Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Skanderborg Kommunes robotter er ikke klassiske tinrobotter, men software robotter på en computer. Grafik: Christian Bæk Lindtoft

Kommunale robotter klarer bureaukrati

Musen bevæger sig på skærmen. Klikker på mail-ikonet. Tasterne trykkes ned, men ingen fingre danser hen over tastaturet, når mailen udformes.

Det lyder måske som en scene fra filmen Ghost, men det er ikke et spøgelse, der mimer handlinger, som de fleste mennesker i job laver utallige gange på en dag.

I stedet er det Skanderborg Kommunes lønrobot.

Kommunen har 13 forskellige robotter, men der går (desværre) ingen “Terminator” rundt på Fælleden. I stedet sidder de inde i en computer og automatiserer en opgave, som en masse medarbejdere tidligere har brugt en pæn sjat tid på.

Når jeg tænker tilbage, har det særligt tidligere været lidt en skræmmehistorie: Robotterne kommer og tager dit arbejde!

Så det har jeg selvfølgelig taget med ind til samtalen med de to ansatte i Skanderborg Kommune, der har været inde over denne robot.

Er robotterne ved at stjæle en masse jobs?

Og hvad bliver det næste? En robot, der bestemmer, om en borger skal på førtidspension eller i jobprøvning?

Omvendt har der fra landspolitisk hold her i valgkampen ikke ligefrem været de mest åbne arme overfor kommunal administration og bureaukrati, så derfor har jeg også vendt spørgsmålet om:

Hvorfor er det ikke mere udbredt? Og kunne kommunen ikke tænkes at hjælpe nogle af de andre kommuner på vejen mod robotter, der sørger for al det bureaukratiske bøvl?

Det er jo tydeligvis en god forretning; robotten får ikke lommepenge for sit arbejde, og har heller ikke brug for de klassiske otte timers pause og otte timers søvn, som vi andre som regel får i vores arbejdsliv.

Så hvad skal der til for at indsatsen med robotter, der automatiserer opgaver, går hurtigere, så der kommer mindre bureaukrati i kommunens administration? Og for at det bliver spredt til alle andre kommuner?

Find svarene i dagens artikel, hvor du også vil finde en illustration af kommunens robot, jeg har smågrinet af lidt for mig selv. Måske en af kommunens robotter har frigjort noget tid i kommunen, så den grafik kunne blive til – og det er jeg bare glad for.

Her er, hvad vi også har med til dig i dag:

🚗 Kommunen er klar til at etablere 74 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler over store dele af kommunen. Se, om dit lokalområde får ladestandere, og hør udvalgsformand Claus Leick svare på, om han mener, at ladestanderne, der i mange tilfælde plantes op ad børnehaver, skoler og biblioteker, vil blive brugt i stort omfang.

🎸🎅🏻🤳🏻 Første internationale kunstner klar til smukfest, julepodcast med lokal stemme bag mikrofonen og pris til lokal 6. klasse for socialrealistisk kortfilm om sociale mediers skyggeside. Læs vores korte nyhedsoverblik - de ting skal du også vide.

🎄 Nu åbnede jeg op for min store affektion for jul i sidste uge, og mit julehjerte banker kun hurtigere nu, hvor jeg næsten kan dufte december. Særligt, fordi at der omkring mig på kontoret nu hænger nisser, nordgran og en lille juleklokke over døren. Derfor bringer vi selvfølgelig en liste med julearrangementer rundt i kommunen, så du kan få bare lidt af samme juleglæde at mærke.

Billede af Johanne Jedig Wejse
Billede af skribentens underskrift Johanne Jedig Wejse Journalist
Skanderborg Kommune visualiserer selv deres lønrobot - for der er ingen metalmennesker, der stavrer rundt på Fælleden og løser bureaukratiske opgaver. Grafik: Skanderborg Kommune

Robot har sørget for 1 million kroner i sparet timeløn

Robotterne kommer - men behøver de egentlig tage vores jobs?

I efterhånden mange år, har vi med jævne mellemrum diskuteret, hvad vi dog skulle gøre, når den teknologiske udvikling nåede det stadie, hvor robotterne og computerprogrammerne bliver så dygtige, at vores menneskelige kompetencer bliver overflødiggjort.

Og nogle opgaver er blevet betragtet som lavthængende frugter - blandt andet koldt papirarbejde.

Men for nu at svare på det indledende spørgsmål er svaret nej. De behøver ikke nødvendigvis at tage vores jobs, blot fordi de æder nogle af vores opgaver. I hvert fald ikke i Skanderborg Kommune, hvor et computerprogram har sparet de kommunalt ansatte for et hav af arbejdstimer svarende til 1 million kroner i lønudgifter.

Hvordan hænger det sammen? Det har vi spurgt projektleder i kommunens digitaliseringsafdeling Jesper Imhof Rosendahl og Anette Mortensen, chef for lønafdelingen i Skanderborg Kommune, om.

For når blot man forholder sig til det, man fodrer robotten - eller computerprogrammet - med, er det faktisk muligt at få dobbelt gevinst af både medarbejdernes menneskefødte initiativer og computerens kølige kløgt.

Skanderborg Kommune har 13 robotter, der er kommet efter en stigende efterspørgsel på at automatisere bureaukratiske opgaver i kommunen.

En bunke af papirer skal printes, underskrives, scannes ind og videresendes til en af de andre kommunalt ansatte, der skal gennemgå samme proces.

Papiret udgør en lønaftale.

Hver gang en af de ansatte i Skanderborg Kommune – og dem er der trods alt omkring 5.500 af – får ændret i sin løn, eller en ny bliver ansat, skal den nye lønaftale som minimum omkring ledelsen, tillidsrepræsentanten, den ansatte og lønafdelingen i kommunen.

Sådan var det i hvert fald indtil få år siden.

Et større stykke arbejde, når man er dagtilbudsleder eller social- og sundhedshjælper og har en del andet at se til i løbet af en arbejdsdag.

Men ikke længere.

For kommunen har “ansat” en hjælper til at stoppe det bureaukratiske bøvl: En robot, der er udviklet specifikt til opgaven af kommunens egne udviklere.

Lønrobotten har netop fejret en milepæl: 1 million kroner i sparet timeløn. For kommunens skøn er, at alle involverede medarbejdere tilsammen brugte 15 minutter mere på hver eneste lønaftale, før kommunens robot overtog og der samtidig blev indført underskrifter med Nemid og Mitid.

De kører desværre ikke rundt som robotter i en sci-fi film, men gør i stedet nøjagtigt hvad en medarbejder ville gøre på en computer.

Jesper Imhof Rosendahl, projektleder i Skanderborg Kommunes digitaliseringsafdeling

Det er tid, som de kommunalt ansatte nu kan bruge på noget andet, og det er Anette Mortensen, chef for lønafdelingen i Skanderborg Kommune, godt tilfreds med.

- Det kommer hele kommunen til gode, fordi det var alle ansatte i kommunen, der brugte tid på det her med lønaftaler. Men det hjælper særligt på områder, hvor der er hyppige nyansættelser, som i ældreplejen og på dagtilbudsområdet, siger Anette Mortensen.

Robotten er software, og derfor er der ikke en figur af metal, der går rundt og sørger for lønaftaler i kommunens lokaler. I stedet er robotten en del af kommunens RPA-indsats – en term for software robotter, der automatiserer arbejdsopgaver.

Skanderborg Kommune har lige nu 13 software-robotter, der alle står for at automatisere simple, men tidskrævende processer i kommunen. Det står projektleder i kommunens digitaliseringsafdeling Jesper Imhof Rosendahl for.

Han og Anette Mortensen sidder overfor hinanden i et lokale på Fælleden og varmer deres hænder på kaffen, mens de fortæller om robot-indsatsen.

- De kører desværre ikke rundt som robotter i en sci-fi film, men gør i stedet nøjagtigt hvad en medarbejder ville gøre på en computer. Der er selvfølgelig sat klare rammer i programmeringen, så de følger regler for, hvad der skal gøres, fortæller Jesper Imhof Rosendahl.

Ingen fyringer

Det er kommunens egne medarbejdere, der henvender sig til IT-afdelingen med forslag til processer, der kunne digitaliseres.

Så kigger Jesper Imhof Rosendahl og hans team på forslaget, og hvis udgifterne til udviklingen af robotten kan stå til måls med den sparede tid (og timeløn) ude på afdelingerne, bliver en ny robot født.

- Medarbejderne er gode til at være opmærksomme på, hvilke processer der køres meget og bruges meget tid på, fortæller Jesper Imhof Rosendahl.

Når der spares så meget tid, at det kan løbe op i 1 million kroner for bare én af robotterne, er det de enkelte nærmeste ledere, der bestemmer hvad den ekstra tid skal bruges på.

Men netop, fordi medarbejderne selv står for at komme med forslag, er det vigtigt for indsatsen, at de nye robotter ikke medfører fyringer:

- Man får jo skudt i skoene, at nu skal vi komme med robotter til at tage folks arbejde og fjerne menneskene i kommunen. Men vi har endnu ikke udviklet en robot, der har medført fyringer. Nogle få gange har de måske medført, at en stilling ikke bliver genbesat efter naturlig afgang. Men hvis det betød fyringer, ville folk jo ikke komme med idéer – og det har slet ikke været motivationen bag vores RPA-indsats, siger Jesper Imhof Rosendahl.

Vi skal stadig have viden på de menneskelige hænder. Det er ikke robotterne, der bestemmer.

Jesper Imhof Rosendahl, projektleder i Skanderborg Kommunes digitaliseringsafdeling

Det medfører en stor tryghed og et engagement blandt medarbejderne, at deres inputs lyttes til og føres ud i livet uden medfølgende jobusikkerhed.

Det har Anette Mortensen set blandt de ansatte, hun har fulgt gennem processen.

- De ansatte er meget passionerede, også selvom det kræver en del tid og arbejdsopgaver at etablere. Men de kan også være sikre på, at vi jo selvfølgelig skal beholde det menneskelige aspekt, også i administrative arbejdsopgaver. Hvis robotten lige pludselig ikke kan, skal der være en medarbejder, der kan tage over, understreger Anette Mortensen.

Jesper Imhof Rosendahl supplerer:

- Vi skal stadig have viden på de menneskelige hænder. Det er ikke robotterne, der bestemmer. De kan ikke træffe afgørelser, de laver ikke vurderinger og en medarbejder vil altid have sidste ord, understreger han.


Håber på 10.000 sparede arbejdstimer årligt

Det ændrer dog ikke ved, at der er mange områder, hvor Jesper Imhof Rosendahl sagtens kan se en robot gøre en forskel i tid og dermed penge sparet.

- Behovet er steget meget, og vi har en lang kø af opgaver, der venter. Men det er en økonomisk afvejning, hvad der skal prioriteres. Vores to udviklere er begge ansat til at arbejde med dette område 50 pct., og de skal derfor også have tid til deres andre opgaver, siger Jesper Imhof Rosendahl, og fortsætter:

- I øjeblikket henter vores robotter 3.500 timer om året – men jeg tror ikke det er urealistisk at nå op på 10.000 sparede arbejdstimer om året.

Software robotterne skal dog programmeres ud fra opgaven, og det tager tid for kommunens udviklere. Derfor har Jesper Imhof Rosendahls team også indimellem købt robotter af firmaer, der specialiserer sig i RPA løsninger.

Men ifølge Jesper Imhof Rosendahl er de ikke specialiserede nok i forhold til konkrete processer i kommunaladministration.

Hvorfor går I så ikke bare sammen med andre kommuner om at udvikle robotter, der kan finde ud af de kommunale opgaver?

- I princippet kunne vi godt gå sammen, eller sælge vores robotter, men ikke i praksis. Det, vi kan, er at dele og inspirere, og så hjælper vi hinanden på kryds og tværs. Men vi kan ikke gå ud og sælge vores egne robotter. Derfor er vores klare opfordring, at vores leverandører orienterer sig mere imod at lave mere specialiserede løsninger, for vi er ikke de eneste, der kan have brug for dem her i Skanderborg, siger Jesper Imhof Rosendahl.

Han mener klart, at det vil kunne svare sig for software- og RPA-leverandørerne.

- Automatisering af administrative opgaver gennem robotter vil aldrig blive overflødigt, siger Jesper Imhof Rosendahl.

Blandt de 74 ladepunkters lokaliteter stammer 19 af dem fra borgerforslag. Grafik: Christian Bæk Lindtoft/Datawrapper

Se kortet: Her skal 74 nye ladepunkter placeres

Allerede til foråret begynder arbejdet med at få 74 nye, offentligt tilgængelige ladepunkter etableret i store dele af kommunen. Fra sommeren 2023 regner kommunen med, at de kan tages i brug.

Projektet kommer nu, fordi kommunen med deadline 1. januar 2025 skal have imødekommet en række lovmæssige krav til den infrastruktur, der skal understøtte skiftet fra fossile køretøjer til elbiler, og kommunen har undervejs benyttet en bestemt forhandlingstaktik:

For at få udbyderne - Clever, E.ON og Aura - til at dække de dele af kommunen, hvor det måske ikke er verdens bedste forretning at stikke en ladestander i jorden, har embedsmændene i kommunen puljet lokationer i de mindre befolkede områder med nogle af de mere attraktive lokationer.

Ville udbyderne have fingrene i en god lokation på alfarvej, måtte de altså samtidig sige ja til at smide penge efter ladestandere de mindre attraktive steder.

Men ladepunkterne er i mange tilfælde placeret ved siden af børnehaver, vuggestuer, biblioteker og plejehjem - og så er spørgsmålet selvfølgelig, om man regner med, at far og mor får noget ud af at lade bilen, mens Alma bliver afleveret i børnehaven om morgenen. Det spørger vi Claus Leick (SF), udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Planudvalget om.

I løbet af processen har kommunen efterspurgt borgernes ønsker til ladepunkternes placering. Der kom i alt 300 forslag, hvoraf 29 kom med i udbudsmaterialet - 19 af de 29 endte de tre udbydere med at købe sig ind på.

Se kort over alle ladepunkterne og en liste med de 19 borgerforslag, der bliver til virkelighed, i den fulde artikel.

I sommeren 2023 forventer kommunen, at elbilisterne kan tage 74 ladepunkter med nye, offentligt tilgængelige ladestandere i brug.

Det bliver snart noget lettere at være ejer af en elbil i Skanderborg Kommune, ligesom det bliver lettere for elbilister på gennemkørsel får markant flere lademuligheder.

Det står klart nu, hvor kommunen har fundet placeringer til i alt 74 ladepunkter, der vil blive tilgængelige for alle.

Den såkaldte ladestanderbekendtgørelse forpligter ved lov kommunen til at sikre et vist niveau af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur, så man fra det offentlige hjælper omstillingen fra benzin- og dieselbilisme til elbilisme på vej.

De 74 ladestandere sættes op som led i kommunens arbejde med at efterleve bekendtgørelsen, og da kommunen har indgået aftale med udbyderne Clever, E.ON og Aura, har kommunen ikke nogle udgifter til selve ladestanderprojektet - det er kun det administrative arbejde med at udarbejde udbudsmateriale, der har kostet kommunale kroner.

- Det er jo rigtig godt, at vi får de her ladestandere. Og det er rigtig godt, at det ikke koster kommunen en krone, siger Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget i Skanderborgs byråd.

Mange skal stå ved skoler, børnehaver og biblioteker

I et forsøg på at sikre en bred dækning i ladestandernettet har kommunen i forbindelse med udbuddet anvendt en forhandlingsmetode, hvor de mindre attraktive lokaliteter er blevet puljet med lokaliteter, hvor der er mange indbyggere eller meget trafik.

- Vi har sagt til udbyderne, at hvis de ville have deres ladestandere sat op på nogle af de attraktive steder, hvor man helt sikkert kan tjene nogle penge på det, så må de også byde ind på nogle af de mindre attraktive steder, for eksempel i de mindre byer, siger Claus Leick.

Når man flyver hen over kortet over de kommende, offentligt tilgængelige ladepunkter, kan man se, at en stor del af dem er placeret ved skoler, daginstitutioner, plejehjem og biblioteker - og samtlige 74 er placeret på kommunalt ejede arealer.

Langt de fleste elbil-ejere, der bor i eget hus, har mulighed for at lade deres bil op i garagen eller i carporten.

Claus Leick, er børnehaver, vuggestuer, skoler og biblioteker ikke steder, hvor de færreste, der ikke lige arbejder der, parkerer deres bil over længere tid? Hvad er din fornemmelse af, om de nye ladepunkter vil blive brugt i stort omfang?

- Der vil jeg jo sige, at det er et anliggende mellem dem, der har en bil, og dem, der udbyder ladestanderne. Det her er jo også en helt ny verden, hvor man skal finde ud af, hvordan det her fungerer. Der kommer til at ske meget, og der kommer nogle erfaringer. Så kan det godt være, at nogle af dem måske bliver pillet ned igen om nogle år, men lige nu handler det om at understøtte et marked, der er på vej op, siger Claus Leick.

Hvis vi skal bruge de klassiske tankstationer som parallel, så er der vel er en årsag til, at de ofte er placeret på alfarvej...

- Ja, og jeg går ud fra, at mange af de etablerede benzinstationer også sætter ladestandere op. Jeg tænker, at jeg har det som politiker godt med, at vi nu har lavet sådan et system her, og at det kommer hurtigt op, og at du - uanset, hvor du bor - kan få ladet din bil op inden for ret kort afstand. Folk affinder sig nok med at skulle køre en kort tur ned til den nærmeste ladestander, siger Claus Leick.

- Det vigtige er, at vi stiller noget kommunal jord til rådighed, og at det ikke kommer til at koste kommunen noget, siger han.

Stor stigning i lokal elbilisme

Når rigtig mange af de 74 ladestandere er placeret ved kommunale bygninger, handler det blandt andet om, at ladestanderbekendtgørelsen kræver, at allerede eksisterende bygninger (som ikke er beboelsesbygninger) med flere end 20 parkeringspladser, skal have mindst én ladestander tilknyttet parkeringspladserne senest den 1. januar 2025.

Den deadline er kommunen dog ikke i fare for at komme i karambolage med.

Med en formodning om, at de 74 kommunale ladestandere vil kunne tages i brug allerede i sommeren 2023, er Skanderborg altså ca. halvandet år forud for tidsplanen. Det glæder udvalgsformand Claus Leick.

- Tit tager anlægsprojekter jo meget længere tid, end man regner med, fordi de bliver forsinkede. Her er der jo nogle, der gerne vil tjene nogle penge, så de har travlt med at få ladestanderne sat op, og jeg er selvfølgelig superglad for, at det er gået så hurtigt, siger Claus Leick fra SF.

Det kan vise sig kærkomment for Skanderborg, at kommunen er foran tidsplanen.

SkanderborgLIV har tidligere beskrevet, hvordan transitionen fra benzin- og dieselbiler til el- og plugin-hybridbiler er i fuld gang på tværs af kommunen.

Mens plugin- og elbilerne stod for knap 5 pct. af nye indregistreringer i Skanderborg Kommune i 2019, var andelen vokset til 42 pct. i 2021.

Da kommunen i foråret 2022 bad borgerne komme med forslag til placering af de offentligt tilgængelige ladestandere, var interessen da også til at spore.

Der kom i alt 300 forslag (nogle af dem til samme placering), og kommunen tog efterfølgende 29 af dem med i udbudsmaterialet.

De 29 borgerforslag var ikke krav fra kommunen og har ikke nogen betydning for, hvorvidt kommunen lever op til ladestanderbekendtgørelsen eller ej. De blev i stedet udbudt som optioner, som E.ON, Clever og Aura frit kunne vælge at tage med eller lade ligge på skrivebordet - dog stillede kommunen som krav, at heller ikke ladestandere på disse lokationer måtte koste kommunen en øre.

Det var imidlertid ikke alle 29, der kunne lokke udbyderne Clever, E.ON og Aura til at smide et bud, og derfor blev ti af borgernes forslag siet fra, så resultatet bliver, at der sættes ladestandere op på 19 lokaliteter, som borgerne i Skanderborg Kommune har foreslået.

Du kan se de 19 nye ladepunkter, der stammer fra borgernes forslag, i boksen herunder.

Her bliver borgernes forslag til ladestandere

  • Nytorv, Galten
  • Torvet, Galten
  • Stranden v. Knudsø
  • Mindet, Skanderborg
  • Skanderborg Bunkerne
  • Samkørselspladsen, Galten
  • Samkørselspladsen, Låsby
  • Samkørselspladsen, Vrold
  • Samkørselspladsen, Skanderborg V
  • Møllegades parkeringsplads, Skanderborg
  • Hørning Center
  • Kulturhuset (Parkvej), Skanderborg
  • Siimtoften parkering, Ry
  • Knudhule Strand
  • Den gamle politistation, Skanderborg
  • Parallelvej, Ry
  • Kindlersvej, Skanderborg
  • Krøyer Kielbergs Vej, Skanderborg
  • Samkørselspladsen, Stilling
Skanderborg Kommune

.

Imagine Dragons spiller onsdag på Smukfest 2023. Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix.

Las Vegas-band på Smukfest, julepodcast med lokalt islæt - og så er skoleelever blevet hædret for et lille stykke socialrealisme

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Første internationale kunstner booket til Smukfest

Ved Smukfest 2022 var blandt andre Nile Rogers & Chich blandt de internationale navne. Det første amerikanske band er nu klar til næste sommers festival. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

De har solgt flere end 75 millioner albums, og til sommer spiller de under bøgetræerne til Smukfest 2023.

Der er gået et årti, siden Imagine Dragons slog igennem på verdensscenen med albummet Night Visions og kæmpehittet 'Radioactive', og nu bliver de det første udenlandske navn på plakaten til næste års festival i bøgeskoven ved Skanderborg.

Det skriver Smukfest på sin hjemmeside.

Senest er bandet fra Las Vegas udkommet med albummet Mercury Act 2 (2022).

Udover Imagine Dragons er danske MØ, L.O.C. og Nik & Jay booket til festivalen.

Podcast med lokal stemme bag mikrofonen dykker ned i julens historie

Ditte Spiegelhauer Johansen (tv.) og Mathilde Reinecke-Tellefsen står bag podcast om julens historie. Foto: Privat

Julen står i den grad for døren, og nu kan du lytte dig gennem julens historie, mens du dag for dag tæller ned til juleaften - og så med lokalt islæt.

Historiker Mathilde Reinecke-Tellefsen, der er født og opvokset i Skanderborg, til daglig arbejder på Museum Skanderborg, har sammen med sin historiker-kollega Ditte Spiegelhauer Johansen kreeret podcasten 'Kulturens Historie', der går i luften med sin første sæson den 1. december.

Podcasten er ifølge Mathilde Reinecke-Tellefsen og Ditte Spiegelhauer Johansen en "sjov og let gennemgang af nogle af de vigtigste traditioner i den danske jul".

Der vil gennem de 24 afsnit både blive talt om nisser, julebag og julelys, ligesom der vil blive dykket ned i julen under besættelsen og juletræets historie, når de to historiestuderende forfølger det grundlæggende spørgsmål: Hvor kommer julen fra?

Podcasten er tilgængelig fra den 1. december der, hvor man finder sine podcasts, men man kan allerede nu følge projektet på Instagram, hvor 'Kulturens Historie' kan findes på @kulturenshistorie.

Mathilde Reinecke-Tellefsen kan man desuden opleve på Museum Skanderborg, når hun i løbet af december holder to foredrag. Det ene med titlen 'Nissernes historie - fra gårdbo til kravlenisse' tirsdag d. 6. december kl. 16-17 og det andet med temaet 'Julens madtraditioner' tirsdag d. 20. december kl. 16-17, begge dage på Perron 1.

Tilmelding kan ske på museets hjemmeside.

6. klasse på Herskindskolen hædret for kortfilm om sociale medier

Et lille stykke socialrealisme med klare referencer til en af vor tids store ungdomsproblematikker er blevet hædret med en pris og en præmie på 10.000 kr. - og modtageren er 6. klasse-eleverne på Herskindskolen i Galten.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Det er teleselskabet Telenor, der har udskrevet konkurrencen #digitalpænt, hvor op mod 8.000 elever på 4. til 6. klassetrin over hele landet har deltaget i undervisningsforløb om digital dannelse og er blevet undervist i god konduitte på sociale medier.

Forløbets slutprodukt skulle være en kortfilm - og den bedste i regionen var altså den, som 6. klasserne på Herskindskolen havde kreeret.

Ifølge Telenor handler den om en pige, der kæmper med sit selvværd, men bliver udfordret af de ting, hun møder på de sociale platforme, som de fleste unge bruger i meget tid på.

- Filmen formår at gøre noget, som virker nemt, men som er ekstremt svært – at fortælle en historie med simple virkemidler. Og vigtigst af alt formår videoen fra Herskindskolen at fortælle en skræmmende historie om en piges jagt på bedre selvværd på en troværdig og overbevisende måde, lyder det ifølge TV 2 Østjylland i juryens begrundelse.

Julestemningen sænker sig over Skanderborg, og derfor kommer vi med en liste over julearrangementer. Arkivfoto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

December skydes i gang: Her kan du julehygge den kommende uge

- Det skete i de dage i november engang, at de første kataloger satte hyggen i gang...

Selvom det vidst er noget med, at MC Einar er ved at være træt af at høre på deres populære julerap, så stopper det ikke julehyggen fra at tumle ind over det ganske land — og derfor selvfølgelig også Skanderborg Kommune.

Kalenderen viser  december, og det er svært at finde en butiksrude uden julelys og nissehuer.

Uanset om du har brug for at få kickstartet en julefølelse udefra, eller om den allerede buldrer derudaf i julehjertet, så har vi her samlet nogle af julearrangementerne den kommende uge i Skanderborg Kommune.

Vi kommer også hver uge frem til juleaften at pege dig i retning af ugens julearrangementer, så du rigtigt kan komme ud og få juleglæden at mærke.

- Det' jul, det' cool, det' nu man hygger sig bedst!

Julemarked på Vestermølle

Hele weekenden er der julemarked fra 10-16 på Vestermølle.

Med udsigt over Skanderborg Sø kan du i møllelaugets lokaler gå rundt blandt de mange boder og finde juledekorationer, glas, pileflet og meget mere.

Oplev også møllen køre, smedene der arbejder og fiskerne, der serverer smagsprøver.

Juleklip på bibliotekerne

Fra 1. december og alle dage frem til jul inviterer alle biblioteker i Skanderborg til jule-DIY.

Her vil bibliotekerne lægge materialer og skabeloner frem, så julestemningen kan sænke sig over en god gang juleklip.

Jul på jysk — julefrokost på Restaurant Gl. Høver

Lørdag den 3. december inviterer Restaurant Gl. Høver ved Galten til "Den Bedste Julefrokost" fra klokken 18.

Her bydes der på en stor julefrokostbuffet, inden der er underholdning og live musik med "Den Røde Tråd".

Jul på Kulturhuset

Kulturhuset i Skanderborg lægger også rammer til godt med julefejring i weekenden. Lørdag den 3. november er der fra klokken 14 juletræsfest for byens børn, mens der søndag den 4. december er festlig julekoncert.

Til koncerten vil der være et stort, professionelt orkester med sang fra flere kor og solister.

Nissernes historie på museet

Tirsdag den 6. december fra 16-17 kan man på Perron 1, Museum Skanderborg, høre om julens historie med fokus på nissernes rolle.

Det er den lokale historiker Mathilde Reinecke-Tellefsen, der vil fortælle i forbindelse med premieren på podcasten Kulturens Historie, en julekalender med 24 afsnit om julens historie.

Julemarked i Bjedstrup

Både lørdag den 3. december og søndag den 4. december vil der fra 10-16 være julemarked i Bjedstrup, der ligger midt imellem Skanderborg og Ry.

Adventsfest i kirkecentret

Tirsdag den 6. december inviterer Kirkecenter Kirkebakken til adventsfest fra klokken 14-17.

Det bliver en eftermiddag med sang, kaffebord og underholdning ved præsterne, og formodentlig et Luciaoptog.

Julemeditation

På Tåningvej lidt udenfor Skanderborg by kan man søndag den 4. december komme med til julemeditation med Lunna Glavind og hest.

Du vil blive guidet igennem en "Ouhmm" meditation, og der sluttes af med en kop varm kakao på bålet.