Marie Lynge vil bare gerne hjælpe - og allerhelst på den måde, hun er uddannet til at hjælpe.

Det er vigtigt for hende at understrege.

For hvis man kigger på hende og hendes nystartede virksomhed som selvstændig, kørende sygeplejerske, kunne man måske fristes af den tanke, at hun er med til at forøge et allerede voksende problem:

Det offentlige sundhedssystem mangler - og kommer i stigende grad til i de kommende år at mangle - sundhedspersonale, og for lige præcis sygeplejerskernes vedkommende står det ekstra skidt til.

I 2019 viste en fremskrivning fra KL, at kommunerne kommer til at mangle 3.800 sygeplejersker i 2030, hvis serviceniveauet skal opretholdes.

Siden september 2021 har lige knap halvdelen af forsøgene på at rekruttere sygeplejersker på landsplan til en opslået stilling i det offentlige i hele landet været forgæves.

70 pct. af de ledende sygeplejersker i kommunalt regi svarede i en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd lavede i tidligere i år, at de oftere end tidligere må bede andre faggrupper om at løse sygeplejefaglige opgaver. 64 pct. i regionerne svarede ja.

I samme undersøgelse fra sygeplejerskernes fagforening svarede 41 pct. af de ledende sygeplejersker i kommunerne, at de mangler sygeplejersker på deres afsnit eller i deres enhed, og 69 pct. af dem mener, at manglen på sygeplejersker har konsekvenser for kvaliteten af den service patienterne modtager.

- Jeg er ikke imod det offentlige sundhedsvæsen, og jeg ønsker slet ikke at kritisere de mennesker, der arbejder der, siger 34-årige Marie Lynge.

- Men jeg er bekymret for det offentlige sundhedsvæsen. Var der nogen fra min familie, der blev indlagt lige nu, ville jeg sidde ved hospitalssengen hele tiden. Jeg ville ikke have tillid til, at tingene blev gjort ordentligt. Og det er ikke, fordi jeg ikke stoler på individerne, men jeg ved, hvor travlt og presset det er på alle niveauer og i alle faggrupper, siger hun.

Problemet kender man også i Skanderborg Kommune.

I erkendelse af, at man inden for både sundhed, omsorg og handicap oplever "stigende problemer" med at rekruttere medarbejdere, besluttede byrådet sidste år at udarbejde en handleplan for fastholdelse og rekruttering i 2022.

Ikke nok med, at kommunen har problemer med at skaffe social- og sundhedsfagligt personale - den typisk plejekrævende gruppe borgere på 85 år eller derover i kommunen forventes at stige med 17 pct. frem mod 2025.

Marie Lynge har ikke arbejdet som sygeplejerske i Skanderborg Kommune. Men de generelle udfordringer i sundhedssektoren og i sygeplejerskefaget kender hun indefra.

Indtil for nylig var hun ansat som sygeplejerske på medicinsk sengeafsnit på Regionshospitalet i Horsens. Med aftenvagter, nattevagter og weekendarbejde. Blafrende kitler, ømme fødder og hårde skæbner.

Nu arbejder hun fra et skrivebord i et interimistisk kontorfællesskab i Gl. Rye, hvor hun bor - herre over egen arbejdstid og egen virksomhed, som hun startede i august i år.

Hun forlod hospitalet, fordi hun ikke længere ville være en del af en hverdag, hvor hun konstant oplevede at skulle vælge mellem at gøre det, der ville være god sygepleje, og at gøre det, hun kunne nå inden for den tidsramme, hun havde.

Og fordi det sled på hende.

- Jeg arbejdede hver anden weekend og havde otte til ti aftenvagter om måneden. Jeg arbejdede jul, nytår og påske. Jeg kunne ikke få tre ugers sammenhængende sommerferie. Og den slags griber utroligt meget ind i ens privatliv, og jeg tror ikke, at folk forstår, hvor mentalt udmattende et arbejde det er. Det er jo mennesker, man har med at gøre, det er ikke bare tal på en skærm. Så der er også et efterslæb derhjemme, siger Marie Lynge.

Da hun var på barsel med sit andet barn og kunne se frem til at skulle balancere forholdet mellem arbejde og familie med endnu et menneske i familielivets vægtskål, fik hun den idé, at hun ville forsøge sig med sin egen virksomhed.

For hun kunne se en forretning i at levere de ydelser, som patienter og pårørende gerne vil have, men som det offentlige hospitalsvæsen meget sjældent kan levere - eller slet ikke leverer længere.

Særligt, når sygehuset slipper patienten ved udskrivelse.

- Jeg kalder dem med vilje ikke "raske", for de er ikke raske, når de bliver udskrevet fra det medicinske sengeafsnit. De er bare ikke syge nok til at være på sygehuset længere, siger Marie Lynge.

- Og i mit arbejde med familierne til patienterne opstod der en utryghed, fordi patienten gik fra at være døgnbemandet til at skulle klare sig derhjemme. Selv om der måske kommer besøg fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejersken, er patienterne tit meget alene hjemme. Der er tusind ting, der skal ordnes, og hvem har overblikket? Kender min egen læge min historik og vigtige detaljer om mit forløb? Der opstår en tvivl, om der er nogen, der har styr på det her, siger hun.

Det er den følelse af tryghed, som hun gerne vil give især patientens pårørende.

- De skal føle, at her er et fagligt kompetent menneske, der både har tid til mig og har styr på det. De skal føle, at de ved, hvad de selv skal stå for i relation til deres syge familiemedlem, og at de ved, hvad jeg står for, og hvad der foregår.

Marie Lynge ønsker ikke at konkurrere med det offentlige sundhedssystem. Derfor vil hun som udgangspunkt ikke tilbyde at dosere medicin eller skifte forbindinger på sår.

For det er ydelser, som man ifølge hende sagtens kan blive visiteret til i det offentlige system. Hun vil i stedet forsøge at bygge en virksomhed, som baserer sin forretningsmodel på den slags ydelser, der ikke længere er tid til, som ikke passer ind i et system, hvor ydelserne gerne skal kunne måles på, forklarer Marie Lynge.

- Hvis du har de der lidt mere 'udflydende' problemer, eller hvis du bare gerne vil have, at der er nogen, der faktisk har tid til at læse din journal - det er der ikke en ydelse, der hedder, så det kan du ikke blive visiteret til. Det offentlige kører på ydelser og diagnoser, og hvis noget ikke kan kobles op på en ydelse eller en diagnose, kan du ikke få det, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror ikke, det er anderledes i dag end tidligere, men førhen var det ok, at det var sådan, for der var meget bedre tid. Og så kunne hjemmesygeplejersken jo godt nå at ordne nogle andre småting, mens de alligevel var ude hos dig for at skifte din forbinding. Men det kan de ikke nu. Nu har de en køreplan, hvor der står, at der er sat syv minutter af til kateterpleje, og så er det videre til næste patient.

På den afdeling på Regionshospitalet Horsens, hvor Marie Lynge tidligere havde sin daglige gang, er der lige nu 18 ubesatte sygeplejerskestillinger, fortæller hun.

- Det er jo astronomisk højt for en faggruppe, der består af 50-60 mennesker, siger Marie Lynge.

Hendes beslutning om at forlade det offentlige system repræsenterer dermed den ene af tre tendenser, der stille og roligt gnaver bid efter bid af fundamentet under sygehusenes evne til at levere det, der forventes af dem:

At et stigende antal sygeplejersker søger væk, enten til den private sundhedsbranche eller til helt andre brancher.

At det er meget vanskeligt at rekruttere nye sygeplejersker.

Og at den demografiske udvikling betyder, at der snart er alt for mange, der skal passes og plejes, og alt for få, der kan eller vil passe og pleje.

I 2019 undersøgte Dansk Sygeplejeråd bevægelserne mellem private og offentlige ansættelser, og tallene viste dengang, at 9 pct. af deres medlemmer i løbet af årets første seks måneder var skiftet fra en stilling i det offentlige sundhedsvæsen til en stilling i det private.

4 pct. foretog det omvendte jobskifte.

Men skal man tro Marie Lynge er der sat en trend i gang, og det er kun begyndelsen, vi har set.

Når hun tror det, er det blandt andet på grund af de reaktioner, hun har fået efter sin beslutning.

- Alle indenfor sundhedsvæsenet, som jeg snakker med, de siger ja, det der er der så meget brug for. Og siden jeg begyndte at gøre opmærksom på min virksomheds eksistens (hun startede den i august 2022, red.), har jeg fået fem henvendelser fra sygeplejersker, der gerne vil arbejde for mig, siger Marie Lynge.

Samtidig har en lignende udvikling allerede taget fart på et andet område, som for Marie Lynge viser, at folk er villige til at betale ekstra for at få yderligere service, end den det offentlige kan tilbyde. Og det understøtte for Marie Lynge teorien om, at trenden vil fortsætte.

- Det er allerede i fuld gang inden for graviditet og børn. Der er mange private jordemødre, private sundhedsplejersker og private ammerådgivere. Jeg tror også, at der nok skal komme private børnelæger med tiden. Det vil folk gerne betale for, og jeg tror helt sikkert, at den udvikling kommer til at fortsætte i hele sundhedsvæsenet, siger hun.

- Den følelse, vi som forældre er hurtige til at handle på i forhold til at sørge for, at vores børn har det godt, tror jeg også, at vi kommer til at have med vores ældre. At min far eller mor - eller jeg selv - skal have det godt. Jeg ser det også som en del af hele den der bekvemmelighedsøkonomi, der er relateret til rengøringshjælp og måltidskasser. Hvis du synes, at det er træls at ringe rundt til fire forskellige afdelinger, så gør jeg det for dig, hvis du synes, det er træls at styrte rundt og hjælpe din mor med at flytte på plejehjem, fordi du bor langt væk fra hende, gør jeg det for dig.

Folketingsvalgkampen er i fuld gang, og det er altid en god anledning til at tage et nærmere kig på den fremkaldervæske, som stemmeafgivelsen kan være for et lokalsamfunds befolkningssammensætning, når vi bliver bedt om at forholde os til de helt store politiske linjer og samfundsproblematikker.

Derfor har vi været en tur inde i KMD's databank (det er dem, der holder styr på de officielle valgdata) og har stillet skarpt på de lokale valgdata fra folketingsvalget i 2019.

Først og fremmest for at se, hvordan I, borgerne i Skanderborg Kommune, under ét ville fordele magten i Folketinget, hvis I alene havde magten til at fordele mandaterne ved en demokratisk valghandling.

Men lige så meget for at se, hvordan de interne forskelle og ligheder ser ud, når man dykker ned i de 12 lokale valgsteder i kommunen.

Hvordan ville balancen mellem rød og blå blok have set ud i 2019, hvis Morten Børup Skolens vælgere alene bestemte? Hvis Låsbys vælgere bestemte?

Og så har jeg fundet en enkelt sjov detalje fra valget i 2019. Der er ét valgsted i kommunen, hvor borgernes stemmer i 2019 var temmelig meget tættere på at ramme det samme resultat som borgerne på Nørrebro i København, end de var på at ramme resultatet i Galten.

Du kan jo lige finde en lap papir frem nu og skrive dit bud ned - vi afslører det i slutningen af artiklen.

Du finder i øvrigt et pænt cirkeldiagram for stemmefordelingen ved dit lokale valgsted nederst i artiklen - lige til at hive ud og dele med din kone, din nabo eller din lokale Facebook-gruppe.

Okay, lad os starte fra toppen: Sådan stemte hele Skanderborg Kommune i 2019.

Denne del af det seneste valgresultat er der ikke frygteligt meget grund til at bore sig langt ned i, for sammenligner man det med resultatet på landsplan, ja, så er der ikke de helt store, væsentlige forskelle.

Se blot her:

Men internt i Skanderborg Kommune er der til gengæld ganske interessante forskelle at spore mellem de 12 valgsteder i Gl. Rye, Ry, Låsby, Galten, Skovby, Hørning, Stilling, Virring, Stjær, Ejer Bavnehøj, Morten Børup Skolen og Niels Ebbesen Skolen.

Hvis vi først tager den grovkornede version, kan man se, at 8 ud af 12 valgsteder faktisk gav den største andel af stemmerne til partier, der pegede på en borgerlig statsminister - det var dengang, der kun var ét bud, og det ene bud hed Lars Løkke Rasmussen.

Skanderborg gav under ét et flertal af stemmerne til partier, der pegede på Mette Frederiksen som statsminister, men de interne forskelle tegner altså et mere nuanceret billede af de politiske holdninger (til landspolitik) i kommunen.

Det skal bemærkes, at nedenstående diagram udelukkende er udtryk for stemmefordelingen på valgdagen i 2019 og intet har at gøre med mandaternes fordeling. Det betyder, at stemmer fra partier, der ikke kom over spærregrænsen tæller med (Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen, der alle pegede på Løkke).

Særligt interessant er det, at Virring var det valgsted, der med 54,3 pct. af stemmerne i blå bloks favør var det valgsted, der trak mest i den modsatte retning i forhold til det endelige valgresultat.

Og særligt interessant er det også, at vælgerne i Ry, Gl. Rye og på Morten Børup Skolen stemte på en måde, der ville have givet rød blok en massiv valgsejr, hvis de var ene om det.

Bemærk de voldsomme 67,1 pct. af stemmerne, som i Gl. Rye fordelte sig på Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Lige netop Gl. Rye skal vi tage et nærmere kig på nu.

For det relativt lille valgsted målt i antal stemmeberettigede (1.414 i 2019) rummer nogle vilde tal.

Som det eneste sted i kommunen blev Venstre sendt ned under 20 pct. af stemmerne. Men det gjorde Socialdemokratiet også. Med henholdsvis 17,6 pct. af stemmerne til Venstre og 19,2 pct. af stemmerne til Socialdemokratiet var de fælles om at få den suverænt dårligste vælgeropbakning i hele Skanderborg Kommune i Gl. Rye.

Til gengæld var det stik modsatte tilfældet for statsminister Mette Frederiksens parlamentariske grundlag, der alle hentede deres bedste valgresultater i Skanderborg Kommune hos Gl. Ryes vælgere.

Alternativet, der ellers fik en ordentlig lussing såvel på landsplan som i Skanderborg, indkasserede 10 pct. af stemmerne i Gl. Rye. Det var i øvrigt en tilbagegang fra 14,7 pct. i Gl. Rye i 2015.

Radikale Venstre fik hele 14,7 pct., SF fik 13,4 pct. og Enhedslisten fik 9,8 pct.

Disse dynamikker fører til yderligere to interessante observationer end Gl. Rye - den ene hælder lidt til den kuriøse side, så lad os tage den seriøse først.

Gl. Rye var i 2019 det valgsted i Skanderborg Kommune, hvor den politiske splittelse var størst.

For når man ser på alle partierne, var Gl. Rye det sted, hvor flest partier fik deres eget bedste valg i kommunen, men også det sted, hvor flest partier fik deres eget dårligste valg i kommunen.

Og det betød, at vælgerne i Gl. Rye klumpede sammen i tre næsten lige store dele, hvis man deler partierne værdimæssigt op i en venstrefløj, et centrum-venstre og en højrefløj:

33,2 pct. til Alternativet, Enhedslisten og SF.

33,9 pct. til Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

32,8 pct. til K, NB, Klaus Riskær Pedersen, LA, KD, DF, Stram Kurs og Venstre.

Og hvor var splittelsen så mindst?

Jo, når man ser på, hvilke vælgere i kommunen, der fordelte stemmerne mest ligeligt mellem partierne, så kan man sige, at den politiske splittelse var mindst i Ry, Stilling, Stjær og på Morten Børup Skolen.

Og så skal vi til det annoncerede kuriosum til sidst.

Måske har du på baggrund af opbakningen til Alternativet og Enhedslisten allerede gættet, at det var vælgerne i Gl. Rye, der i 2019 lignede vælgerne på Nørrebro i København mere, end de lignede vælgerne i Galten.

I diagrammet herunder kan du se forskellene - og når man regner lidt på tallene, finder man ud af, at valgresultaterne Gl. Rye og Galten afveg 58,9 procentpoint fra hinanden, mens Nørrebro og Gl. Rye afveg 46,8 procentpoint fra hinanden.

Der er med en afvigelse på 46,8 procentpoint dog næppe tale om, at Gl. Rye er decideret snydt ud af næsen på Nørrebro, men sammenligningen viser trods alt, at ligheden mellem land og by mål på politiske værdier somme tider er større end ligheden mellem land og land - selv inden for kommunegrænsen.

Ejer Bavnehøj

Låsby

Niels Ebbesen Skolen

Stjær

Galten

Hørning

Morten Børup Skolen

Ry

Stilling

Virring

Skovby

Gl. Rye

Her er dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.