Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde - kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?
Museum Skanderborg kommer frem mod 2025 til at undergå en forvandling. Museet har sat sig det mål, at det i løbet af de kommende tre år skal udvikles i en grad, så endnu flere vil besøge det - og så skal både resten af landet og den internationale museumsverden få øjnene op for et museum, der har planer om at gøre tingene på en ny og anderledes måde.
I spidsen for den proces står to kvinder: Mangeårig museumsdirektør Lene Høst-Madsen og nyvalgt bestyrelsesformand Annemette Fuglsang.
Begges drømme, visioner og evner bliver afgørende for at løfte museet til nye højder. Men særligt valget af Annemette Fuglsang, der har baggrund som direktør i RenoSyd gennem 14 år, kan vise sig at være af stor betydning.
- Noget af det, jeg kommer med i forhold til forretningsledelse, at sætte sig mål, tydelig og klar governance, sætte ting i system og skabe struktur. Med min baggrund som virksomhedsleder kan jeg kan være med til at professionalisere museet, siger Annemette Fuglsang.
Vi har interviewet de to kvinder i spidsen for det projekt, der skal gøre Museum Skanderborg både internationalt anerkendt og til kommunens kulturelle flagskib om drømme, visioner og store planer.
Museum Skanderborg står midt i en rivende udviklingsproces. En udviklingsproces, der frem mod 2025 skal føre til, at museet ikke blot er en kulturinstitution med lokal relevans, men også er anerkendt i hele landet og på globalt niveau.
Museet skal være en "vedkommende og aktuel kulturinstitution, der går nye veje og sætter nye standarder", som det ordret hedder i dets 2025-strategi.
Annemette Fuglsang, bestyrelsesformand, Museum SkanderborgVi vil meget. Hvordan skal vi realisere det?
Og i spidsen for den forandringsproces står to kvinder. Lige nu står de midt i den fysiske materialisering af museets forvandling, Perron1, som er museets nye rammer klos op ad Skanderborg Station - deraf navnet.
Men før vi åbner munden på de to kvinder og hælder deres visioner og drømme om et forstærket museum ud for at børste dem af til nærmere inspektion, skal vi lige have dem placeret. Hvem er de?
Bringer forretningsledelse til bordet
En af dem har alenlang erfaring med museumsdrift.
Lene Høst-Madsen. Direktør for Skanderborg Museum i knap et årti med 13 års erfaring som museumsinspektør og leder af arkæologisk afdeling på Københavns Museum og fire år som formand for Arkæologisk Råd under Kulturstyrelsen med sig i vadsækken.
Ved siden af hende står en kvinde, hvis spidskompetencer først og fremmest hører til i en verden, hvor ord som ledelse, governance, netværk og virksomhedsdrift står helt centralt.
Lene Høst-Madsen, direktør, Museum SkanderborgDer er ikke nogen tvivl om, at hun gør os bedre. Det er godt for Museum Skanderborg, og det er godt for alle dem, der skal bruge museet.
Annemette Fuglsang. Den 1. november afsluttede hun en 14 år lang karriere som direktør i spidsen for Skanderborg og Odder Kommunes renovationsselskab, RenoSyd, for at hellige sig en karriere som bestyrelsesmedlem.
Og en af de stole, hun sætter sig på som den første, er den, man finder for bordenden i Museum Skanderborgs bestyrelseslokale. Et ryk fra næstformandsstolen, som hun har siddet på siden 2019.
- Vi vil meget. Hvordan skal vi realisere det? Det er noget med at have en mere professionel tilgang, siger bestyrelsesformand Annemette Fuglsang.
- Noget af det, jeg kommer med i forhold til forretningsledelse, at sætte sig mål, tydelig og klar governance, sætte ting i system og skabe struktur. Med min baggrund som virksomhedsleder kan jeg kan være med til at professionalisere museet, siger hun.
Her er Museum Skanderborgs 2025-vision
- Museum Skanderborg skaber historien sammen med andre. Borgere og turister får noget med på rejsen. Museum Skanderborg er skattet lokalt og anerkendt nationalt og globalt som en vedkommende og aktuel kulturinstitution, der går nye veje og sætter nye standarder.
- Museum Skanderborgs udstillingssteder er videreudviklet og optimeret med fokus på de enkelte steders særlig kvaliteter og turismepotentialer.
- Museum Skanderborg vil være Skanderborg Kommunes kulturelle flagskib. Museum Skanderborg samarbejder med Skanderborg Kommune om udvikling af områdets stedbranding og bosætningsstrategi og bidrager dermed til at understøtte kommunens udvikling kulturelt og økonomisk.
- Museum Skanderborg er en attraktiv arbejdsplads med god trivsel og gode muligheder for dedikation og udvikling for medarbejdere og frivillige.
- Museum Skanderborg er skabt af frivillige. Museet bærer arven videre, og frivillighed og ligeværd spiller en central rolle i museets drift. Vi skaber historien sammen og dækker hele kommunen fra lokalarkiver til attraktioner.
Spørger man museumsdirektøren, hvad hun synes om, at der nu står en driftig virksomhedsleder som Annemette Fuglsang i spidsen for museumsbestyrelsen, er hun ikke just utilfreds.
- Jeg er superglad for at arbejde sammen med Annemette, fordi hun er så dygtig, som hun er. Også, fordi hun helt klart er en person, der kommer og stiller spørgsmål, men også hjælper med at besvare de spørgsmål, der opstår, siger Lene Høst-Madsen, direktør for Museum Skanderborg.
- Annemette er meget struktureret og meget stringent, og jeg tror på den måde, at vi ikke er helt ulig hinanden, selv om jeg har en mere humanistisk tilgang. Der er ikke nogen tvivl om, at hun gør os bedre. Det er godt for Museum Skanderborg, og det er godt for alle dem, der skal bruge museet. Det er jo ikke sådan, at museets udvikling afhænger af Annemette, men jeg tror bare, at kvaliteten bliver bedre af, at vi har Annemette som formand, siger Lene Høst-Madsen.
Pres for at skaffe finansiering
For et museum, der - trods de ekstra trin på ambitionsstigen, man fornemmer, man skal træde op i højden for at finde hylden med deres 2025-strategi - ligger i provinsen og skal kæmpe med alle mulige andre provinsmuseer om at sælge netop deres lokale kulturhistorie og arkæologiske fund som særligt interessante, kan kompetencer som Annemette Fuglsangs hurtigt blive aktuelle.
Annemette Fuglsang, bestyrelsesformand, Museum SkanderborgDet at gå ud at skaffe penge er også en del af det at arbejde professionelt med at drive museum.
Én af de ting, der skal gøre det muligt for museet at gå nye veje og sætte nye standarder, som det som tidligere nævnt hedder i strategien, er at realisere udstillinger med større armbevægelser.
Den slags koster penge - og det gør også større fysiske ombygninger, som f.eks. den der allerede er i gang med Perron1, hvor museet har skabt finansiering for i alt 52 mio. kr., herunder 26 mio. fra kommunen samt en række millionstore donationer fra Realdania og A.P. Møller-fonden, til at ombygge og renovere rammerne, der fra 1983 i mange år var postkontor.
- Der er jo et pres på økonomien og et større pres for skaffe at finansiering fra fonde. Det har museet været sindssygt gode til. Men det at gå ud at skaffe penge er også en del af det at arbejde professionelt med at drive museum, siger Annemette Fuglsang.
Og hvad skal de penge så helt konkret bruges på?
Først og fremmest skal det, fortæller museumsdirektør Lene Høst-Madsen, være lidt mere iøjnefaldende, at der rent faktisk ligger et museum, hvis man går ind ad glasskydedørene i den lave stationsbygning i den modsatte i forhold til 7Eleven.
Vil udfordre, hvad et museum kan
Lige nu ligger museets eneste indgang ud mod Jernbanevej.
- Der skal laves en ordentlig ankomst, så man kan se museet fra perronsiden, for lige nu er det lidt svært at se, hvor man skal ind henne. Der skal være en ordentlig adgang, der skal være en elevator, så alle kan komme op og ned i bygningen, og så skal det være mere indbydende, end det er nu, siger Lene Høst-Madsen.
En af de ting, der skal vokse ud af processen med at indfri 2025-visionen, er, at skabe en bedre vekselvirkning mellem museet og de borgere, der bor rundt om det - og ikke kun rundt om Perron1 i Skanderborg, men også rundt om museets andre afdelinger: Lokalarkiverne i Skanderborg, Galten, Hørning, Fruering-Vitved, Veng og Ry, samt Øm Kloster Museum, Museet på Gl. Rye Mølle og Skanderborg Bunkerne i Dyrehaven.
Lene Høst-Madsen, direktør, Museum SkanderborgDer er rigtig mange mennesker, der ikke synes, at de har noget at gøre på et museum. Mennesker, der ikke synes, at de er nørdede nok.
At borgerne skal have let adgang til museumsoplevelsen er bare ét eksempel.
Også her er ombygningen af og flytningen til Perron1 et første skridt på vejen, blandt andet på grund af museumsafdelingens blotte placering og tilgængelighed, forklarer Lene Høst-Madsen.
- Det handler jo om at prøve at udfordre, hvad et museum kan. At prøve at se, om der er andre veje. For der er et eller andet med, at museer bliver nogle elitære institutioner, hvis vi ikke passer på. Der er rigtig mange mennesker, der ikke synes, at de har noget at gøre på et museum. Mennesker, der ikke synes, at de er nørdede nok, eller at de ikke har læst længe nok eller ikke ved nok til at gå på museum, siger Lene Høst-Madsen og fortsætter:
- For mig handler det rigtig meget om, at museer skal være til for alle, og at alle skal have mulighed for at komme på museum. Alle skal have noget ud af at gå på museum, og det er det, vi kan give tilbage til folk. At vi kan være det, der hedder fællesskabende. At vi kan være community-building, at vi kan være generator i en by. Nu er vi i krise lige nu, og det hele er skidt, men så kan vi være stedet, hvor man stadig kan få en god oplevelse, uden at det koster en formue. Hvor man kan føle sig velkommen, siger hun.
Vekselvirkning mellem lokalsamfund og museum
I den forbindelse gør det en forskel, hvor og hvordan et museum er placeret, mener Lene Høst-Madsen.
Når hun betragter gamle museer, karakteriserer det mange af dem, at de ligger som "sådan nogle tempelagtige skrin, hvor man skal gå op ad trapperne for at komme ind", forklarer hun.
- Her går vi den anden vej og lægger os lige der, hvor folk næsten ikke kan undgå at ramle ind i os. Hvis det stod til mig, skulle folk gå igennem museet for at tage toget. De behøver ikke forholde sig til det, men vi kan nedbryde en barriere på den måde. Det at have et museum på en perron findes ikke andre steder i verden, der er ikke andre, der har gjort det. Vi prøver, hvad det kan, og det er det, der er det vigtige for os. At finde ud af, om det er en god idé. Og det er sgu en god idé. Vi er ret overbeviste om vores eget koncept, siger Lene Høst-Madsen.
Invitationen til interaktion mellem borgere og museum er altså på plads med selve museets placering og tilgængelighed, men også på et mere overordnet plan skal der være en vekselvirkning mellem lokalsamfundet og Museum Skanderborg.
Lene Høst-Madsen, direktør, Museum SkanderborgMan snakker rigtig meget om fællesskaber og overskud i en kommune som Skanderborg. Men hvis du ser på det, er kommunen også meget diverst sammensat.
Spørgsmålet er blot: Hvordan det?
Bestyrelsesformand Annemette Fuglsang har et konkret eksempel fra museets nyere historie, som hun ser for sig, kan bruges som målestok for inddragelse af lokalsamfundet: Opdagelsen og udgravningen af Fregerslev-vikingen i Hørning, som blev afsluttet i 2017.
- Der blev fundet en masse bling fra vikingen og hans hest, og vi lavede en borgerudgravning, hvor alle kunne være med der, hvor deres huse bliver udstykket. Hvor de selv kan være med til at grave ud og høre historien om vikingen og hans hest. På den måde får vi museets aktiviteter tættere på borgerne, siger Annemette Fuglsang.
Et museum for alle?
Således bevægelsen fra museum og ud til borgerne. Men den omvendte bevægelse, hvor museet i højere grad er i stand til at trække lokalmiljøet og dets borgere ind, skal også ske, forklarer Lene Høst-Madsen.
- Man snakker rigtig meget om fællesskaber og overskud i en kommune som Skanderborg. Men hvis du ser på det, er kommunen også meget diverst sammensat, og der er en stor mængde tilflyttere i disse år, siger Lene Høst-Madsen og peger på, at museet skal forsøge at appellere til borgere på tværs af diversitetens skel.
- Kan vi være et museum for alle?, spørger museumsdirektøren sig selv og drejer hovedet i forskellige retninger, mens hun gennem museets vægge udpeger flere af Skanderborgs boligområder.
- Du har bakkerne heroppe bagved med de store villaer med udsigt over søen. Så har du kongebyen dernede, så har du Højvangen derude med lejeboligbyggerierne, hvor nogle af indbyggerne er marginaliserede, og du har de gamle parcelhuskvarterer. Og så har vi det her museum, der ligger midt i mellem, og øvelsen bliver for mig at se, om vi kan binde noget af det lidt sammen. At vi kan prøve at få folk fra de forskellige steder til at komme på museum, siger hun, holder en kort pause og stiller så sig selv endnu et spørgsmål.
- Så spørger du mig: Hvordan gør I det? Og det ved jeg ikke. Vi prøver os frem med nogle forskellige ting. Hvem kommer, hvis vi laver juletræsarrangement? Charlotte (Abildgaard Paulsen, museumsinspektør, red.) har en plan om at lave quizaften, og hvem kommer til det? Vil det være nogle andre? Så vi prøver lidt af, hvad for nogle ting, der virker for hvem, siger Lene Høst-Madsen.
Vil udnytte placering i 'de store søers land'
Både målet om et større lokalt engagement og målet om at skabe et museum, der påkalder sig interesse såvel uden for kommunegrænsen som uden for landets grænser, har rod i tanker om at udnytte Skanderborgs geografiske placering - eller dets stedlighed midt i 'de store søers land', som det er blevet navngivet i 2025-strategien.
Annemette Fuglsang, bestyrelsesformand, Museum SkanderborgNoget af det, vi kommer til at arbejde med de næste par år, er, at det er selve stedet, der kan noget.
Ifølge Annemette Fuglsang handler det blandt andet om at knytte nogle af de kultur- og naturhistoriske attraktioner i kommunen sammen med museets kompetencer til at formidle kulturarv.
- Folk tager måske til Himmelbjerget for at opleve 'de store søers land', som vi kalder det. Det dækker over et geografisk område, hvor der er en masse historier, som vi er en del af, som har en meget stor betydning i en sammenhængende fortælling, og som vi kan fortælle. Vi har noget helt unikt i vores omgivelser, som vi kan koble til museet, fortæller Annemette Fuglsang.
- Noget af det, vi kommer til at arbejde med de næste par år, er, at det er selve stedet, der kan noget. At det er vores stedlighed, og det, at vi er i 'de store søers land'. Og det kan for eksempel betyde, at man ikke bare kommer til Himmelbjerget og konstaterer, at her er flot, men at man også får noget at vide om vores kulturarv, siger hun.
Den internationale interesse er der faktisk allerede, fortæller Lene Høst-Madsen. Få dage efter dette interview kommer en walisisk professor i egyptologi på besøg for at se nærmere på, hvad Museum Skanderborg gør anderledes end så mange andre museer.
- Og ellers er der faktisk en lind strøm af museumsdirektører, der besøger os, fordi de synes, det er sjovt. Hvad er det, vi gør, og hvad er det, der sker her hos os? De synes også, at det er sjovt, fordi vi gør lidt op med det der med, at man skal bruge en masse penge for at kunne åbne og for at gøre ting, siger Lene Høst-Madsen, der dog understreger, at museet nok skal komme til at bruge en masse midler på at lave nye udstillinger.