- Det er jo klart, at jeg ikke kan blive holdt i hånden af Lars Løkke Rasmussen. Han har jo alt muligt andet at se til, siger det nyvalgte folketingsmedlem for Moderaterne, Peter Have.

Lyset er let dunkelt på Låsby Kro, og restauranten er støvsuget for mennesker. En ringende telefon i receptionen afslører dog, at forretningen bestemt ikke er død.

Men i fremtiden kommer besøgende i mindre grad til at støde på indehaver Peter Have, når krorestauranten er åben til aftensmad i hverdagene. Hans tid vil derimod blive delt mellem kroen i Låsby og gruppelokalerne på Christiansborg, efter han den 15. november, sammen med alle de andre nyvalgte folketingsmedlemmer, skriver under på Grundloven.

Selvom han ikke forventer at blive holdt i hånden af partiformanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, så er han ikke alt for nervøs for den nye rolle.

- Det er jo bare med at klø på med krum hals, jeg er jo ikke den første nye i Folketinget, og alle tidligere nye har jo klaret det. Men jeg skal jo sætte mig ind i en helt masse ting, jeg ikke har sat mig ind i før. Derfor er min forventning ikke, at jeg skal ind og opfinde den dybe tallerken – det må der være nogen, der har gjort før mig, siger Peter Have.

Men derfor kan man godt have politiske visioner og håb for, hvad man vil have gennemført. Peter Have har to indsatsområder, han håber at kunne kigge tilbage på til næste valg og sige: Der var jeg med til at gøre en forskel.

Det første emne er ikke et, mange liberale fremhæver som deres mærkesager – og derfor lægger Peter Have da også et forbehold ind.

- Selvom jeg er liberalt funderet, så har jeg et stort socialt hjerte. Særligt for de mennesker, der er helt på kanten af vores samfund, nemlig de hjemløse og vores veteraner fra politiet og forsvaret. Jeg vil lægge mange kræfter i at prøve at trække dem op, siger Peter Have.

Interessen fra området er ikke grebet ud af den tomme luft. Peter Have har haft det helt tæt på i sin egen familie; hans far døde som alkoholdement.

- Han havde nogle ting, han slåssede med, som vi efterfølgende fandt ud af, at man egentlig godt kunne have hjulpet med, hvis bare man havde opdaget det i tide og fundet medicinering. Hvis det var lykkedes, så havde han måske ikke set sig nødsaget til at tage stoffer og drikke sig ihjel, siger Peter Have.

Det tager Peter Have med sig ind på Christiansborg, sammen med Moderaternes politik på området, som han håber på at kunne få gennemført.

- Vi skal se dem i øjenhøjde i stedet for at proppe dem i kasser. I stedet skal vi spørge, hvad de har brug for, og så være klar til at hjælpe dem med det samme, hvad end det er abstinensmedicin, et sted at bo, eller en mentor de stoler på, der kan hjælpe dem tilbage i samfundet.

For at undgå, at samfundets udsatte ender på den kriminelle løbebane, leger Peter Have med idéen om en såkaldt velfærdsydelse, der er lidt lavere end en kontanthjælp, men hvor samfundet til gengæld ikke stiller krav til modtagerne.

- Så kan de lige så stille komme ind på arbejdsmarkedet. Måske tage et job til 3 eller 5 timer om ugen, der så ikke modregnes ydelsen. Det kan være en lang proces, men det er for at give menneskene en ro til at finde tilbage til samfundet – uden de har en masse krav over hovedet, siger Peter Have.

Det andet indsatsområde, Peter Have gerne vil arbejde for i Folketinget, er, hvad man måske kan kalde noget mere klassisk liberal politik, og et ønske mange andre liberale folketingspolitikere har givet udtryk for: Arbejdskraften. Eller rettere manglen på samme.

Her trækker Peter Have ikke på familieerfaringer, men egne erfaringer som kroindehaver.

Låsby Kro mangler nemlig på nuværende tidspunkt at få besat fire kokkestillinger, og der er ikke udsigt til at få dem besat lige med det samme. Det betyder, at krorestauranten ikke kan tilbyde frokost i hverdagene, mandag-torsdag, og at der er helt lukket søndag.

- Det er jo ærgerligt, at vi er nødt til at stoppe det på grund af personalemangel. Jeg har forsøgt at få kokke, som jeg rekrutterede gennem et bureau i Spanien. De skulle først gennem SIRI, den instans i Danmark, der fastslår, at det er en rigtig person. Det tog fire uger. Så skal man have et skattenummer, der senere bliver et cpr-nummer. Det tog otte uger at få. Og så kan man få et sygesikringsbevis, hvilket også godt kan tage en uges tid eller to. Først dér kan man få en bankkonto – hvis banken altså vil have en som kunde. På det tidspunkt har man altså arbejdet i ret lang tid, uden at kunne få løn udbetalt, siger Peter Have.

Han fremhæver manglen på arbejdskraft og tung sagsbehandling i forbindelse med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft som en stor frustration for ikke bare sig selv, men også mange andre erhvervsdrivende og ikke mindst sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Hvordan vil du sikre mere arbejdskraft?

- Det er jo ikke fordi jeg har løsningerne. Det tænker jeg, at jeg snakker om med nogen af dem, der ved noget om det. Om der skal flere ressourcer til, ved jeg ikke. Men det er vigtigt, at vores erhvervsliv ikke skal sige nej til ordrer, for det betyder jo, at staten går glip af skatteindtægter, og dermed har vi jo færre penge til at betale for vores allesammens velfærdssamfund, siger Peter Have.

Han er dog ikke afvisende overfor at tage imod arbejdskraft fra lande, der ikke er indenfor EU – og ser gerne beløbsgrænsen sænket.

- Jeg har ikke berøringsangst overfor folk fra Asien, men også andre lande, der har samme holdning som os selv. Eller – uanset hvilket land du kommer fra, hvis du kommer til Danmark, og vil Danmark, og tager Danmark til dig, så kan jeg slet ikke se, hvorfor det skulle være et problem. Min personlige holdning er, at det kunne være sjovt at ansætte folk på overenskomstmæssig løn, overenskomstmæssige arbejdsvilkår, og så lade vedkommende blive i Danmark så længe de har en kontrakt, siger Peter Have.

Udover oplevelsen med at ansætte udenlandsk arbejdskraft, så mener Peter Have også at bringe en del relevant erfaring med fra sit arbejdsliv. Han har været selvstændig erhvervsdrivende i 21 år, og ønsker at tage udgangspunkt i det.

- Kan man gøre det mere smidigt at starte nye virksomheder? Kan vi gøre det mere attraktivt at blive i Danmark, selvom man bliver en stor milliard-virksomhed? Der er mange områder, der kan gøres mere attraktive for erhvervslivet.

Peter Have tager en slurk af sin kaffekop. Hans mor driller ham med, hvorfor han dog drikker kaffe, når han ikke kan lide det – for der skal rigeligt af både mælk og sukker i, før han bryder sig om det.

- Så kan jeg også generelt sige noget om, hvad der foregår herude hos den almindelige dansker. Jeg har haft et 42 år langt erhvervsliv og derudover syv år med den danske hær, herunder seks måneder som udsendt fredsbevarende styrke for FN. Det kan klart give nogle nuancer på de love, der skal gennemføres, siger Peter Have.

Han har dog også taget noget af det politiske håndværk til sig, da SkanderborgLIVs udsendte spørger til de igangværende regeringsforhandlinger.

- Forhandlingerne skal gå den gang, de går, og den kongelige undersøger skal have den tid, hun skal have, til at finde den rigtige løsning. Det ville være helt ude i hampen, hvis jeg skulle sidde her og udpege konstellationer. Men jeg fornemmer, og det sagde statsministeren også, at der er en vilje til at lave noget bredt.

Mere har han såmænd ikke at sige til det for nu. Til gengæld lyser han op ved tanken om, hvad han skal bruge noget af den sparsomme fritid på – for selvom det bliver travlt både at drive kro og bedrive politik, så har han allerede lidt forhåbninger til hovedstadens tilbud indenfor fritidsaktiviteter.

- Min passion er indenfor mad og vin. Derfor har jeg været i den her branche siden 1987. Så mon ikke jeg kan finde en form for smageklub, hvor man mødes en 6-7 vinentusiaster, der tager til vinsmagninger? Det ville være dejligt. Der er jo rigtig mange restauranter i København, man kan besøge, så jeg bliver nok lidt en madturist. Også for at finde inspiration til min kro. Det er jo ikke kun stegt flæsk med persillesovs, vi serverer her, vi serverer mange ting, siger en spændt Peter Have, inden han rejser sig fra interviewet. Der er meget, der skal nås, inden folketingsarbejdet for alvor begynder.

Hvis man som cykeltrafikant i Skjørring havde set frem til at kunne tage den nye, kommunalt anlagte cykelsti i brug i 2023, gælder det om at finde tålmodigheden frem.

Den kommer nemlig ikke til at stå klar før 2027. Det står klart, efter den kommunale administration har opdateret tidsplanen for en række cykelstiprojekter.

Siden vedtagelsen af det kommunale budget for perioden 2023 til 2026 har det stået klart, at kommende cykelstiprojekter ville blive påvirket af de mange besparelser, der skulle til for at få enderne til at nå sammen – og nu bliver den påvirkning altså konkretiseret.

I Skjørring drejer det sig om en kort strækning på ca. 340 meter på Langelinje, som cyklister lige nu – sammen med biler og lastbiler – skal færdes langs og krydse for at komme over på Skjørringvej, der fører til Galten.

Men besparelserne i budgettet betyder nu, at de lokale cyklister i Skjørring må vente yderligere fire år på en sikrere måde at færdes på to hjul, når de vil til Galten.

Udover cykelstien i Skjørring bliver to cykelstier i Skanderborg udskudt fra henholdsvis 2023 til 2026 og fra 2022 til 2024, mens en cykelsti i Galten bliver udskudt fra 2023 til 2026.

Fem planlagte cykelstier udføres imidlertid til tiden, mens en enkelt i Hørning bliver færdig allerede i 2022 – et år før planen.

De forsinkede cykelstier er en direkte konsekvens af, at byrådet tidligere på efteråret skulle forhandle et budget på plads, der var omfattet af betydelige sparekrav.

Når cykelstiernes tidshorisont påvirkes, handler det ikke om at spare penge på cykelstierne i sig selv, men om at flytte udgifterne fra et budgetår til et andet, så det ville være muligt at realisere byggerier som daginstitutioner og plejecentre på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt.

Allerede ved præsentationen af budgettet for 2023-2026 udtrykte SF og Enhedslisten i byrådet ærgrelse over, at cykelstierne, som ifølge partierne er vigtige for omstillingen til mindre klimabelastende transportformer, ville blive påvirket af besparelserne.

Begge partier stemte imidlertid for budgettet.

Blandt andre Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, der har markeret sig som en byrådspolitiker, der ikke sjældent indtager positionen som cykelstiernes bannerfører, udtrykte sin skuffelse.

Claus Leick, den opdaterede tidsplan fra administrationen viser nu, at enkelte cykelstier udskydes med en del år. Det kan du vel ikke være helt tilfreds med?

- Næ, men det er jo desværre nogle gange sådan, det er. Det er da utilfredsstillende, men sådan er det nogle gange i politik. Problemet er jo, at vi ikke har nogen penge. Men der var også andre, der skulle holde for, og der er blevet taget lidt alle steder, siger Claus Leick.

Han understreger, at den opdaterede tidsplan ikke dækker samtlige igangværende eller planlagte cykelstiprojekter i hele kommunen.

- Mange af de projekter, der bliver lavet ved skoler og børnehaver, de fremgår jo ikke i den her liste. Så der bliver faktisk brugt væsentligt flere penge på cykelstier. Der er den nye børnehave ved Sølund, den nye skole ved Ry, hvor der bliver lavet cykelsti for 10-12 mio., og så er der et projekt i Hørning, siger Claus Leick.

- Set i det perspektiv er der jo kommet mange nye cykelstier de seneste år. Så det er ikke, fordi der ikke sker noget, men der er bare for mange, der står og venter. Det ulykkelige i det er, at nogle af dem har ventet i alt for mange år og kommer til at vente rigtig lang tid ekstra nu.

Når Claus Leick og hans kolleger i SF trods cykelstiernes "ulykkelige" skæbne alligevel støtter budgetforliget, handler det ifølge ham selv om, at byrådet har været hårdt presset af befolkningstilvæksten og den bundne opgave, det er at finde penge til at absorbere den.

- Vi skulle finde nogle penge. Og der sad vi jo og skulle sammenligne med at skulle bygge en skole eller en børnehave, som vi ikke kan skubbe længere, fordi de børn, der skal bruge dem, er født. Det er den kontekst, man skal se det i. I det budget har vi har lavet alle mulige krumspring, der ikke passer ind i vores politik, og jeg ville da ønske, at vi kunne få mange flere cykelstier, siger Claus Leick.

Udvalgsformanden siger, at han håber, at nogle af projekterne kan "løftes" igen, hvis økonomien ser bedre ud om eksempelvis et eller to år.

Så hvis økonomien ser bedre ud næste år eller året efter, så vil du arbejde aktivt på at rykke nogle af de her cykelstier tættere på deres oprindelige deadline?

- Ja, det mener jeg da helt klart. For jeg synes, at det er en af de ting, der har været rigtig svære ved det her budget, at vi får det (hastigheden på anlæggelse af cykelstier, red.) reduceret så kraftigt.

Cykelstien i Skjørring udskydes med fire år og står efter den nye plan færdig i 2027. Den planlagte cykelsti-strækning er ifølge Google Maps 340 meter. Kan du forstå, hvis der sidder nogen ude i Skjørring og tænker, at det er lidt voldsomt med fire års forsinkelse for en ret kort cykelsti?

- Det er jo det, der er dilemmaet. Vi har diskuteret, om vi skulle bryde prioriteringsprincipperne, siger Claus Leick med henvisning til en række matematisk vægtede principper, herunder f.eks. ulykkesfrekvenser og potentielle brugere, som anvendes til at prioritere mellem forskellige cykelstiprojekter.

Og med de prioriteringsprincipper har en landsby som Skjørring med knap 300 indbyggere ikke de bedste kort på hånden i spillet om cykelstierne.

- Når vi har endnu færre penge end sædvanligt, er det måske den mindst dårlige metode, fordi den tager højde for, hvor stort behovet for en given cykelsti er, og hvor mange den rammer. De steder, hvor der er forholdsvis få, der får glæde af den, der rykker man den længere ned på listen. Vi havde det oppe at vende, om vi skulle lave det på en anden måde, og det var der ikke flertal for overhovedet, siger Claus Leick.

I lyset af den aktuelle økonomiske situation, hvor alt er dyrere end normalt, bliver der i Klima-, Miljø- og Planudvalget desuden spekuleret i, om der kan laves billigere alternativer til de klassiske asfalterede cykelstier.

- Kan vi lave cykelkorridorer, hvor underlaget måske ikke er lækker asfalt, men grus eller stampet stenmel eller nogle andre ting? Kan vi lave noget, der måske ikke lige flugter med vejen, men hvor vi kan få mere ud af pengene? Vi får for eksempel ikke ret mange meter cykelsti for pengene, når en cykelsti skal følge en trafikeret vej, fordi der er så mange krav til sikkerhed. Det har vi bedt om at få et oplæg om på et af de kommende udvalgsmøder, så vi måske forhåbentlig kan lave noget nogle af de steder, hvor der er lidt tyndt befolket, siger Claus Leick.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.