Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Qatar er gennem en lang årrække blevet kritiseret skarpt for at se stort på menneskerettigheder, ligesom det ad flere omgange er dokumenteret, at flere tusinde migrantarbejdere har mistet livet i forbindelse med at have arbejdet under kummerlige forhold under de årelange forberedelser til ørkenstatens VM-afholdelse denne måned. Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA/AFP.

Kommunen har investeret i Qatar gennem 14 år

Til dig, der måtte holde af, at dine kommunale skattekroner bliver investeret i stater, der har det etiske kompas fuldkommen i vater, har jeg en dårlig og en god nyhed.

Lad os starte med den dårlige:

Skanderborg Kommune har i en periode på næsten 14 år fra 2008 til 2022 investeret beløb af varierende størrelse i staten Qatar.

Det er sket ved køb af qatarske statsobligationer, og hverken byråd eller borgmester har ifølge sidstnævnte kendt til investeringerne.

I lyset af den massive dækning af Qatar i årene, fra ørkenstaten blev tildelt dette års VM-værtsskab tilbage i 2010 og frem til denne dag, behøver landets lemfældige omgang med menneskerettigheder næppe nogen videre introduktion.

Er du i tvivl, kan du blot læse Amnesty Internationals vurdering i dagens absolutte hovedhistorie, der er blevet til på baggrund af oplysninger om, hvordan kommunen investerer sin overskydende likviditet, som SkanderborgLIV har fået aktindsigt i.

Og så til den gode nyhed:

Kommunen investerer ikke længere i qatarske statsobligationer.

Ikke på grund af Qatar – for som nævnt har byrådet, som er dem, der udstikker de politisk bestemte krav til kommunens investeringsetik ikke kendt til de qatarske statsobligationer.

Først nu, efter jeg med aktindsigten i hånden tog kontakt til borgmesteren, er det kommet til hans og byrådets kendskab. Med andre ord: Der har aldrig været en debat i byrådet om kommunens økonomiske engagement i Qatar.

Obligationerne er taget ud af kommunens investeringsportefølje, fordi byrådet har truffet en principiel beslutning om, at de ikke længere vil investere kommunens penge i udenlandske stater.

En beslutning, der blev truffet kort efter, at Børsen i februar i år afslørede, at Skanderborg Kommune og to andre kommuner havde penge i russiske statsobligationer. Og i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine anbefalede regeringen, at alle med penge i russiske statsobligationer fik solgt dem i en fart.

Men historien stopper imidlertid ikke med byrådets afskaffelse af de udenlandske, og dermed de qatarske, statsobligationer.

Der er masser af spørgsmål, vi på SkanderborgLIV gerne vil have svar på.

Hvordan kan det overhovedet ske, at kommunen placerer investeringer i et land som Qatar?

For hver gang et nyt byråd samles, skal det byråd tage stilling til, hvilke krav de vil stille til etiske investeringer. Det bliver skrevet ind i kommunens finansielle strategi, og i både 2014-udgaven, i 2018-udgaven og i 2022-udgaven kan man læse, at byrådet ønsker at undgå investeringer "i stater, der ikke lever op til [...] internationale normer om menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår".

Når man beder Amnesty International karakterisere menneskerettighedernes og arbejdsvilkårenes tilstand i Qatar, er analysen ikke just tvetydig.

De peger på de tusindvis af migrantarbejdere, der ifølge flere undersøgelser har mistet livet som følge af alt for hårdt arbejde i forbindelse med opførelsen af de otte VM-stadioner.

På forbuddet mod homoseksualitet, forbuddet mod retten til at organisere sig politisk og ytringsfrihedens trange kår.

Så mener borgmesteren, at investeringerne i Qatar er sket i strid med byrådets krav til etiske investeringer?

Har man som borger eller byrådspolitiker nogen som helst mulighed for at vide, hvad kommunekronerne er blevet brugt til i Qatar?

Og er det overhovedet fornuftigt af kommunen kategorisk at vende ryggen til investeringer i udenlandske statsobligationer, som ifølge en økonomiprofessor, jeg har interviewet, både er en relativt sikker investering og et helt normalt investeringsobjekt for danske kommuner?

Alle de svar går vi på jagt efter i dette nyhedsbrev.

Og i næste uge går vi på jagt efter flere.

For hvad mener Jyske Invest, som var kommunens kapitalforvalter på de udenlandske statsobligationer, om de etiske perspektiver i at investere i Qatar?

Hvorfor har ingen byrådsmedlemmer opdaget de qatarske statsobligationer og sat dem til debat, når det tog mig en enkelt aktindsigtsanmodning og tre klik med musen at opdage dem?

Indtil da - rigtig god læselyst med dagens to artikler. Og husk også vores faste, korte nyhedsoverblik samt vores anbefalinger til dig sidst i nyhedsbrevet.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
TOPSHOT - Workers are backdropped by the skyline of Doha as they walk along the Corniche seafront promenade in Doha early morning on November 17, 2022, ahead of the Qatar 2022 World Cup football tournament. (Photo by Mariana SUAREZ / AFP)

'Højrisikoland' for menneskerettighedskrænkelser: Kommunen har investeret i Qatar gennem 14 år

Skanderborg Kommune har fra 2008 til marts 2022 løbende investeret beløb af varierende størrelse i statsobligationer i Qatar.

Det fremgår af lister over kommunens investeringer, som SkanderborgLIV har fået aktindsigt i.

- Landet er et absolut højrisikoland for menneskerettighedskrænkelser, og det vil som investor være meget svært at sikre sig imod, at man via sine investeringer i landet ikke indirekte kommer til at understøtte et styre, som systematisk bryder menneskerettighederne, siger Sanne Borges, seniorrådgiver i Amnesty International.

Det er investeringsbanken Jyske Invest, der som kapitalforvalter med fuldmagt fra kommunen har investeret kommunens overskud i en obligationsbeholdning, hvor Qatar og en lang række andre lande figurerer.

I byrådets egne krav til etiske investeringer, som fremgår af Skanderborg Kommunes finansielle politik, kan man læse, at byrådet forventer af sine kapitalforvalterne, at der kommunens overskud ikke bliver investeret i stater, der "ikke lever op til internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår".

Borgmester Frands Fischer (S), der - ligesom byrådet i det hele taget - først er blevet bekendt med investeringerne i Qatar, efter SkanderborgLIV har henvendt sig på baggrund af aktindsigten, mener imidlertid ikke, at investeringerne i qatarske statsobligationer er et brud på kommunens investeringspolitik.

Borgmester Frands Fischer (S) mener "i udgangspunktet ikke", at kommunens investeringer i Qatar er i strid med byrådets egne krav til etiske investeringer. Obligationerne blev solgt i marts i år - men ikke, fordi Qatar fremgår af kommunens investeringsliste. For først nu er borgmester og byråd blevet bekendt med investeringerne i ørkenstaten.

De er berygtet for at se stort på menneskerettigheder. Homoseksualitet er forbudt, kvinder diskrimineres, kritikere af staten får mundkurv på eller det, der er værre, og det er forbudt at organisere sig politisk.

Og så har forberedelserne til Qatars højaktuelle værtsskab til VM i fodbold ifølge adskillige rapporter og journalistiske undersøgelser kostet flere tusinde migrantarbejdere livet, mens endnu flere har arbejdet under kummerlige, slavelignende forhold.

Nu viser det sig, at de skandaliserede VM-værter gennem en periode på næsten 14 år har modtaget investeringer fra Skanderborg Kommune i form af qatarske statsobligationer, som kommunen har købt.

Det fremgår af en liste over kommunens investeringer, som SkanderborgLIV har fået aktindsigt i.

Landet er et absolut højrisikoland for menneskerettighedskrænkelser.

Sanne Borges, seniorrådgiver, Amnesty International

Kommunens investeringer i Qatar er foregået, selv om skiftende byråd siden 2014 specifikt har ønsket, at kommunale kroner ikke skulle placeres i stater, der ikke lever op til internationale normer om menneskerettigheder og arbejdsvilkår.

Amnesty: Med Qatar er billedet 'meget alvorligt'

Investeringen af kommunens overskud bliver forvaltet af en kapitalforvalter, i dette tilfælde Jyske Invest, der skal leve op til en række krav, som kommunen skriver ind i sin finansielle strategi.

Både i den finansielle strategi, som byrådet vedtog i 2014, i 2018 og i 2022, fremgår det i afsnittet om krav til etiske investeringer, at kommunen ønsker at udelukke investeringer i "stater, der ikke lever op til [...] internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår”.

Fra 2010, hvor FIFA tildelte Qatar VM-værtsskabet i 2022, og helt frem til i dag er det gang på gang blevet afsløret, hvordan Qatar ser stort på menneskerettigheder og har tilbudt migrantarbejdere slavelignende arbejdsforhold, særligt i forbindelse med opførelsen af de otte fodboldstadions, hvor VM-kampene skal spilles fra søndag den 20. november – for flere tusinders vedkommende med døden til følge.

Det er her på Lusail Stadium, VM-finalen skal spilles. Dette foto er taget den 11. november, ni dage før åbningskampen. Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP.

Hos Amnesty International betegner man helt generelt investeringer i Qatar som "meget alvorlige", når man ser det fra et menneskerettighedsmæssigt synspunkt.

Sådan lyder det fra Sanne Borges, organisationens seniorrådgiver inden for menneskerettigheder og erhverv.

- Investeringer i statsobligationer kan i mange tilfælde fint ske i respekt for menneskerettighederne og kan sågar være med til at udvikle lande, så de bedre kan styrke menneskerettighederne for deres egne borgere. Derfor kan det generelt set være svært at sige, hvor man skal trække grænsen for sine investeringer, lyder det fra Sanne Borges, der grundet ressourcemangel op til VM i Qatar ikke har mulighed for at stille op til interview, men har givet en vurdering af menneskerettighedssituationen i Qatar på mail.

- I tilfældet Qatar er billedet imidlertid meget alvorligt: Landet er et absolut højrisikoland for menneskerettighedskrænkelser, og det vil som investor være meget svært at sikre sig imod, at man via sine investeringer i landet ikke indirekte kommer til at understøtte et styre, som systematisk bryder menneskerettighederne, skriver Sanne Borges fra Amnesty International.

Sådan investeres kommunens penge

Kommunen står ikke selv for at investere sit overskud. Det gør i stedet en kapitalforvalter, for eksempel en investeringsbank, som skal investere inden for rammerne af kommunens finansielle strategi.

Den finansielle strategi udformes jævnligt og ikke sjældnere end det første år i en ny byrådsperiode.

Den finansielle strategi drøftes blandt byrådspolitikerne og formuleres på en måde, så den afspejler byrådets risikovillighed, hvad angår investeringer.

Det er i den finansielle strategi, at byrådet har formuleret et afsnit om etiske investeringer, hvoraf det fremgår, at byrådet forventer, at kommunens overskud ikke investeres i stater, der ikke lever op til internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår, som det hedder i strategien.

Skanderborg Kommune

Menneskerettighedskrænkelserne i Qatar foregår ifølge Sanne Borges på flere forskellige områder.

- Vi ser blandt andet et styre, der forbyder fagforeninger og politiske partier, undertrykker kritik, diskriminerer kvinder og forbyder homoseksualitet. Og så er der gennem årtier foregået en systematisk og grov udnyttelse af millioner af lavtlønnede migrantarbejdere, som i værste fald har knoklet sig selv ihjel på byggepladser i Qatar, forklarer Sanne Borges.

- Det er derfor vigtigt, at man som investor udøver ekstra grundig due diligence i overensstemmelse med FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, skriver hun i sin mail til SkanderborgLIV.

Byråd og borgmester kendte ikke til penge i Qatar

Ifølge kommunens oplysninger er investeringerne i Qatar foregået fra september 2008 og frem til marts 2022, hvor byrådet besluttede at frasælge samtlige udenlandske statsobligationer.

Kommunen oplyser også, at beløbet, den har investeret i qatarske statsobligationer, har varieret i størrelse gennem den knap 14-årige periode, og at der ved tidspunktet for frasalget var investeret i alt ca. 230.000 kommunale kroner i staten Qatar.

Det svarer til ca. 0,3 pct. af det samlede overskud, kommunen på det tidspunkt havde investeret i forskellige aktiver.

Vi har ikke været vidende om, at en afdeling i porteføljen har indeholdt en meget lille del af qatarske statsobligationer. Det havde jeg selvsagt gerne været foruden.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Frasalget af de udenlandske statsobligationer skete blot en måneds tid, efter Børsen i februar 2022 afslørede, at Skanderborg og to andre kommuner havde penge placeret i russiske statsobligationer.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine anbefalede regeringen, at alle med russiske statsobligationer skulle skille sig af med dem.

Byrådet har ikke taget konkret stilling til statsobligationerne i Qatar i forbindelsen med beslutningen om at sælge samtlige udenlandske statsobligationer, for ifølge borgmester Frands Fischer (S) er investeringerne i Qatar sket, uden han eller byrådet har haft kendskab til det.

Den viden har borgmesteren først fået i forbindelse med udgivelsen af denne artikel.

SkanderborgLIV har bedt om et interview med Frands Fischer, men det har ikke været muligt at få. Men i et svar på mail peger han på, at byrådet blot fastlægger den overordnede finansielle strategi, og kapitalforvalteren - efter aftale med kommunens administration - får fuldmagt til at handle inden for strategiens rammer.

- I byrådet forholder vi os altså til de overordnede linjer og ikke til enkeltpapirer eller investeringer i enkeltlande, skriver Frands Fischer.

- Vi har ikke været vidende om, at en afdeling i porteføljen har indeholdt en meget lille del af qatarske statsobligationer. Det havde jeg selvsagt gerne været foruden, men byrådet kan og skal ikke sidde og detailstyre investeringer i enkelte lande, skriver borgmesteren.

I udgangspunktet mener vi ikke, at kapitalforvalteren har investeret i uoverensstemmelse med kommunens finansielle strategi.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg Kommune

Eftersom det fremgår af de seneste tre udgaver af kommunens finansielle strategi, at byrådet ønsker at styre uden om investeringer i "stater, der ikke lever op til [...] internationale normer vdr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår”, har SkanderborgLIV spurgt borgmester Frands Fischer, om han mener, at kapitalforvalteren, Jyske Invest, har investeret i strid med byrådets krav til etik i den finansielle strategi.

- Det er kapitalforvalteren, der har vurderet, hvilke papirer der har levet op til kommunens finansielle strategi, og som der er investeret i. I udgangspunktet mener vi ikke, at kapitalforvalteren har investeret i uoverensstemmelse med kommunens finansielle strategi, men jeg vil gerne medgive, at en formulering med f.eks. ord som "intention" og "norm" kan åbne for fortolkningsmuligheder, skriver borgmesteren i sit mailsvar.

Kommunalfuldmagten i vejen for ekskludering på landeniveau

Skanderborg Kommune og borgmester Frands Fischer (S) oplyser i forbindelse med kommunens investeringer i qatarske statsobligationer, at byrådet “ikke må føre en form for udenrigspolitik via eksklusion af investeringer i enkeltlande, hvis disse ikke overtræder internationale konventioner og FN-resolutioner”.

Borgmesteren henviser til, at byrådet - såfremt de specifikt stillede krav til en kapitalforvalter om ikke at investere i Qatar som navngiven stat - ville komme på kant med kommunalfuldmagtsreglerne, som beskriver, hvad kommuner og byråd/kommunalbestyrelser har beføjelser til at beslutte.

Borgmesteren henviser til en bog om kommunernes opgaver af professor emeritus i jura ved Aarhus Universitet Karsten Revsbech, hvoraf følgende fremgår:

“Udenrigspolitik er en statslig opgave. Efter almindelig opfattelse kan en kommune som udgangspunkt ikke beskæftige sig med og/eller anvende sine økonomiske midler til formål af udenrigspolitisk karakter. Det følger af lokalitetsprincippet”.

Da kommunen i foråret 2022 alligevel kunne skille sig af med de russiske statsobligationer uden at bryde kommunalfuldmagtsreglerne og uden samtidig at være nødt til at sløjfe alle andre investeringer i udenlandske statsobligationer, skyldes det, at regeringen - som i sagens natur gerne må føre udenrigspolitik - dengang officielt anbefalede, at man skulle afhænde sine obligationer i den russiske stat.

Frands Fischer forklarer videre, at regeringen ikke er kommet med nogen anbefaling om at afhænde statsobligationer fra Qatar, som det var tilfældet med de russiske statsobligationer umiddelbart efter invasionen mod Ukraine.

Man kan ikke direkte vide, hvad pengene er brugt til.

Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi, Aarhus Universitet

Samtidig peger han på, at Qatar ifølge hans og byrådets oplysninger ikke generelt er blevet sortlistet i forbindelse med brud på menneskerettighederne.

- I byrådet er vi ikke blevet oplyst om, at Qatar skulle optræde på eventuelle lister over lande, der overtræder disse konventioner og resolutioner, og kommunens kapitalforvalter har bekræftet, at Qatar ikke har fremgået af sådanne, skriver Frands Fischer.

Hvad pengene er brugt til svæver i det uvisse

Uagtet om investeringerne i Qatar falder i hak med byrådets krav til etiske investeringer eller ej, står tilbage, at ørkenstaten gennem 14 år har kunnet nyde godt af udlånte penge fra Skanderborg Kommunes overskydende likviditet.

Samtidig har Skanderborg Kommune via renter på de købte statsobligationer tjent penge på at fungere som långiver til VM-værtsnationen.

Hvad de udlånte penge til Qatar er blevet brugt til kan dog være overordentligt vanskeligt at vide.

Det behøver ikke at være, fordi man skal bruge en milliard til at bygge en bro. Man sælger obligationerne for at få budgetterne til at hænge sammen.

Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi, Aarhus Universitet

Det forklarer Peter Løchte Jørgensen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, der i øvrigt understreger, at det generelt er helt normalt for danske kommuner at investere i udenlandske statsobligationer.

- Man kan ikke direkte vide, hvad pengene er brugt til, siger Peter Løchte Jørgensen.

- Man kan prøve at se, om der er lavet nogle meddelelser i forbindelse med optagelsen af lånet, men det er ikke min vurdering, at det er normalt. Så der må man ind at se, om man kan researche sig frem til noget, men helt ned til sidste krone finder man nok ikke ud af det. Det gør investorer, der køber danske statsobligationer heller ikke. Det kan være både til det ene og det andet, siger Peter Løchte Jørgensen.

Generelt set kan salg af statsobligationer bruges til at holde ro på betalingsbalancen eller til at dække likviditetsproblemer for den stat, der sælger dem.

For at blive klar til VM i 2022 Qatar har gennem de seneste 12 år investeret massivt i ny infrastruktur og otte fodboldstadions med kapacitet til 40.000 tilskuere på seks af dem og henholdsvis 60.000 tilskuere og 80.000 tilskuere på de sidste to.

Men det er altså ifølge Peter Løchte Jørgensen stort set umuligt at vide, om de – ganske vist små – investeringer i statsobligationer fra Skanderborg Kommune på den ene eller den anden måde har understøttet Qatars udvikling i retning mod at blive klar til VM-værtsrollen.

Men kan man sige noget generelt om, hvad salg af udenlandske statsobligationer normalvis bliver brugt til?

- Nej, ikke inden for statsbudgettet. Det kan man ikke. Den kan både være til infrastrukturprojekter, og det kan være for at få penge i kassen til noget drift, som man ellers havde planlagt at finansiere med skatteindtægter. Det behøver ikke at være, fordi man skal bruge en milliard til at bygge en bro. Man sælger obligationerne for at få budgetterne til at hænge sammen, siger Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus Universitet.

VM i Qatar begynder søndag. I en periode fra 2008 til 2022 har Skanderborg Kommune som fast del af sine investeringer placeret en del af sit overskud i qatarske statsobligationer. Foto: Giuseppe CACACE / AFP.

Økonomiprofessor: Det er en 'superdum' beslutning, at kommunen dropper alle investeringer i andre stater

Kommunen besluttede tidligere i år - uden relation til de årelange investeringer i qatarske statsobligationer, som SkanderborgLIV har beskrevet - at afhænde samtlige af de udenlandske statsobligationer, kommunen har haft penge i.

Ifølge borgmester Frands Fischer (S) er beslutningen truffet for at undgå risikoen for at investere i stater, der kan gøre sig skyldige i "uhensigtsmæssige situationer og begivenheder".

Men ifølge Peter Løchte Jørgensen, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, er det ikke nogen klog beslutning.

- Økonomisk er det ret dumt. Statsobligationer er normalt et meget sikkert aktiv, og der er en kæmpe forskel på at investere i statsobligationer og så i stedet investere pengene i virksomheder, siger Peter Løchte Jørgensen blandt andet.

Kommunen har hidtil investeret mellem 10 og 15 pct. af sit overskud i udenlandske statsobligationer. Nu flyttes den procentandel af kommunens investeringer over i virksomhedsaktier.

Og det gør ikke beslutningen meget bedre, mener Peter Løchte Jørgensen, der peger på, at kommunen spreder risiciene i sine investeringer på færre typer aktiver ved at skære statsobligationerne fra.

Men her er borgmesteren uenig: Han mener netop, at det giver en bedre risikospredning.

Peter Løchte Jørgensen påpeger også, at investeringer i virksomhedsaktier kan rumme en lige så stor risiko for at ramme virksomheder, der er udfordret på deres etiske kompas, som der er risiko for at investere i stater med lignende udfordringer.

Professoren opfordrer derfor kommunen til at genoverveje beslutningen og få en rådgiver med etiske investeringer som sit speciale til at hjælpe kommunen til at stille krav til de kapitalforvaltere, der investerer det kommunale overskud på kommunens vegne.

Kommunen dropper sine udenlandske statsobligationer i et forsøg på at undgå problematiske investeringer og skifter dem derfor ud med aktier i virksomheder. Men den manøvre reducerer ikke nødvendigvis risikoen for at sende penge i lommerne på brodne kar, siger økonomiprofessor Peter Løchte Jørgensen, der anbefaler kommunen at få rådgivning til sine investeringer.

Byrådet gør klogt i at overveje en ekstra gang, om de vil investere en del af kommunens overskud i udenlandske statsobligationer.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Løchte Jørgensen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

- Det er jo en superdum beslutning, siger Peter Løchte Jørgensen, der blandt andet forsker i risikostyring i forbindelse med investeringer, samt i finansielle markeder og institutioner.

Beslutningen om at skille sig af med de udenlandske statsobligationer er truffet i løbet af 2022, i tiden efter det Børsten i februar kunne afsløre, at Skanderborg og to andre kommuner havde investeret en del af deres overskydende kommunekroner i russiske statsobligationer.

Vi har valgt at gå helt ud af de udenlandske statsobligationer, fordi de indeholder en iboende risiko for uhensigtsmæssige situationer og begivenheder.

Frands Fischer, borgmester, Skanderborg Kommune

I dag kan SkanderborgLIV dokumentere, at Skanderborg Kommune i en periode på knap 14 år fra 2008 til marts 2022 som fast praksis har investeret beløb af varierende størrelse i statsobligationer i VM-værtsnationen Qatar, der gennem adskillige år er blevet kritiseret kraftigt for at se stort på menneskerettigheder.

Borgmester Frands Fischer (S) oplyser til SkanderborgLIV, at han og byrådet ikke har været bekendt med, at kommunen har investeret i den qatarske stat, før SkanderborgLIV henvendte sig til ham med oplysningerne.

Ekspert: Kommunen løber større risiko for borgernes skattekroner

Beslutningen om at afhænde de udenlandske statsobligationer er altså ikke truffet i direkte relation til det forhold, at der har været investeret i qatarske statsobligationer.

Det har ikke været muligt at få et interview med borgmester Frands Fischer, men i et mailsvar til SkanderborgLIV skriver han:

- Vi har valgt at gå helt ud af de udenlandske statsobligationer, fordi de indeholder en iboende risiko for uhensigtsmæssige situationer og begivenheder, som kan være svære at forudse. Her kunne man igen nævne de russiske statsobligationer som eksempel.

Når professor Peter Løchte Jørgensen kalder byrådets beslutning om at holde fingrene helt fra udenlandske statsobligationer for "superdum", har det to årsager.

Økonomisk er det ret dumt. Statsobligationer er normalt et meget sikkert aktiv.

Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi, Aarhus Universitet

Den ene handler om økonomi, og den anden handler om præcis det motiv, byrådet har for at afhænde sig de udenlandske statsobligationer: Etik.

Hidtil tillod kommunens finansielle strategi, at mindst 10 pct. og maksimalt 15 pct. af kommunens overskud måtte investeres i udenlandske statsobligationer.

I stedet for statsobligationerne vil byrådet nu investere mindst 10 pct. og maksimalt 15 pct. i aktier i virksomheder.

Og det er ikke en kløgtig manøvre, vurderer Peter Løchte Jørgensen.

- Økonomisk er det ret dumt. Statsobligationer er normalt et meget sikkert aktiv, og der er en kæmpe forskel på at investere i statsobligationer og så i stedet investere pengene i virksomheder, siger Peter Løchte Nielsen.

Han forklarer, at statsobligationer typisk er mindre risikable at investere i rent økonomisk, fordi mange staters økonomi er relativt stabil sammenlignet med mange virksomheders, og man derfor generelt har større sikkerhed for at få både sine renter og sit udlån til den pågældende stat tilbage.

- Så at flytte pengene over til virksomhedsaktier lyder for mig også, som om kommunen accepterer at tage en noget større risiko med skatteydernes penge, siger Peter Løchte Jørgensen.

Borgmester og ekspert uenige om risikospredning

Derudover er det vigtigt at sprede sine investeringer ud over et bredt spektrum af aktier og obligationer, så man minimerer risikoen for store tab på enkelte investeringer - også derfor er det økonomisk set ufornuftigt af kommunen helt at skære udenlandske statsobligationer ud af det samlede investeringskatalog, forklarer Peter Løchte Jørgensen.

- Min vurdering er, at det er en meget voldsom reaktion. Udenlandske statsobligationer er naturligt at have med i en bred portefølje, og når det er vigtigt at sprede sine investeringer, er det bare en ret stor klasse af aktiver at skære helt væk, siger Peter Løchte Jørgensen.

Vigtigst af alt vi får et større risikospredning.

Frands Fischer, borgmester, Skanderborg Kommune

SkanderborgLIV har forelagt borgmesteren Peter Løchte Jørgensens ekspertvurdering af beslutningen om at skille sig af med udenlandske statsobligationer.

Det har som nævnt ikke været muligt at få et interview med Frands Fischer, men i et mailsvar skriver han:

- Det er altid en overvejelse om det er smart for kommuner at være i obligationer eller i aktier. Renteudviklingen i år ser lige nu ud til at give underskud for investeringer i obligationer, og 2022 kan derfor nemt blive et år, hvor mange ville ønske, at de havde anbragt mere af deres investeringer i aktier, lyder det fra borgmesteren.

Hvis kommunen har droppet alle statsobligationer fra alle lande i verden på baggrund af Ruslands krig - det, synes jeg, er en stor overreaktion.

Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi, Aarhus Universitet

Modsat økonomiprofessor Peter Løchte Jørgensen mener Frands Fischer, at kommunen netop styrker sin risikospredning ved at flytte pengene fra de udenlandske statsobligationer til aktier i virksomheder.

- Sådan går det op og ned, og for mig er et væsentligt element i denne sammenhæng risikospredning, og jeg mener derfor, det er fornuftigt, at vi spreder vores investering mere ud. Med den ændring vi har lavet i den finansielle strategi, så ligner vi faktisk også mere andre kommuner. Men vigtigst af alt vi får et større risikospredning, skriver borgmesteren.

Anbefaler byrådet at få rådgivning

Ikke bare er frasalget af de udenlandske statsobligationer ifølge Peter Løchte Jørgensen udtryk for en ufornuftig beslutning økonomisk set. Forholdet mellem målet og midlet risikerer også at bide hinanden i halen, forklarer han.

- Blandt de virksomheder, man så vil købe aktier i, kan du jo sagtens risikere at støde på nogen med rødder i for eksempel Qatar, og hvad vil du så gøre? Hvis du viste mig listen med virksomheder, som kommunen investerer i, kan jeg garantere dig, at jeg kan vise dig noget, der er lige så slemt som Qatar, siger Peter Løchte Jørgensen.

Mit forslag vil være, at de hyrer en uafhængig rådgiver, som kan stille nogle spørgsmål til byrådet og kommunen om, hvad de gerne vil med deres investeringer.

Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi, Aarhus Universitet

- Hvis kommunen har droppet alle statsobligationer fra alle lande i verden på baggrund af Ruslands krig - det, synes jeg, er en stor overreaktion. Hvis beslutningen handler om, at kommunen er meget optaget af at investere ansvarligt, kunne de jo i stedet sige, at de begrænser deres investeringsunivers til udelukkende vestlige, europæiske statsobligationer og lader være med at bevæge sig ud i dele af verden, hvor man ved, at risikoen for etiske problemer er til stede, siger han.

Derfor vil Peter Løchte Jørgensen også råde byrådet i Skanderborg til at genoverveje beslutningen om kategorisk at skille sig af med udenlandske statsobligationer.

For de mere uheldige investeringer kan man godt styre uden om, hvis bare man er i stand til at tydeliggøre sine krav til kapitalforvalteren tilstrækkeligt stærkt, siger han.

- Jeg vil anbefale, at byrådet og kommunen får sig noget rådgivning om ansvarlig investering, så de kan lægge nogle tydeligere krav frem for deres kapitalforvaltere. Mit forslag vil være, at de hyrer en uafhængig rådgiver, som kan stille nogle spørgsmål til byrådet og kommunen om, hvad de gerne vil med deres investeringer, og som efterfølgende kan udforme en politik på vegne af kommunen, som så kan fremlægge dén for kapitalforvalteren, siger Peter Løchte Jørgensen.

Borgerne i Virring og Gjesing håber ikke, at der bliver skåret i antal afgange på bus 331. Foto: Skanderborg Kommune

Underskrifter for busruter, Skanderborg-rigmand blandt de 100 rigeste i Danmark, og en pris til kommunen for træpleje

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Flere end 1.200 skriver under på at bevare busruter

Bus 202 kører fra Vejle til Aarhus med stop i bl.a. Hovedgård, Virring og Solbjerg. Foto: Mads Dalegaard

- Busruterne er yderst vigtige for vores by.

Sådan skriver en beboer i Virring som kommentar til sin underskrift på skrivunder.net underskriftsindsamlingen med navnet "Bevar busrute 202 og afgangene på busrute 331".

Tilbage i oktober foreslog Region Midtjylland nemlig at nedlægge busrute 202 nord for Hovedgård, hvilket betyder at nedlægge stop i landsbyerne Gjesing og Virring, der ligger syd i Skanderborg Kommune.

Regionen foreslår også at reducere antal afgange på busrute 331, der går fra Skanderborg til Odder gennem Virring, hvilket også vil ramme landsbyerne Gjesing og Virring.

Forslagene kommer som led i regionale besparelser.

Formand og næstformand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland, Bent Graversen (V) og Henrik Qvist (EL), forsvarer beslutningen i et debatindlæg i Horsens Folkeblad:

- Vi skal væk fra, at store busser hver dag kører lange ture med kun to, tre eller fire passagerer. Vi skal turde tænke nyt. Men først og fremmest skal vi altså have en økonomi i balance, skriver de.

Den endelige politiske beslutning om busruterne træffes 21. december.

Ejer af Skanderborg-virksomhed stormer ind på liste over 100 rigeste i Danmark

Karsten Buchhave er stifter og administrerende direktør i biogasvirksomheden Bidagan. Foto: Arkivfoto/Jysk Fynske Medier

Fra slet ikke at have været på listen, til at ende som nummer 55.

Karsten Buchhave er stifter og administrerende direktør i biogasvirksomheden Bidagan, der er placeret lidt udenfor Skanderborg by. Nu er han og familien kommet på Top 100 Rigelisten.

Det skriver Økonomisk Ugebrev i magasinet "De 100 rigeste 2022", der udgives årligt.

Bigadan bygger og driver biogasanlæg flere steder rundt i Danmark, blandt andet på Fyn, Bornholm, og i Kalundborg, samt flere steder i udlandet.

Familien solgte sidste år knap halvdelen af Bigadan, og det er med til at forklare, at familiens formue samlet kommer op på knap 3,4 milliarder kroner.

Skanderborg Kommune vinder pris for at bevare Dyrehaven

Bytræprisen 2022 blev overrakt i forbindelse med Dansk Træplejeforenings årsmøde i København. Foto: Dansk Træplejerforening

En hædersbevisning for en ekstraordinær indsats ydet for at beskytte viden om bytræer.

Det kunne Claus Leick (SF), formand for Klima, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, tage imod på vegne af Skanderborg Kommune torsdag den 17. november.

Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Bytræprisen 2022 bliver overrakt af Dansk Træplejeforening, og er blevet uddelt siden 2009. Tidligere vindere omfatter Slots- og Kulturstyrelsen samt Københavns Kommune.

At netop Skanderborg Kommune skal have prisen skyldes arbejdet med at bevare og udvikle Dyrehaven og beskytte skoven i forbindelse med Smukfest.

- Skanderborg Kommune får Bytræprisen for vedholdende at forvalte den aldrende bøgeskov i Dyrehaven på en anerkendelsesværdig måde, så det er muligt at afholde en stor festival. Derudover bidrager kommunen gennem sit metodiske arbejde til forskningen i træpleje ved at være nytænkende i forhold til at forynge en del af skoven, fortæller formand for Dansk Trælplejeforening Lars Schultz-Christensen i pressemeddelelsen.

Skanderborg Kommune og Skanderborg Festivalklub har et fokus på at bevare de gamle træer i Dyrehaven, samtidig med at der siden 2010 er plantet mere end 29.000 kvm. skov i Dyrehaven.

To store danske navne på plads til Smukfest 2023

MØ spiller på næste års Smukfest. Det samme gør Nik & Jay. Foto: Birgitte Carol Heiberg.

For få dage siden offentliggjorde Smukfest, at Nik & Jay kommer til at spille til Smukfest 2023.

Nu bliver endnu et dansk topnavn, der også gør sig med anselig succes på den internationale scene, føjet til plakaten: MØ.

Det skriver Smukfest på sin hjemmeside.

Allerede før de første kunstnere blev annonceret, var interessen for at få fingrene i en partoutbillet til festivalen enorm.

På mindre end halvanden time blev armbåndene til hele festivalugen udsolgt, da salget åbnede den 8. november.

Salget af endagsbilletter til Smukfest 2023 åbner den 1. februar 2023.

Vores anbefalinger 💡

☕️🍫 Johanne har sat pris på at være rundt i kommunen i sin første tid på pinden som journalist ved SkanderborgLIV. Hun var især imponeret over Kulturhuset i Skanderborg — ikke mindst for deres vidunderlige varme kakao. Det er den slags varm kakao, man virkelig trænger til ovenpå en uge med træls blæst og ind i en tid, hvor temperaturen bare falder og falder.

⚽🤷🏻‍♂️ Det kan være svært at finde det rette ben at stå på, når VM i Qatar ruller lige om lidt. Blåstempler man FIFA-korruption og det, der er værre ved at se med på tv? Eller kan vi sagtens samles om kærlighed til sporten og landsholdet uden en tur i skriftestolen efterfølgende? Christian anbefaler én til både højre- og venstreskøjten: Hop ind at se den kritiske DR-dokumentar 'Verdens bedste VM' og tag med til storskærmsarrangement i Kulturhuset, når Danmark møder Tunesien tirsdag den 22. november kl. 14.00.