Ni procent af indbyggerne i Skanderborg Kommune kommer inden sommeren 2023 til at opleve, at deres månedlige udgifter til huslån stiger med mindst 2.500 kr. på grund af højere renter.

Det er den højeste andel i Jylland, og kommunen er kun overhalet af nordsjællandske kommuner som Gentofte, Hørsholm og Dragør.

Det viser en analyse fra Finans Danmark, der er en privat interesseorganisation for penge- og realkreditinstitutter.

I takt med stigende inflation har både den Europæiske Centralbank og USA’s Centralbank hævet renterne for at begrænse netop inflationen.

Så sent som torsdag den 15. december hævede den Europæiske Centralbank renten til 1,5 procent.

Og de generelt stigende renter mærkes altså i den grad på boliglånene. I Skanderborg kommer den stigende rente altså til at få en høj betydning i kroner og ører for flere familier, end i 91 andre kommuner.

Der er flere mulige årsager til, at netop Skanderborg er blandt de hårdest ramte.

Det siger Jacob Carstensen, der er filialdirektør for Skanderborg i Djurslands Bank.

- Først og fremmest er Skanderborg en kommune med rigtig mange ejerboliger, og især mange villaer. Det står i kontrast til f.eks. Aarhus, men også København og Frederiksberg, der godt nok alle er dyrere, men har en stor andel lejeboliger, siger Jacob Carstensen.

Når en større andel af indbyggerne i Skanderborg Kommune får en høj rentestigning end i netop kommuner som Aarhus og København, skyldes det altså at flere ejer deres bolig – og at en større andel af de ejerboliger er villaer.

Derudover er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser fortsat høje i Skanderborg, hvilket vi kommer til at dykke nærmere ned i på den anden side af nytår, når tallene for hele året bliver offentliggjort.

Selv med det store fald, der er sket siden sommeren, lå Skanderborg i november omkring 2.000 kr. højere pr. kvadratmeter end landsgennemsnittet.

Og det betyder ofte, at man har mere lån i sin ejendom.

- Når et hus i gennemsnit koster mere, er der typisk også mere lån i huset. Jo mere gæld der er i et hus, jo højere vil rentestigningen ramme i kroner og ører, understreger Jacob Carstensen.

Han bliver bakket op af tal fra Finans Danmark, der viser at Skanderborg Kommune ligger på en ottendeplads over gennemsnitlig realkreditgæld.

Men høje huspriser medfører ikke kun højere gæld.

- Når man har høje huspriser, har man typisk også en større friværdi. Derfor har flere muligheden for at vælge variable renter og afdragsfrihed, og en rentestigning slår hårdere igennem, hvis man har afdragsfrihed, siger Jacob Carstensen.

Igen bakker tallene fra Finans Danmark op. De viser, at 15,7 pct. af familierne i Skanderborg har et flexlån, der får en ny rente inden sommeren 2023.

De to parametre er Jacob Carstensens bud på, hvorfor netop familierne i Skanderborg Kommune kommer til at opleve højere rentestigninger i kroner og ører: Højere gæld og højere andel med flexlån.

Men hvad kommer det så til at betyde?

For det første ser Jacob Carstensen det ikke nødvendigvis som et problem for Skanderborg Kommune.

- Hvis man har en dyr øjendom med et stort lån, har man som regel også en stærk økonomi, som kan absorbere en rentestigning. 3.000 kroner mere i renteudgifter er selvfølgelig altid 3.000 kroner, men det udgør ikke en lige så stor del af det samlede budget, siger Jacob Carstensen.

Det skyldes blandt andet, at Skanderborg ligger højt i indkomster pr. familie. Ifølge Finans Danmarks tal har familierne i Skanderborg den højeste indkomst i hele Jylland.

- Skanderborg Kommune er en velhavende kommune målt på indkomst, og derfor har man også råd til at betale de stigende renter, siger Jacob Carstensen.

Det ændrer dog ikke på, at det får betydning for den måde Jacob Carstensen og banken generelt kommer til at arbejde.

- Vi er mere forsigtige, og det håber jeg også mine kolleger i andre pengeinstitutter er. Vi er nødt til i højere grad at regne på, om de kunder vi tager ind har råd til at betale for det. Men Skanderborg har fortsat masser af gode kunder og masser af gode muligheder, siger Jacob Carstensen.

Derfor har Djurslands Bank — i lighed med en række andre banker — sat deres rådighedsbeløb op, som er det beløb, der dækker for huskøbernes forbrug efter betalingen af faste regninger. Nu er minimumskravet for to voksne og to børn 17.000 kr. — for blot seks måneder siden lå det på 15.000 kroner.

For et par uden børn er det steget fra 10.000 kroner til 11.000 kroner.

- Det er logisk for os, fordi det er blevet dyrere at handle nede i Netto, ferier er blevet dyrere og udgifterne til varme og el er steget, siger Jacob Carstensen.

Hans budskab er imidlertid ikke, at man på grund af de stigende renter bør holde sig helt væk fra boligmarkedet.

- Køb et hus når du har et behov, og bo der i mindst 10 år. Så bør man ikke spekulere i at sidde og vente til renterne falder, siger Jacob Carstensen.

Bibliotekerne i Skanderborg Kommune vil komme til at mangle penge i en i forvejen presset økonomi, hvis man vælger at afskaffe gebyrerne for at aflevere bøger for sent - men debatten om at droppe bøderne er både interessant og meget velkommen.

Den rører nemlig ved nogle helt centrale aspekter ved bibliotekets rolle i samfundet.

Sådan lyder det fra Jens-Ole Winther, bibliotekschef i Skanderborg Kommune, efter byrådsmedlem Christian Wibe-Marker (K) har meldt ud, at han ønsker at fritage lånerne for at blive modregnet, når de tropper op ved biblioteksskranken med deres udlånte bøger efter afleveringsfristen.

- Jeg hilser debatten om at fjerne bøderne meget velkommen. Principielt og næsten ideologisk er jeg meget enig med Christian Wibe-Marker. Og burde der overhovedet være penge mellem os som bibliotek og offentlig institution og vores brugere? Det kan jeg da godt selv sætte et stort spørgsmålstegn ved, om der bør være, siger Jens-Ole Winther.

Når Christian Wibe-Marker ønsker at afskaffe biblioteksbøderne, er det, fordi flere andre biblioteker i USA og herhjemme har gjort sig positive erfaringer med det.

Både på Chicago Public Library og New York Public Library droppede man for et par år siden at opkræve gebyrer, når lånerne indleverede bibliotekernes materialer efter afleveringsfristen.

Blandt de mest iøjnefaldende konsekvenser på de to amerikanske biblioteker er, at beslutningen ikke har ført til, at bøgerne bliver afleveret senere - tværtimod. Samtidig er antallet af lånere steget, mens bøgerne oftere end tidligere skifter hænder fra én låner til den næste.

På Glostrup Bibliotek er man halvvejs inde i en etårig forsøgsperiode, hvor man med inspiration fra blandt andre New York Public Library har afskaffet bøderne og annulleret eksisterende udeståender mellem lånere og biblioteket.

De foreløbige tal, som ifølge bibliotekschef i Glostrup Helle Ratz er forbundet med nogen usikkerhed, viser, at børneudlån er steget med ca. 18 pct., voksenudlån med ca. 10 pct., mens antallet af nye brugere er steget med ca. 19 pct.

Og de erfaringer er spændende, siger Skanderborgs bibliotekschef Jens-Ole Winther.

- Jamen, det er jo enormt positivt, hvis det viser sig, at det giver for eksempel flere børnelånere. Det er jo super positivt, siger Jens-Ole Winther.

Christian Wibe-Markers vision om et gebyrfrit bibliotek står imidlertid i direkte kontrast til, at kommunen for kort tid siden meldte ud, at bødetaksterne kommer til at stige pr. 1. januar 2023.

Det er faktisk lige netop den takststigning, der har fået det konservative byrådsmedlem til at fremsætte sit forslag. Samtidig er det bibliotekernes ledergruppe, heriblandt Jens-Ole Winther, der har indstillet takststigningen til den kommunale administration.

Og når Jens-Ole Winther og hans kolleger gør det, handler det ifølge bibliotekschefen ikke om at skærpe konsekvenserne for lånere, der afleverer for sent, i håb om at de vil overholde tidsfristerne for eftertiden.

Det handler selvsagt om at øge cirkulationen af materialer, da for mange for sent afleverede materialer giver længere reservationskøer- men det handler også om at få flere penge i kassen at drive bibliotek for.

- Det skal ikke skjules, at gebyrerne jo også er en indtægtskilde for biblioteket, siger Jens-Ole Winther og forklarer, at der i hans optik er et behov for at styrke bibliotekernes økonomi.

Fra 2025 og frem skal bibliotekerne i Skanderborg Kommune spare 1,75 mio. kr., men besparelserne indfases i årene op til 2025.

I 2019 fjernede budgetaftalen 900.000 kr. fra bibliotekernes økonomi - de besparelser er gennemført - og med den seneste budgetaftale blev der skåret yderligere 850.000 kr., som skal indfries ved først at spare 350.000 kr. i 2023, så 250.000 kr. i både 2024 og 2025.

Det betyder blandt andet reduceret bemandet åbningstid på bibliotekerne i Galten, Hørning og Ry.

Samtidig er bødetaksterne ikke blevet forøget siden 2008, og derfor har bødeindtægterne ikke fulgt med udviklingen i alle de øvrige biblioteksudgifter, herunder til indkøb af nye bøger.

- Siden dengang har Skanderborg Kommunes biblioteker ligget meget lavt i forhold til andre. Der er en graduering mellem børne- og voksenlånere, og der har alle været gradueret som børnelånere i forhold til bødetakst, siger Jens-Ole Winther.

- Men siden dengang er alting blevet dyrere. Alle udgifter, også til indkøb af bøger, stiger jo. Det eneste, der ikke er steget, er gebyrerne. Da vi kiggede på det i vores ledergruppe, tænkte vi, at det er måske en anledning til at skrue en lille smule op for gebyrerne for voksenlånere, men ikke for vores børnelånere, siger han.

I 2022 er bibliotekernes økonomi blevet tilført ca. 440.000 fra bødeindtægter, men det beløb er ifølge bibliotekschefen misvisende højt, fordi en del af de penge er kommet ind, fordi bibliotekerne i kommunen i år skifter opkrævningssystem, og i forbindelse med overgangen til det har man kradset gebyrer ind, der er op til to år gamle.

I et normalt år ligger tallet ifølge Jens-Ole Winther i omegnen af 250.000 til 300.000 kr.

- Men det er jo stadig en betragtelig sum for os. Ikke mindst i en virkelighed, når der de seneste fire år er blevet lagt en besparelse på 1,75 mio. kr. på bibliotekerne. 900 med budgetaftalen i 2019 og så 850 sidste år. Det er med virkning fra 2025. Det kan vi jo godt mærke. Så selv 250.000 kr. i indtægter fra gebyrer ville vi jo godt kunne mærke, at vi skal undvære. Så det har jo nogle konsekvenser.

Så de hævede bødetakster er ikke for at stramme skruen om lånerne?

- Nej. Men i takt med, at alting er blevet dyrere de seneste år, har vi skruet lidt på taksterne. Og det dækker slet ikke de prisstigninger, der har været på alle andre ting. Men i takt med, at vi jo også er blevet ramt af besparelser i et par omgange, så er den økonomiske situation bare stram. Så hvis vi skal have råd til at gøre nogle af de andre ting, som jeg tror kan have som minimum den samme effekt og, tror jeg, også en større effekt i forhold til at øge mængden af fysisk udlån end at fjerne bøderne, så koster det nogle penge, siger Jens-Ole Winther.

Derfor opfordrer han Christian Wibe-Marker og politiker-kollegaerne i Kulturudvalget til at undersøge nøje, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for bibliotekerne, hvis man vælger at droppe bøderne.

- Hvis vi skal lave et forsøg eller helt skal droppe at have bøder, så kan man jo prioritere anderledes i vores budget og finde de penge, men vi kommer til at mangle de penge ud over de knap 2 mio., der skal spares. Og det er jo noget, som Kulturudvalget skal have indblik i: At det har også nogle økonomiske konsekvenser for os, siger Jens-Ole Winther.

Hvad er det for konsekvenser, det kan have? Hvad bruger I de penge til?

- Hvis vi mister den indtægt, har vi de færre penge at købe nye materialer for. Det er et gebyr, vi lægger på noget, der har med materialer at gøre, og den indtægt lægger vi derfor også ind i vores materialebudget, siger Jens-Ole Winther.

Selv om der kan være udsigt til at miste en vigtig indtægt, er bibliotekschef Jens-Ole Winther imidlertid indstillet på at gå positivt og åbent ind i en debat om eventuelt at sløjfe biblioteksgebyrerne.

Særligt, hvis erfaringerne fra Glostrup Bibliotek viser sig at være stærke og tydelige, når deres forsøgsperiode udløber i sommeren 2023.

- Der ligger jo oprindeligt en tro i, at hvis det koster noget at aflevere bøgerne for sent, så kan det motivere lånerne til at aflevere materialet til tiden. At det faktisk har en effekt på, at materialerne rent faktisk kommer hurtigere ind og dermed sikrer et stabilt flow i vores materialebestand, end hvis vi ikke havde gebyrer, siger Jens-Ole Winther.

- Men om det passer, det er jo et superinteressant spørgsmål. Så vi må vente at se, om Glostrup og andre, der gør noget lignende, faktisk ikke oplever negative effekter, men måske faktisk oplever positive effekter, siger han.

Et af de områder, hvor Glostrup Bibliotek indtil videre ser en kraftig effekt fem måneder inde i deres eksperiment uden bøder, er på børnelånere og udlån af børnematerialer.

Ca. 18 pct. er antallet af børneudlån steget med i løbet af forsøgets første fem-seks måneder, mens der også er kommet flere børnelånere.

Selv om de tal er iøjnefaldende, føler Jens-Ole Winther sig ikke fuldkommen overbevist om, at de aflyste bøder alene kan forklare stigningen.

- Der vil jeg godt lige hejse et flag, for spørgsmålet er jo, om det kun er, fordi de har fjernet bøderne, for vi oplever faktisk også, at der kommer flere børnelånere. De seneste år - under corona og efter corona - har vi faktisk en tilstrømning af børn, siger Jens-Ole Winther og fortsætter:

- Det handler selvfølgelig om, at der kommer flere børn i kommunen, det ved jeg godt, men det handler også om, at under coronanedlukningerne er der faktisk blevet oprettet langt flere børnelånere. Også digitale børnelånere. Og den effekt fortsætter faktisk, efter vi er genåbnet. Så jeg tror, at man skal være skarp på at adskille, hvad der er hvad her.

Der har gennem de seneste år været en kraftig befolkningstilvækst i kommunen, og ifølge prognoserne kommer den kun til at fortsætte. Men ifølge Jens-Ole Winther er stigningen i antallet af børnelånere forholdsmæssigt større end befolkningstilvæksten, og derfor mener han ikke, at de flere børnelånere kun er en helt naturlig konsekvens af, at der kommer flere borgere i kommunen - og faktisk særligt flere børn.

Til gengæld mener han, at befolkningstilvæksten er med til at understøtte hans analyse om, at bibliotekernes økonomi er inde i en nedadgående spiral, hvor efterspørgsel på populære biblioteksmaterialer stiger, uden økonomien til at købe flere materialer følger tilsvarende med.

Derfor er det ikke nødvendigvis fornuftigt at sløjfe bøderne, mener Jens-Ole Winther.

- Der ligger en pointe i, at det er en kommune med stor befolkningstilvækst, mange unge familier, og hvis de ikke har børn, så får de børn. Hvis vi som bibliotek fortsat skal kunne investere i at være et godt tilbud for dem, så kræver det også nogle ressourcer. Jeg siger ikke, at de penge skal komme fra bøder, og vi ville aldrig nogensinde kunne få nok ind gebyrer til at kunne dække det. Men det presser os bare. Alting er presset. Vi har en økonomi, der bliver mindre år for år, samtidig med, at der kommer flere borgere år for år. Det vil sige, at antallet af kroner pr. borger til biblioteksdrift falder bare støt, siger Jens-Ole Winther.

Han understreger dog endnu en gang, at han er spændt på resultaterne fra Glostrup Biblioteks forsøgsperiode, og han er under alle omstændigheder indstillet på at sætte bødesystemet til debat.

- Jeg er kun interesseret i at få flere brugere og flere udlån. Absolut. Og hvis det at fjerne bøderne kan være en brik i det, må vi kigge nøgternt på det, siger Jens-Ole Winther.

Her er dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

- Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt...

Og det må vente lidt endnu, for selvom de fleste af lågerne på julekalenderen efterhånden er åbnet og spist, så er der en lille uge til det for alvor bliver jul(eaften).

Hvad kan man mon så bruge den uges tid på?

Jo, foruden at købe de sidste julegaver, så kan den kommende uge — og denne weekend i særdeleshed — bruges til at suge det sidste af forventningens glæde og julestemning ud.

Derfor har vi endnu en gang samlet julearrangementer fra hele Skanderborg Kommune, som du passende kan futte afsted til.

Måske du endda kan slå det sammen med at finde årets juletræ?

- Aldrig har det været så grønt, aldrig har det været så kønt...

Mangler du akut julelækkerier? Så er der i kælderen i Adelgade julefrokost fra klokken 13 i dag, lørdag den 17. december. Det er Marius Øltappers årlige julefrokost med en omgang mad, øl og snaps.

Mangler du at købe juletræ, møde julemanden og spise lune æbleskiver? Så er der søndag den 18. december jul på Gården fra 13-16, hvor du kan finde alt det — og mere til.

Lækkerier til maven og "Hyggelige historier i Tåstruplandet" er at finde, når "Team Tåstruplandet" inviterer på juletur rundt i det fredede område fra Stjær og syd for Harlev. Det finder sted søndag den 18. december fra 10-12.

Natur og Ungdom inviterer til julemarked på Klostermølle mellem Voerladegård og Gl. Rye søndag den 18. december fra 11-15. Her kan du blandt andet bygge egen fuglekasse med Danmarks Naturfredningsforening og opleve Danmarks Jægerforbund partere et rådyr og lave smagsprøver.

Museum Skanderborg på Perron1 inviterer til at høre historiker Mathilde Reinecke-Tellefsen fortælle om “Julens madtraditioner - fra åbent ildsted til flæskesteg på grillen. Det foregår tirsdag den 20. december fra 16-17.