Tre forskellige folketingspolitikere fra tre forskellige partier har én ting tilfælles: De får alle tilsendt stemmesedler med kandidater til Skanderborgs byråd, når der er kommunalvalg.

Kirsten Normann Andersen fra SF, der bor i Hørning, Carsten Bach fra Liberal Alliance, der bor i Høver, og Peter Have fra Moderaterne, der bor i Låsby.

Selvom borgerne i Skanderborg kun har kunnet stemme på to af dem, da Carsten Bach var opstillet i Vestjyllands Storkreds, så er det allestedsnærværende spørgsmål set med skanderborgensiske briller naturligvis, om Skanderborg-borgerne har nogen fordel af at have tre folketingspolitikere?

Netop det spørgsmål har SkanderborgLIV stillet hver af dem – og de får lov til at begive sig ud i at svare på det, mens vi spørger kommunalforsker Roger Buch, om geografi virkelig er så vigtigt.

• Kirsten Normann Andersen:
  Generelt har man i både kommunerne og regionerne gavn af, at der er nogen i Folketinget med lokalkendskab. Vores land er bare meget forskelligt – der er virkelig stor forskel på, om man bor i København eller i Hørning.
  Konkret kommer mit sundhedsordførerskab jo også Skanderborg-borgerne til gode. Det har det gjort i den seneste periode, hvor jeg blandt andet har kæmpet for kræftsyge børns geografiske placering, og for nok værnemidler under coronapandemien.
  Så synes jeg også Skanderborg isoleret set har gavn af mig og os i SF, fordi vi forsøger at løfte minimumsnormeringer, og Skanderborg er en af de kommuner, der har størst tilflytning af børnefamilier.
  
• Carsten Bach:
  Jeg plejer at lægge vægt på, at jeg er valgt i Midt- og Vestjylland – og herfra er der et, måske lidt langt, ejendomsmægler stenkast til den vestjyske valgkreds starter.
  Men det er klart, at når der er lokalt opstillede kandidater i en kommune, så er det måske alt andet lige lettere for kommunalpolitikerne at få adgang til én. Man kunne måske endda mødes nede over køledisken i Brugsen.
  Nu er Liberal Alliance måske heller ikke et parti, der på den måde går meget op i de lokale mærkesager. Vores politik er jo god for hele Danmark – og derfor også godt for lokalområdet, hvor jeg bor.
  Det kan være et emne som frihed. Mere fokus på at børneomsorg, ældrepleje og velfærdsydelser godt kan gøres på andre måder end via det offentlige – selvfølgelig stadig skattebetalt.
  
• Peter Have:
  Jeg har jo ikke en forankring i lokalpolitik. Men jeg har allerede modtaget en opringning fra borgmesteren i Skanderborg Kommune, der vil høre om vi kan lave et samarbejde. Så ham har jeg planlagt at række ud for at høre, hvad han mener jeg kan være behjælpelig med.
  Jeg har også fået henvendelse fra Bundsgaard i Aarhus, der har de samme ønsker – men jeg vil nok række ud efter Skanderborg-borgmesteren først.
  Noget jeg har på sinde er et stærkt foreningsliv. Det skal vedblive med at være stærkt, fordi det er med til at danne vores børn og unge mennesker. Derfor skal vi også sikre gode ramme vilkår for foreningerne.

Det er fuldt tilsigtet, at geografi skal fylde i politik, og at en kommune eller i hvert fald et geografisk område kan se sig selv repræsenteret i Folketinget.

Det kan ses på valgloven, der fordeler kandidater efter antal kvadratkilometer gange 20.

- Det giver jo faktisk en lillebitte fordel til geografisk tyndt befolkede dele af befolkningen, siger Roger Buch.

Han er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han har specialiseret sig i politiske systemer, valg og lokalpolitik.

Den geografiske fordeling går tilbage til dengang, vi havde samme valgsystem, som man har i USA og England. Dengang var det den lokale mand med flest stemmer, der blev valgt, og det betød også, at den geografiske repræsentation stod stærkere – og nationale partier stod svagere.

- Når man er valgt på en måde, hvor man ved at hvis man gør det rigtige for sine vælgere derhjemme, så bliver man genvalgt – så kan en partistyrelse jo hoppe og danse, siger Roger Buch, og fortsætter:

- Vi har ikke tal for, hvor ofte en politiker lader sig styre af det lokale, men i dag er partidisciplinen så benhård, at jeg vil gætte på, at det er langt sværere.

Et berømt eksempel fra det nye valgsystem er imidlertid den såkaldte jyske motorvejsmafia. Et kaldenavn, der stammer fra en opfattelse af, at en gruppe jyske medlemmer af trafikudvalget i folketinget fik gaflet urimeligt mange penge til jyske motorveje. En kamp de tog på tværs af både parti og blok.

- Det er jo et eksempel på nogen, der er gode til at varetage de lokales interesser. Som regel kan det medføre en bismag eller negativ undertone i omtalen af de politikere, men jeg synes man overser, at geografi altid har været vigtigt og i alle lande er vigtigt. Derfor burde man måske lade være med at se ned på lokalhensyn og mene, at partihensyn eller ideologiske hensyn bør være vigtigere – for det er det ikke for vælgerne, siger Roger Buch.

Alt tyder på, at vælgerne i høj grad går op i motorveje, udflytningspladser og politiskoler, understreger Roger Buch. Det er uanset om man bor på Frederiksberg, i Thy eller i Skanderborg.

- Det er det, man forventer af sin lokalvalgte politiker: Hvis der er en pose penge til infrastruktur, så skal de lokale kæmpe for at få det til deres område, siger Roger Buch.

Et skanderborgensisk eksempel på den forventning er spørgsmålet om, hvor mange stop der skal være på Silkeborg-Aarhus banen. En togbane, der efter et forlig i Folketinget skal stå færdig i 2030.

• Peter Have:
  Jeg synes det ville være en skam, hvis der ikke kommer en banegård i Låsby. Og jeg synes det ville være en skam, hvis banen ikke kommer i to spor.
  Men det er min egen personlige holdning, og jeg har ikke haft tid til at dykke ned i det – men det regner jeg med at gøre. Det virker mærkeligt kun at have ét stop i Galten, og så ikke andre.
  Jeg tror, at der er mange mennesker, der vil synes, at en 4-5 minutter længere tur, fordi man skal standse to andre steder, ikke vil være den store udfordring – men det vil gøre en verden til forskel for de, der bor i Låsby.
  Lige nu tager det omkring en time at komme her fra Låsby Kro til Aarhus Midtby – i bil tager det 25 minutter. Så det vil jeg gerne sætte mig ind i.
  
• Carsten Bach:
  Jeg tænker kun, at der skal være én station mellem Aarhus og Silkeborg. Hvor den så skal ligge henne, vil jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg tror simpelthen transporttiden bliver længere, og dermed bliver det mindre attraktivt at tage toget.
  Så i stedet skal praktikken omkring togbanen blive attraktiv med parkeringsfaciliteter, for så er det også noget folk vil køre efter, hvad enten det er i bil, på cykel eller noget tredje.
  Men det er bestemt noget, jeg vil følge meget med i. Det er et spændende initiativ, der er med til at binde Danmark bedre sammen end tidligere.
  
  
• Kirsten Normann Andersen:
  Det er jo et godt eksempel på noget af det, jeg er med til at bære ind i vores drøftelser. De spørgsmål, der dukker op lokalt, rejser jeg gerne centralt på vores vegne – hvis de giver mening, og det er der flere af dem, der gør.
  Jylland er dårligt dækket af kollektiv trafik, sådan er det bare. Men vi skal også sørge for at have nogle hurtige, direkte forbindelser. Så det er kunsten at gøre det på en god måde.
  Men det er svært bare at opgive og sige: Her skal du bare have bil for at bo.

De tre lokale folketingspolitikere har flere områder, hvor de ser Skanderborg enten bidrage med inspiration eller som eksempel på en problemstilling, der skal løses nationalt.

Et sted, Peter Have ønsker at fremhæver Skanderborg kommune og kommunens indbyggere, er på den grønne omstilling. Her mener han, at både kommunen og borgerne er nået længere, end de nationale politikere tror.

- Virksomhederne, kommunen og borgerne er langt i den grønne omstilling. Jeg selv har fx skiftet alle vinduer i kroen til tre-lags sparevinduer, og jeg ser folk i stor stil købe hybrid- og elbiler. I kommunen har man også ansat nogle mennesker, der ved noget om det, siger Peter Have.

Han ser imidlertid flere eksempler på, at politikerne på Christiansborg kan hjælpe den grønne omstilling på vej.

- Der er mange ting, der skal ses på. Der er et spørgsmål om, at man ude i kommunerne kan anvise plads til biogasanlæg, vindmøller og sådan noget hurtigere. Det kan være svært at få tingene til at ske hurtigt nok. Også fordi arbejdskraften til det mangler.

I Kirsten Normann Andersens øjne er Landsbyen Sølund et lokalt eksempel, der kan kræve nationalpolitisk opmærksomhed.

- Sølund er et godt eksempel på en udfordring, som er meget tydelig i Skanderborg. De kan ikke bære det alene, men de kan jo heller ikke få lov til at sende regningen til de kommuner, der benytter sig af institutionen. Det synes jeg er skævt, og jeg mener, at kommunerne er for små til at have så specialiserede institutioner, som Sølund er ved at udvikle sig til, siger Kirsten Normann Andersen.

Hun mener derfor, at det specialiserede handicap- og genoptræningsområde skulle lægges under regionerne, og lover at følge området, når Folketinget åbner igen.

- Sølund er en lokal sag, jeg jo så kan løfte centralt og spørge: Er det godt nok, det her? Er det som det bør være, eller har vi bare ladet tilfældighederne råde?

Carsten Bach fremhæver derimod friplejehjemsområdet som en oplagt lokal sag, han vil følge fra Christiansborg. Han peger på flere steder i Skanderborg, hvor friplejehjem ser ud til at være en prioritet eller kunne blive en prioritet.

- Det blomstrer jo virkelig i Skanderborg. Derfor er det oplagt som lokalt bosiddende folketingsmedlem at være med i det, for der kan sagtens være nogle elementer i lovgivningen, der gør det svært for at friplejehjem at navigere i. Der vil jeg kunne løfte sager ind på Christiansborg om f.eks. visitation og kommunens ageren i forhold til ældre medborgere, siger Carsten Bach.

Han forestiller sig derfor også at kunne tage initiativer sammen med nogle af lokale friplejehjem, der snart bobler op.

- Det taler ind i vores overordnede frihedsdagsorden: Mere valgfrihed til borgerne og dermed også bedre velfærd, tilføjer Carsten Bach.

• Kirsten Normann Andersen:
  Jeg er jo ikke udelukkende lokal repræsentant, for så ville jeg sidde i by- eller regionsrådet. Jeg er i højere grad ind over, hvilke landspolitiske dagsordener, vi skal tage os af. Der betyder det noget at have et lokalkendskab.
  Men jeg ser også mig selv som mere en Østjyllands storkreds-repræsentant end en Skanderborg-repræsentant. Også selvom det er klart, at det er her jeg bor og her jeg får mine informationer i det daglige, f.eks. når jeg handler. Det gør jo, at det lokale bliver ekstra lokalt.
  
• Peter Have:
  For at være helt ærlig, så ved jeg det ikke endnu, for jeg har slet ikke prøvet det. Jeg skal til at i lære som politiker, og jeg går ind i det med åbent sind, og helt klar til at lytte til dem, der gerne vil mig og Skanderborg Kommune det godt.
  
• Carsten Bach:
  Jeg tænker lokale mærkesager mere i en ramme og kontekst af Liberal Alliances nationale politik.
  Ikke fordi du ikke kan tage fat i dit lokale folketingsmedlem med konkrete lokale sager, selvfølgelig kan du det. Men politik på Christiansborg er jo hævet lidt i helikopterperspektiv.
  Derfor er det svært at gå ind og føre politik efter lokale mærkesager. De lokale mærkesager, jeg først og fremmest vil tage op inde på Christiansborg, ville kunne flettes ind i vores nationale mærkesager – hvilket jeg også mener, at langt det meste kan.

Vindstødene i udkanten af Skjørring måler op til 17 meter i sekundet, lufttemperaturen er 7 grader. Da Einar Westberg giver hånd, kommer en enkelt af hans hænder hurtigt frem fra de læderhandsker, han har taget på, men umiddelbart efter de indledende høfligheder ryger den resolut i handsken igen.

- Det er et farligt stykke, siger Einar Westberg og peger ned ad den vindblæste Langelinie, der forbinder Skjørring med Sjelle og Herskind i kommunens nordøstligste hjørne.

En tyk sixpence er trukket godt ned om hans hoved, og den sorte softshell-jakke er lynet helt op til det halstørklæde, han har snøret flere omgange rundt om halsen.

- Folk kommer cyklende ud på Langelinie og kører langs med den for at komme over til cykelstien på Skjørringvej, og det er jo et problem, siger Einar Westberg.

Til hans venstre side er der en cykelsti langs Langelinie i retning mod Sjelle. Den har været der i ca. 14 år, fortæller han.

Men den stopper lige ved den første vej, man kan dreje ind ad til Skjørring. Indtil for få dage siden var det meningen, at den i 2023 skulle fortsætte 330 meter længere ned ad Langelinie, så cyklister ikke skal køre klos op og ned ad biltrafikken.

Nu er den blevet udskudt til 2027.

Det står klart, efter kommunen for nylig ændrede på tidsplanen for en række cykelstiprojekter.

En ændring, der er foretaget, fordi udgifterne til cykelstierne skal flyttes længere ud i fremtiden for at kunne finde penge til andre og ifølge byrådet mere presserende investeringer i de kommende år.

Det er problematisk, synes Einar Westberg, der med to årtier i bagagen som formand for bylauget i Skjørring og sit daglige arbejde som lokal skolebuschauffør mener at vide en ting eller to om de lokale trafikforhold.

- Nu bliver det jo mørkere og mørkere, og der er ikke lys på den her strækning, så den er simpelthen for farlig til, at man kan cykle ude på vejen, siger Einar Westberg.

- Cyklisterne kører ikke den sikre omvej ind gennem Skjørring. Og det gælder skolebørn, ældre, pensionister og cykelryttere. Folk har jo en tendens til at tage den mest direkte vej, så de kører ad Langelinie. Og det er ikke særlig smart, siger han.

Omregnet til kilometer i timen er vindstødenes topfart på denne novemberdag 17 meter i sekundet, eller 61 km/t. Kun lidt langsommere end den fartgrænse på 70 km/t, som lovlydige bilister på den langstrakte, lige vejbane passerer ham med.

Men Einar Westberg ved, at det ikke er alle, der kører efter reglerne her.

Og kommunen ved godt, fortæller han, at det ikke er en rar eller sikker strækning at færdes på som blød trafikant.

- På et tidspunkt flyttede de busstoppet hen på midten af strækningen på Langelinie mellem Farrevej og Vestre Skolevej. Men det flyttede kommunen tilbage igen, fordi de godt kunne se, at det var for farligt at gå der langs med Langelinie for at komme med bussen, siger Einar Westberg.

Også Skanderborg og Galten må vente

Det er ikke kun cykelstien i Skjørring, der bliver udskudt. Det gør også tre andre cykelstier.

Det drejer sig om en strækning på Vestergade fra Vroldvej til Birkevej i Skanderborg, som først kan tages i brug i 2026 i stedet for i 2023, en strækning fra Nørregade til Sølystvej i Skanderborg, som skubbes fra 2022 til 2024, samt en strækning på Baunevej i Galten, som åbnes for cyklister i 2026 i stedet for i 2023.

Der er imidlertid også kommende cykelstiprojekter, der - trods besparelserne - ikke udskydes, mens et enkelt faktisk fremrykkes med ét år (se listen i boksen herunder).

Einar Westberg forstår godt, at byrådet er nødt til at prioritere i en tid, hvor kommunen, som han formulerer det, "jo ikke har nogen penge".

Men fra Einar Westbergs position som formand for bylauget i en mindre landsby føjer udskydelsen af cykelstien blot endnu et kapitel til en længere føljeton om mangel på politisk kærlighed til tyndtbefolkede områder som Skjørring, hvor der bor knap 300 indbyggere.

- Det er jo mange år siden, at der var en busfuld folk fra kommunen herude for at se på behovet for en cykelsti. Det er vel en seks-syv år siden - otte, måske, siger Einar Westberg.

En af udfordringerne for Skjørring er netop dens størrelse - eller mangel på samme.

Når kommunen og byrådet skal prioritere mellem forskellige cykelstiprojekter, sker det med udgangspunkt i et prioriteringsværktøj, hvor forskellige faktorer vægtes med forskellig tyngde.

Trafiksikkerhed er vægtet med 20 pct., trafikafvikling med 5 pct., skolevejsforhold med 20 pct., forhold for cyklister og lette trafikanter med 40 pct. og miljøforhold med 15 pct.

Disse faktorer rummer forskellige detaljerede vægtninger, og under miljøforhold tæller blandt andet antallet af husstande tæt ved cykelstien.

Således fremmer det en planlagt cykelstis placering i tidsplanen, hvis der er flere end 160 husstande inden for 100 meters radius af cykelstiens beliggenhed.

Er der færre, tæller det omvendt negativt for projektet.

I Skjørring er der ifølge Danmarks Statistik 111 husstande i alt.

Og når man er bylaugsformand i en lille by i en kommune, der skal investere kløgtigt i nye anlægsprojekter, kan apatien let snige sig ind i den grundlæggende følelse af ærgrelse over en udskudt cykelsti.

- Jeg ved bare, at det også bliver udskudt i 2027. Jeg kan ikke se, hvorfor kommunens økonomi ikke skulle blive ved med at være stram. Og det er jo der, problemet ligger, siger Einar Westberg, der dog godt forstår, at de ikke kan være øverst i fødekæden i en by som Skjørring.

- Det er jo nok i en by som denne her, hvor man kommer længere tilbage i prioriteringen. Det er ikke, fordi kommunen er uvillige. Slet ikke. Det er klart, at det har noget med penge at køre, og kommunen er jo presset, og jeg forstår godt, at man er nødt til at prioritere. Men det gør det jo ikke bedre i forhold til vores manglende cykelsti. For det går jo galt en dag. Det øjeblik, der er en, der bliver kørt ned herude, ja, så har vi jo så bare et større problem. Så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Jeg havde jo ønsket, at det blev i 2023, og jeg er ked af, at det bliver rykket, siger Einar Westberg.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.