager et stigende antal opkald om socialt udsatte, der har brug for deres hjælp. Men kunne det virkelig passe i en kommune som Skanderborg, hvor den dominerende fortælling er en om vækst og velstand? Ja, men det er også mere nuanceret end som så, lød det fra Kirsten Clausen og Torben Christiansen, som er ansigterne på Det Opsøgende Team, da vi besøgte deres base i Højvangen i Skanderborg. En del af det handler om, at folk kender dem bedre nu end tidligere, og derfor ved, at man kan ringe til dem - men det kan heller ikke alene forklare stigningen, siger de. Læs eller genlæs historien her.

🙇🏻‍♂️🚳 Fire år. Så meget længere må Einar Westberg og hans medborgere i Skjørring vente på en cykelsti på 300 meters længde. Og den har allerede været længe undervejs. Cykelstien skulle have været færdig til brug i 2023, men nu hedder målsætningen altså 2027, og det sker, fordi der i forbindelse med sparebudgettet i efteråret skulle flyttes penge fra et år til et andet for at få livremmen til at holde. Men det er ikke bare en ligegyldig strækning, hvor der nu mangler en cykelsti i yderligere fire år, fortæller Einar Westberg. Der færdes skolebørn og ældre, og trafikken fra biler og lastbiler er tung, og vejen levner ikke meget plads til andre end de motoriserede køretøjer. Læs hele historien her.

🏠🏢 👷🏻‍♂️ Skal der ikke snart ske noget med den sydlige del af Adelgade? Og hvad skal der egentlig ske? Det er et spørgsmål, som interesserer mange, og nu er feltet snævret ind: Enten bliver biltrafikken ensrettet mod nord eller mod syd. Det er i hvert fald politikernes indstilling, men det ligger milevidt fra ønsket fra et stort mindretal på 46 pct. af borgerne, som i en spørgeundersøgelse allerhelst ville have en gågade. Så hvor blev den idé af? Hvorfor døde den i processen trods stor folkelig opbakning? Og hvad er de politiske argumenter imod en gågade? Du kommer hele vejen rundt om sagen om Adelgade Syd lige her.

👨🏻‍⚖️✅ Liberalt funderet med et stort socialt hjerte. Sådan beskriver Peter Have fra Låsby, der kom i Folketinget for Moderaterne i november, sig selv. Og det store sociale hjerte er ikke bare grebet ud af den blå luft. Hans fra døde som alkoholdement, tog stoffer og drak, med Peter Haves egne ord, sig selv ihjel. Johanne tog kort efter valget ud til Låsby Kro, som han er indehaver af, for at blive klogere på et politisk set komplet ubeskrevet blad. Tag med tilbage til november og med Johanne til Låsby Kro lige her.