De er berygtet for at se stort på menneskerettigheder. Homoseksualitet er forbudt, kvinder diskrimineres, kritikere af staten får mundkurv på eller det, der er værre, og det er forbudt at organisere sig politisk.

Og så har forberedelserne til Qatars højaktuelle værtsskab til VM i fodbold ifølge adskillige rapporter og journalistiske undersøgelser kostet flere tusinde migrantarbejdere livet, mens endnu flere har arbejdet under kummerlige, slavelignende forhold.

Nu viser det sig, at de skandaliserede VM-værter gennem en periode på næsten 14 år har modtaget investeringer fra Skanderborg Kommune i form af qatarske statsobligationer, som kommunen har købt.

Det fremgår af en liste over kommunens investeringer, som SkanderborgLIV har fået aktindsigt i.

Kommunens investeringer i Qatar er foregået, selv om skiftende byråd siden 2014 specifikt har ønsket, at kommunale kroner ikke skulle placeres i stater, der ikke lever op til internationale normer om menneskerettigheder og arbejdsvilkår.

Investeringen af kommunens overskud bliver forvaltet af en kapitalforvalter, i dette tilfælde Jyske Invest, der skal leve op til en række krav, som kommunen skriver ind i sin finansielle strategi.

Både i den finansielle strategi, som byrådet vedtog i 2014, i 2018 og i 2022, fremgår det i afsnittet om krav til etiske investeringer, at kommunen ønsker at udelukke investeringer i "stater, der ikke lever op til [...] internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår”.

Fra 2010, hvor FIFA tildelte Qatar VM-værtsskabet i 2022, og helt frem til i dag er det gang på gang blevet afsløret, hvordan Qatar ser stort på menneskerettigheder og har tilbudt migrantarbejdere slavelignende arbejdsforhold, særligt i forbindelse med opførelsen af de otte fodboldstadions, hvor VM-kampene skal spilles fra søndag den 20. november – for flere tusinders vedkommende med døden til følge.

Hos Amnesty International betegner man helt generelt investeringer i Qatar som "meget alvorlige", når man ser det fra et menneskerettighedsmæssigt synspunkt.

Sådan lyder det fra Sanne Borges, organisationens seniorrådgiver inden for menneskerettigheder og erhverv.

- Investeringer i statsobligationer kan i mange tilfælde fint ske i respekt for menneskerettighederne og kan sågar være med til at udvikle lande, så de bedre kan styrke menneskerettighederne for deres egne borgere. Derfor kan det generelt set være svært at sige, hvor man skal trække grænsen for sine investeringer, lyder det fra Sanne Borges, der grundet ressourcemangel op til VM i Qatar ikke har mulighed for at stille op til interview, men har givet en vurdering af menneskerettighedssituationen i Qatar på mail.

- I tilfældet Qatar er billedet imidlertid meget alvorligt: Landet er et absolut højrisikoland for menneskerettighedskrænkelser, og det vil som investor være meget svært at sikre sig imod, at man via sine investeringer i landet ikke indirekte kommer til at understøtte et styre, som systematisk bryder menneskerettighederne, skriver Sanne Borges fra Amnesty International.

Menneskerettighedskrænkelserne i Qatar foregår ifølge Sanne Borges på flere forskellige områder.

- Vi ser blandt andet et styre, der forbyder fagforeninger og politiske partier, undertrykker kritik, diskriminerer kvinder og forbyder homoseksualitet. Og så er der gennem årtier foregået en systematisk og grov udnyttelse af millioner af lavtlønnede migrantarbejdere, som i værste fald har knoklet sig selv ihjel på byggepladser i Qatar, forklarer Sanne Borges.

- Det er derfor vigtigt, at man som investor udøver ekstra grundig due diligence i overensstemmelse med FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, skriver hun i sin mail til SkanderborgLIV.

Ifølge kommunens oplysninger er investeringerne i Qatar foregået fra september 2008 og frem til marts 2022, hvor byrådet besluttede at frasælge samtlige udenlandske statsobligationer.

Kommunen oplyser også, at beløbet, den har investeret i qatarske statsobligationer, har varieret i størrelse gennem den knap 14-årige periode, og at der ved tidspunktet for frasalget var investeret i alt ca. 230.000 kommunale kroner i staten Qatar.

Det svarer til ca. 0,3 pct. af det samlede overskud, kommunen på det tidspunkt havde investeret i forskellige aktiver.

Frasalget af de udenlandske statsobligationer skete blot en måneds tid, efter Børsen i februar 2022 afslørede, at Skanderborg og to andre kommuner havde penge placeret i russiske statsobligationer.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine anbefalede regeringen, at alle med russiske statsobligationer skulle skille sig af med dem.

Byrådet har ikke taget konkret stilling til statsobligationerne i Qatar i forbindelsen med beslutningen om at sælge samtlige udenlandske statsobligationer, for ifølge borgmester Frands Fischer (S) er investeringerne i Qatar sket, uden han eller byrådet har haft kendskab til det.

Den viden har borgmesteren først fået i forbindelse med udgivelsen af denne artikel.

SkanderborgLIV har bedt om et interview med Frands Fischer, men det har ikke været muligt at få. Men i et svar på mail peger han på, at byrådet blot fastlægger den overordnede finansielle strategi, og kapitalforvalteren - efter aftale med kommunens administration - får fuldmagt til at handle inden for strategiens rammer.

- I byrådet forholder vi os altså til de overordnede linjer og ikke til enkeltpapirer eller investeringer i enkeltlande, skriver Frands Fischer.

- Vi har ikke været vidende om, at en afdeling i porteføljen har indeholdt en meget lille del af qatarske statsobligationer. Det havde jeg selvsagt gerne været foruden, men byrådet kan og skal ikke sidde og detailstyre investeringer i enkelte lande, skriver borgmesteren.

Eftersom det fremgår af de seneste tre udgaver af kommunens finansielle strategi, at byrådet ønsker at styre uden om investeringer i "stater, der ikke lever op til [...] internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår”, har SkanderborgLIV spurgt borgmester Frands Fischer, om han mener, at kapitalforvalteren, Jyske Invest, har investeret i strid med byrådets krav til etik i den finansielle strategi.

- Det er kapitalforvalteren, der har vurderet, hvilke papirer der har levet op til kommunens finansielle strategi, og som der er investeret i. I udgangspunktet mener vi ikke, at kapitalforvalteren har investeret i uoverensstemmelse med kommunens finansielle strategi, men jeg vil gerne medgive, at en formulering med f.eks. ord som "intention" og "norm" kan åbne for fortolkningsmuligheder, skriver borgmesteren i sit mailsvar.

Frands Fischer forklarer videre, at regeringen ikke er kommet med nogen anbefaling om at afhænde statsobligationer fra Qatar, som det var tilfældet med de russiske statsobligationer umiddelbart efter invasionen mod Ukraine.

Samtidig peger han på, at Qatar ifølge hans og byrådets oplysninger ikke generelt er blevet sortlistet i forbindelse med brud på menneskerettighederne.

- I byrådet er vi ikke blevet oplyst om, at Qatar skulle optræde på eventuelle lister over lande, der overtræder disse konventioner og resolutioner, og kommunens kapitalforvalter har bekræftet, at Qatar ikke har fremgået af sådanne, skriver Frands Fischer.

Uagtet om investeringerne i Qatar falder i hak med byrådets krav til etiske investeringer eller ej, står tilbage, at ørkenstaten gennem 14 år har kunnet nyde godt af udlånte penge fra Skanderborg Kommunes overskydende likviditet.

Samtidig har Skanderborg Kommune via renter på de købte statsobligationer tjent penge på at fungere som långiver til VM-værtsnationen.

Hvad de udlånte penge til Qatar er blevet brugt til kan dog være overordentligt vanskeligt at vide.

Det forklarer Peter Løchte Jørgensen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, der i øvrigt understreger, at det generelt er helt normalt for danske kommuner at investere i udenlandske statsobligationer.

- Man kan ikke direkte vide, hvad pengene er brugt til, siger Peter Løchte Jørgensen.

- Man kan prøve at se, om der er lavet nogle meddelelser i forbindelse med optagelsen af lånet, men det er ikke min vurdering, at det er normalt. Så der må man ind at se, om man kan researche sig frem til noget, men helt ned til sidste krone finder man nok ikke ud af det. Det gør investorer, der køber danske statsobligationer heller ikke. Det kan være både til det ene og det andet, siger Peter Løchte Jørgensen.

Generelt set kan salg af statsobligationer bruges til at holde ro på betalingsbalancen eller til at dække likviditetsproblemer for den stat, der sælger dem.

For at blive klar til VM i 2022 Qatar har gennem de seneste 12 år investeret massivt i ny infrastruktur og otte fodboldstadions med kapacitet til 40.000 tilskuere på seks af dem og henholdsvis 60.000 tilskuere og 80.000 tilskuere på de sidste to.

Men det er altså ifølge Peter Løchte Jørgensen stort set umuligt at vide, om de – ganske vist små – investeringer i statsobligationer fra Skanderborg Kommune på den ene eller den anden måde har understøttet Qatars udvikling i retning mod at blive klar til VM-værtsrollen.

Men kan man sige noget generelt om, hvad salg af udenlandske statsobligationer normalvis bliver brugt til?

- Nej, ikke inden for statsbudgettet. Det kan man ikke. Den kan både være til infrastrukturprojekter, og det kan være for at få penge i kassen til noget drift, som man ellers havde planlagt at finansiere med skatteindtægter. Det behøver ikke at være, fordi man skal bruge en milliard til at bygge en bro. Man sælger obligationerne for at få budgetterne til at hænge sammen, siger Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Byrådet gør klogt i at overveje en ekstra gang, om de vil investere en del af kommunens overskud i udenlandske statsobligationer.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Løchte Jørgensen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

- Det er jo en superdum beslutning, siger Peter Løchte Jørgensen, der blandt andet forsker i risikostyring i forbindelse med investeringer, samt i finansielle markeder og institutioner.

Beslutningen om at skille sig af med de udenlandske statsobligationer er truffet i løbet af 2022, i tiden efter det Børsten i februar kunne afsløre, at Skanderborg og to andre kommuner havde investeret en del af deres overskydende kommunekroner i russiske statsobligationer.

I dag kan SkanderborgLIV dokumentere, at Skanderborg Kommune i en periode på knap 14 år fra 2008 til marts 2022 som fast praksis har investeret beløb af varierende størrelse i statsobligationer i VM-værtsnationen Qatar, der gennem adskillige år er blevet kritiseret kraftigt for at se stort på menneskerettigheder.

Borgmester Frands Fischer (S) oplyser til SkanderborgLIV, at han og byrådet ikke har været bekendt med, at kommunen har investeret i den qatarske stat, før SkanderborgLIV henvendte sig til ham med oplysningerne.

Beslutningen om at afhænde de udenlandske statsobligationer er altså ikke truffet i direkte relation til det forhold, at der har været investeret i qatarske statsobligationer.

Det har ikke været muligt at få et interview med borgmester Frands Fischer, men i et mailsvar til SkanderborgLIV skriver han:

- Vi har valgt at gå helt ud af de udenlandske statsobligationer, fordi de indeholder en iboende risiko for uhensigtsmæssige situationer og begivenheder, som kan være svære at forudse. Her kunne man igen nævne de russiske statsobligationer som eksempel.

Når professor Peter Løchte Jørgensen kalder byrådets beslutning om at holde fingrene helt fra udenlandske statsobligationer for "superdum", har det to årsager.

Den ene handler om økonomi, og den anden handler om præcis det motiv, byrådet har for at afhænde sig de udenlandske statsobligationer: Etik.

Hidtil tillod kommunens finansielle strategi, at mindst 10 pct. og maksimalt 15 pct. af kommunens overskud måtte investeres i udenlandske statsobligationer.

I stedet for statsobligationerne vil byrådet nu investere mindst 10 pct. og maksimalt 15 pct. i aktier i virksomheder.

Og det er ikke en kløgtig manøvre, vurderer Peter Løchte Jørgensen.

- Økonomisk er det ret dumt. Statsobligationer er normalt et meget sikkert aktiv, og der er en kæmpe forskel på at investere i statsobligationer og så i stedet investere pengene i virksomheder, siger Peter Løchte Nielsen.

Han forklarer, at statsobligationer typisk er mindre risikable at investere i rent økonomisk, fordi mange staters økonomi er relativt stabil sammenlignet med mange virksomheders, og man derfor generelt har større sikkerhed for at få både sine renter og sit udlån til den pågældende stat tilbage.

- Så at flytte pengene over til virksomhedsaktier lyder for mig også, som om kommunen accepterer at tage en noget større risiko med skatteydernes penge, siger Peter Løchte Jørgensen.

Derudover er det vigtigt at sprede sine investeringer ud over et bredt spektrum af aktier og obligationer, så man minimerer risikoen for store tab på enkelte investeringer - også derfor er det økonomisk set ufornuftigt af kommunen helt at skære udenlandske statsobligationer ud af det samlede investeringskatalog, forklarer Peter Løchte Jørgensen.

- Min vurdering er, at det er en meget voldsom reaktion. Udenlandske statsobligationer er naturligt at have med i en bred portefølje, og når det er vigtigt at sprede sine investeringer, er det bare en ret stor klasse af aktiver at skære helt væk, siger Peter Løchte Jørgensen.

SkanderborgLIV har forelagt borgmesteren Peter Løchte Jørgensens ekspertvurdering af beslutningen om at skille sig af med udenlandske statsobligationer.

Det har som nævnt ikke været muligt at få et interview med Frands Fischer, men i et mailsvar skriver han:

- Det er altid en overvejelse om det er smart for kommuner at være i obligationer eller i aktier. Renteudviklingen i år ser lige nu ud til at give underskud for investeringer i obligationer, og 2022 kan derfor nemt blive et år, hvor mange ville ønske, at de havde anbragt mere af deres investeringer i aktier, lyder det fra borgmesteren.

Modsat økonomiprofessor Peter Løchte Jørgensen mener Frands Fischer, at kommunen netop styrker sin risikospredning ved at flytte pengene fra de udenlandske statsobligationer til aktier i virksomheder.

- Sådan går det op og ned, og for mig er et væsentligt element i denne sammenhæng risikospredning, og jeg mener derfor, det er fornuftigt, at vi spreder vores investering mere ud. Med den ændring vi har lavet i den finansielle strategi, så ligner vi faktisk også mere andre kommuner. Men vigtigst af alt vi får et større risikospredning, skriver borgmesteren.

Ikke bare er frasalget af de udenlandske statsobligationer ifølge Peter Løchte Jørgensen udtryk for en ufornuftig beslutning økonomisk set. Forholdet mellem målet og midlet risikerer også at bide hinanden i halen, forklarer han.

- Blandt de virksomheder, man så vil købe aktier i, kan du jo sagtens risikere at støde på nogen med rødder i for eksempel Qatar, og hvad vil du så gøre? Hvis du viste mig listen med virksomheder, som kommunen investerer i, kan jeg garantere dig, at jeg kan vise dig noget, der er lige så slemt som Qatar, siger Peter Løchte Jørgensen.

- Hvis kommunen har droppet alle statsobligationer fra alle lande i verden på baggrund af Ruslands krig - det, synes jeg, er en stor overreaktion. Hvis beslutningen handler om, at kommunen er meget optaget af at investere ansvarligt, kunne de jo i stedet sige, at de begrænser deres investeringsunivers til udelukkende vestlige, europæiske statsobligationer og lader være med at bevæge sig ud i dele af verden, hvor man ved, at risikoen for etiske problemer er til stede, siger han.

Derfor vil Peter Løchte Jørgensen også råde byrådet i Skanderborg til at genoverveje beslutningen om kategorisk at skille sig af med udenlandske statsobligationer.

For de mere uheldige investeringer kan man godt styre uden om, hvis bare man er i stand til at tydeliggøre sine krav til kapitalforvalteren tilstrækkeligt stærkt, siger han.

- Jeg vil anbefale, at byrådet og kommunen får sig noget rådgivning om ansvarlig investering, så de kan lægge nogle tydeligere krav frem for deres kapitalforvaltere. Mit forslag vil være, at de hyrer en uafhængig rådgiver, som kan stille nogle spørgsmål til byrådet og kommunen om, hvad de gerne vil med deres investeringer, og som efterfølgende kan udforme en politik på vegne af kommunen, som så kan fremlægge dén for kapitalforvalteren, siger Peter Løchte Jørgensen.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

☕️🍫 Johanne har sat pris på at være rundt i kommunen i sin første tid på pinden som journalist ved SkanderborgLIV. Hun var især imponeret over Kulturhuset i Skanderborg — ikke mindst for deres vidunderlige varme kakao. Det er den slags varm kakao, man virkelig trænger til ovenpå en uge med træls blæst og ind i en tid, hvor temperaturen bare falder og falder.

⚽🤷🏻‍♂️ Det kan være svært at finde det rette ben at stå på, når VM i Qatar ruller lige om lidt. Blåstempler man FIFA-korruption og det, der er værre ved at se med på tv? Eller kan vi sagtens samles om kærlighed til sporten og landsholdet uden en tur i skriftestolen efterfølgende? Christian anbefaler én til både højre- og venstreskøjten: Hop ind at se den kritiske DR-dokumentar 'Verdens bedste VM' og tag med til storskærmsarrangement i Kulturhuset, når Danmark møder Tunesien tirsdag den 22. november kl. 14.00.