Bibliotekerne kan være meget mere for kommunens borgere, end de er i dag, og bøder for at aflevere for sent må ikke være en hindring for fri adgang til dannelse og læring for alle i kommunen.

Og derfor er det den helt gale vej at gå, når administrationen har valgt at sætte taksterne for at overskride afleveringsdatoen op med virkning fra 1. januar 2023.

Sådan lyder meldingen fra Christian Wibe-Marker, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti.

- Bøderne stiger rigtig meget nu. Jeg er bange for, at det vil afholde folk fra at komme på biblioteket. Og jeg vil rigtig gerne have et mere inkluderende bibliotek i Skanderborg, siger Christian Wibe-Marker, der også sidder i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

Når vi tager hul på 2023, kommer bøden for at aflevere en bog op til syv dage for sent til at stige fra 10 til 20 kr.

Bøden for at aflevere otte til 30 dage for sent stiger fra 50 til 100 kr.

Kommer man 31 til 35 dage for sent, lyder den nye bødetakst på 200 kr. i stedet for 120 kr., og overskrider man afleveringsfristen med mere end 35 dage, skal man af med 250 kr. i stedet for de nuværende 150 kr.

Selv om han gerne ville, kommer Christian Wibe-Marker ikke til at få de nye stigninger i bødetaksterne til at forsvinde.

Men når du engang i fremtiden - og måske allerede i 2024 - kommer til at aflevere en bog for sent på et af kommunens biblioteker, er det slet ikke usandsynligt, at bødestraffen er væk.

For når Christian Wibe-Marker ønsker at gøre afleveringssløseri straffrit, er det ikke bare noget, han hiver ud af den blå luft.

Flere steder i Danmark er der blevet, og bliver der lige nu, eksperimenteret med at fjerne bøderne helt eller delvist, men inspirationen rækker helt til Chicago og New York.

Og det lader til at have positiv effekt på flere niveauer - såvel i USA som i Danmark, hvor Glostrup Kommune som forsøg har fjernet alle biblioteksgebyrer fra sommeren 2022 til sommeren 2023.

Ved overgangen til forsøgsordningen annullerede de tilmed alle låneres eksisterende udeståender. Og netop Glostrup Kommunes forsøgsordning er en direkte inspiration, som Christian Wibe-Marker ønsker at bruge i Skanderborg, fortæller han.

Men hvad har de så gjort sig af erfaringer i Glostrup, her omtrent et halvt år inde i forsøget?

- Udlånstallet stiger, og antallet af nyoprettede lånere stiger, siger Helle Ratz, der er biblioteksleder på Glostrup Bibliotek, hvor man dog har bevaret et erstatningskrav på 300 kr. for alle bøger, der bliver afleveret senere end seks uger efter afleveringsfristen.

Til gengæld har de også besluttet, at alle eksisterende bøder blev annulleret, da de tog hul på forsøgsperioden.

- Samtidig stiger afleveringstallet tilsvarende. Så der er ikke en stigning i noget negativt, siger hun.

Helle Ratz understreger, at hun ikke ønsker at drage forhastede konklusioner nu, hvor forsøget endnu kun er halvvejs afsluttet.

Men de foreløbige tal, som altså er behæftet med en del usikkerhed, peger i den positive retning:

Antallet af udlån på børneområdet er steget med ca. 18 pct., voksenudlån er steget med ca. 10 pct., og så er antallet af nyregistrerede lånere steget med ca. 19 pct.

Beslutningen i Glostrup er truffet med inspiration fra New York Public Library, hvor der heller ikke længere stanges bøder ud for forsømmelse af rettidig aflevering.

På New York-bibliotekets hjemmeside kan man læse deres biblioteksleder Tony Marx begrunde beslutningen.

- Desværre er bøder et ret effektivt værktøj til at forhindre de mest sårbare i vores fællesskab i at bruge vores afdelinger, tilbud og vores bøger. Og det er antitesen til vores mission om at gøre viden og muligheder tilgængeligt for alle, skriver Tony Marx.

Efter bøderne blev droppet, strømmede det ifølge New York Times ind med bøger, der for længst havde overskredet afleveringsfristen.

Spørger man Helle Ratz fra Glostrup Bibliotek, deler hun Tony Marx' betragtninger og havde samme oplevelse, før de tog hul på deres forsøgsperiode uden bøder.

- Der er borgere, der ikke melder deres børn ind som lånere, fordi de er bange for, at de kommer til at skylde penge, fordi børnene ikke afleverer bøgerne til tiden. Der er også nogen, hvor det bøderne er en økonomisk hindring i sig selv. Og der skal ikke være nogen, der afholder sig fra at komme på bibliotek, fordi de er bange for at komme til at skylde penge, siger Helle Ratz.

Erfaringerne fra New York og Glostrup taler direkte ind i den forandring, Christian Wibe-Marker fra Det Konservative Folkeparti ønsker at skabe i Skanderborg Kommune.

- Det er jo en halvsocialistisk tanke, at det er kommunens opgave, at der skal være fri og gratis adgang. Men det synes jeg bare er vigtigt, lige præcis på kulturområdet, fordi det handler om at danne mennesker, siger Christian Wibe-Marker.

- Det handler om indsigt, men også om sådan noget som at lære at forholde sig kritisk til de ting, der sker, som man ser og læser, og måske særligt i en tid som den, vi lever i lige nu, siger han.

Et andet sted i USA, i Chicago, droppede man bøderne tilbage i 2019.

Året efter steg antallet af udlån med 7 pct., bøger, der ikke var kommet tilbage på hylderne i årevis, blev pludselig leveret tilbage, og forhenværende lånere, der havde vendt biblioteket ryggen, vendte også tilbage.

Til gengæld mistede biblioteket de omtrent 5,6 til 6,3 mio. kr., de dengang årligt kradsede ind via biblioteksbøder.

Det tal og erfaringerne fra Chicago, New York og Glostrup rejser flere spørgsmål til Christian Wibe-Markers ønske:

Hvad tjener bibliotekerne i Skanderborg på bøder, og kan de undvære dem? Og er de socio-økonomiske faktorer, der fremhæves i både New York, Chicago og Glostrup som en grundlæggende årsag til, at en bøde på f.eks. 150 kr. skræmmer folk væk, overhovedet et problem i en kommune som Skanderborg?

Bibliotekernes bødeindtægter venter vi lidt med.

Uligheden i USA er generelt markant større, end den er i Danmark. Men også mellem Glostrup Kommune og Skanderborg Kommune er der væsentlige forskelle.

Mens den gennemsnitlige disponible indkomst om året for en familie i Skanderborg Kommune er godt 530.000 kr., er den for en gennemsnitsfamilie i Glostrup Kommune knap 407.000 kr.

Ledigheden i Glostrup Kommune er samtidig betragteligt højere end i Skanderborg.

Christian Wibe-Marker, tror du, at det er et reelt problem i en kommune som Skanderborg, at folk bliver væk fra biblioteket, fordi de er bange for at få en bøde, eller fordi de har et udestående?

- Det er jo ikke noget, jeg har nogen tal på. Men jeg tænker i hvert fald, at det er den vej, vi er på vej ud ad, når vi hæver bødetaksterne så meget, som vi gør nu. Selv om Skanderborgs gennemsnitlige husstandsindkomst er høj, skal vi stadig være en kommune for alle - også for dem, der bor i Højvangen, Eskebækparken og Ryparken, siger Christian Wibe-Marker.

- De har måske ikke så høj en indkomst som andre i Skanderborg. Det er mest dem, jeg kan være bange for vil afholde sig fra at komme på bibliotekerne, siger han.

Og så tilbage til bødeindtægterne i Skanderborg Kommune.

Hanne Nissen Toksvig, der er chef for Udvikling, Kultur og Erhverv i kommunen, oplyser, at de kommunale biblioteker tilsammen har kradset ca. 440.000 kr. ind i 2022 her tæt ved årets udgang.

Det er penge, som bliver i bibliotekernes kasser og dermed bliver brugt direkte til at drive bibliotek for, fortæller hun og forklarer, at beløbet svarer nogenlunde til et års udgifter til en fuldtidsstilling på et bibliotek.

Samtidig bruger kommunens biblioteker kun minimale ressourcer på at opkræve bøderne, fordi det er stort set fuldt digitaliseret, og dermed er det ikke for alvor en diskussion værd, om kommunen kan spare tid og penge på at droppe opkrævningen.

- Vi har en opkrævningsafdeling i kommunen, som opkræver penge fra rigtig mange forskellige ting. Når de først har investeret i et system til at opkræve bøder, så går der en direkte forbindelse mellem det system og bibliotekssystemet, så der er ikke meget menneskehånd inde over. Systemet opdager også selv, hvis en bøde ikke er betalt, og så sender det selv en rykker afsted, siger Hanne Nissen Toksvig.

Byrådsmedlem Christian Wibe-Marker mener imidlertid godt, at bibliotekerne kan undvære den knap halve million i bødeindtægter, hvis man kan få gevinster som i Glostrup Kommune til gengæld.

- Jeg ville jo gerne, at vi havde budget til at erstatte de penge og mere til. For jeg vil generelt gerne give bibliotekerne flere penge. Men spørgsmålet er jo, hvad bibliotekerne helst vil. Vil de helst have, at der kommer flere brugere, at brugertilfredsheden bliver højere, og at de får biblioteket mere i gang? Eller vil de hellere have de godt 400.000 kr. ind som variabel indtægt?, siger Christian Wibe-Marker.

- Det er det, man skal holde op overfor hinanden. Jeg ved ikke, hvad der er bedst, men jeg ser i hvert fald hellere, at folk bruger biblioteket i større grad, end at der kommer nogle penge ind, mens folk så til gengæld bliver derhjemme, siger han.

Det er imidlertid ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt Skanderborgs biblioteker kan opretholde deres nuværende tilbud og services med knap en halv million færre kroner på deres budget.

De mistede bødeindtægter, som vil blive en realitet, hvis Christian Wibe-Markers holdning en dag ender som en vedtagelse i byrådssalen, skal også holdes op mod, at selvsamme Christian Wibe-Marker samtidig mener, at bibliotekerne skal "være noget mere" for borgerne, end de er i dag.

Blandt andet som en slags fællesskabs-facilitator.

- Biblioteket spiller en vigtig rolle i den nye verden, vi lever i. Der er mange nye fællesskaber og nye typer dannelse, og biblioteket kan være med til at sikre den klassiske dannelse i den virkelighed, siger Christian Wibe-Marker.

I Skanderborg Kommune arbejder man med en tanke om, at bibliotekerne kan være det, der er blevet navngivet "byrumsgeneratorer", hvor de fungerer som mødesteder.

Men Christian Wibe-Marker vil gerne væk fra den del af "byrumsgenerator", der handler om f.eks. at lade biblioteket i Skanderborg Kulturhus drive Søbadet, og i stedet et sted hen, hvor bibliotekerne understøtter mere "uhåndgribelige byrum" og skaber fællesskaber.

Som et bud på én vej at gå i hans retning peger han på Sløngeldage, hvor Ole Lund Kirkegaards univers siden 2015 er blevet fejret med adskillige aktiviteter og begivenheder, der kulminerer i 'Store Sløngeldag' i området omkring Kulturhuset i Skanderborg.

Når byen sidder på en børnelitteraturperle i form af Ole Lund Kirkegaards forfatterskab, er det oplagt, at bibliotekerne træder ind på den scene med en tydelig tilstedeværelse, mener Christian Wibe-Marker.

- Jeg ser gerne, at Sløngeldage bliver endnu større. Det kastede jeg gerne kæmpemange kommunale penge efter, og jeg så gerne, at det blev en hel festival i sig selv og ikke bare en enkelt dag. Jeg ved ikke, hvor meget bibliotekerne har med det at gøre, men jeg synes bare, at vi har en enestående mulighed for at udnytte det, at vi har Ole Lund Kirkegaard, siger Christian Wibe-Marker.

Så du siger, at du med den ene hånd gerne vil øge lånerantallet og udlånene ved at fjerne bibliotekernes bødeindtægter på ca. en halv million om året. Med den anden hånd beder du bibliotekerne om at være mere end bare en skranke, der stanger bøger ud. Kan begge ting lade sig gøre på samme tid?

- Ja, for jeg tror ikke, at det er enten-eller. Jeg tror godt, at bibliotekerne kan undvære de penge og stadig være det, som vi gerne vil med bibliotekerne, siger Christian Wibe-Marker.

Så du tænker ikke, at den halve million, de ville miste, vil gå ud over de deres muligheder for at løfte opgaven med at være byrumsgeneratorer?

- Nu ved jeg jo ikke, hvad de penge normalt bliver brugt til. Men nej - og jeg tror også, at bibliotekerne heller vil have, at de er velbesøgte, end at borgerne er bange for at komme, fordi de bliver straffet.

- Hvorfor mangler der busforbindelser til/fra Glarbo og Gl. Rye? Det er jo helt håbløst.

Spørgsmålet til os på SkanderborgLIV-redaktionen kom fra Pernille Munch Søndergaard, der for to år siden købte hus i Glarbo, knap en kilometer fra kommunegrænsen til Silkeborg.

Et spørgsmål, der fik SkanderborgLIV til at sætte især flexbusserne under lup, og dermed finde ud af, at Pernille Munch Søndergaard langt fra var den eneste, der var utilfreds. En historie du kan læse her.

Baggrunden for spørgsmålet var for Pernille Munch Søndergaard, at kort tid efter hun og hendes tre teenagere på 13, 16 og 18 flyttede ind i Glarbo, blev flere at busafgangene nemlig omlagt til flexbusser.

- Det forværrede den offentlige transport markant. Nu er det noget, vi er trætte af på daglig basis, fortæller Pernille Munch Søndergaard.

For Pernille Munch Søndergaards datter går på gymnasiet i Silkeborg, og for at komme derhen er hun afhængig af en bus til Ry, for så at tage toget videre til Silkeborg. Bussen fra Glarbo kører fast klokken 7, mens den fra Ry kører klokken 14 og 15.30 – resten er omlagt til flexbusser.

- Det er selvfølgelig ikke rentabelt med store, tomme busser, og derfor synes jeg faktisk at flexbus er en rigtig fin idé – i hvert fald på papiret. Men så skal det bare virke. De må jo komme 20 minutter for sent, men det bliver aldrig overholdt, fortæller Pernille Munch Søndergaard, og fortsætter:

- Så man kan ingenting. Mine børn kan stå op om morgenen, gå i skole, og skynde sig hjem – de er pinedød nødt til at nå sidste afgang, for ellers står de og skal vente en time på en bestilt flexbus, der jo så kommer for sent, siger Pernille Munch Søndergaard.

Da de købte huset kiggede de netop på mulighederne for flextrafik og vurderede dermed, at der var rig mulighed for at komme til og fra det let afsides hus med skov og Himmelbjerg i baghaven.

Men mange dårlige oplevelser med flextrafikken, og i særdeleshed flexture, gør at Pernille Munch Søndergaards børn i stedet ofte kan have brug for at blive hentet. Det har Pernille Munch Søndergaard, der arbejder i Hinnerup, imidlertid ikke altid mulighed for.

- Det begrænser dem meget socialt. De kan ikke bare tage til en legeaftale, for hvordan skal de komme hjem igen? De har jo allerede lidt en del på det sociale de seneste par år. Derfor er et eller andet nødt til at ske. Børnene spørger hele tiden, om vi ikke kan flytte igen, men jeg nyder sådan at bo herude, stå op til hjortene der går over marken og mærke roen, siger Pernille Munch Søndergaard.

Er det så ikke et aktivt valg – når man bor på landet, så er den kollektive transport begrænset?

- Selvfølgelig er det en begrænsning at bo herude. Men ejendoms- og kommuneskatten er jo ikke sænket herude af den grund. Derfor burde flexbusserne jo fungere, og så bare lidt flere afgange, så de unge både herhjemme, men også dem der bor i Gl. Rye, kan have lidt mere fleksibilitet, siger Pernille Munch Søndergaard, inden hun fortsætter:

- Jeg synes det er mageløst, at vi kan være så efterladte herude. Bliver vi virkelig nødt til at have 3-4 biler? Købe el-cykler, så de kan cykle til stationen? Vi har været ved at overveje en lejlighed til vores datter i Silkeborg, og det ender nok desværre med at blive det, hvis der ikke sker noget.

Hvad skulle der ske for at du ville være tilfreds?

- For det første skal flexbusserne overholde de tidsrum for forsinkelse, som de skriver. Og der bliver nødt til at være bare nogle få flexbus-afgange i køreplanen mellem klokken 9 og 15.

- Og lige nu er der flere chauffører, der siger at man ikke kan betale med pendlerkort, men kun med kontanter. Selvom det står klart og tydeligt på hjemmesiden, siger Pernille Munch Søndergaard.

Flexbussen drives af Midttrafik, og det koster det samme som en almindelig busbillet. Restprisen for køreturen dækker Skanderborg Kommune.

Midttrafik henviser til, at en mangel på chauffører kan være en årsag til forsinkelser.

- Vi har været udfordret på vores kapacitet over en længere periode. Højkonjunktur i samfundet gør, at det er sværere at rekruttere chauffører. Vi oplever derfor, at der mangler chauffører til at køre bilerne. Og det kan have påvirket, hvornår kunderne er blevet afhentet. Det er vi selvfølgelig kede af og gør, hvad vi kan for at afhjælpe problemet. Vi har indgået aftale med vores leverandører om, at de skal stille flere biler med chauffører til rådighed, skriver Midttrafik i et skriftligt svar.

Derudover har Midttrafik netop oplyst om betalingsmuligheder til chaufførerne for at sikre, at der kan betales med pendlerkort på flexturerne, oplyser Midttrafik videre:

- Vi er desværre blevet opmærksomme på, at vores chauffører ikke har kendskab til, at kunderne kan betale med pendlerkort eller Pendler Kombi på rejsekort, når de tager en Flexbus. Det duer selvfølgelig ikke. Derfor vil vi fremadrettet sørge for, at chaufførerne er bedre informeret. Vi informerer gennem vores nyhedsbrev til chauffører og leverandører og har derudover udarbejdet en særlig billetvejledning til vores chauffører. Her fremgår det, hvilke billettyper, kunderne kan betale med i en Flexbus og hvordan de kontrollerer disse billettyper i forhold til gyldighed, fortsætter Midttrafik i det skriftlige svar.

Hvis du også går inde med spørgsmål til emner, du gerne vil have SkanderborgLIV til at sætte under lup, kan du udfylde formularen herunder:

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.