I modsætning til de sædvanlige gule eller blå streger, er denne streg lilla på Rejseplanen. Hvis man vil med den, kræver det en kontooprettelse med MitID og en bestilling. Og så er det et noget mindre køretøj end sædvanligt, der holder ind ved busstoppestedet.

Den lilla streg er flexbussen – en bus, der er en del af den kollektive trafik, men som kun kører, hvis man bestiller dem senest en time før. De står med et lille “T” i køreplanen, og så kan man vælge mellem Rejseplanen og en telefonopringning for at få bestilt en bus.

Flexbusserne er, sammen med flexture og plusture, et bud på hvordan kollektiv trafik kan se ud i fremtiden. I en tid, hvor der bliver skåret mere ned på busser end der bliver indført nye, er flextrafikken et forsøg på stadig at kunne dække landdistriktsområder med kollektiv trafik – sammen med skolebusser.

- Vi kan ikke, hverken klimamæssigt eller økonomisk, have busser til at køre rundt uden mennesker. Personbilen fylder mere og mere, og derfor kan kollektiv trafik være svært at gøre attraktivt, siger Claus Leick (SF), der er formand for klima-, miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune, samt bestyrelsesmedlem i Midttrafik.

Der skete en fejl på mit første forsøg på at bestille en flexbus fra Tebstrup til Skanderborg Station, men anden gang går den igennem. Et par timer senere står jeg og fryser ved stoppestedet, hvor træbænken er lettere mørnet og gennemblødt.

En mand slentrer op ad hovedgaden i Tebstrup, og stopper ved siden af mig ved stoppestedet. Jeg spørger ham, om han også har bestilt flexbus, og vi finder hurtigt ud af, at vi har bestilt til samme afgang – kl. 13.41.

Han hedder Mogens Justesen, og det er hans andet forsøg med flexbussen. Første gang var i går, hvor han stod og ventede i 25 minutter, hvorefter chaufføren ringede fra Skanderborg Station og skulle bruge en konkret adresse at køre efter i Tebstrup.

- Så blev jeg noget knotten. Jeg endte med at sige, at han kunne lade være med at komme, og så måtte jeg finde på noget andet – for jeg skulle jo nå på arbejde, siger Mogens Justesen.

Mogens Justesen arbejder på Sølund og har boet i Tebstrup siden 2006. Han har netop fået konstateret grå stær ved en øjenundersøgelse, og må derfor ikke køre bil før han har gennemgået en operation. Hvis det havde været sommer, havde han cyklet på arbejde, men kulden og mørket i kombination med få cykelstier på ruten får ham til at ty til flexbusserne i stedet.

Og hans første erfaring med flexbussen viser sig ikke at være enestående.

Mødepræcisionen fra de bestilte flexbusser er derimod en stor kilde til frustration i blandt andet Herskind, hvor bussen mellem Silkeborg og Aarhus blev nedlagt i 2021, og nu er erstattet af en flexbus, der kører mellem Galten og Tilst.

Et kor af utilfredse kunder melder sig, hvis man (som jeg har gjort) spørger ind til erfaringerne med at lægge om til flexbus.

- Vi var lige flyttet til Herskind, da bussen blev nedlagt. Planen var, at jeg skulle tage bussen til Tilst, og cykle derfra på arbejde ved Aarhus Universitetshospital. Ved mit første forsøg med flexbus blev de så forsinket, at jeg blev nødt til at få min mand til at køre mig, så jeg kunne nå min aftenvagt. De blev ved med at ringe og sige, at den var yderligere forsinket. Den oplevelse var så dårlig, at jeg ikke har anvendt flexbus siden, fortæller Nina Hansen fra Herskind om sine erfaringer med flexbussen, inden hun tilføjer:
- Jeg savner meget en bus, jeg kan regne med, og vi ville være den rette kunde til det, fordi vi ønsker kun at have én bil.

Der er imidlertid andre borgere i Herskind, der har set sig nødsaget til at anskaffe sig bil nummer to.

- Jeg har kun prøvet flexbussen én gang i det halvandet år, jeg har boet i Herskind, og der tog det 1 time og 40 minutter samt adskillige opringninger at komme fra Bilka i Tilst til Herskind. Det er derfor ikke et transportmiddel, vi bruger i hverdagen. Vi var desværre nødt til at købe bil nummer to, da vi flyttede herud, da der reelt ikke er nogen offentlig transport, der kan bruges, fortæller Signe Marie Iversen fra Herskind.

Annika Thomsen, der også bor i Herskind, har også købt bil nummer to, fordi hun ser busforbindelserne til Herskind som nedlagt.

- Flexbussen kan jeg ikke bruge til en dyt, siger hun.

Flexbussen drives af Midttrafik, og det koster det samme som en almindelig busbillet. Restprisen for køreturen dækker Skanderborg Kommune. Her ser trafikplanlægger i mobilitet ved Skanderborg Kommune Jan Ingebrigtsen det som et problem, at flexbussen opleves som ustabil.

- Det er jeg rigtig ked af at høre, for det er jo ikke meningen, at det skal være sådan, og det skal Midttrafik da prøve at arbejde på for at gøre bedre. Det vil vi presse på for. Når vi har købt det her produkt, så regner vi også med, at det virker. Men jeg ved også, at der er mangel på chauffører i de her tider, og det gør det måske sværere at opfylde servicemålene, siger Jan Ingebrigtsen.

Netop manglen på chauffører henviser Midttrafik til, da vi fra SkanderborgLIV forholder dem de mange oplevelser med forsinkelser.

- Vi har været udfordret på vores kapacitet over en længere periode. Højkonjunktur i samfundet gør, at det er sværere at rekruttere chauffører. Vi oplever derfor, at der mangler chauffører til at køre bilerne. Og det kan have påvirket, hvornår kunderne er blevet afhentet. Det er vi selvfølgelig kede af og gør, hvad vi kan for at afhjælpe problemet. Vi har indgået aftale med vores leverandører om, at de skal stille flere biler med chauffører til rådighed, skriver Midttrafik i et skriftligt svar.

De oplyser dog, at flexbus ikke stikker ud på hverken generelle klager eller henvendelser om rejsegaranti. I januar til november 2022 fik Midttrafik seks henvendelser vedr. for sen afhentning af Flexbus, og 18 vedrørende rejsegaranti. Heraf var henholdsvist én og tre i Skanderborg Kommune.

I Skanderborg Kommunes landdistriktspolitik skriver de blandt andet, at Byrådet vil arbejde for at udnerstøtte transportformer, der gør det muligt at bosætte sig i landsbyerne, samt at prioritere adgangen fra landsbyer og landområdet til uddannelse og fritidsliv i de større byer til den kollektive trafik. Derfor skal flexbusserne da også fungere, siger Claus Leick (SF), udvalgsformand i Skanderborg Kommune.

- Flex er måden at gøre det på i fremtiden. Men det er problematisk, hvis det ikke fungerer, og det skal løses. Jeg går meget ind for flex, og derfor er jeg presset over, at det ikke dur. Vi har fra Skanderborg Kommunes side forsøgt at give økonomisk tilskud, så det kan være fleksibelt og godt. Det er ikke mit indtryk, at det altid har fungeret dårligt, og derfor skal vi påvirke Midttrafik, siger Claus Leick (SF).

Han fremhæver, at det netop er blevet nemmere at bestille – man kan gøre det fra rejseplanen fremfor at udfylde blanketter på Midttrafiks hjemmeside, og hente en separat app. Men samtidig understreger han, at det fortsat er en overgangsfase.

Har I satser for meget på flextrafik for hurtigt, og dermed defacto afskaffet kollektiv trafik i visse landdistrikter?

- Udgangspunktet for os har jo været, at det fungerede. Det har fungeret tidligere, men det her handler om mangel på chauffører. Derfor må vi presse på for, at det bliver bedre. Men inde i mit hoved er der ingen vej tilbage, vi kommer ikke til at gå tilbage til store, stort set tomme busser. Den eneste vej frem er, at det bliver forbedret, siger Claus Leick.

Ved stoppestedet i Tebstrup håber Morten Justesen, at flexbussen i dag vil komme til tiden. Og det gør den sandelig. Et par minutter før bestillingstidspunktet kører en hvid minibus ind i buslommen, og chaufføren åbner den automatiske skydedør. På siden står der “flexbus”, så først Mogens Justesen, så jeg, går ind og sætter os på to af de fem sæder i bussen, der også har plads til en kørestol.

- I skal have seler på, siger chaufføren efter vi har vist ham vores billetter. Han holder øje med, at vi følger trop, inden han sætter bilen i gear og kører ud af buslommen.

Første stop er Mogens Justesens ved Landsbyen Sølund. Undervejs taler jeg med chaufføren, der har kørt flextrafik i 25 år, og egentlig er baseret i Aarhus. Han oplever også manglen på chauffører, samtidig med at flere end tidligere benytter sig af tilbuddene.

For Mogens Justesen er bekymringerne for den kommende tids afhængighed af flexbus dulmet.

- I dag er det jo heldigvis en god oplevelse, og det er det nødt til at være, for størstedelen af turene er flexbusser. Men jeg håber det fungerer, så skal jeg bare huske lige at ringe og bestille en times tid inden afgang, siger Mogens Justesen med et smil, inden han står af ved Sølund.

Når Bente Jakobsen i ny og næ støder på en kommunal bygning, undrer hun sig.

Hvorfor er der ikke flere af dem, der har solceller på tagene?

Og når netop dét undrer hende, er det ikke, fordi hun synes, det er sjovt at gå og finde på løsninger, der kan hjælpe kommunen med at indfri sin målsætning om at være fuldkommen selvforsynende med vedvarende energi i 2030.

Nej, hendes undren har rod i udsigten fra hendes lille gård omtrent fem kilometer sydvest for Låsby. Eller rettere — den har rod i udsigten til, at den udsigt potentielt kunne få permanent besøg af en solcellepark.

- Jeg er selv nabo til et område, der har været tiltænkt solcellepark ude i Thorsminde, siger Bente Jakobsen, da SkanderborgLIV besøger hende på gården, hvor der allerede nu er udsigt til tre vindmøller fra indkørslen og fire vindmøller fra haven.

Hun beskriver sig selv som splittet, når det handler om vedvarende energi. Et klassisk eksempel på NIMBY-effekten (not in my backyard).

- Jeg er jo fuldkommen tilhænger af, at vi skal have mere vedvarende energi, og at det er det rigtige at gøre. Men jeg tænker bare, om ikke der kan findes andre løsninger end at lægge solceller lige her, siger hun.

For Bente Jakobsen handler det dog ikke først og fremmest om, hvorvidt hun selv kan eller ikke kan leve med udsigt til solceller eller vindmøller. Det kan hun i princippet godt, og særligt hvis de lå på den side af huset, hvor hun kun ville kunne se dem fra sin indkørsel, frem for fra stuevinduet, hvor hun kun kan se åbne vidder og de får og hængebugsvin, der brægende og gryntende tøffer rundt i hendes indhegning.

Nej, for hende handler det primært om ikke at dække naturen til med metal og plast, fortæller hun.

- Jeg kan ikke se, at vi skal plante flere tekniske anlæg og i det hele taget også anlægge flere bygninger og veje end højst nødvendigt, siger Bente Jakobsen

Hun fortæller, at hun netop denne morgen i december har været meget optaget af et indslag i morgenradioen om, at FN's generalsekretær, Antònio Guterres, indledte FN-topmødet om biodiversitet i Montreal med bemærkninger om, at menneskeheden "bruger naturen som vores toilet", og at det er bydende nødvendigt med en bindende aftale, der kan bremse "menneskeheden i at føre krig mod naturen".

Da hun i begyndelsen af november stilede sit spørgsmål til SkanderborgLIV, hvor vi på redaktionen løbende efterspørger vores læseres undringer og nysgerrigheder, lød det sådan her:

Hvorfor er der ingen snak om at lægge solceller på tage, altså bygninger? Så kan en del af energien bruges på stedet, og det kræver vel så ikke et stort distribueringsnet?

I bunden af denne artikel kan du se, hvordan du selv stiller SkanderborgLIV-redaktionen et spørgsmål.

På gården uden for Låsby uddyber Bente Jakobsen, at hun forestiller sig, at tagene rummer et stort potentiale og kan være et alternativ, der ikke dækker naturområder til i et forsøg på at fremme den grønne dagsorden.

- Jeg tænker jo, at der er masser af tage, der kan være solceller på, siger hun.

- Jeg tænker også, at man kan overbygge nogle af motorvejene og lægge solceller ovenpå, så vi så vidt muligt beholder den natur, vi har. Og så synes jeg også, at man skal stille krav til nybyggeri om, at der skal være solceller på taget - måske ikke lige, hvis det ligger inde i en skov, hvor der ikke er meget lys. Når jeg selv skal have skiftet tag på et tidspunkt, håber jeg, at jeg kan få et med solceller på, siger Bente Jakobsen.

I denne artikel gør vi vores bedste for at svare på spørgsmålet ved at konsultere de mest kvalificerede kilder på området - og så har vi også valgt at præmiere Bente Jakobsens spørgsmål med november måneds eksklusive SkanderborgLIV-kop.

For spørgsmålet er et skoleeksempel på god gammeldags nysgerrighed, men også et eksempel på en kvalificeret undren, der ad flere forskellige indgange taler ind i en af de helt store dagsordener i vores nutid: Den grønne omstilling.

For det første har kommunen som nævnt en ambition om at blive selvforsynende med vedvarende energi senest i 2030 på hele kommunens areal, hvilket vil kræve opsætning af 700 hektar solcellepark eller 43 vindmøller.

For det andet arbejder byrådet lige nu på en strategi, der har som mål at styre uden om de værste nabokonflikter ved at snævre geografien ind, så borgere, politikere og embedsmænd ved, præcis hvilke lokationer, der kan komme i betragtning til at huse vindmøller eller solceller.

På et langt mere håndgribeligt plan findes der for det tredje allerede i dag kommunale bygninger med solceller på tagene - det sørgede man blandt andet for at få etableret, da rådhusbygningen på Fælleden i Skanderborg for en håndfuld år siden blev opført.

Så hvorfor udbredes det ikke til flere kommunale bygninger?

For at tage det sidste først, så er udbredelsen faktisk på vej.

Den sker bare udelukkende i takt med, at kommunen opfører nye bygninger, forklarer Torben Lykke Nielsen, der er leder af kontoret for Byggeri, Landskab og Miljø i Skanderborg Kommune.

- Når kommunen bygger nyt, kigger vi typisk på muligheden for at have solceller på bygningerne. Der er for nylig blevet bygget en daginstitution i Dyrehaven i Skanderborg, og der er lagt solceller på den, siger Torben Lykke Nielsen.

- Men for nogle år siden fik vi lavet en analyse af skoler, haller og andre bygninger, men rigtig mange af bygningerne er gamle, og tagkonstruktionerne er ikke dimensioneret til at bære den øgede last fra solcellerne, siger han.

- Så vi har lavet øvelsen på et tidspunkt. Og vi har også lagt solceller på nogle af tagene på Mølleskolen i Ry, fordi de godt kunne bære det, men mange daginstitutioner og skoler kan ikke bære den ekstra last.

Samtidig er det en udfordring for kommunen, at kravene til tagkonstruktionernes evne til at bære vægt er blevet øget gennem årene.

- Når man udregner bæreevnen, bruger men noget, der hedder en lastnorm. Og den er blevet skærpet gennem tiderne, og det er blandt andet derfor, at mange bygninger ikke opfylder de nugældende krav, siger Torben Lykke Nielsen, leder af Byggeri, Landskab og Miljø.

Men der også andre udfordringer - ikke bare for Skanderborg Kommune, men for alle kommuner i landet.

Blandt andet stilles der fra Energistyrelsen tre grundlæggende krav, hvoraf mindst ét skal være opfyldt, hvis kommunen skal have lov til at beklæde et kommunalt tag med solceller og producere elektricitet fra solcellerne til eget forbrug.

Enten skal etableringen ske i et selskab, hvor kommunen har begrænset ansvar - en såkaldt selskabsudskillelse.

Det centrale er her, at kommunen ikke alene må hæfte for selskabet, men ellers kan kommunen f.eks. både benytte et allerede eksisterende forsyningsselskab med begrænset ansvar for kommunen, et nyroprettet aktieselskab (A/S) eller et nyoprettet anpartsselskab (Aps), som ejes helt eller delvist af kommunen.

Alternativt skal anlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer, og det skal være en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for den pågældende bygning, således at kommunen opnår dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Den sidste mulighed er, at solcelleanlægget ejes af en tredjepart, f.eks. en solcellevirksomhed.

KL oplister derudover en række barrierer, som står mellem kommunerne og eventuelle planer om solceller på kommunens tage.

Ifølge kommunernes organisation er elafgiften for eget elforbrug høj (den er højere for kommuner end for virksomheder, der ikke betaler elafgift for eget forbrug, men nedsat afgift for det, de køber).

Derfor mener KL, at elafgiften skal sættes ned, hvis opsætning af kommunale solceller skal være rentabel.

De øvrige barrierer omfatter ifølge KL to tariffer, nemlig tilslutningstariffen og indfødningstariffen, som du kan læse mere om på KL's hjemmeside.

For at vende tilbage til den anden del af Bente Jakobsens spørgsmål, er der ifølge Torben Lykke Nielsen fra Skanderborg Kommune imidlertid en umiddelbar gevinst i at producere energien til eget forbrug.

- Fordelen ved at bruge energien selv, der hvor den bliver produceret, er, at man ikke får ret mange penge for den ved at sælge den ude i elnettet. Og samtidig betaler man fuld pris for den, hvis man vil købe den tilbage igen, siger Torben Lykke Nielsen.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

- Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm.

Julemåneden er for alvor i gang, og med den følger naturligt juleindkøb, julebag, julepynt og...

Det kan være en travl tid, som vi ingenlunde ønsker at gøre travlere — men midt i al travlheden kan det være svært at finde tid til at rigtigt mærke julestemningen.

Derfor har vi samlet denne liste, så du kan skemalægge hyggen efter hvor og hvornår du har tid.

- Jul, jul, jul, jul, jul, kvidrer med i dag, for det er jul.

Hvis du mere eller mindre akut mangler julehygge, så starter Urternes Julemarked her torsdag den 8. december klokken 16 i Tåning.

Her vil varerne have et særligt fokus på naturen og naturens gaver, og der loves både heksebryg og fuldmåneritual.

Tirsdag den 13. december inviterer Skanderup Kirke i Skanderborg til julekoncert kl. 19.30.

Her vil Skanderborg Brass Band spille julemusik på både dansk og engelsk, mens sanger Marie Nyborg til orgelmusik vil synge arier til juletiden.

Lørdag den 10. december inviteres der til det første julemarked på Nydamsvej i Hørning fra 10-15.

Her vil være boder med alskens sager, mulighed for at købe julemad og -drikke, samt konkurrencer for både børn og voksne.

På Kulturhuset Skanderborg inviteres der til årets største korkoncert, når foreningen af Skanderborg børne- og ungdomskor lørdag den 10. december afholder julekoncert.

Udover korkoncerterne vil der også være et kæmpe Luciaoptog.

Skanderborg Gymnastikforening inviterer søndag den 11. december til juletræsfest i Morten Brørup Hallen.

Der spilles op til leg og dans om det store juletræ, som de deltagende børn kan tage pynt med til. De allerede mere end 200 deltagere kan se frem til æbleskiver og andre julegodterier.

Tirsdag den 13. december fra klokken 19 inviterer Skanderborg Museum på Perron 1 til "Skanderborg Synger", fællessang med julesange med konferencier Frank Megabody og pianist Anders Cribb Jensen.

Udover en aften med fællessang vil der også være småkager og alkoholfrit æblegløgg.

På Rådhusloftet i Hørning inviteres der til julehygge, juleklip og julesang søndag den 11. december mellem 14 og 17.

Arrangementet er et frirum i juletravlheden til at klippe-klistre, og der er særligt fokus på at lave julepynt af genbrugsmaterialer.