Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Store og mange forsinkelser på flexbusser skyldes ifølge Midttrafik mangel på chauffører. Foto: Johanne Jedig Wejse

De skulle være fremtidens busser, men møder stor utilfredshed

Måske har du hørt om dem i forbindelse med omlægning af en busrute til de lidt tyndere befolkede områder af Skanderborg Kommune.

De skal være fremtiden indenfor kollektiv transport – en mulighed for at hjælpe beboere i landdistrikterne med stadig at kunne komme rundt, uden at købe flere biler.
Flexbusserne.

De står i køreplanen, men kommer kun hvis du ringer og bestiller turen. Så kører de dig til et af stoppestederne på ruten, og du betaler det samme, som du ville betale i en stor, blå bus – men uden at den har kørt rundt og brugt benzin på en hel rute blot for at køre dig.

Smart, ikke?

Men når man spørger ude blandt dem, der bruger “fremtidens busser”, så er det ikke umiddelbart ordet smart, der lander på tungen først.

I stedet er jeg blevet mødt af vendinger som “bestemt ikke en succes”, “kan ikke bruges til en dyt” og “helt tosset”.

Utilfredsheden bunder i høj grad i en oplevelse af, at busserne er ustabile og altså ikke kommer til den tid, man har bestilt dem. Selvom der er indlagt en usikkerhed med 5 minutter før den bestilte tid, og 15-20 minutter efter, kan du i dagens artikel høre fra nogle af dem, der har oplevet forsinkelser på 40 minutter eller en time – hvis bussen altså er kommet.

Ikke just de bedste omstændigheder, hvis man som en beboer i Herskind skal nå sin aftenvagt på Aarhus Universitetshospital til et bestemt tidspunkt.

Inden jeg satte mig ned for at skrive artiklen om flexbusserne, tænkte jeg, at jeg da også selv var nødt til at prøve sådan en flexbus. En opgave, jeg endte med at blive lidt småstresset over, da jeg ikke selv bor i et af landdistriktsområderne her i kommunen.

For med så mange fortællinger om forsinkelser, og en påbud om at bestille mindst en time før, kunne jeg så regne med at bestille en flexbus til en landsby, og en anden tilbage til Skanderborg? Hvad hvis den ene var forsinket?

Bekymringerne viste sig nu at være spildte, da min flexbus fra Tebstrup (som min kollega Christian kørte mig til, bare så jeg kunne prøve flexbussen) kom præcist til tiden.

På turen mødte jeg dog en anden flex-passager, Mogens Justesen, der havde haft en mindre positiv oplevelse på samme strækning dagen før.

Du kan læse hans fortælling på flexbussen i dagens første artikel, hvor Midttrafik peger på manglen på chauffører som forklaringen på den svingende stabilitet.

Her spørger jeg også formand for klima-, miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune, Claus Leick (SF), om flexbusserne lever op til Skanderborg Kommunes politik om kollektiv trafik i landdistrikterne, og om kommunen har satset på flextrafik for hurtigt?

Rigtig god læselyst – her er, hvad vi ellers har med til dig i dag:

☕☀️ Bente Jakobsen spurgte, hvorfor der ikke snakkes mere om at smide solceller på kommunens bygninger - vi finder svar til Bente, og belønner hendes spørgsmål med en SkanderborgLIV-kop.

🎸🚂❤️  Ry-spillested vinder regionspris, tonstungt tog giver støj, og så oplever julehjælpen et større tryk i år end vanligt. Læs med i det korte nyhedsoverblik i bunden af nyhedsbrevet.

🤶🎄 Når noget bringes en tredje gang, kan man vel godt sige traditionen tro. Vi kommer i hvert fald, traditionen tro, med en liste over julearrangementer rundt omkring i kommunen.

Billede af Johanne Jedig Wejse
Billede af skribentens underskrift Johanne Jedig Wejse Journalist
Første gang Mogens Justesen skulle med flexbussen fra Tebstrup til hans arbejdsplads Sølund, ringede chaufføren 25 minutter efter det egentligt afgangstidspunkt fra Skanderborg Station. Foto: Johanne Jedig Wejse

- Jeg savner meget en bus, jeg kan regne med

I stedet for store busser, der tomme kører rundt i kommunen, er der indført flexbusser.
 
Minibusser, der står i køreplanen, men kun kommer, hvis du senest en time før afgangstidspunktet har ringet og bestilt dem.
 
Formand for klima-, miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune, Claus Leick (SF),  ser flex som fremtiden.
 
Derfor er han, sammen med kommunens mobilitetsplanlægger Jan Ingebrigtsen, ærgerlig over erfaringerne fra de borgere, der skal bruge flexbussen.
 
For i Herskind måtte Nina Hansens mand kører hende på arbejde på Aarhus Universitetshospital, da hun 40 minutter efter det angivne afgangstidspunkt fik endnu et opkald, der meldte yderligere forsinkelse.
 
Samtidig har flere indbyggere modvilligt måtte anskaffe sig bil nummer to, fordi de ikke kan få tingene til at hænge sammen med flexbussen mellem Galten og Tilst.
 
Forsinkelserne kan skyldes en mangel på chauffører, oplyser Midttrafik til SkanderborgLIV.
 
- Vi har været udfordret på vores kapacitet over en længere periode. Højkonjunktur i samfundet gør, at det er sværere at rekruttere chauffører. Vi oplever derfor, at der mangler chauffører til at køre bilerne. Og det kan have påvirket, hvornår kunderne er blevet afhentet. Det er vi selvfølgelig kede af og gør, hvad vi kan for at afhjælpe problemet. Vi har indgået aftale med vores leverandører om, at de skal stille flere biler med chauffører til rådighed, skriver Midttrafik i et skriftligt svar.

Flere busruter og -afgange er lagt om til flexbusser. Bedre både klimamæssigt og økonomisk – men mange brugere melder om store forsinkelser på turene.

I modsætning til de sædvanlige gule eller blå streger, er denne streg lilla på Rejseplanen. Hvis man vil med den, kræver det en kontooprettelse med MitID og en bestilling. Og så er det et noget mindre køretøj end sædvanligt, der holder ind ved busstoppestedet.

Den lilla streg er flexbussen – en bus, der er en del af den kollektive trafik, men som kun kører, hvis man bestiller dem senest en time før. De står med et lille “T” i køreplanen, og så kan man vælge mellem Rejseplanen og en telefonopringning for at få bestilt en bus.

Flexbusserne er, sammen med flexture og plusture, et bud på hvordan kollektiv trafik kan se ud i fremtiden. I en tid, hvor der bliver skåret mere ned på busser end der bliver indført nye, er flextrafikken et forsøg på stadig at kunne dække landdistriktsområder med kollektiv trafik – sammen med skolebusser.

- Vi kan ikke, hverken klimamæssigt eller økonomisk, have busser til at køre rundt uden mennesker. Personbilen fylder mere og mere, og derfor kan kollektiv trafik være svært at gøre attraktivt, siger Claus Leick (SF), der er formand for klima-, miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune, samt bestyrelsesmedlem i Midttrafik.

Flextrafik

Flexbussen er en del af den delvist kommunalt støttede flextrafik, der skal ses som et tilbud om kollektiv trafik til områder og tidspunkter, hvor der ikke normalt køres med almindelige busser. Flextrafik kan bestilles, og har forskellige funktioner.

Udover flexbus er der flextur, en slags taxa fra og til en bestemt adresse, der kan bruges alle ugens dage mellem klokken 06 og 24. Her kan være andre kunder med bilen, og den skal bestilles senest en time før. Her er også flextur ung, der kan benyttes gratis med ungdomskort.

Så er der plustur, der kører fra din adresse til et stoppested eller en station. Det er et tilbud, hvis man har for langt til nærmeste station.

Der skete en fejl på mit første forsøg på at bestille en flexbus fra Tebstrup til Skanderborg Station, men anden gang går den igennem. Et par timer senere står jeg og fryser ved stoppestedet, hvor træbænken er lettere mørnet og gennemblødt.

En mand slentrer op ad hovedgaden i Tebstrup, og stopper ved siden af mig ved stoppestedet. Jeg spørger ham, om han også har bestilt flexbus, og vi finder hurtigt ud af, at vi har bestilt til samme afgang – kl. 13.41.

Han hedder Mogens Justesen, og det er hans andet forsøg med flexbussen. Første gang var i går, hvor han stod og ventede i 25 minutter, hvorefter chaufføren ringede fra Skanderborg Station og skulle bruge en konkret adresse at køre efter i Tebstrup.

- Så blev jeg noget knotten. Jeg endte med at sige, at han kunne lade være med at komme, og så måtte jeg finde på noget andet – for jeg skulle jo nå på arbejde, siger Mogens Justesen.

Vi var desværre nødt til at købe bil nummer to, da vi flyttede herud, da der reelt ikke er nogen offentlig transport, der kan bruges.

Signe Marie Iversen, indbygger i Herskind

Mogens Justesen arbejder på Sølund og har boet i Tebstrup siden 2006. Han har netop fået konstateret grå stær ved en øjenundersøgelse, og må derfor ikke køre bil før han har gennemgået en operation. Hvis det havde været sommer, havde han cyklet på arbejde, men kulden og mørket i kombination med få cykelstier på ruten får ham til at ty til flexbusserne i stedet.

Og hans første erfaring med flexbussen viser sig ikke at være enestående.

Et kor af utilfredse kunder

Mødepræcisionen fra de bestilte flexbusser er derimod en stor kilde til frustration i blandt andet Herskind, hvor bussen mellem Silkeborg og Aarhus blev nedlagt i 2021, og nu er erstattet af en flexbus, der kører mellem Galten og Tilst.

Et kor af utilfredse kunder melder sig, hvis man (som jeg har gjort) spørger ind til erfaringerne med at lægge om til flexbus.

- Vi var lige flyttet til Herskind, da bussen blev nedlagt. Planen var, at jeg skulle tage bussen til Tilst, og cykle derfra på arbejde ved Aarhus Universitetshospital. Ved mit første forsøg med flexbus blev de så forsinket, at jeg blev nødt til at få min mand til at køre mig, så jeg kunne nå min aftenvagt. De blev ved med at ringe og sige, at den var yderligere forsinket. Den oplevelse var så dårlig, at jeg ikke har anvendt flexbus siden, fortæller Nina Hansen fra Herskind om sine erfaringer med flexbussen, inden hun tilføjer:
- Jeg savner meget en bus, jeg kan regne med, og vi ville være den rette kunde til det, fordi vi ønsker kun at have én bil.

Flexbus i Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune opererer tre busruter, der udelukkende er flexbusser: Bus 12 mellem Skanderborg og Brørup, bus 24 i Ry by og bus 112 mellem Tilst og Galten.

Derudover kører en række af busserne i Skanderborg Kommune med enkelte flexafgange, særligt udenfor myldretiderne.

Det gælder for bus 107, bus 309, bus 311, bus 330 og bus 502.

Der er imidlertid andre borgere i Herskind, der har set sig nødsaget til at anskaffe sig bil nummer to.

- Jeg har kun prøvet flexbussen én gang i det halvandet år, jeg har boet i Herskind, og der tog det 1 time og 40 minutter samt adskillige opringninger at komme fra Bilka i Tilst til Herskind. Det er derfor ikke et transportmiddel, vi bruger i hverdagen. Vi var desværre nødt til at købe bil nummer to, da vi flyttede herud, da der reelt ikke er nogen offentlig transport, der kan bruges, fortæller Signe Marie Iversen fra Herskind.

Annika Thomsen, der også bor i Herskind, har også købt bil nummer to, fordi hun ser busforbindelserne til Herskind som nedlagt.

- Flexbussen kan jeg ikke bruge til en dyt, siger hun.

Mangel på chauffører

Flexbussen drives af Midttrafik, og det koster det samme som en almindelig busbillet. Restprisen for køreturen dækker Skanderborg Kommune. Her ser trafikplanlægger i mobilitet ved Skanderborg Kommune Jan Ingebrigtsen det som et problem, at flexbussen opleves som ustabil.

- Det er jeg rigtig ked af at høre, for det er jo ikke meningen, at det skal være sådan, og det skal Midttrafik da prøve at arbejde på for at gøre bedre. Det vil vi presse på for. Når vi har købt det her produkt, så regner vi også med, at det virker. Men jeg ved også, at der er mangel på chauffører i de her tider, og det gør det måske sværere at opfylde servicemålene, siger Jan Ingebrigtsen.

Flex er måden at gøre det på i fremtiden.

Claus Leick (SF), formand for klima-, miljø- og planudvalget i Skanderborg Kommune

Netop manglen på chauffører henviser Midttrafik til, da vi fra SkanderborgLIV forholder dem de mange oplevelser med forsinkelser.

- Vi har været udfordret på vores kapacitet over en længere periode. Højkonjunktur i samfundet gør, at det er sværere at rekruttere chauffører. Vi oplever derfor, at der mangler chauffører til at køre bilerne. Og det kan have påvirket, hvornår kunderne er blevet afhentet. Det er vi selvfølgelig kede af og gør, hvad vi kan for at afhjælpe problemet. Vi har indgået aftale med vores leverandører om, at de skal stille flere biler med chauffører til rådighed, skriver Midttrafik i et skriftligt svar.

De oplyser dog, at flexbus ikke stikker ud på hverken generelle klager eller henvendelser om rejsegaranti. I januar til november 2022 fik Midttrafik seks henvendelser vedr. for sen afhentning af Flexbus, og 18 vedrørende rejsegaranti. Heraf var henholdsvist én og tre i Skanderborg Kommune.

Udvalgsformand: Ingen vej tilbage

I Skanderborg Kommunes landdistriktspolitik skriver de blandt andet, at Byrådet vil arbejde for at udnerstøtte transportformer, der gør det muligt at bosætte sig i landsbyerne, samt at prioritere adgangen fra landsbyer og landområdet til uddannelse og fritidsliv i de større byer til den kollektive trafik. Derfor skal flexbusserne da også fungere, siger Claus Leick (SF), udvalgsformand i Skanderborg Kommune.

- Flex er måden at gøre det på i fremtiden. Men det er problematisk, hvis det ikke fungerer, og det skal løses. Jeg går meget ind for flex, og derfor er jeg presset over, at det ikke dur. Vi har fra Skanderborg Kommunes side forsøgt at give økonomisk tilskud, så det kan være fleksibelt og godt. Det er ikke mit indtryk, at det altid har fungeret dårligt, og derfor skal vi påvirke Midttrafik, siger Claus Leick (SF).

Flexbusserne er som regel minibusser, der også bruges til de andre flextrafik-tilbud samt handicapkørsel. Foto: Johanne Jedig Wejse

Han fremhæver, at det netop er blevet nemmere at bestille – man kan gøre det fra rejseplanen fremfor at udfylde blanketter på Midttrafiks hjemmeside, og hente en separat app. Men samtidig understreger han, at det fortsat er en overgangsfase.

Har I satser for meget på flextrafik for hurtigt, og dermed defacto afskaffet kollektiv trafik i visse landdistrikter?

- Udgangspunktet for os har jo været, at det fungerede. Det har fungeret tidligere, men det her handler om mangel på chauffører. Derfor må vi presse på for, at det bliver bedre. Men inde i mit hoved er der ingen vej tilbage, vi kommer ikke til at gå tilbage til store, stort set tomme busser. Den eneste vej frem er, at det bliver forbedret, siger Claus Leick.

Ved stoppestedet i Tebstrup håber Morten Justesen, at flexbussen i dag vil komme til tiden. Og det gør den sandelig. Et par minutter før bestillingstidspunktet kører en hvid minibus ind i buslommen, og chaufføren åbner den automatiske skydedør. På siden står der “flexbus”, så først Mogens Justesen, så jeg, går ind og sætter os på to af de fem sæder i bussen, der også har plads til en kørestol.

- I skal have seler på, siger chaufføren efter vi har vist ham vores billetter. Han holder øje med, at vi følger trop, inden han sætter bilen i gear og kører ud af buslommen.

Første stop er Mogens Justesens ved Landsbyen Sølund. Undervejs taler jeg med chaufføren, der har kørt flextrafik i 25 år, og egentlig er baseret i Aarhus. Han oplever også manglen på chauffører, samtidig med at flere end tidligere benytter sig af tilbuddene.

For Mogens Justesen er bekymringerne for den kommende tids afhængighed af flexbus dulmet.

- I dag er det jo heldigvis en god oplevelse, og det er det nødt til at være, for størstedelen af turene er flexbusser. Men jeg håber det fungerer, så skal jeg bare huske lige at ringe og bestille en times tid inden afgang, siger Mogens Justesen med et smil, inden han står af ved Sølund.

Bente Jakobsen har både køer, hængebugsvin og får på sin gård, der under navnet Bentes Bondegård blandt andet har en lille gårdbutik, hvor der både sælges lammekød og skind fra selvsamme dyr. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Hvorfor ser man ikke flere kommunale tage med solceller? Bente Jakobsen undrede sig — her er svaret

Hvorfor er der ingen snak om at lægge solceller på tage, altså bygninger? Så kan en del af energien bruges på stedet, og det kræver vel så ikke et stort distribueringsnet?

Sådan lyder vores læser Bente Jakobsens spørgsmål til SkanderborgLIV.

Vi har konsulteret chef for Byggeri, Landskab og Miljø, Torben Lykke Nielsen, samt kigget på nogle af reglerne på området, for at finde svaret

For det første er det en mulighed, kommunen tager med ind i alle nye kommunale byggerier, og har man nogensinde set rådhusbygningen på Fælleden fra oven, vil man vide, at den faktisk er udstyret med solceller.

Når det ikke er mere udbredt, end det er tilfældet, skyldes det, at langt de fleste bygninger af ældre dato ganske enkelt ikke kan bære den ekstra vægt på deres tagkonstruktioner, som et solcelleanlæg vil medføre.

Derfor sker udbredelsen næsten udelukkende i takt med, at kommunen opfører nye bygninger. Senest er f.eks. en ny daginstitution i Dyrehaven i Skanderborg blevet udstyret med solceller fra taget allerede ved opførelsen.

Men tagenes bæreevne er ikke den eneste udfordring. Der er nogle helt særlige regler, som alle kommuner skal holde sig inden for, hvis de vil lægge solceller på de kommunale tage. Blandt andet skal det ske i en såkaldt selskabsudskillelse, hvor kommunen entrerer med f.eks. et forsyningsselskab, men hvor kommunen ikke alene må hæfte for selskabet.

Ifølge KL er det imidlertid også en barriere for kommunerne, at elafgiften er højere for kommuner, end den er for virksomheder, og derfor er det ganske enkelt ikke økonomisk rentabelt for kommunerne at forsynes deres bygninger med egenproduceret strøm fra solceller, medmindre elafgiften sænkes.

Nederst i artiklen kan har du selv mulighed for at stille SkanderborgLIV et spørgsmål om komme i betragtning til den næste uddeling af månedens SkanderborgLIV-kop.

Bente Jakobsen, der bor på en lille gård lidt uden for Låsby, har stillet novembers bedste læserspørgsmål til SkanderborgLIV og præmieres med en eksklusiv SkanderborgLIV-kop.

Når Bente Jakobsen i ny og næ støder på en kommunal bygning, undrer hun sig.

Hvorfor er der ikke flere af dem, der har solceller på tagene?

Og når netop dét undrer hende, er det ikke, fordi hun synes, det er sjovt at gå og finde på løsninger, der kan hjælpe kommunen med at indfri sin målsætning om at være fuldkommen selvforsynende med vedvarende energi i 2030.

Nej, hendes undren har rod i udsigten fra hendes lille gård omtrent fem kilometer sydvest for Låsby. Eller rettere — den har rod i udsigten til, at den udsigt potentielt kunne få permanent besøg af en solcellepark.

- Jeg er selv nabo til et område, der har været tiltænkt solcellepark ude i Thorsminde, siger Bente Jakobsen, da SkanderborgLIV besøger hende på gården, hvor der allerede nu er udsigt til tre vindmøller fra indkørslen og fire vindmøller fra haven.

Splittet: Vil gerne den grønne omstilling

Hun beskriver sig selv som splittet, når det handler om vedvarende energi. Et klassisk eksempel på NIMBY-effekten (not in my backyard).

- Jeg er jo fuldkommen tilhænger af, at vi skal have mere vedvarende energi, og at det er det rigtige at gøre. Men jeg tænker bare, om ikke der kan findes andre løsninger end at lægge solceller lige her, siger hun.

For Bente Jakobsen handler det dog ikke først og fremmest om, hvorvidt hun selv kan eller ikke kan leve med udsigt til solceller eller vindmøller. Det kan hun i princippet godt, og særligt hvis de lå på den side af huset, hvor hun kun ville kunne se dem fra sin indkørsel, frem for fra stuevinduet, hvor hun kun kan se åbne vidder og de får og hængebugsvin, der brægende og gryntende tøffer rundt i hendes indhegning.

Nej, for hende handler det primært om ikke at dække naturen til med metal og plast, fortæller hun.

- Jeg kan ikke se, at vi skal plante flere tekniske anlæg og i det hele taget også anlægge flere bygninger og veje end højst nødvendigt, siger Bente Jakobsen

Hun fortæller, at hun netop denne morgen i december har været meget optaget af et indslag i morgenradioen om, at FN's generalsekretær, Antònio Guterres, indledte FN-topmødet om biodiversitet i Montreal med bemærkninger om, at menneskeheden "bruger naturen som vores toilet", og at det er bydende nødvendigt med en bindende aftale, der kan bremse "menneskeheden i at føre krig mod naturen".

Her på marken bag Bente Jakobsen har kommunen haft planer om at placere en solcellepark. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Da hun i begyndelsen af november stilede sit spørgsmål til SkanderborgLIV, hvor vi på redaktionen løbende efterspørger vores læseres undringer og nysgerrigheder, lød det sådan her:

Hvorfor er der ingen snak om at lægge solceller på tage, altså bygninger? Så kan en del af energien bruges på stedet, og det kræver vel så ikke et stort distribueringsnet?

I bunden af denne artikel kan du se, hvordan du selv stiller SkanderborgLIV-redaktionen et spørgsmål.

På gården uden for Låsby uddyber Bente Jakobsen, at hun forestiller sig, at tagene rummer et stort potentiale og kan være et alternativ, der ikke dækker naturområder til i et forsøg på at fremme den grønne dagsorden.

- Jeg tænker jo, at der er masser af tage, der kan være solceller på, siger hun.

- Jeg tænker også, at man kan overbygge nogle af motorvejene og lægge solceller ovenpå, så vi så vidt muligt beholder den natur, vi har. Og så synes jeg også, at man skal stille krav til nybyggeri om, at der skal være solceller på taget - måske ikke lige, hvis det ligger inde i en skov, hvor der ikke er meget lys. Når jeg selv skal have skiftet tag på et tidspunkt, håber jeg, at jeg kan få et med solceller på, siger Bente Jakobsen.

Kommunechef: - Vi kigger på muligheden hver gang

I denne artikel gør vi vores bedste for at svare på spørgsmålet ved at konsultere de mest kvalificerede kilder på området - og så har vi også valgt at præmiere Bente Jakobsens spørgsmål med november måneds eksklusive SkanderborgLIV-kop.

For spørgsmålet er et skoleeksempel på god gammeldags nysgerrighed, men også et eksempel på en kvalificeret undren, der ad flere forskellige indgange taler ind i en af de helt store dagsordener i vores nutid: Den grønne omstilling.

For det første har kommunen som nævnt en ambition om at blive selvforsynende med vedvarende energi senest i 2030 på hele kommunens areal, hvilket vil kræve opsætning af 700 hektar solcellepark eller 43 vindmøller.

Bente Jakobsen er førtidspensioneret sygeplejerske og driver i sit hjem det lille hobbylandbrug alene. Det giver kød fra køer og får, samt fåreskind, som hun alle sælger fra sin gårdbutik, Bentes Bondegård. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

For det andet arbejder byrådet lige nu på en strategi, der har som mål at styre uden om de værste nabokonflikter ved at snævre geografien ind, så borgere, politikere og embedsmænd ved, præcis hvilke lokationer, der kan komme i betragtning til at huse vindmøller eller solceller.

På et langt mere håndgribeligt plan findes der for det tredje allerede i dag kommunale bygninger med solceller på tagene - det sørgede man blandt andet for at få etableret, da rådhusbygningen på Fælleden i Skanderborg for en håndfuld år siden blev opført.

Så hvorfor udbredes det ikke til flere kommunale bygninger?

For at tage det sidste først, så er udbredelsen faktisk på vej.

Den sker bare udelukkende i takt med, at kommunen opfører nye bygninger, forklarer Torben Lykke Nielsen, der er leder af kontoret for Byggeri, Landskab og Miljø i Skanderborg Kommune.

- Når kommunen bygger nyt, kigger vi typisk på muligheden for at have solceller på bygningerne. Der er for nylig blevet bygget en daginstitution i Dyrehaven i Skanderborg, og der er lagt solceller på den, siger Torben Lykke Nielsen.

- Men for nogle år siden fik vi lavet en analyse af skoler, haller og andre bygninger, men rigtig mange af bygningerne er gamle, og tagkonstruktionerne er ikke dimensioneret til at bære den øgede last fra solcellerne, siger han.

- Så vi har lavet øvelsen på et tidspunkt. Og vi har også lagt solceller på nogle af tagene på Mølleskolen i Ry, fordi de godt kunne bære det, men mange daginstitutioner og skoler kan ikke bære den ekstra last.

Samtidig er det en udfordring for kommunen, at kravene til tagkonstruktionernes evne til at bære vægt er blevet øget gennem årene.

- Når man udregner bæreevnen, bruger men noget, der hedder en lastnorm. Og den er blevet skærpet gennem tiderne, og det er blandt andet derfor, at mange bygninger ikke opfylder de nugældende krav, siger Torben Lykke Nielsen, leder af Byggeri, Landskab og Miljø.

KL: Ikke rentabelt med høj elafgift

Men der også andre udfordringer - ikke bare for Skanderborg Kommune, men for alle kommuner i landet.

Blandt andet stilles der fra Energistyrelsen tre grundlæggende krav, hvoraf mindst ét skal være opfyldt, hvis kommunen skal have lov til at beklæde et kommunalt tag med solceller og producere elektricitet fra solcellerne til eget forbrug.

Enten skal etableringen ske i et selskab, hvor kommunen har begrænset ansvar - en såkaldt selskabsudskillelse.

Det centrale er her, at kommunen ikke alene må hæfte for selskabet, men ellers kan kommunen f.eks. både benytte et allerede eksisterende forsyningsselskab med begrænset ansvar for kommunen, et nyroprettet aktieselskab (A/S) eller et nyoprettet anpartsselskab (Aps), som ejes helt eller delvist af kommunen.

Alternativt skal anlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer, og det skal være en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for den pågældende bygning, således at kommunen opnår dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Den sidste mulighed er, at solcelleanlægget ejes af en tredjepart, f.eks. en solcellevirksomhed.

KL oplister derudover en række barrierer, som står mellem kommunerne og eventuelle planer om solceller på kommunens tage.

Ifølge kommunernes organisation er elafgiften for eget elforbrug høj (den er højere for kommuner end for virksomheder, der ikke betaler elafgift for eget forbrug, men nedsat afgift for det, de køber).

Derfor mener KL, at elafgiften skal sættes ned, hvis opsætning af kommunale solceller skal være rentabel.

De øvrige barrierer omfatter ifølge KL to tariffer, nemlig tilslutningstariffen og indfødningstariffen, som du kan læse mere om på KL's hjemmeside.

For at vende tilbage til den anden del af Bente Jakobsens spørgsmål, er der ifølge Torben Lykke Nielsen fra Skanderborg Kommune imidlertid en umiddelbar gevinst i at producere energien til eget forbrug.

- Fordelen ved at bruge energien selv, der hvor den bliver produceret, er, at man ikke får ret mange penge for den ved at sælge den ude i elnettet. Og samtidig betaler man fuld pris for den, hvis man vil købe den tilbage igen, siger Torben Lykke Nielsen.

Grafik: JFM

Lokalt spillested tager førsteplads i regionskonkurrence, støj fra skinneslibning på vej - og flere trængte familier søger julehjælp

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Gnisten i Ry rydder 414 foreninger af banen og tager førsteplads

I et felt med i alt 415 nominerede lokale foreninger er Gnisten i Ry blevet udpeget som Årets Lokale Forening i Region Midtjylland.

Det sker i en landsdækkende konkurrence om netop den titel, som brændstofselskabet Go'on står bag. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Og med hæderen følger en kontant saltvandsindsprøjtning til det lokale spillested på 25.000 kr.

Go'on oplyser i pressemeddelelsen, at de med konkurrencen ønsker at "honorere foreninger og foreningsfolk, som helt frivilligt yder en stor indsats for andre, og dermed er med til at skabe liv i lokalsamfundet".

I en onlineafstemning, hvor knap 40.000 har stemt, blev feltet skåret ned til 20 finalister, og blandt dem imponerede Gnisten den uvildige jury mest.

- Fra barmark til kulturhus på rekordtid. Det imponerer juryen, at foreningen med et bredt funderet netværk har fået omdannet gnist til flammer i en nyfortolkning af gamle tiders storytelling omkring lejrbålet, lige som den klare ambition om at huse aktiviteter for både ung og gammel findes prisværdig. Derfor fortjener Gnisten titlen som Årets Lokale Forening i Region Midtjylland, lyder begrundelsen fra juryen.

Bestyrelsen i Gnisten fik søndag aften et uventet besøg af folkene fra Go'on, der overrakte foreningen en check med præmiebeløbet.

- Vi er SÅ stolte og rørte - vi er nemlig blevet kåret som regionsvinder i konkurrencen Årets Lokale Forening!, skriver Gnisten på spillestedets Facebook-side.

- I aftes blev vi overrasket med en meget stor check, og heldigvis var mange af vores dejlige frivillige til stede, så de kunne være med til at modtage prisen!, skriver de videre.

Juryen bag Årets Lokale Forening tæller Lisa Kjær Gjessing, paralympisk mester i Taekwondo (som selv bor i Ry), Lars Elsborg, adm. direktør i Sport24 A/S, Viggo Lepoutre Ravn, chefredaktør for JP Lokal samt Lene Haugaard, hovedbestyrelsesmedlem i DGI og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd.

Du kan læse mere om Gnisten i Ry på spillestedets hjemmeside.

Udsigt til støj: Tonstungt tog skal fræse skinner i Skanderborg og Hørning

Sådan ser skinnefræseren ud. Foto: Banedanmark/pressefoto

Bor man op ad jernbanesporet i enten Hørning eller Skanderborg, bliver der rig mulighed for at opleve hele 155.000 kilo slibesten snegle sig frem og tilbage over skinnerne i små ryk.

Skinnerne på en længere strækning i Østjylland skal nemlig fræses. Det sker med et 155 tons tungt specialtog på 44 meter, en såkaldt skinnefræser, der med hastigheder på helt ned til 600 meter i timen kommer til at gnave sig få meter i den ene retning og få meter tilbage igen.

Tænker du, det lyder som noget, der larmer, tager du ikke helt fejl.

Og tænker du, det lyder som noget, der kan genere togdriften en hel del, og derfor skal udføres, mens du sover, tager du heller ikke fejl.

Heldigvis vil støjen ifølge Banedanmark kun være "moderat", når skinnefræseren i nattetimerne kommer til at slibe skinnerne for at udjævne revner i skinnerne, hvilket blandt andet gør dem mere modstandsdygtige i vinterkulden, hvor der kan opstå såkaldte trækspændinger.

Om dagen skal selve fræsetoget imidlertid klargøres, hvilket ifølge Banedanmark kan "give noget støj for naboer, der bor tæt på togets standplads".

Fræseren tager hul på Østjylland i Vejle den 9. december og kommer til Skanderborg-Hørning ad flere omgange. Først den 12.-13. december, dernæst den 16.-17. december og til sidst den 19.-20. december, oplyser Banedanmark.

Jernbaneselskabet oplyser ikke, hvor præcis i Skanderborg og Hørning, skinnefræseren vil arbejde de pågældende dage.

Flere trængte i Skanderborg søger julehjælp

Skanderborg Sogn er gået sammen med en gruppe organisationer om at uddele julehjælp. Foto: Skanderborg Sogn

140 familier, par og enlige fra Skanderborg Sogn har søgt om sognets julehjælp, og det er flere ansøgninger end sognet plejer at få. Det fortæller Heidi Torp, der er sognepræst i Skanderborg Sogn.

- Vi plejer altid at få mange ansøgninger, men det er højere end vi plejer, siger Heidi Torp.

Ansøgningsfristen på julehjælpen var den 1. december, og torsdag den 8. december mødes udvalget til udvælgelse. Udvalget består af repræsentanter for alle de organisationer, der er gået sammen om julehjælpen, heriblandt Røde Kors.

Her vil repræsentanterne læse alle ansøgningerne, og se på, hvor mange der kan få julehjælp, og hvor meget de kan give.

Julehjælpen består af et gavekort til enten Coop eller Dansk Supermarked, som trængte familier kan bruge på julemad og julegaver til børnene.

- Vi deler julehjælp ud, fordi vi ved at der sidder familier rundt omkring i Skanderborg, der simpelthen ikke har råd til at fejre jul. Vi ved alle, at julen koster noget, selvom man prøver at holde det på et minimum. Derfor deler vi fortrinsvist ud til familier med børn, så julen kan være børnenes fest, fortæller Heidi Torp.

Hun har været overrasket over at opdage, hvor mange i Skanderborg, der er trængte på deres økonomi. Men det overrasker ikke, at der er flere ansøgere i år; de stigende el-, gas- og generelle forbrugerpriser havde forberedt julehjælperne på, at det kunne se værre ud i år.

- Vi kan allesammen mærke økonomien stramme. Men vi har også mærket, at folk i Skanderborg er opmærksomme på, at der er trængte. Derfor har det været meget bevægende at opleve, at vi har fået flere donationer end vi plejer. Donationer fra både enkeltpersoner, foreninger og virksomheder, der er øremærket de trængte familier. Det kommer til at gøre en stor forskel, siger Heidi Torp.

Alle ansøgere til julehjælp vil senest på den anden side af weekenden få besked på, om de har modtaget julehjælp eller ej.

Nu er der tændt for nyt kommunalt samarbejde med onlineforum

Nu og i fremtiden skulle det gerne blive markant lettere for borgere i kommunen at finde sammen om de interesser, de ikke vidste, de delte.

Kommunen har nemlig indgået et samarbejde med borger-til-borger-platformen Boblberg. Det sker, efter byrådet i september besluttede at netop Boblberg skulle være kommunens officielle, digitale fællesskabsportal.

Kommunen skriver selv om Boblberg, at det er et "uformelt forum, hvor det ikke handler om at opstille et perfekt billede", og at platformen henvender sig til "dig, der har en interesse eller en passion, du gerne vil dyrke sammen med andre" eller "dig som måske bare vil mødes til en snak om alt mellem himmel og jord".

Det er byrådets hensigt, at Boblberg skal gøre det lettere at finde og indgå i nye fællesskabet i kommunen, og aftalen skal ses som led i at realisere byrådets udviklingspolitik med titlen "En kommune, hvor alle er med".

Boblberg er gratis for alle at bruge, og du kan læse meget mere om initiativet og mulighederne for dig som Skanderborg-borger her.

Årets største korkoncert er Luciafesten i Kulturhuset Skanderborg. Foto: Kulturhuset Skanderborg

Julestemning midt i travlheden: Her kan du julehygge den kommende uge

- Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm.

Julemåneden er for alvor i gang, og med den følger naturligt juleindkøb, julebag, julepynt og...

Det kan være en travl tid, som vi ingenlunde ønsker at gøre travlere — men midt i al travlheden kan det være svært at finde tid til at rigtigt mærke julestemningen.

Derfor har vi samlet denne liste, så du kan skemalægge hyggen efter hvor og hvornår du har tid.

- Jul, jul, jul, jul, jul, kvidrer med i dag, for det er jul.

Urternes julemarked

Hvis du mere eller mindre akut mangler julehygge, så starter Urternes Julemarked her torsdag den 8. december klokken 16 i Tåning.

Her vil varerne have et særligt fokus på naturen og naturens gaver, og der loves både heksebryg og fuldmåneritual.

Julekoncert i Skanderup Kirke

Tirsdag den 13. december inviterer Skanderup Kirke i Skanderborg til julekoncert kl. 19.30.

Her vil Skanderborg Brass Band spille julemusik på både dansk og engelsk, mens sanger Marie Nyborg til orgelmusik vil synge arier til juletiden.

Julemarked i Hørning

Lørdag den 10. december inviteres der til det første julemarked på Nydamsvej i Hørning fra 10-15.

Her vil være boder med alskens sager, mulighed for at købe julemad og -drikke, samt konkurrencer for både børn og voksne.

Luciafest med julekoncert

På Kulturhuset Skanderborg inviteres der til årets største korkoncert, når foreningen af Skanderborg børne- og ungdomskor lørdag den 10. december afholder julekoncert.

Udover korkoncerterne vil der også være et kæmpe Luciaoptog.

Juletræsfest

Skanderborg Gymnastikforening inviterer søndag den 11. december til juletræsfest i Morten Brørup Hallen.

Der spilles op til leg og dans om det store juletræ, som de deltagende børn kan tage pynt med til. De allerede mere end 200 deltagere kan se frem til æbleskiver og andre julegodterier.

Skanderborg synger på museet

Tirsdag den 13. december fra klokken 19 inviterer Skanderborg Museum på Perron 1 til "Skanderborg Synger", fællessang med julesange med konferencier Frank Megabody og pianist Anders Cribb Jensen.

Udover en aften med fællessang vil der også være småkager og alkoholfrit æblegløgg.

Julestue med musik og juleklip

På Rådhusloftet i Hørning inviteres der til julehygge, juleklip og julesang søndag den 11. december mellem 14 og 17.

Arrangementet er et frirum i juletravlheden til at klippe-klistre, og der er særligt fokus på at lave julepynt af genbrugsmaterialer.