Som 9-årig begyndte Bo Penstoft at sidde med pensel og maling. Ikke foran et lærred. Men med en lille tinfigur balanceret mellem pege- og tommelfinger. En drage. En mand til hest med løftet økse. Warhammer, hedder spillet, som figurerne indgår i.

Et udvalg af de figurer, der blev malet af 9-årige Bo Penstoft, står nu i en glasmontre på hans kontor.

- De er ikke så kønne, bemærker han med et smil.

Montren står alligevel fremme sammen med en helt masse andre figurer fra miniature krigsspil – for Bo Penstoft endte med at gøre hobbymalingen af figurerne til en karriere i form af virksomheden The Army Painter, der producerer maling til miniature figurerne.

Lige nu smiler han en del. Og glæder sig. Størstedelen af virksomheden, som Bo Penstoft er stifter og administrerende direktør af og hvis hovedkvarter vi befinder os i, er netop blevet solgt. 60 procent, for at være helt præcis.

Beløbet på salget er hemmeligholdt, men de to parter fortæller nu alligevel, at salgsprisen er et “trecifret millionbeløb” – så mindst 100 millioner er det blevet til.

Bo Penstoft mener, at hans øjne stadig er blodskudte fra salgsprocessen, og blækket er da også fortsat ved at tørre på kontrakten mellem The Army Painter og den danske investeringsfond Catacap.

Alligevel er han fuld af energi, da han viser mig rundt i de snedryssede bygninger på Christiansmindevej, en spytklat fra E45. Her ligger størstedelen af virksomhedens faciliteter fortsat, på trods af at kun knap én procent af deres omsætning kommer fra det danske marked.

En trappe leder ned til en kælder, og vi møder først et rum, hvor et fotostudie stablet på benene med fire professionelle fotolys, og en række af de små tinsoldater og fantasy krigsfigurer er placeret langs væggene og på et bord i midten.

Bo Penstoft fortæller, at de har fokuseret meget på at nå kundebasen på sociale medier.

- Det er blevet så meget nemmere at komme ud med vores budskab – et klik på Youtube, Instagram og Twitter, og så har vi nået dem, der kunne være interesserede i vores produkt. Det er noget helt andet end da vi startede, for hvordan når man lige en kundegruppe til en niche inde i en niche? spørger Bo Penstoft.

Længere henne ad gangen finder man firmaets fredagsbar. Sjove indslag i form af firmaets maskot i lidet flatterende stillinger og et billede af Bo Penstoft på en dartskive pryder væggene – suppleret af et ‘Fotografi Forbudt’-skilt. Der er fredagsbar hver fredag, og derudover mødes de ansatte til både spil og army painting-aftener, hvor de nørdede elementer af arbejdet foldes ud i lys lue.

Det er en vigtig del af The Army Painters DNA – kulturen. På trods af den nørdede status som en niche inde i en niche, så kunne virksomheden vælge mellem en pæn gruppe interesserede investorer. I sidste ende var en interesse for virksomhedens niche og kultur afgørende; køberen Catacap havde inden første møde selv købt figurer og malet dem, og set alle The Army Painters videoer på YouTube.

- De synes simpelthen det var så fedt, det vi lavede, så nørdet og så mærkeligt. Så vi connectede bare, siger Bo Penstoft.

Over kælderen er et storrumskontor, hvor marketingafdelingen ser kortvarigt op fra deres skærme. Bag et glasvindue på et kontor, der føles mere som et køleskab end et arbejdsrum, sidder maleren Thomas Coltau.

Han er naturligvis ikke en maler, der maler vægge eller malerier – men tværtimod de små figurer, som virksomheden producerer maling til.

- Han er en af de bedste malere i hele verden – hvis ikke den bedste, siger Bo Penstoft, og på væggen hænger en pris med Thomas Coltaus navn på, der underbygger hans påstand.

Den nørdede nichevirksomhed The Army Painter opstod, fordi Bo Penstoft sad på den laveste bistandssats efter en 10-årig karriere, der kulminerede som chef for marketing, hos Games Workshop. “McDonalds indenfor vores brance”, som han selv kalder virksomheden.

Da kom hans ven og nu medstifter Jonas Færing over med en bøtte gulvlak og en figur fra miniaturespillet Warhammer. Han sagde til Bo Penstoft, at hvis man maler figuren med flad maling, og dypper den i gulvlak, så fik den realistiske skygger. Om ikke de kunne prøve at stable et firma på benene, der solgte sådan noget maling?

Med alt at vinde og en bagkant på syv måneder, inden de gik økonomisk bankerot, gik de i gang med at stable en virksomhed på benene.

- No pressure – det skulle såmænd bare fungere, siger Bo Penstoft.

Men det gik da også fint. The Army Painter blev lanceret i 2007 og landede forholdsvist hurtigt en sælgeraftale i USA.

- Vi tænkte globalt fra starten. Vores vision var total galactic domination, smiler Bo Penstoft.

I 2010 begyndte virksomheden at producere sin egen maling til minifigurer, og i 2017 landede de en aftale med Disney om licens til maling af deres figurer. Senere kom spillet Dungeons and Dragons, og på nuværende tidspunkt taler de med både Harry Potter og Marvel.

Ude bag hovedbygningen finder vi produktionsfaciliteterne, hvor malingen produceres og fyldes på bøtter. Det river lidt i næsen, da lugten af maling hænger i luften.

Bøtterne er inspireret af øjendråbeflasker – det syntes Bo Penstoft, der er stor forbruger af øjendråber, virkede smart, og de har holdt fast i konceptet lige siden.

Maskinerne hæver sig op i rad og række – de er specialfremstillede til The Army Painter af ingeniørvirksomhederne DIS og Kirkholm, to virksomheder, der også har hovedkvarter i Skanderborg.

Efter nogle år med god, stabil vækst i virksomheden, bestemte Bo Penstofts partner Jonas Færing sig for, at det var ved at være nok. De to aftalte i 2019, at han skulle blive i tre år, hvorefter han ville trække sig med en portion af virksomhedens overskud.

- Ja, det var så i 2019. Og så kom coronakrisen. Det gik helt amok, og jeg var meget glad for, at Jonas var her. Vi lavede en spritfabrik, hvor vi donerede en masse håndsprit til plejehjem og andre her i kommunen, samtidig med at vi vækster over 100 procent. Det er helt vildt: Vi går fra 11 til 72 ansatte på otte måneder, plus 30 vikarer, fortæller Bo Penstoft.

En pæn portion af virksomhedens vækst kommer fra Amazon, hvor de går op med over 600 procent. De begynder at vinde priser: Vinder i 2021 den digitale omstillingspris fra Erhvervsstyrelsen.

- Vi bliver lidt en darling butik, fordi folk synes det er en sjov historie – et fjollet firma, der kan leve af at sælge maling til tinsoldater, griner Bo Penstoft, inden han fortsætter:

- Det går så godt, at vi egentlig lidt glemmer, at Jonas skal ud. Men da røgen letter i slutningen af 2021, og vi stadig har et firma, hvor vi begynder at få styr på vores kultur, så kan jeg godt se, at Jonas begynder at skulle væk.

Da virksomheden er vokset en pæn del siden de to indgik deres aftale, ændrer de vilkårene i kontrakten til, at Jonas Færing får halvdelen, hvis virksomheden bliver solgt.

- Og så var beslutningen truffet. Jonas skulle ud, og Line, vores økonomichef og min hustru, er sindssygt dygtig, men ingen af os har drevet en virksomhed på det her niveau før. Jeg er iværksætter, jeg er idémager og strateg – jeg er ikke grundvandsmøder med kommunen, barselsregler, Excel-ark, optimering, og alle de ting, vigtige som de er, så…

Bo Penstoft puster ud og laver store øjne.

- Jeg dør en lille smule indeni af bare at snakke om det. Jeg er som en galophest, jeg kan godt lide at arbejde hurtigt, og så stå i stalden. Den monotone trækken af ploven, det har jeg svært ved, og det findes der nogen, der virkelig er dygtige til. Så i maj fortalte jeg de ansatte, at vi ville få en investor ind i stedet for Jonas, nogle muskler og en bestyrelse. Blive en voksen-virksomhed, smiler Bo Penstoft.

Han vil fortsat eje de 40 procent af The Army Painter, og fortsætter i virksomheden. Sammen med hustruen Line Penstoft trækker han nok ud af salget til at bygge en stald ved deres landejendom, og ellers investerer han resten i virksomheden, så det kan få lov til at ruge frem til pension.

- Nu får jeg lov til kun at lave alt det sjove. Og jeg kan komme ned på 37-timers arbejdsuge og begynde at holde ferie – det bliver helt vildt. Jeg glæder mig til at komme ned og få beskidte negle igen, for jeg har en hel masse produktidéer, vi skal implementere, siger Bo Penstoft.

I forlængelse af storrumskontorer, hjørnekontorer og kantine ligger The Army Painters lagerfaciliteter. Lagerhallen strækker sig ud foran os, mens et samlebånd summer. Bo Penstoft går forrest og hilser på hver eneste han møder.

- Vi har en lavteknisk produktion og lagerfaciliteter i Danmark, som vi sagtens kunne flytte til Litauen til en tredjedel af prisen, siger Bo Penstoft og slår ud med armen.

- Men vi fandt ud af, at de danske medarbejdere kan noget, som man ikke finder andre steder. Vi har prøvet det i både Holland og England, men mærkede en form for apati fra medarbejderne. Her er de ivrige – de går op i deres arbejde, og bliver irriterede, hvis der sker en fejl. Den form for grundighed har jeg ikke oplevet hos andre end de danske medarbejdere.

Han smiler, mens vi bevæger os ned gennem rækkerne af papkasser i først den ene lagerhal, så den anden.

- Så selvom vi betaler meget mere i løn her, så har vi så få returneringer, at det faktisk ender med at kunne svare sig. Derfor skal man nogle gange kigge lidt udover de der tal i Excel-arket.

Han mener faktisk, at det er outdated – “noget man gjorde i 00’erne”, det med at flytte sin virksomhed ud og blot bevare hovedkvarteret i hjemlandet.

- Der er noget ved at gå gennem produktionen dagligt og mærke den leben, der omgærder os, og det ville ødelægge hvem vi er, hvis vi flytter produktionen ud. Det sagde jeg også til Catacap: Virksomheden skal drives ordentligt, understreger Bo Penstoft.

Vi går forbi en medarbejder, og Bo Penstoft stopper ham:

- Er det dig, der står i baren i morgen til fodbold? Vil Bo Penstoft vide.

Alle virksomhedens ansatte har fået fri til at se morgendagens landsholdskamp til VM i fredagsbaren, tilføjer Bo Penstoft til mig, efter medarbejderen har svaret, at han desværre ikke kommer.

- Men jeg skal selvfølgelig have et møde med nogle investorer, der absolut ikke kunne flyttes. Det er røv at være chef nogle gange – og det må du gerne citere mig for!

Sådan noget er et eksempel på, hvordan Bo Penstoft også foretrækker, at virksomhedens ansatte bliver behandlet i fremtiden under Catacap. Indtil nu har han introduceret alle ansatte personligt til virksomheden med et slideshow, hvor der står “Familien Først” på et af de første slides.

- Det gør folk lidt ukomfortable, fordi de tror de bliver hvervet ind i en sekterisk-agtig virksomhed med det syn, at vi alle er én stor familie. Men det er faktisk det modsatte. Det er noget vås, når chefer siger, at vi er alle én stor familie. Der er allerede en familie – familien derhjemme. Det er dem, der er det vigtigste. Derfor har vi aldrig sagt nej til nogen, der har bedt om at holde fri af hensyn til familie, siger Bo Penstoft, og fortsætter:

- Det er jo nok også noget af det der gør, at vi i al vores tid kun har haft én, der har forladt sin stilling af sig selv. Og som gør, at vi har haft lettere ved at rekruttere – folk snakker jo med hinanden, særligt hvis man er i en nørdet kreds som vi er.

Han har nu også masser af gå-på-mod for fremtiden, fortæller han, mens vi går forbi en Warhammer-spilleplade foran hans kontor. De planlægger at spejle virksomheden og dens opbygning ved en butik i USA, hvilket Bo Penstoft har store forhåbninger for. Men allermest glæder han sig til primært at beskæftige sig med det “sjove” i hans arbejde:

- Jeg har så mange kaniner tilbage i min hat, selvom der allerede er kommet mange ud, som hopper rundt. Så jeg glæder mig så meget til, at jeg ikke skal være på toppen af kransekagen mere, siger Bo Penstoft tilfreds.

Det stemmer ikke overens med hensigten i byrådets egne krav til etiske investeringer, at en del af kommunens penge år efter år er blevet investeret i Qatar fra 2008 til marts 2022.

Sådan lyder det nu fra flere byrådsmedlemmer, efter SkanderborgLIV har afdækket, hvordan en mindre del af kommunens overskud gennem knap 14 år er blevet sendt i lommerne på ørkenstaten, der i årevis er blevet kraftigt kritiseret for systematiske brud på menneskerettighederne.

Investeringer, som hverken borgmesteren eller de øvrige 28 byrådsmedlemmer kendte til, før SkanderborgLIV på baggrund af en aktindsigt i kommunens investeringer rettede henvendelse til borgmesteren med spørgsmål om de kommunale skattekroners rejse til Qatar.

Det investerede beløb har ifølge kommunen varieret i størrelse gennem årene, og da obligationerne blev solgt i marts i år, trak kommunen 230.000 kr. ud af den qatarske stat.

Kommunens investeringer forvaltes af kapitalforvaltere, som typisk er investeringsbanker.

I sin finansielle strategi beskriver byrådspolitikerne, hvordan de ønsker, at kommunens penge skal investeres af kapitalforvalterne.

Den finansielle strategi skal afspejle de politiske holdninger i det til enhver tid siddende byråd, og derfor genformuleres den som minimum, hver gang et nyt byråd træder sammen efter et kommunalvalg.

Både i 2014, i 2018 og i 2022 har byrådspolitikerne stillet som krav, at kapitalforvalterne skal leve op til en række etiske retningslinjer.

Specifikt har byrådspolitikerne i mindst de seneste tre byrådsperioder krævet af kapitalforvalterne ikke må investere i "stater, der ikke lever op til internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår".

Thomas Cordtz (K), næstformand i byrådets økonomi- og erhvervsudvalg, havde forventet, at en stat som Qatar ville blive udelukket fra kommunens investeringer, når nu byrådspolitikerne har brugt adskillige møder på at formulere krav, der netop skal sikre, at investeringerne foregår i trit med byrådets eget etiske kompas.

- Ærlig talt, ja, det havde jeg forventet. Lige så meget, som jeg forventer, at vi heller ikke investerer i Iran, Saudi-Arabien, Rusland eller Nordkorea, siger Thomas Cordtz.

- Jeg har svært ved at vurdere, hvad der er op og ned i Qatar, men for mig ser det ikke ud, som om de investeringer flugter med de vilkår, vi har oplistet, siger han.

Samme forventning havde Martin Frausing Poulsen (løsgænger), der også sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Han har siddet i byrådet i snart 17 år og altså gennem hele den periode, hvor kommunens penge har været med til at finansiere den qatarske stats aktiviteter.

- Ja, så afgjort. Jeg synes, at det er modbydeligt, hvad der foregår dernede, siger Martin Frausing Poulsen, der i september meldte sig ud af DF og har planer om at melde sig ind i Danmarksdemokraterne.

Også Claus Leick (SF), mangeårigt byrådsmedlem og formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, er overrasket over, at der er investereret i den qatarske stat, når byrådet har ønsket at styre investeringerne uden om stater, der ikke lever op til internationale normer om menneskrettigheder.

- Nej, det havde jeg ikke forventet. Jeg har egentlig god samvittighed med det, vi har gjort som politikere, hvor vi jo skriver, at vi ikke vil investere i den slags lande. Vi har haft lange diskussioner om, hvordan kommunens penge skal investeres, og jeg havde da tænkt, at så burde vi i hvert fald have ramt uden om de der ting, siger Claus Leick med henvisning til investeringerne i Qatar.

I forbindelse med afsløringen af investeringerne i Qatar spurgte SkanderborgLIV borgmester Frands Fischer (S), om han mener, at investeringerne er i strid med byrådets krav til etiske investeringer, navnlig i forhold til menneskerettigheder og arbejdsvilkår.

- Det er kapitalforvalteren, der har vurderet, hvilke papirer der har levet op til kommunens finansielle strategi, og som der er investeret i. I udgangspunktet mener vi ikke, at kapitalforvalteren har investeret i uoverensstemmelse med kommunens finansielle strategi, men jeg vil gerne medgive, at en formulering med f.eks. ord som "intention" og "norm" kan åbne for fortolkningsmuligheder, skrev borgmester Frands Fischer i en mail til SkanderborgLIV.

- Vi har ikke været vidende om, at en afdeling i porteføljen har indeholdt en meget lille del af qatarske statsobligationer. Det havde jeg selvsagt gerne været foruden, men byrådet kan og skal ikke sidde og detailstyre investeringer i enkelte lande, lød det fra borgmesteren.

Det er gennem flere år velbeskrevet i adskillige artikler og rapporter, at Qatar under forberedelserne til VM i fodbold i 2022, som Qatar er værtsland for, og som afholdes netop nu, systematisk har underbetalt tusindvis af migrantarbejdere og har tilbudt dem kummerlige og ofte slavelignende arbejdsvilkår.

Det britiske medie The Guardian afslørede i 2021, at op mod 6.500 migrantarbejdere er døde i Qatar, siden landet fik tildelt VM-værtskabet tilbage i 2010.

Data fra myndigheder i Indien, Bangladesh, Nepal og Sri Lanka viser ifølge The Guardian, at 5.927 migrantarbejdere er døde i Qatar i perioden 2011 til 2020. Derudover har data fra Pakistans ambassade i Qatar ifølge mediet vist, at yderligere 824 pakistanske migrantarbejdere er døde i Qatar mellem 2010 og 2020.

Hvad angår situationen for menneskerettigheder og arbejdsvilkår i Qatar, er Amnesty International i Danmark ikke i tvivl, når man spørger dem.

- Landet er et absolut højrisikoland for menneskerettighedskrænkelser, og det vil som investor være meget svært at sikre sig imod, at man via sine investeringer i landet ikke indirekte kommer til at understøtte et styre, som systematisk bryder menneskerettighederne, har Sanne Borges, Amnestys seniorrådgiver inden for menneskerettigheder og erhverv sagt til SkanderborgLIV.

- Vi ser blandt andet et styre, der forbyder fagforeninger og politiske partier, undertrykker kritik, diskriminerer kvinder og forbyder homoseksualitet. Og så er der gennem årtier foregået en systematisk og grov udnyttelse af millioner af lavtlønnede migrantarbejdere, som i værste fald har knoklet sig selv ihjel på byggepladser i Qatar, lyder vurderingen fra Sanne Borges.

Hvad angår investeringerne i de udenlandske statsobligationer, er det Jyske Invest, der har fungeret som kommunens kapitalforvalter.

SkanderborgLIV har rettet henvendelse til Jyske Invest, blandt andet med spørgsmålet om, hvorvidt de som kapitalforvalter selv mener at have handlet i overensstemmelse med byrådets krav til etiske investeringer.

- Overordnet set investerer Jyske Invest ikke i statsobligationer fra lande, der er udsat for sanktioner fra FN eller EU. Derudover investerer vi ikke i lande, hvor de primære regeringsledere er omfattet af personlige sanktioner, skriver Flemming Larsen, senior director i Jyske Capital, som Jyske Invest er en del af, i en mail til SkanderborgLIV.

- Denne tilgang lever op til intentionen i Skanderborg Kommunes finansielle strategi omkring ansvarlige investeringer i statsobligationer under iagttagelse af internationale normer vedr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår. I det konkrete tilfælde er Qatar ikke omfattet af sanktioner fra Danmark, EU eller FN, skriver Flemming Larsen videre.

Hverken Claus Leick, Thomas Cordtz eller Martin Frausing Poulsen vil konkludere, hvorvidt Jyske Invest har foretaget investeringer, der er i decideret strid med byrådets krav til etiske investeringer.

De siger dog alle, at de havde en forventning om, at byrådets krav til etiske investeringer ville fungere som bolværk mod, at skatteborgernes penge blev sendt til en stat som Qatar.

Thomas Cordtz fra Det Konservative Folkeparti har svært ved at se, at investeringer i Qatar kan gå hånd i hånd med en investeringspolitik, der respekterer internationale normer om menneskerettigheder og arbejdsvilkår.

- Jeg medgiver, at det ikke ser ud, som om de to ting harmonerer. Med alt det, vi har hørt om arbejdsvilkår og migrantarbejdere i Qatar, så tyder meget jo på, at der er et problem her, siger Thomas Cordtz.

Byrådet har ikke længere penge placeret i qatarske statsobligationer.

Pr. 1. marts i år blev de afhændet, men den beslutning havde ikke relation til investeringerne i Qatar. Beslutningen blev truffet, efter det i februar (før den russiske invasion mod Ukraine) blev afsløret af Børsen, at kommunen havde penge placeret i russiske statsobligationer.

Kort efter, at Rusland indledte sin invasion mod Ukraine, anbefalede den danske regering officielt, at alle med russiske statsobligationer skulle skille sig af med dem, og den anbefaling fulgte Skanderborg Kommune.

Men de solgte ikke kun de russiske statsobligationer - i stedet skilte de sig af med samtlige udenlandske statsobligationer og besluttede principielt at droppe alle investeringer i andre stater fremover, fordi investeringer i andre stater med borgmesterens ord "indeholder en iboende risiko for uhensigtsmæssige situationer og begivenheder, som kan være svære at forudse".

I forbindelse med SkanderborgLIVs afsløring kaldte Peter Løchte Jørgensen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, den beslutning for 'superdum'.

Blandt andet, fordi kommunen fremover vil kunne sprede sine investeringsrisici mindre bredt, fordi en hel klasse af investeringsaktiver udelukkes. Derudover er statsobligationer ifølge Peter Løchte Jørgensen en meget sikker investering, fordi man som investor er ret sikker på at få sine penge tilbage.

Læs meget mere om byrådets beslutning om at droppe at investere Skanderborg Kommunes borgeres skattekroner i udenlandske statsobligationer - og få hele Peter Løchte Jørgensens ekspertvurdering her.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Det' sørme, det' snart, Det'cember...

Lige om lidt i hvert fald.

Den kommende weekend sætter højsæsonen for julefrokoster i gang — og rundt om i det ganske land planlægges der hyggelige arrangementer til den juleglade.

Og med snevejret i starten af ugen kan man næsten ikke undgå at komme i lidt julestemning.

Derfor har vi samlet nogle af julearrangementerne i Skanderborg Kommune, og kommer hver uge frem til juleaften at pege dig i retning af ugens julearrangementer, så du rigtigt kan komme ud og få juleglæden at mærke.

Det' sørme, det' snart — det' jul!

På første søndag i advent — den 27. november — afholdes stort julemarked på Sophiendal Slotshotel i Veng.

Der er fri entre til at gå rundt på slottet og nyde julepynt, søde sager og stande med julepynt og andre julesager. Arrangementet kommer øjensynligt til at have en god størrelse med over otte tusind tilmeldte på Facebook.

Skanderborg Bryghus lægger lørdag den 26. november an til sin egen start på julefrokostsæsonen, hvor du kan købe dig til en julefrokost med start klokken 12.

Her serveres et væld af klassiske juleretter, mens fadøl fra Bryghusets egne haner er muligt som tilkøb.

På Gl. Rye Mølle og Træskomuseum er der søndag den 27. november klokken 10-16 julemarked.

Inde i møllen vil der være juleboder, salg af håndværk og juleværksted for børn.

Du kan også møde selveste julemanden, der vil gå med og tænde byens juletræ.

Lørdag den 26. november kommer julemanden og tænder det store juletræ på Bytorvet i Ry klokken 16.

Julemanden vil komme sejlende til Ry Bådhavn og tænde juletræet, hvorefter der er dans og sang rundt om træet.

Herefter spiller Max's nisseband, og der vil være noget lækkert til ganen for både store og små.

Det nye kirkeår skydes officielt i gang med en adventsgudstjeneste i Skanderborg Slotskirke søndag den 27. november klokken 11.

Skanderborg Ungdomskor vil ledsage menighedssangen og efterfølgende holde en minikoncert i kirkens krypt.

Gudstjenesten er ved sognepræst Marie Thybo Andersen.

Det årlige julemarked i Hylke afholdes lørdag den 26. november fra 10-13 i Hylke Multihus.

Her er der blandt andet børneloppemarked, hvor børn selv sælger og tjener på eget legetøj med mere fra egen bod.