Drømmen om en forandret Adelgade er ikke ny.

Gennem flere år har byrådet på et støt voksende fundament af analyser, dialogmøder, interviews, politisk debat og præsentation af forskellige scenarier krabbet sig tættere og tættere på en færdig plan for den sydlige del af Skanderborgs hovedgade.

Egentlig skulle den færdige vision for det, der i embedsfolkenes dokumenter blot hedder Adelgade Syd, ligge klar til behandling i byrådssalen nu.

Men det gør den ikke.

Ganske vist har byrådspolitikerne kunnet indsnævre feltet så meget, at de har kunnet kyle tre ud af fem scenarier i papirkurven, men de har udskudt den endelige frasortering og står nu ved en skillevej, hvor de to tilbageværende idéer skal undersøges nærmere:

Enten skal biltrafikken på Adelgade Syd ensrettes mod gadens nordlige ende. Eller også skal den ensrettes mod syd.

Først i løbet af foråret, når eksterne rådgivere har belyst de to ensretningsscenariers konsekvenser for trafikafviklingen, vil byrådet vedtage en endelig plan.

Men af de frasorterede alternativer glimrer måske særligt ét ved sit fravær: En radikal omkalfatring af Adelgade Syd fra en historisk hovedfærdselsåre med flere tusinde gennemkørende biler om dagen til en gågade, som vi kender dem fra så mange andre.

For blandt de mange undersøgelser og borgerinddragende initiativer er særligt en spørgeskemaundersøgelse fra 2020 interessant.

I den blev 2.366 borgere bedt forholde sig til fem overordnede bud på et kig i krystalkuglen:

Status quo, en gade med cykelstier svarende til den ombyggede nordlige del af Adelgade, en gade med cykelstier svarende til den ombyggede nordlige del af Adelgade, men med andre materialer, en gågade med bilkørsel tilladt og til sidst en gågade helt uden bilkørsel.

Det skal bemærkes, at borgerne i den undersøgelse ikke blev spurgt om scenarier, der er så konkrete, som de tilbageværende, og at de to ensretningsmodeller, der skal undersøges nærmere, ikke var en valgmulighed.

Tallene viser ikke desto mindre, at 46 pct. af de adspurgte borgere foretrækker et af de to gågade-scenarier. 33 pct. alene foretrækker en gågade helt uden biler, det niveau af folkelig opbakning når intet af de øvrige fire scenarier alene op på.

Det til trods blev tankerne om en gågade kasseret, da et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget afviste Klima-, Miljø- og Planudvalgets ønske om ikke kun at bede fagfolk undersøge ensretning mod henholdsvis nord og syd nærmere, men om også at undersøge muligheden for en gågade mere detaljeret.

Så hvad er egentlig de politiske argumenter for at kassere forslaget om en gågade?

For Anne Heeager (RV), medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, er der mange elementer i spil, men især to ting fremhæver hun.

- Jeg vil være bekymret for at få den trafik, man fjerner med en gågade, flyttet op i de andre gader tæt på Adelgade, siger Anne Heeager.

Netop de trafikale konsekvenser har borgerne sandsynligvis ikke taget højde for, mener Heeager, når de har skullet give et af Adelgade-scenarierne deres støtte i en spørgeskemaundersøgelse.

- Når borgere bliver spurgt på den måde, kigger de jo på Adelgade isoleret set. De tænker det ikke som et samlet hele, og at det kan betyde så og så mange biler, der i stedet kører op mod Morten Børup Skolen. Jeg tror, at det vil presse nogle af vore skoleveje unødvendigt meget, hvis al trafikken presses derop, siger Anne Heeager.

Hun understreger samtidig, at tanken om en gågade for hendes vedkommende ikke nødvendigvis er skrottet, fordi den er taget ud af den politiske behandling.

- Vi er egentlig stadig et åbnet sted i processen. Der er ikke truffet nogen beslutninger om, hvad der skal ske. Nu har vi bedt nogle arkitekter om at undersøge de to modeller for ensretning og komme med yderligere materiale, der viser, hvordan det kan komme til at se ud, siger hun og tilføjer:

- Hvis det materiale slet ikke ligner det, vi havde håbet, så er vi jo stadig i proces med andre løsninger.

Derudover mener hun ikke, at en eventuel beslutning om at ensrette Adelgade Syd vil udelukke, at borgerne kan få en gågade - det vil blot begrænse sig til f.eks. om lørdagen, hvor gågadens funktion, mener hun, alligevel kommer langt flere til gavn end i hverdagene.

For det er vigtigt, siger hun, at skabe en gade, der er "ikke primært er på bilernes præmisser, men på bylivets præmisser".

- Jeg håber, at butikkerne hver eneste lørdag vil køre bommene op, så der bliver lørdagsgågade. Vi skal ikke tænke, at alternativerne er det nuværende og så en klassisk gågade. Der er rigtig mange ting, der kan trække over i retning af en rarere by med mindre trafik, uden vi behøver lave gågade hver eneste dag, siger Anne Heeager.

Spørger man hendes kollega i Økonomi- og Erhvervsudvalget, Martin Frausing Poulsen (løsgænger), er sækken imidlertid snøret en hel del strammere til om de to ensretningsmodeller.

- I min optik er gågaden afskrevet, siger Martin Frausing Poulsen.

- Og det er ikke, fordi jeg ikke gerne kunne tænke mig en gågade, men alt taler jo for, at så snart man nedlægger parkeringspladser og gør det sværere at køre i byen, så øger man risikoen for, at detailhandlen rammes af butiksdød, siger han.

Han "kan ikke mindes", at udvalgsmedlemmerne er blevet præsenteret for en analyse, der kvalificerer hans påstand om butiksdød, og han erkender derfor, at hans teori om færre biler og butiksdød hviler på et fundament af det, han vil kalde "grundlæggende logik".

- Detailhandel forudsætter, at folk kan komme ind til midtbyen. Alt andet lige vil det påvirke trafikken rundt om i Skanderborg, hvis vi lukker en hovedfærdselsåre, som Adelgade jo er. Så min rettidige omhu siger mig, at hvis vi prøver en gågade, så slår vi for mange butikker ihjel, siger Martin Frausing Poulsen.

Også i Venstre er man fint tilfreds med, at gågaden som udgangspunkt ikke længere vil figurere på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsordener.

Det fortæller udvalgsmedlem Christina Bottke.

- Jeg synes, at ideen med de forslag, der er tilbage nu, er rigtig fin. For jeg tror, at vi får et problem, hvis vi lukker hele gaden af. I forvejen har vi jo mange døde butikker, og detailhandlen har det svært i øjeblikket, siger Christina Bottke.

Hun mener, der er et behov for, at man både kan køre i bil og parkere på hele Adelgade-strækningen, også den sydlige.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at vi har nogle erhvervsdrivende i midtbyen, og at det hele ikke ender med at ligge inde i Bloms Butikker. Hvis du er i Aarhus, er du indstillet på, at du parkerer ét sted og går til gågaden, men sådan er det ikke her. Vi har lyttet meget til detailhandlen, og de har været kede af, hvis det blev lukket fuldkommen af, så man ikke kunne komme til Adelgades sydlige ende med bil, siger Bottke.

Lige siden tankerne om en fornyet sydlig del af Adelgade begyndte at materialisere sig, har detailhandlen i Skanderborg midtby i form af Midtbynetværket under ét stået sammen om ikke at støtte gågaden som løsning.

For Jens Juhl, formand i Cityforeningen, er et af de grundlæggende problemer, at Adelgades indretning og udvalget af butikker i den sydlige ende ganske simpelt ikke er en cocktail, der kan understøtte et livligt gågademiljø, mener han.

For det første er Adelgade med sine to vejbaner og brede fortove i hver side ret bred, påpeger Jens Juhl. Og bliver al den plads pludselig tom, kan butikkerne ikke skærme gaden mod at få et udtryk som tom og død, mener han.

- Jeg tror ikke, at butikkerne kan fylde det ekstra gaderum ud. Hvis en gågade skal være interessant, skal der ligge butikker, hvor man kan se noget og prøve noget, men der ligger bare rigtig mange banker, optikere, tøjbutikker og ejendomsmæglere i den sydelige ende, siger Jens Juhl, der driver Chokoladefabrikken i Adelgades nordlige ende.

Og det er lige nu deroppe de butikker, der kan bidrage med aktivitet i gaderummet, ligger, siger han.

- I alle de fine tegninger, vi har set af gågademiljø på Adelgade Syd, der er der tegnet fine caféborde og bænke op og ned ad gaden. Der gør vi jo opmærksom på, at der ikke er en eneste restaurant deroppe, og hvad er det lige for en bank eller butik, der pludselig laver udendørs servering? Hvis kunderne vil noget mere, efter de har gjort deres indkøb, så er det jo typisk øl, kaffe eller mad, og men alt det ligger i den anden ende af gaden, siger Jens Juhl.

- Så jeg tror bare, at det bliver en stor, bred gade uden aktivitet, hvor man vil blive irriteret over, at der ikke sker noget, siger han.

Cityforeningsformanden er dog enig i, at biltrafikken skal tøjles, og mener samtidig, at Adelgade rent visuelt lader meget tilbage at ønske.

- Der kører 7.200 biler igennem Adelgade hver dag. Alle, der kommer udefra, siger, at den er træls, at den larmer meget, og at den slet ikke er hyggelig. Kommer der halvt så mange biler gennem gaden, vil det hjælpe, så vi vil gerne have nogle af bilisterne til at køre en anden vej, selv om det er en gammel hovedgade, siger Jens Juhl.

Men egentlig drømmer Jens Juhl og Midtbynetværket om, at byrådspolitikerne dropper at diskutere ensretning mod nord eller syd og vælger en helt fjerde vej til fremtidens Adelgade Syd.

Midtbynetværket har længe ønsket sig et parkeringshus, der hvor Møllegades parkeringsplads ligger i dag. Byggede man et sådant, ser Jens Juhl for sig, at man kunne kombinere de to ensretningsmodeller og udvide projektområdet, så også Adelgades nordlige ende fik sig en tur i byforskønnelsesmaskinen.

- Vi har anbefalet, at man ensretter den nordlige ende af Adelgade i retning mod syd, men samtidig ensretter den sydlige del mod nord. De to ensretninger kan så mødes ved Ole Lund Kirkegaards Stræde og blive ført ud af byen sammen i retning mod et p-hus ved Møllegades parkeringsplads, siger Cityforeningens formand, Jens Juhl.

I det hele taget mener han, at det giver meget dårlig mening, at politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget splitter Adelgade op i to halvdele i det politiske arbejde.

- Vi synes jo, at det er meget svært at se Adelgade Syd som et enkeltstående projekt, siger Jens Juhl og begrunder det med, at ændringer i gadens karakter i den ene ende påvirker den anden og vice versa.

- Så vi spørger jo hele tiden, hvordan kan vi se på Adelgade Syd som et selvstændigt projekt uden parkering og så videre? Jeg synes, at det er svært at forholde sig til, når man kun må se på det som en enkeltstående ting, siger han.

I en nyligt publiceret opgørelse rangerer fagforbundet FOA alle 98 kommuner efter, hvem der har sværest ved at rekruttere personale i social- og sundhedssektoren.

På baggrund af en analyse af seks faktorer konkluderer FOA, at Skanderborg Kommune er den kommune, der har – og i fremtiden vil have – sværest ved at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere.

Men i Skanderborg Kommune stiller Morten Ilsøe, der er chef for Sundhed, Omsorg og Handicap, sig uforstående overfor FOAs opgørelse, som han ikke mener giver et retvisende billede af situationen i Skanderborg Kommune.

Det på trods af, at han er enig i, at det kan være svært at rekruttere.

- Jeg anerkender fuldt ud den her problemstilling. Det er der ingen, der vil negligere eller tale imod. Den er landsdækkende, den er også hos os, og den er betydelig. Men lige nu er den ikke akut hos os. Vi får faktisk ansat den type profil, vi søger, og står ikke på nuværende tidspunkt med en stor mangel på medarbejdere på social- og sundhedsområdet, siger Morten Ilsøe.

I FOA forstår formand for FOA Silkeborg-Skanderborg Ulla Gram ikke, hvorfor Skanderborg Kommune er så uenige.

Det kunne hele denne artikel for så vidt handle om – uenigheden mellem FOA og Skanderborg, og konflikten herom.

Men opgørelsen er udtryk for en problemstilling, som begge parter finder vigtige og anerkender til fulde. Så er det interessante spørgsmål ikke: Hvordan løser man så de udfordringer, der er med at rekruttere medarbejdere?

Ifølge fremskrivninger fra Kommunernes Landsforening kommer der på landsplan til at mangle omkring 16.000 medarbejdere på social- og sundhedsområdet i 2030.

Derfor vil kommuner i stigende grad skulle konkurrere om en mindre og mindre andel faglærte, der kan varetage opgaver i eksempelvis socialpsykiatrien og ældreplejen.

Så sent som på seneste byrådsmøde var udfordringen på dagsordenen, da byrådet vedtog en rekrutterings- og fastholdelsesplan, der blandt andet gælder for social- og sundhedsområdet. En plan, der viser gode takter, men som ikke kan løse det hele, lyder det fra Morten Ilsøe.

- Den udfordring vi står overfor i både Skanderborg og resten af landet er så stor, at den ikke lader sig løse med enkeltstående quick-fixes. Vi er nødt til at reagere med rigtig mange planer og mange forskellige initiativer, siger Morten Ilsøe.

Planen glæder også Ulla Gram fra FOA Silkeborg-Skanderborg, der blandt andet ser det som et skridt i den rigtige retning i forhold til at gøre det mere attraktivt for de ældre medarbejdere at blive indenfor området. Men:

- Jeg bliver nødt til at spørge: Hvorfor har de ikke kigget på det noget før? Det har været muligt at arbejde med mere fleksible arbejdstider i mere end 20 år. Vi har råbt op om problemerne på området i lang tid, men det har Skanderborg altså ikke rykket vildt og voldsomt på, siger Ulla Gram.

Morten Ilsøe, der har siddet i stolen som chef for området i omkring fire måneder, anerkender at mulighederne allerede eksisterer, og tror på at de vil fylde mere i fremtiden. Han peger i hvert fald på, at området bliver nødt til at bevæge sig ud i en brydningstid, væk fra de længe herskende tendenser: At man via centrale systemer afregner per opgave, der udføres for en borger, og dermed centralt definerer, hvor lang tid opgaven bør tage, og hvem der står for den.

- I stedet arbejder vi på at lægge mere ansvar og selvstændighed ud til de faglige medarbejdere, så de kan træffe større beslutninger i samarbejde med den enkelte borger. Det er helt nye organisations- og styreformer i Skanderborg Kommune, som vi har på budgettet for 2023. For vi skal styre mindre centralt, væk fra den høje grad af detaljestyring, siger Morten Ilsøe.

Han lægger derfor op til et tæt samarbejde med de faglige organisationer om, hvordan man gør brug af de regler og aftaler, der længe har eksisteret og som kommunen nu ønsker at gøre brug af.

- Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at arbejde med en mere varieret måde at planlægge arbejdstid på, som ikke nødvendigvis er ens for alle medarbejdere, siger Morten Ilsøe.

En af faktorerne i FOAs opgørelse, der i høj grad er medvirkende til konklusionen, vi ikke bruger tid på, er antallet af uuddannede ansat i kommunens social- og sundhedssektor.

Det er en stor udfordring for netop rekrutteringen, hvis man spørger Ulla Gram.

- Det er himmelråbende, at det ser ud som det gør lige nu. De uuddannede gør hvad de kan, man der er risiko for, at der kan opstå fejl som ikke må ske, fordi de ikke har en uddannelsesmæssig baggrund. Så kan det godt være, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt mangler at besætte stillinger, men det er bekymrende, hvis det er fordi de besætter stillingerne med uuddannede, siger Ulla Gram.

Det er dog langt fra det billede, Morten Ilsøe har. Han tror for det første ikke, at kommunen har et enormt antal ufaglærte ansat, og for det andet fremhæver han, at kommunen sjældent fastansætter uuddannede.

- FOA opgør i deres analyse umiddelbart antallet af hoveder, men hvis vi i stedet viser tallene som fuldtidspersoner, tegner der sig et helt andet billede med en væsentligt lavere andel af ufaglærte, da langt de fleste ufaglærte er ansat på få timer, fortæller Morten Ilsøe.

Samtidig ser han kommunens ansættelser af uuddannede som et hjælpemiddel til at skaffe flere faglærte medarbejdere.

- Vi er nødt til i samarbejde med de faglige organisationer at anerkende, at én af de rekrutteringsmuligheder vi skal have, er at give praksiserfaringer. Derfor er jeg egentlig glad for, at vi er lykkedes med at ansætte ufaglærte som vikarer eller timemedarbejdere, der kan komme på arbejde med faglærte, så vi stadig værner om fagligheden. De kan komme ud og se, hvad det er for et job, og komme ud over fordomme og misforståelser omkring arbejdet, hvorefter vi forhåbentligt kan motivere dem til at tage en social- og sundhedsudannelse fortæller Morten Ilsøe.

Det ser Ulla Gram i udgangspunktet heller ikke et problem i, men hun er bekymret for omfanget af uuddannede, og mener derfor at fokus skal være på at øge antallet af elever på andre måder.

- Jeg synes ikke arbejdsgiver har været gode nok til at tage det alvorligt, når eleverne kommer ind, for der er et stort frafald på praktikken ude på arbejdspladserne. Det gælder ikke kun for Skanderborg, men generelt set, siger Ulla Gram.

Hun peger blandt andet på et fokusområde, som Skanderborg allerede er opmærksomme på:

- Jeg vil give Skanderborg et cadeau for at have kigget på at kvalitetssikre eleverne i dagligdagen. De har sikret, at dem der har med eleverne at gøre, er grundigt uddannede, så de er gode til at vejlede i, hvordan man griber arbejdet an, mener Ulla Gram.

Selvom hun holder fast i FOAs konklusion på opgørelsen – at Skanderborg Kommune har sværest ved at rekruttere – så mener hun også, at kommunen gør en indsats mod problemet.

- De gør et hæderligt forsøg på at forbedre det, siger Ulla Gram.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.