Det officielle venskabssamarbejde mellem Skanderborg Kommune og Eisenach-området i Thüringen i Tyskland er indstillet af byrådet i Skanderborg.

Eisenach har været Skanderborg Kommunes venskabsby siden 1993. Men relationen mellem de to områder går langt længere tilbage, og kan knyttes op på to af de største begivenheder i Danmarkshistorien: Reformationen og demokratiets start.

Det vender vi imidlertid tilbage til. For tilbage i 2019 vedtog det daværende byråd egentlig, at venskabssamarbejdet skulle fortsætte, men fjernede tilskud til lejrophold. I den forbindelse nedsatte byrådet en arbejdsgruppe bestående af tre byrådsmedlemmer med særlig interesse for venskabsrelationen.

Denne arbejdsgruppe var bag forslaget om at indstille det formelle politiske venskabsbysamarbejde, da oplevelsen var, at samarbejdet i de seneste år har været nedadgående.

I stedet er der oprettet en forening til at udbrede kendskabet til Eisenach. Heri sidder blandt andet de tre byrådsmedlemmer bag arbejdsgruppen, Karen Lindemann (S), Frank W. Damgaard (S) og Jens Szabo (V). Derudover sidder blandt andet det tidligere byrådsmedlem for Dansk Folkeparti John Haarup Larsen også med i den nye venskabsforening.

- Man kan derfor sige, at der ikke er den store forskel i samarbejdet, for de personer der er en del af foreningen, det er også os, der de sidste otte år har været en del af kontakten til Eisenach, siger John Haarup Larsen, og fortsætter:

- Byrådet har i den seneste årrække ikke været interesserede i samarbejdet, kun de få af byrådsmedlemmerne, der nu er med i foreningen. Så når der nu ikke skete noget i byrådet, er det rigtig fint, at det bliver lagt over til os og dermed ført videre, siger John Haarup Larsen.

Han håber derfor, at samarbejdet kan komme til at blomstre i fremtiden, selvom foreningen lige nu mangler midler til projektet.

- Det er selvfølgelig træls, men det skal vi jo finde ud af. Vi synes det er vigtigt at bevare kontakten, og at især de unge mennesker kan komme ud og se en anden verden end det, der lige er mest populært, siger John Haarup Larsen.

Det er dog langt fra første gang, at forbindelsen mellem de to områder får ny karakter. Selvom det officielle samarbejde først blev etableret i 1993, kan man finde spor mellem Gl. Rye i Skanderborg Kommune og Eisenach-området fra Martin Luthers tid.

Det fortæller Henrik Bredmose Simonsen, der er pensioneret museumsdirektør for Skanderborg Museum.

Han illustrerer ivrigt sin fortælling om Eisenachs tilknytning til Skanderborg med en medbragt fotobog om netop Eisenach, han selv har købt på en tur dertil.

- Ja, jeg kan måske godt virke lidt turistguide-agtig, men jeg er altså ikke betalt af Eisenach, siger han med et grin.

Det første han udpeger i bogen er borgen Wartburg, der af flere kaldes “Luthers borg” eller Luthers skjulested. Og det er da netop også derfor, borgen skal fremhæves – dens tilknytning til den tyske hovedkraft bag reformationen, Martin Luther.

- Luther gør jo oprør mod den katolske kirke, og slår sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Så bliver han anklaget – og dømt – som kætter ved en domstol i Worms, hvor kejseren og hele den tyske adel er til stede. Hans dom er, at han skal brændes på bålet, men inden da flygter han fra byen og bliver placeret på netop borgen Wartburg. Der bor han i 1521 til 1522, mens han oversætter Bibelen til tysk. Det betyder jo, at Bibelens ord bliver kendt for menigmand, fortæller Henrik Bredmose Simonsen.

Derfor er borgen Wartburg i Eisenach et klart minde for reformationen i Tyskland. Men… Hvad har det så med Skanderborg-området at gøre?

Henrik Bredmose Simonsen, der i 2014 skrev en større artikel om netop tilknytningen mellem Eisenach og Skanderborg, smiler.

- Før Christian den 3. blev konge, var han faktisk som ung 18-årig hertug med til retssagen, hvor Luther blev dømt som kætter. Og ved at høre Luthers forsvarstale og forklaring blev Christian overbevist om Luthers ærinde – og han bliver ivrig lutheraner, og ønsker at indføre Luthers lære, fortæller Henrik Bredmose Simonsen.

Denne nye overbevisning var imidlertid ikke populær blandt de store magthavere i Danmark på daværende tidspunkt, medlemmerne af rigsrådet, der var katolsk orienterede. Da Christians far dør, er der derfor ikke rigtigt nogen af dem, der ønsker at udnævne ham som konge.

- Ja, de trækker noget på det, men i mellemtiden udbryder der borgerkrig, og det korte af det lange er, at rigsrådet under borgerkrigen i 1534 samles i Gl. Rye kirke, der på det tidspunkt var en meget stor kirke. I denne kirke vælger de under tvungne omstændigheder Christian som konge, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Christian den tredje og hans krigere vinder borgerkrigen, og kort efter følger kong Christian sit 18-årige selvs ivrige overbevisning, og gennemfører reformationen i Danmark. Hertil hører, at Christian og Luther efter reformationen har tæt brevkontakt, da Christian er ivrig efter at gennemføre reformationen så præcist efter Luthers ønsker som muligt.

- Alt det fortæller, at vi i Gl. Rye har et mindested for den danske reformation, ligesom man i Tyskland har Wartburg som et centralt mindested for selve reformationen og Luther. Det knytter de to sammen, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Men de historiske forbindelser mellem de to områder stopper ikke her. De går ganske vist i dvale i nogle hundrede år – men bliver vakt til live efter Napoleonskrigene.

Napoleons hære tog Tyskland med storm, og chokerede alle de små hertugdømmer, der dengang udgjorde Tyskland. Herefter begyndte idéen om at samle alle småstater til ét rige at forme sig. Flere begyndte også at tale om rettigheder som ytringsfrihed.

- Det betød, at nogle studenter samlede sig om at give udtryk for de tanker. Det første politiske møde ud fra et ønske om national samling, frihed og borgerrettigheder blev afholdt på Wartburg i 1817. I dag står det møde som det første bud på, hvad et tysk demokratisk samfund skulle være, fortæller Henrik Bredmose Simonsen.

Igen fristes man måske til at spørge – og hvad har det så med Skanderborg-området at gøre?

Og igen skal vi til Gl. Rye. Denne gang til en muligvis lidt mere velkendt fortælling, der involverer Himmelbjerget.

- En hel del af punkterne fra de tyske studerende på Wartburg – faktisk langt størstedelen af deres ønsker – indgik, da Steen Steensen Blicher nogle år senere begyndte at indkalde til fester på Himmelbjerget. Fester med det omdrejningspunkt, at enevælden var kørt fast, og der var brug for en ny måde at styre landet på – og Blicher var optaget af, at det ikke kun var samfundets elite, der skulle formulere hvordan det så skulle se ud, siger Henrik Bredmose Simonsen, og tilføjer:

- Himmelbjergfesterne udmærker sig derfor ved, at det for første gang bliver sagt, at det politiske liv også vedrører den almindelige befolkning, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Det bliver startskuddet på en kamp for at indføre et nyt politisk system i Danmark, der involverer hele befolkningen – selvom det nu i starten ikke gjaldt for eksempelvis kvinder.

Blicher skrev aldrig, at han havde hørt om samtalerne i Wartburg og var inspireret af disse, da det kunne tages som udtryk for at være tyskervenlig.

- Men der er ingen tvivl om, at tankerne der gennemsyrer Wartburg-mødet går igen ved Himmelbjerg-festerne. Sammenhængen bliver tydeligere ved, at der på Himmelbjerget bliver bygget et tårn som en markering af kampen for vores folkestyre. I Eisenach er der også et tårn, der markerer studenterbevægelsen, som startede samtalerne på Wartburg. Dermed har vi to tårne, der begge er rejst for nationale frihedsrettigheder. Lidt spøjst, synes jeg, siger Henrik Bredmose Simonsen, mens han bladrer i turist-bogen om Eisenach for at finde et billede af tårnet Burschenschaftsdenkmal.

De to nedslag vidner om en større fælles fortælling, mener Henrik Bredmose Simonsen.

- I første omgang fortæller det lidt om, at vores historie i Danmark og tyskernes historie er meget tæt forbundet. Det er jo sjovt i sig selv. Men det kan også pege på, hvorfor venskabssamarbejdet begyndte. Selvom det ikke er sikkert det var specielt kendt – det var som almindelig turist og historieinteresseret i Eisenach, at jeg kom efter de her paralleller, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Det officielle venskabsbysamarbejde mellem Skanderborg Kommune og Eisenach Kommune startede efter murens fald, hvor et medlem af byrådet i Skanderborg fra Fremskridtspartiet argumenterede for det.

Aftalen mellem de to borgmestre blev underskrevet i 1993. I Aarhus Stiftstidende kunne man dagen inden underskriften, den 8. oktober 1993, læse at turen gik til Eisenach.

Fire dage senere beskrev avisen, at underskriften var trådt i kraft ganske som forventet, og at det første resultat at venskabssamarbejdet formentlig ville blive et besøg fra en skoleklasse fra Eisenach.

- Samarbejdet skulle, som jeg har forstået det, være både et erhvervssamarbejde og et kultursamarbejde. Men det viste sig hurtigt ikke at fungere for erhvervslivet, og derfor blev det primært det kulturelle venskabssamarbejde med bl.a. udveksling mellem skoler, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Han fortæller, at det de seneste år primært har været byrødder, der har besøgt Eisenach, og omvendt. Derfor håber han, at samarbejdet kan få et anderledes – og bedre – udtryk nu, hvor det overgår til en forening.

For i hans øjne er Eisenach helt bestemt et besøg værd. Fra borgen Wartburg, over Lutherhuset tæt på hvor reformatoren havde sine første skoleår, til Bach-museet ved komponisten Johann Sebastian Bachs fødehjem. For ikke at nævne naturområdet omkring selve byen Eisenach.

- Det er jo i den grad en interessant by – af mange grunde. Også for bilinteresserede: Man har fremstillet biler siden 1896 i Eisenach, og i 1929 fremstillede man den første bil af mærket BMW, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Af den grund er han også glad for, at samarbejdet mellem de to byer ikke forstummer. Han håber, at venskabsforeningens samarbejde med Eisenach sættes på skinner på en ordentlig måde, hvor der kan komme et fællesskab omkring besøgene.

Hvis det skulle ske, kunne han godt se sig selv involvere sig i foreningen.

- Jeg skulle gerne fortælle en laaaang introduktion om historien i Eisenach dernede – og tilknytningen til Skanderborg, smiler Henrik Bredmose Simonsen.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.