Efter flere ugers overvejelser om sin politiske fremtid erklærer det mangeårige byrådsmedlem Martin Frausing Poulsen nu sin støtte til Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg.

Det fortæller Martin Frausing Poulsen til SkanderborgLIV.

Udmeldingen kommer, efter han i september valgte at melde sig ud af Dansk Folkeparti, som han selv var med til at bygge af Fremskridtspartiets ruiner for snart 30 år siden. I 16 år har han siddet i byrådet for DF i Skanderborg.

- Danmarksdemokraterne er det parti, jeg har det største værdifællesskab med, siger Martin Frausing Poulsen.

Når han blot erklærer sin støtte til Støjbergs parti, handler det ikke om, at han ikke ønsker at melde sig ind i partiet.

Det vil han gerne.

Men Inger Støjberg har valgt, at det ikke skal være muligt at melde sig ind i partiet, før den igangværende folketingsvalgkamp er slut.

Frausing Poulsen har imidlertid tirsdag som led i partiets valgkampagne været på bustur med Inger Støjberg og partiets kandidat i Østjylland, Ulrik Knudsen. De har både været i Randers og til politisk debat hos Kamstrup i Stilling.

De nuværende folketingskandidater for Danmarksdemokraterne er udvalgt gennem en slags screeningsproces, hvor de enkelte kandidater har været til samtale, og der har været eksempler på aspiranter, som gerne ville stille op, men som blev afvist.

Bliver det muligt at melde sig ind i partiet efter valget, har Martin Frausing Poulsen intentioner om at gøre det, men med partiets hidtidige rekrutteringspraksis er han i sagens natur ikke sikker på, at det bare sådan lige lader sig gøre.

Derfor er det også udelukket, at Martin Frausing Poulsen stiller op for partiet ved dette folketingsvalg, selv om fristen for at blive opstillet først udløber fredag den 21. oktober.

Men overvejer du at stille op til Folketinget for Danmarksdemokraterne, hvis det lykkes dig at blive medlem efter folketingsvalget?

- Ja. Hvis nogen beder mig om at stille op, fordi jeg har erfaring, eller fordi jeg kan gøre en forskel, siger Martin Frausing Poulsen.

Selv om partiets politik stadig synes at tage form, mens folketingsvalgkampen er i gang, kan Martin Frausing Poulsen holdningsmæssigt sagtens spejle sig i Inger Støjbergs projekt.

- Jeg har jo ikke set det endelige partiprogram. Men jeg hørte Inger Støjberg sige i radioen, at værdipolitikken ligger tæt op ad De Konservative, mens skattepolitikken er tættere på Venstres. Før Dansk Folkeparti, er jeg jo vokset op i Konservativ Skole-Ungdom, hvor jeg meldte mig ind som 12-13-årig. Så jeg er jo vokset ud af den der Gud-, konge- og fædreland-tankegang.

I perioden fra han meldte sig ud af Dansk Folkeparti, til han nu erklærer sin utvetydige interesse i at blive en del af Danmarksdemokraterne, er der blevet gjort tilnærmelser fra flere partier fra byrådssalen - men hvem, der har vist interesse for at få Martin Frausing Poulsen med på holdet, vil han “af respekt for dem” ikke ud med, fortæller han.

- Men ja, der er nogle, der har spurgt, om jeg vil være medlem hos dem, siger han.

Martin Frausing Poulsen har som nævnt været en del af Dansk Folkeparti, lige siden partiet blev stiftet i 1995.

De første 20 år af partiets liv var én lang fortælling om gradvist mere indflydelse og magt, en fortælling, der kulminerede med folketingsvalget i 2015, hvor partiet blev næststørst med 21,1 pct. af stemmerne.

Men så gik det ned ad bakke. Ved valget i 2019 blev det blot til 8,74 pct. af stemmerne. Efter en del uro i partiet meldte Kristian Thulesen Dahl i 2021 sin afgang som formand, og i januar 2022 blev Morten Messerschmidt - efter en formandsvalgkamp, der trak endnu flere interne konflikter frem i lyset - valgt som formand.

Det har indtil videre ikke vendt den negative udvikling for partiet markant, og bedre blev det ikke af, at en længere række folketingsmedlemmer, blandt andre Peter Skaarup og Søren Espersen, valgte at springe over til Inger Støjberg i Danmarksdemokraterne i sommeren 2022.

Akkurat som Martin Frausing Poulsen nu gør det.

Du har været med på DF-holdet lige siden begyndelsen, og for nu at bruge en fodboldmetafor, er I bare rykket en division op, folketingsvalg efter folketingsvalg, indtil nedturen i 2019. Nu går det skidt, og så vil du hellere spille for et andet hold, hvor formkurven er opadgående i stedet for nedadgående. Er det bare det, det handler om?

- Jeg vil sige, at alle de der brikker indgår i det samlede puslespil. Da der var formandsvalg, havde jeg en tro på, at nu kunne vi komme videre. Jeg har intet haft at udsætte på Morten (Messerschmidt, red.) eller andre i den sammenhæng, men hele organisationen er jo faldet sammen indefra. Dem, man skulle have bygget noget op sammen med, er væk. Aksel (Aksel Nielsen, tidligere lokalformand i DF, red.) og John (John Haarup Laursen, tidligere byrådsmedlem for DF, red.) er ude nu hele basen er væk, siger Martin Frausing Poulsen og bringer selv en sag om servering af kødboller med oksefars i stedet for svinefars på Mølleskolen i Ry på bane.

- Så var der sagen med maden på Mølleskolen, hvor jeg på intet tidspunkt har fået lov til at bruge den tid, jeg ville, på at undersøge sagen til bunds. Jeg gør ikke noget overilet, jeg vil have den ro, jeg skal bruge. Når der så er nogle personer, der siger, at det skal gøres, og at det skal udbasuneres, så ville jeg gå på kompromis med mit eget værdisæt, hvis jeg sagde ja til det, siger Martin Frausing Poulsen.

- Jeg vil ikke støje unødvendigt, og fakta skal på banen først. Jeg har brugt 16 år på at bygge en troværdighed op som byrådsmedlem. Jeg for eksempel formand for Skanderborg Forsyning, som er en plads, som Socialdemokratiet traditionelt har haft, men har givet mig, og i det ligger der jo også det, at jeg har bygget nogle gode relationer op på tværs af partierne. Så vil jeg ikke sætte alt på et bræt ved at være udfarende i en sag, hvor jeg ikke ved, om den kan bære. Jeg skrev engang et læserbrev om, at jeg ikke er i byrådet for at støje, og det mener jeg stadigvæk.

Martin Frausing Poulsen sagde i et interview med TV 2 Østjylland i forbindelse med sin exit fra DF, at de vælgere, der havde stemt personligt på ham ved kommunalvalget i 2021, ikke skulle bekymre sig for, om han nu vil føre en anden politik end den, de har valgt ham på.

Han vil ikke komme til at ændre på sig selv og sine holdninger, selv om han er en del af et nyt parti, sagde han.

Hvordan kan du vide, at du ikke kommer til at ændre dig?

- Det er et meget filosofisk spørgsmål, om et menneske ændrer værdisæt. Jeg tror ikke, at mit ændrer sig. Mit kompas er det samme. Men det er klart, at når man er en del af et hold, så kan der komme nogen og sige, at vi gør tingene lidt anderledes, end du er vant til, og så er jeg da klart holdspiller og må arbejde mig i partiets retning. Derfor arbejder jeg også benhårdt på at få valgt Ulrik Knudsen (partiets kandidat i Østjylland, red.) ind i Folketinget, så Skanderborg stadigvæk har en repræsentant på tinge.

Hvis du ikke kommer til at ændre på dine holdninger, hvorfor så ikke bare være løsgænger?

- Når man er løsgænger, er man helt alene. Så det er jo noget med, at man har en platform, man arbejder ud fra. Mette Dencker (DF) har været folketingsmedlem i 10 år, og vi har haft et fantastisk samarbejde. Det med at have en sparring i Folketinget, det giver altså bare en helt anden sammenhæng. Det er fint, at man kan mene det, man vil som løsgænger, men når der er andre, der mener det samme, så er jeg altså holdspiller.

Du har 16 års byrådserfaring. Du har 27 års politisk erfaring. Du sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som er det mest magtfulde udvalg i byrådet. Hvorfor har du behov for at være med i et parti? Kunne du ikke klare dig som løsgænger?

- Jo, det kunne jeg muligvis godt, men der er bare noget i at have et tilhørsforhold med nogen. Når der har været kræmmerdage i Skanderborg har der jo været en partiorganisation, som har betydet, at der er mødt 12 mand fra Dansk Folkeparti op. Vi har kunnet mønstre lige så mange, som de andre selvom vi har været færre. Der er noget med at være i en organisation, hvor man også hjælper hinanden, som er en fordel.

Du er kommunalpolitiker, og Danmarksdemokraterne har jo ikke som sådan forholdt sig så meget til kommunalpolitik endnu. Hvordan kan du være sikker på, at det, du gerne vil i Skanderborg, også er noget, der flugter med de grundlæggende værdier i Danmarksdemokraterne?

- Jamen, det kan jeg af gode grunde ikke vide, eftersom partiprogrammet ikke er klar endnu. I DF har jeg været enig med 95 pct. af tingene. Hvis man har den politiske tilgang til det, som jeg har, så bliver man jo, selv om man ikke er enig i det hele. I de mange år, jeg har været med i DF, har jeg haft fem henvendelser eller sådan noget fra Christiansborg om ting, de godt kunne tænke sig.

Men det at DF-toppen ikke har blandet sig særlig meget i dit byrådsarbejde, er jo ikke det samme, som at Danmarksdemokraternes folketingsgruppe vil afholde sig fra at gøre det?

- Nej, det har du ret i. Men jeg tænker umiddelbart, at det vel ikke er anderledes end i andre partier.

Så prøv lige en gang til at forklare mig, hvor du ser de store politiske fællesnævnere mellem dig og Danmarksdemokraterne.

- Det er jo hele det her med Gud, konge og fædreland. Jeg er forankret på den blå side, jeg var med i Fremskridtspartiet, og jeg deler holdningen om, at man skal passe på Danmark og på de svage. Jeg køber ikke ind på den konservative skattepolitik, men til gengæld synes jeg, at Venstres skattepolitik landspolitisk minder mere om De Radikales. Der er ingen slinger i valsen hos Inger Støjberg, og de ting, hun siger, passer helt perfekt med de ståsteder, jeg også har, siger Martin Frausing Poulsen.

Danmarksdemokraterne har i alt 40 folketingskandidater.

Partiet er indtil videre repræsenteret i ni kommuner, da ni byrådsmedlemmer forskellige steder i landet er skiftet til Danmarksdemokraterne.

Af de ni er fire skiftet fra Dansk Folkeparti, mens fem er skiftet fra Venstre.

Otte af byrådsmedlemmerne er på listen over de i alt 40 folketingskandidater.

 Denne artikel er blevet til med stor hjælp fra Skanderborg Historiske Arkiv, Museum Skanderborg.

Skanderborg er og har gennem en lang årrække været inde i en rivende udvikling.

Byen forandrer sig hastigt, nye kvarterer kommer til, debatter om højden på nybyggerier blusser op med jævne mellemrum.

Lige kan forandringerne ske over ganske få år og i et højt tempo. Men hvordan ser Skanderborgs udvikling ud, hvis man ser på den i det helt lange perspektiv?

Det har vi forsøgt at finde ud af. Skanderborg Historiske Arkiv har hjulpet SkanderborgLIV med at finde nogle af de mest interessant fotografier, som er både 60, 90 og sågar 150 år gamle.

Efterfølgende har vi selv været på rundt i Skanderborgs gader i et forsøg på, efter bedste evne, at genskabe fotografierne, som de ser ud i 2022.

Ikke kun, fordi det er sjovt at sammenligne nu og her - men også, fordi det giver et bedre sammenligningsgrundlag for den journalist, borger eller lokalhistoriker, der finder på at gøre det samme i år 2122.

Og lad os så se nogle gamle billeder.

Vi starter lidt uden for midtbyen. Et stenkast fra Skanderborg Station, som den så ud i ca. år 1875.

Når vi om lidt springer videre til 2022, så bid lige mærke i de tre huse til venstre, der udgør gården Godthåb. For uden dem er stedet stort set umuligt at genkende i dag.

Kan du få øje på de tre tage fra gården Godthåb i 2022?

Så flytter vi os til midtbyen, nærmere bestemt Vestergade. Her ses Skanderborg Gasværk fra luften i ca. 1950:

Helt så højt op i luften kunne vi ikke komme, da vi tog 2022-udgaven af fotografiet, men med lidt hjælp fra Kulturskolen Skanderborgs flade tag og en stige, vi lånte af personalet, kom vi lige præcis højt nok op til at få dette billede:

I baggrunden ses Bloms Butikker - og det har sin helt naturlige årsag, at du kører ind ad Gasværksvej, når du er på vej i Bloms parkeringskælder. Den høje bygning i forgrunden er den gamle tekniske skole, som også ses tydeligt på fotografiet fra ca. 1950. Bygningerne til højre for ses også på det gamle billede.

Til venstre for den tekniske skole ligger et lille hus, i dag Medborgerhuset. Det har ændret en smule karakter på de 70 år, der er gået, men det er tydeligt at se, at grunden og husets beliggenhed er ens:

Nu bliver det for alvor svært. Vi er tilbage i 1885 - altså 137 år tilbage i tiden.

Billedets kvalitet gør, at det næsten kunne være hvor som helst, men Skanderup Kirke til højre i billedet giver et praj om, hvor vi er. Hestevognen til venstre kører på det, der i dag er Banegårdsvej, og fotografen har stået på det, der i dag er Mindet.

Fra samme position i 2022 kan kirken slet ikke ses:

Vi tager endnu et fotografi fra Banegårdsvej, men denne gang er vi 25 års penge længere fremme i tiden, og der er blevet bygget huse langs vejen, der nu har fået lygtepæle og fortov.

Banegårdsvej er jo en lang, lige vej, og da mange af husene i dag har ændret karakter i større eller mindre grad, var det faktisk ret svært at genfinde 1910-fotografens position i 2022. Opgaven bliver hverken nemmere af det store træ til højre, af at der ikke er angivet husnummer på fotografiet fra arkivet eller af vejens næsten snorlige forløb, der ikke afslører, at man står lige ved et sving eller et kryds, som det var tilfældet med billedet fra Mindet lige før.

Men - da jeg stod på Banegårdsvej med et print af fotografiet fra 1910 i hånden og holdt det op foran mig, fik jeg øje på bygningen længst til venstre i billedet. På det gamle foto ser man den ikke lige med det første - men det er den, hvor der er sat hvidkalkede sten i hvert hjørne rundt om vinduerne. Og så gav det pludselig mening:

Den næste lokation var knap så svær - dels fordi billedet i arkivet er udstyret med et husnummer, dels fordi bygningen til højre er letgenkendelig med sine detaljer i murværket rundt om vinduerne (ja, jeg er klar over at den slags detaljer garanteret har et navn, så sidder der en kyndig murermester eller bygningshistoriker derude bag skærmen, må man endelig kontakte redaktionen!).

Bygningen til venstre er i dag revet ned og har gjort plads til det lille torv foran Kulturhuset:

Herunder ses Skanderborg Sygehus, som det så ud omkring 1930.

I dag har sygehuset fået en stor tilbygning midtfor, og træerne foran bygningen dækker i dag det meste af den. Men læg mærke til den røde gavl, der kigger frem på den anden side af Sygehusvej - det sprossede vindue ligner sig selv 90 år senere.

Så er vi igen ude i en lokation, der kan være svær at sætte på bykortet. Årstallet er ukendt, men den meget sparsomme bebyggelse rundt om Skanderup Kirke vidner om, at vi er et godt stykke tilbage i årene.

Mit bedste bud er, at den mudrede sti er Nørregade, og at Skanderborg Sø ligger uden for billedet i venstre side. Det er i hvert fald det eneste sted, der passer med den vinkel, fotografen i sin tid har haft på Skanderup Kirke - hvis du scroller tilbage til billedet fra Mindet i 1885, som jo ligger for foden af Nørregade, vil du se, at kirken vender omtrent spejlvendt.

Men det er nu ikke, fordi en tur ned ad Nørregade i 2022 på den måde afslører, at det kunne være der, billedet er taget. Bygningernes højde i dag betyder, at jeg kun lige akkurat kunne fange spiret på Skanderup Kirke bag taget med den grønne gavl i midten af billedet:

Dette billede har jeg glædet mig lidt til at vise - for det var et af de sværeste for mig at genskabe, og skal jeg være ærlig, ved jeg stadig ikke helt, om det er lykkedes.

For der er ingen af de fine bygninger, der stod ved stationen omkring 1920, der står der i dag.

Men - lokalarkivet ved, at bygningen i midten er Skanderborg Station. Den ser som bekendt ikke sådan ud i dag. Så jeg måtte hive det allerførste foto i denne artikel frem igen, da jeg skulle forsøge at placere stationens hovedbygning.

Her kommer det lige igen:

Det blev igen de tre bygninger i baggrunden til venstre, jeg måtte bruge. Eftersom de stadig står der i dag kunne jeg pr. øjemål nogenlunde afstandsbedømme mig frem til, at stationens hovedbygning oprindeligt må have været placeret ca. i midten af dette billede:

Det passer i øvrigt nogenlunde med placeringen af stationsbygningens hovedindgang i dag.

Det næste billede hører til blandt mine personlige favoritter. Her er vi på Østergade, som ligger tæt på Skanderup Kirke, omkring år 1905.

Der er noget grundlæggende fascinerende ved det at blive konfronteret med, at udformningen af den by vi bor og færdes i nu, i år 2022, er et resultat af nogle valg, man traf for mere end 100 år siden.

Når du om lidt ser gaden 115 år efter det første fotografi, kan du måske se, hvad jeg mener.

Det var i første omgang ret vanskeligt at få placeret husene korrekt, for der er lavet mange ændringer på dem siden begyndelsen af 1900-tallet.

Med dette fotografi var det faktisk baggrunden, der hjalp mig - se de to sammenhængende huse, der har samme højde og dimensioner helt bagerst, og se så niveauforskellen til de to huse, der er næstlængst væk - og sammenlign 1905 med 2022.

Bygningerne på højre side af gaden, der er mindst 117 år gamle, står der stadig og er blot modificeret en anelse:

På det næste foto er vi helt nede i den sydligste ende af Adelgade.

Årstallet er ukendt, men ikke desto mindre er det vildt at se, at mange af husene stadig står der i dag.

Læg mærke til de to bygninger længst til venstre ligesom det gule murstenshus til venstre for den røde bil, der holder parkeret:

Uden at kende til indbyggertallet i Skanderborg i 1870, som nedenstående foto ca. stammer fra, fristes man til at sige, at der er tale om et portræt af Skanderborg, da den stadig var en slags landsby. Billedet er taget fra området bag Skanderborg Station (du kan faktisk se godstogvogne i bunden af billedet):

Seks årtier senere var der sket meget. Nedenstående billede er taget fra samme position i ca. 1930:

Og her er så 2022-udgaven - læg igen mærke til Skanderup Kirke til venstre på alle tre fotografier:

Til sidst tager vi tre fotografier fra Adelgade.

Det første var et af de allersværeste at placere i 2022, selv om billedet var udstyret med adresse i lokalarkivet:

For ingen af bygningerne på fotoet fra 1905 eksisterer i dag. I min vildfarelse, var jeg strøget op mod Mindet og havde fået øje på en bygning på Nørregade, der var udstyret med vinduer i stueplan og på første sal, der lignede huset til højre på det gamle billede.

Men da jeg spurgte en kvinde på gaden, som så viste sig at eje huset, pegede hun mig i retning mod Kvickly-grunden og hullet mellem den og det kommende Lille Nyhavn.

Og det hul kiggede jeg på. Længe. Og så lidt længere. For hvordan kunne jeg på nogen måde bekræfte, at de forsvundne bygninger havde stået i netop dét hul for mere end 100 år siden?

Kan man stole på alle adresseangivelser i lokalarkivet?

Det mest kvalificerede bud på en verifikation kom, da jeg efter noget tid indstillede blikket på horisonten.

Læg mærke til skovlinjen på den anden side af Skanderborg Sø.

Hvis du følger den med øjnene fra venstre mod højre, slår den både i 1905 og i 2022 et knæk nedad, der til forveksling ligner sig selv med 117 års afstand:

Længere mod syd på Adelgade finde vi dette tomme hul, som blev forårsaget af nedrivningen af en forretning drevet af A. Blom & Søn. Billedet her er - i denne sammenhæng - af nyere dato og stammer ifølge arkivet fra 1981.

Måske har du gættet, hvad der i dag står, hvor hullet dengang var?

Kulturhuset - nemlig. Læg mærke til bygningen til venstre med det ene vindue helt i toppen af gavlen og læg mærke til bygningen på højre hånd, som vi allerede tidligere i artiklen har berørt:

Vi runder af på Adelgades sydlige del, hvor den til venstre bliver til Vestergade. Billedet herunder er ikke dateret. Men læg især mærke til bygningerne på højre hånd, de to med fire vinduer på førstesalen:

De ser i dag sådan her ud:

Har du et bud på andre interessante måder at gå journalistisk ombord i lokalhistorien på, eller har du bare en fascinerende historie om det gamle Skanderborg - eller en af de andre byer i kommunen? Så skriv til journalist Christian Bæk Lindtoft på chbli@skanderborgliv.dk.

Kristian Risager Larsen har om nogen fulgt sagen tæt.

Derfor kom det også bag på ham, at der var fjernet en væsentlig detalje fra titlen på det jernbaneprojekt, som skal resultere i en ny togforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus i 2030.

En detalje, der ikke bliver mindre væsentlig, hvis man - som Kristian Risager Larsen - bor i Galten-Skovby.

- I 2016 læste jeg den forundersøgelse, som Trafikstyrelsen lavede. Der står ret klart, at den nye jernbaneforbindelse hedder Aarhus-Galten-Silkeborg. Men da vi så får et oplæg til høring om jernbanen fra Banedanmark i begyndelsen af september, går det op for mig, at stationen i Galten-Skovby slet ikke er skrevet med ind, siger Kristian Risager Larsen.

Mens det selvsagt står klart, at der kommer stationer på banens yderpunkter i Silkeborg og Aarhus, er det ikke givet, hvordan turen mellem de to endestationer kommer til at foregå.

Både i Framlev/Harlev, Brabrand, Åbyhøj, Låsby og altså Galten er der stærke lokale ønsker om en station eller et trinbræt, og nu hvor Galten ikke længere har det fortrin at være en del af titlen på jernbaneprojektet, kan Kristian Risager have sine bekymringer for, om Galten nu må kæmpe på lige fod med de andre lokale stationsønsker.

Sagen er nemlig den, at Trafikstyrelsen i forundersøgelsen fra 2016 pegede på, at der på alle fem ovennævnte lokaliteter potentielt kunne anlægges stationer, hvis Folketinget besluttede at etablere en tosporet jernbane på strækningen.

Men da Silkeborg-Aarhus-forbindelsen i 2021 blev vedtaget som en del af den enorme Infrastrukturplan 2035, fandt Folketinget kun finansiering til en enkeltsporet strækning.

Og med et enkelt spor er der ifølge Trafikstyrelsen kun plads til én enkelt station mellem Silkeborg og Aarhus.

Den nye usikkerhed har fået Kristian Risager Larsen til at kaste sig ind i arbejdet med at mobilisere så mange Galten-Skovby-borgere som muligt som medunderskrivere på et høringssvar, som han sammen med Borgergruppen for Galten-Skovby Station sendte til Banedanmark, inden høringsfristen udløb den 12. oktober.

De endte med underskrifter fra 1.553 borgere.

- I vores høringssvar slår vi på, at Galten kan blive et transportcentrum. Der er jo et stort opland af mindre byer omkring, så hvis kommunen bygger gode parkeringsfaciliteter, vil mange kunne få glæde af toget, siger Kristian Risager Larsen.

- Og hvis befolkningstilvæksten fortsætter ud af Silkeborgvej fra Aarhus, vil grundlaget blive endnu større.

Op til høringsfristen inviterede Banedanmark til et borgermøde om jernbanestrækningen, hvor man havde mulighed for at byde ind med ideer.

Ved det møde fornemmede Kristian Risager Larsen, at der var gode muligheder for, at en station i Galten stadig havde fremtrædende på Banedanmarks arbejdsbord.

Men han er ikke længere så sikker, som han tidligere har været.

- Vi har en god idé om, at der arbejdes med en plan for en station i Galten. Min vurdering er, at hvis vi ikke gør noget, er der stadig gode chancer, men jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan for at bringe de chancer op på 100 pct., siger Kristian Risager Larsen.

Han håber samtidig, at der - selv om Infrastrukturplan 2035 er vedtaget med finansiering og det hele - kan findes penge til at gøre strækningen tosporet. Han håber, at politikerne i Folketinget vil kunne se fornuften i, at man allerede nu gør klar til muligheden for at have flere stationer på strækningen uden at gøre driften langsommere.

- Jeg håber da også, at vi kan få en station i for eksempel Framlev eller Låsby eller nogle af de andre steder. Jeg kan virkelig se et potentiale i, at man går all in og etablerer en dobbeltsporet bane, for så kan man nemlig servicere mindre byer, siger Kristian Risager Larsen.

Som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, arbejder byrådet målrettet med også at få et trinbræt i Låsby, hvor omkring 300 udstykninger er i støbeskeen over de kommende år.

Med udsigt til den befolkningstilvækst vil det ifølge byrådet ikke være klogt at koble Låsby af Silkeborg-Aarhus-banen allerede nu, når banen først efter planen står færdig om otte år i 2030.

På rådhuset er borgmester Frands Fischer (S) ikke synderligt nervøs over, at Banedanmark har pillet Galten ud af jernbaneprojektets titel.

- Man kalder linjeføringen de to endestationer, ligesom vi gør med den nuværende. Vi siger jo ikke alle stationerne på strækningen, når vi taler om andre jernbanelinjer. Galten er nævnt i forligsteksten. Når de politiske partier har valgt at have det med i forliget, så medmindre man ligefrem skal til at genåbne forliget, vil jeg ikke på den måde være nervøs, siger Frands Fischer.

Han er dog alligevel, ligesom Kristian Risager Larsen fra Skovby, opmærksom på ikke blot at læne sig tilbage og forvente, at en togstation i Galten-Skovby kommer af sig selv.

- I vores høringssvar som kommune har det da været væsentligt for mig at adressere, hvor mange mennesker, der egentlig bor i Galten-Skovby, og hvor mange mennesker det kan blive til om føje år, når vi bliver færdig med Skovby Nygård og så videre, siger borgmesteren.

Modsat Galten er hverken Låsby eller Harlev/Framlev en del af forligsteksten.

- Når jeg ser på Østjylland lige nu, kan jeg sådan set godt se, at det kan være fornuftigt at have få stationer på strækningen for at gøre transporttiden mellem Silkeborg og Aarhus så kort som muligt. Men når jeg kigger på de fremtidsscenarier, vi har for udviklingen i Låsby med blandt andet Langvad Bakker og med den befolkningsudvikling, der er i Østjylland, så er man nødt til at lave en bane, hvor man har tænkt over nogle af de vækstscenarier, der er ret realistiske, siger Frands Fischer.

- Når vi når frem til 2035, kan man jo stå og sige, at når der nu er så mange mennesker i Låsby, så ville det da være meget smart, hvis de sådan set også kunne stå på toget. Så jeg synes, at man skal lave nogle løsninger, der kan rumme det i fremtiden, siger borgmesteren.

Han peger på, at et sted som Harlev/Framlev lige nu er godt betjent af bybusserne fra Aarhus, men han erkender, at der selvfølgelig også der om et ukendt antal år kan opstå et behov for at kunne stige på toget.

Muligheden for, at der kommer markant flere indbyggere langs strækningen er vel et godt argument for at finde penge til at anlægge jernbanen med to spor?

- Ja, det ville det være. Der er nogle steder i København, hvor man den dag i dag nok ville have ønsket, at man gjorde S-togsbanerne tosporede, og jeg tror, at vi kommer til at se et lignende scenarie i Østjylland med nogle af de samme udfordringer i forhold til at være en forstadskommune til en stor by, siger Frands Fischer.

- Vores nuværende bane er allerede ved at ligne et S-tog med stop i Skanderborg, Stilling, Hørning, Viby og Aarhus. Og det er jo nu, man skal tage den slags strategiske beslutninger om, hvad man vil for fremtiden. For hvis man vil bruge det på den måde mod nord, så skal man lave to spor med det samme, siger han.

I Aarhus Kommune vil man gerne have to spor.

Derfor har kommunens rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang (K), ifølge Aarhus Stiftstidende sendt et brev til alle folketingskandidater i Østjylland.

I det brev opfordrer han ifølge avisen kandidaterne til at støtte ønsket om to spor og flere stop undervejs. Rådmanden selv håber, skriver Stiften, at der kommer stop i Åbyhøj, Brabrand og Harlev/Framlev.

Folketingsvalgkampen er i fuld gang, og det er altid en god anledning til at tage et nærmere kig på den fremkaldervæske, som stemmeafgivelsen kan være for et lokalsamfunds befolkningssammensætning, når vi bliver bedt om at forholde os til de helt store politiske linjer og samfundsproblematikker.

Derfor har vi været en tur inde i KMD's databank (det er dem, der holder styr på de officielle valgdata) og har stillet skarpt på de lokale valgdata fra folketingsvalget i 2019.

Først og fremmest for at se, hvordan I, borgerne i Skanderborg Kommune, under ét ville fordele magten i Folketinget, hvis I alene havde magten til at fordele mandaterne ved en demokratisk valghandling.

Men lige så meget for at se, hvordan de interne forskelle og ligheder ser ud, når man dykker ned i de 12 lokale valgsteder i kommunen.

Hvordan ville balancen mellem rød og blå blok have set ud i 2019, hvis Morten Børup Skolens vælgere alene bestemte? Hvis Låsbys vælgere bestemte?

Og så har jeg fundet en enkelt sjov detalje fra valget i 2019. Der er ét valgsted i kommunen, hvor borgernes stemmer i 2019 var temmelig meget tættere på at ramme det samme resultat som borgerne på Nørrebro i København, end de var på at ramme resultatet i Galten.

Du kan jo lige finde en lap papir frem nu og skrive dit bud ned - vi afslører det i slutningen af artiklen.

Du finder i øvrigt et pænt cirkeldiagram for stemmefordelingen ved dit lokale valgsted nederst i artiklen - lige til at hive ud og dele med din kone, din nabo eller din lokale Facebook-gruppe.

Okay, lad os starte fra toppen: Sådan stemte hele Skanderborg Kommune i 2019.

Denne del af det seneste valgresultat er der ikke frygteligt meget grund til at bore sig langt ned i, for sammenligner man det med resultatet på landsplan, ja, så er der ikke de helt store, væsentlige forskelle.

Se blot her:

Men internt i Skanderborg Kommune er der til gengæld ganske interessante forskelle at spore mellem de 12 valgsteder i Gl. Rye, Ry, Låsby, Galten, Skovby, Hørning, Stilling, Virring, Stjær, Ejer Bavnehøj, Morten Børup Skolen og Niels Ebbesen Skolen.

Hvis vi først tager den grovkornede version, kan man se, at 8 ud af 12 valgsteder faktisk gav den største andel af stemmerne til partier, der pegede på en borgerlig statsminister - det var dengang, der kun var ét bud, og det ene bud hed Lars Løkke Rasmussen.

Skanderborg gav under ét et flertal af stemmerne til partier, der pegede på Mette Frederiksen som statsminister, men de interne forskelle tegner altså et mere nuanceret billede af de politiske holdninger (til landspolitik) i kommunen.

Det skal bemærkes, at nedenstående diagram udelukkende er udtryk for stemmefordelingen på valgdagen i 2019 og intet har at gøre med mandaternes fordeling. Det betyder, at stemmer fra partier, der ikke kom over spærregrænsen tæller med (Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen, der alle pegede på Løkke).

Særligt interessant er det, at Virring var det valgsted, der med 54,3 pct. af stemmerne i blå bloks favør var det valgsted, der trak mest i den modsatte retning i forhold til det endelige valgresultat.

Og særligt interessant er det også, at vælgerne i Ry, Gl. Rye og på Morten Børup Skolen stemte på en måde, der ville have givet rød blok en massiv valgsejr, hvis de var ene om det.

Bemærk de voldsomme 67,1 pct. af stemmerne, som i Gl. Rye fordelte sig på Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Lige netop Gl. Rye skal vi tage et nærmere kig på nu.

For det relativt lille valgsted målt i antal stemmeberettigede (1.414 i 2019) rummer nogle vilde tal.

Som det eneste sted i kommunen blev Venstre sendt ned under 20 pct. af stemmerne. Men det gjorde Socialdemokratiet også. Med henholdsvis 17,6 pct. af stemmerne til Venstre og 19,2 pct. af stemmerne til Socialdemokratiet var de fælles om at få den suverænt dårligste vælgeropbakning i hele Skanderborg Kommune i Gl. Rye.

Til gengæld var det stik modsatte tilfældet for statsminister Mette Frederiksens parlamentariske grundlag, der alle hentede deres bedste valgresultater i Skanderborg Kommune hos Gl. Ryes vælgere.

Alternativet, der ellers fik en ordentlig lussing såvel på landsplan som i Skanderborg, indkasserede 10 pct. af stemmerne i Gl. Rye. Det var i øvrigt en tilbagegang fra 14,7 pct. i Gl. Rye i 2015.

Radikale Venstre fik hele 14,7 pct., SF fik 13,4 pct. og Enhedslisten fik 9,8 pct.

Disse dynamikker fører til yderligere to interessante observationer end Gl. Rye - den ene hælder lidt til den kuriøse side, så lad os tage den seriøse først.

Gl. Rye var i 2019 det valgsted i Skanderborg Kommune, hvor den politiske splittelse var størst.

For når man ser på alle partierne, var Gl. Rye det sted, hvor flest partier fik deres eget bedste valg i kommunen, men også det sted, hvor flest partier fik deres eget dårligste valg i kommunen.

Og det betød, at vælgerne i Gl. Rye klumpede sammen i tre næsten lige store dele, hvis man deler partierne værdimæssigt op i en venstrefløj, et centrum-venstre og en højrefløj:

33,2 pct. til Alternativet, Enhedslisten og SF.

33,9 pct. til Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

32,8 pct. til K, NB, Klaus Riskær Pedersen, LA, KD, DF, Stram Kurs og Venstre.

Og hvor var splittelsen så mindst?

Jo, når man ser på, hvilke vælgere i kommunen, der fordelte stemmerne mest ligeligt mellem partierne, så kan man sige, at den politiske splittelse var mindst i Ry, Stilling, Stjær og på Morten Børup Skolen.

Og så skal vi til det annoncerede kuriosum til sidst.

Måske har du på baggrund af opbakningen til Alternativet og Enhedslisten allerede gættet, at det var vælgerne i Gl. Rye, der i 2019 lignede vælgerne på Nørrebro i København mere, end de lignede vælgerne i Galten.

I diagrammet herunder kan du se forskellene - og når man regner lidt på tallene, finder man ud af, at valgresultaterne Gl. Rye og Galten afveg 58,9 procentpoint fra hinanden, mens Nørrebro og Gl. Rye afveg 46,8 procentpoint fra hinanden.

Der er med en afvigelse på 46,8 procentpoint dog næppe tale om, at Gl. Rye er decideret snydt ud af næsen på Nørrebro, men sammenligningen viser trods alt, at ligheden mellem land og by mål på politiske værdier somme tider er større end ligheden mellem land og land - selv inden for kommunegrænsen.

Ejer Bavnehøj

Låsby

Niels Ebbesen Skolen

Stjær

Galten

Hørning

Morten Børup Skolen

Ry

Stilling

Virring

Skovby

Gl. Rye

Det er efterårsferie, og derfor handler mine anbefalinger denne uge alle om én ting, der kan aktivere hjernen på en dejlig, rolig måde: Fascinerende fotografier:

🏠 Jeg lod mig virkelig fascinere i min research til foto-historien om det gamle Skanderborg. Har du aldrig været en tur på arkiv.dk for at tjekke gamle billeder dit lokalområde, så gør det her. Der guld fra hele kommunen - søg på postnumre og adresser.

🐻 For få dage siden blev vinderne af Natural History Museum i Londons årlige fotokonkurrence Wildlife Photographer of the Year kåret. Og det er virkelig vilde billeder.

🐛🔬 Næsten endnu vildere er vinderfotografierne i en anden fotokonkurrence: Small World Photomicrography Competition. Vi snakker selvlysende plankton, sommerfugleskæl (vidste ikke engang, at det fandtes) og hånden på en gekko - i fosterstadiet - blæst op i fuld skærmstørrelse og vanvittigt høj opløsning.