Man har vitterligt kun taget to skridt ind i Alexander Nitzes bageri, før man står ansigt til ansigt med energikrisen.

To mandshøje køleskabe med glaslåger står og måber med hver deres plastikkasse i klemme i deres gab.

Lagt i dvale af ham, der betaler for deres vågne timer. Ikke så meget, fordi Alexander Nitze er hårdt presset af sine elregninger til de to store bageovne, røremaskinerne, til køl og til frys. Mere for at undgå at ende i en presset situation.

Når man taler med ham, slår han hurtigt fast, at det ikke er, fordi han ikke kan mærke, at alting er blevet dyrere såvel for ham som for alle andre. Og de slukkede køleskabe er heller ikke den eneste forholdsregel, han har taget sig.

Men han frygter ikke, som man ellers hører både slagtere, bagere, ostehandlere og landsbykøbmænd berette, at han kommer til at vakle så meget under de voldsomt forøgede energiprisers tyngde, at han må overveje bageriets fremtid.

- Var der ikke hele denne her situation lige nu, ville jeg tænke, "det kører bare". Så jeg er ikke på den måde bekymret, men der er da en følelse, som jeg næsten vil sige er spændt, siger Alexander Nitze, der har skænket kaffe og sidder ved et træbord under bageriets vinduer ud til Ryesgade, hvor bilerne summer forbi i landsbylange tidsintervaller.

Bageren - en titel, han i øvrigt har ret svært ved at vænne sig til, at folk bruger om ham, når de krydser ham i Gl. Rye - har ellers ikke ligefrem alle omstændigheder i sin favør.

Hans forretning ligger i en lille by på landet, hvor butikslivet notorisk har haft det svært de seneste to årtier, og kundegrundlaget kan være ret småt. Tjek.

Han sælger et produkt, der som udgangspunkt er oplagt og let for folk at skære ud af deres forbrug, når økonomien bliver stram. Tjek.

Han åbnede sin forretning tre uger, inden Putin sendte sine tropper ind i Ukraine, og inflationen og energipriserne er banket afsted gennem hele bageriets levetid. Tjek.

Han er ikke udlært bager, men har primært erfaring fra kultursektoren i Københavns Kommune, og er fuldkommen selvlært, hvis man ser bort fra et kort og lidt uortodokst praktikforløb hos en bekendt i Aarhus, der ernærer sig som bager. De professionelle meritter som bagersvend er til at overse. Tjek.

Alt det til trods får Alexander Nitzes bagværk og hylderne i butikken ikke meget tid til at udvikle nære relationer til hinanden.

- Jeg har kontinuerligt en følelse af, at der er opbakning i byen, og at det går den rigtige vej hver uge. Selvfølgelig er der dage, hvor jeg sælger lidt mindre, end jeg troede, jeg skulle. Men set over en måned, er der en stigning i omsætningen, selv der måske er en enkelt torsdag, hvor salget var lavere end torsdagen før. Det er helt klart en opadgående kurve, siger Alexander Nitze.

Det er ellers noget, folk har spurgt ham om. Hvordan han klarer det, og om de kan gøre noget for at hjælpe.

Men det gør de allerede, lod Alexander Nitze Gl. Ryes indbyggere forstå, da han i landsbyens Facebook-gruppe adresserede de hensynsfulde spørgsmål om bageriets tilstand.

- Selvfølgelig kan jeg også mærke stigningerne og usikkerheden, men heldigvis opvejes det af alle jer, der uge efter uge kommer forbi og køber jeres brød og kager hos mig, skrev han og fortsatte længere nede i opslaget, der samlede 330 tommelfingre og hjerter på det sociale medie:

- Og den opbakning er med til at give en lille fremgang uge for uge, og det er jeg megataknemmelig for, og det opvejer heldigvis de forhøjede omkostninger.

Derfor er det faktisk næsten den eneste ting, Alexander Nitze frygter lige nu. At døren til bageriet skal gå op og i færre og færre gange om ugen over de kommende måneder.

- Min frygt går jo på, om folk stopper med at komme. Det er klart, at hvis energipriserne stiger til det tredobbelte eller firedobbelte af, hvad de er nu, så kommer det også til at gøre rigtig ondt på mig. Men min frygt er, at folks privatøkonomi bliver så ramt, at de faktisk vælger mit brød fra. For det kan jeg ikke gøre noget ved, siger Alexander Nitze.

Men det, at folk - indtil videre - bliver ved med at købe brød og kager Nitzes bageri, er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med overlevelse. I endnu mindre grad kan man tage for givet, at den slags ligefrem giver fremgang i pressede tider.

Så hvorfor er en lille, under ét år gammel bagerforretning i en landsby ikke mere udsat midt i en krisetid?

Det har Alexander Nitze selv et par bud på - og en del af det handler i næsten paradoksalt stor grad om, at hans forretning netop er lille.

'Der Bor En Bager' - det hedder Alexander Nitzes bageri - udmærker sig i sammenligning med mange andre bagerier ved allerede fra sin fødsel at være designet til at navigere i et marked, der er hyperlokalt, og hvor man må regne med, at kunderne primært findes blandt Gl. Ryes godt 1.500 indbyggere.

Derfor er der ikke noget, der hedder daglig produktion eller daglige åbningstider.

Alexander Nitze begynder først at lave deje om onsdagen, og torsdag til lørdag bager han. Torsdag og fredag kan der købes bagværk med høflig selvbetjening mellem 07.00 og 20.00. Lørdag er åbningstiden bemandet og fra 07.00 til 11.00 og ubemandet frem til 18.00.

Søndag er der som udgangspunkt lukket, men overskydende brød sælges fra frost, ubemandet og efter behov. Mandag og tirsdag hverken bager eller sælger Alexander Nitze noget.

- Noget af det, der måske gør, at jeg ikke bliver ramt så hårdt, er, at mine faste omkostninger er så minimale, siger han og remser op.

- Jeg er mig selv, jeg har min kone, der er her frivilligt en gang i mellem, min mors mand er her frivilligt en gang i mellem, min far hjælper til en gang i mellem. Så har jeg nogle ungarbejdere, der kommer nogle timer de dage, jeg har åbent, og så har jeg en enkelt, der er ansat til fem timer om ugen. Og så har jeg har Claus, der kommer frivilligt en gang i mellem, siger Alexander Nitze og forklarer, at Claus, der bor i Gl. Rye, en dag bare mødte op og spurgte, om han måtte hjælpe til, fordi han godt kan lide at bage.

- Så mine grundomkostninger er ret lave, siger han.

Dernæst er der selve produktionen og dens omkostninger. Her kunne man tro, at Alexander Nitze ville blive ramt hårdt, fordi han blandt andet udelukkende bruger økologiske råvarer.

- De ting, jeg bruger i mine brød og kager, er i forvejen de allerdyreste. Alt er økologisk, melet er dansk og fra en enormt dyr producent. Men det betyder også, at der ikke har været ret store udsving i priserne på de ting. Hvis jeg havde brugt det billigste mel fra Ukraine, er det klart, at man får et problem, når man den ikke kommer, og alternativerne er ramt af prisstigninger på 70 eller 100 pct. Prisen på mit mel er steget med 10 pct., siger Alexander Nitze.

Når det kommer til selve afsætningen af bagværket, falder størrelsen på Alexander Nitzes produktionsapparat også ud til hans fordel.

Mens større bagerforretninger kan lide under den negative, nedadgående spiral det kan være at skulle skrue ned for produktionen og dermed have færre brød og boller at sælge for at spare på energien, er Alexander Nitze gået ind i krisen i et markant lavere gear, og derfor er en del af redningen for hans vedkommende blevet at skrue op for produktionen.

- Mit held har jo nok på en eller anden måde været, at jeg er blevet mere effektiv sideløbende med, at priserne er steget. I starten bagte jeg otte brød i ovnen ad gangen, og nu bager jeg tolv. Og det har kunnet veje op for, at priserne er steget, fordi jeg så har kunnet køre ovnene i kortere tid, end jeg kunne i starten, siger Alexander Nitze, der godt har lagt mærke til, at andre bagere er noget mere trængte, end han selv er.

- Jeg læste en artikel med en bager, hvis elregning var steget fra 20.000 til 46.000 om måneden. Og det er klart, at jo mindre din elregning er, jo mindre rammer en stigning på 50 eller 100 pct., siger Alexander Nitze, hvis eget bageri havde en elregning på ca. 4.500 i august, hvor han godt nok holdt en uges fri.

Havde han ikke gjort det, ville regningen have været ca. 25 pct. højere.

- Stigningen i procent er jo den samme, uanset hvor stor forretningen er. Men for mig er det på et niveau, hvor de ekstra omkostninger måske er lettere at få dækket ind ad andre veje. Bageren med en elregning på 46.000 oplever jo næsten at få lagt udgifter til en fuldtidsstilling mere oven i, uden at han får flere hænder til at tjene ekstra penge. På den måde er jeg heldig at drive en forretning, der er så lille, og som er så nem at justere ind, fortæller Alexander Nitze.

- Jeg producerer jo ikke ret meget, men det er også det, der går, at det ikke er så farligt for mig. Er man en større bager med fire ansatte, så er det jo svært, siger han.

Det er dog ikke udelukkende Alexander Nitzes udgangspunkt som lille forretningsdrivende i et lavt gear med plads til at skrue op og effektivisere, der er hans redning. Han har - ligesom alle andre - også måtte foretage små justeringer proaktivt for at styre uden om de værste konsekvenser af de stigende energipriser.

Og så er vi tilbage ved de to måbende køleskabe i bagerbutikkens indgangsparti.

- Det er jo dumt at have fire køleskabe til at banke afsted hele ugen, når der kun står et par oste, noget mælk og noget kakao i det ene af dem, siger Alexander Nitze.

Når han lukker butikken ned efter den selvbetjente åbningstid om søndagen, samler han derfor alt det, der skal på køl, i ét køleskab ude på sit lager.

Samtidig arbejder han målrettet med at minimere spild af brød.

- Det, som jeg ikke sælger, lægger jeg i fryseren og sælger fra frost senere. Indtil for nogle uger siden solgte jeg det om onsdagen, fordi jeg selv er hernede den dag. Nu sælger jeg frostvarerne om søndagen, for så kan jeg vente med at tænde fryseren til torsdag aften, og så kan jeg slukke den søndag aften, når jeg lukker ned, siger han og forklarer, at de ting, der stadig er nødt til at være på frys også bliver samlet i én kummefryser.

Når han kan sælge brød fra frost som en fast del af sortimentet - hvad de færreste konventionelle bagere nok gør - er det klart, at dele af hans succes også hænger sammen med, at en vis del af kunderne i Gl. Rye gerne vil betale for frosne, og ikke friske, brød og kager i ny og næ.

I det hele taget er det afgørende for Alexander Nitze, forklarer han, at han har slået sit bageri op et sted, hvor folk værdsætter surdej og økologisk mel og for manges vedkommende tilhører et segment, hvor privatøkonomien selv i inflationsramte tider levner plads til en kardemommesnurre på behovspyramidens nederste og bredeste etage.

- Jeg tror ikke, at krisen generelt set har ramt folk her i byen hårdt nok til, at de på den måde omlægger mønstre i, hvad de spiser. Jeg tror, at de tænker mere over, hvilken bil de kører i, når de kører langt, og om de varmer hele huset op - altså deres energiforbrug. Og måske køber de tre pakker smør, når de er på tilbud. Men vi bor et sted, hvor folk er relativt rige - der er selvfølgelig altid folk, der har det sværere end andre - men folk her er relativt rige, og medianen ligger relativt højt. Det ville være sværere for mig, hvis mit bageri lå et andet sted, siger Alexander Nitze.

Og så er det heller ikke helt uvæsentligt, at indbyggerne i Gl. Rye ved, at lokalt butiksliv ikke er noget, man kan tage for givet, mener han.

- Der er mange, der, når de kommer ind efter et brød, siger, at det er virkelig hyggeligt. Så sidder der lige en med en barnevogn uden for, og det bliver lidt et mødested. Og folk vil jo gerne støtte, at der er noget liv.

For blot få uger siden indgik byrådspolitikerne i Skanderborg en budgetaftale med besparelser for 15,5 mio. kr. i 2023, som løbende stiger til 57,1 mio. kr. i 2026.

Knap 14 dage, før den budgetaftale skal være færdigbehandlet og endeligt vedtaget i byrådssalen, er der opstået risiko for, at kommunen skal håndtere en yderligere besparelse på ca. 5 mio. kr. om året fra 2025.

Sådan lyder meldingen fra borgmester Frands Fischer (S), efter der på et møde mellem landets 98 borgmestre den 29. september pludselig opstod tvivl om det regnestykke, kommunerne som samlet kollektiv skal sende ind til staten.

- Der var en lidt speciel stemning, for det var ikke lige det her, vi havde regnet med, at vi skulle forholde os til, siger Frands Fischer.

- Men nogle kommuner har i den sidste del af budgetprocessen valgt at være helt ligeglade med aftalerne på skatteområdet. Så solidariteten mellem kommunerne kommer til at stå sin prøve, siger han.

Det vender vi tilbage til lige om lidt, for da borgmesteren vendte tilbage fra forhandlingsmødet med de øvrige 97 borgmestre, var der ikke kun skidt nyt.

Skanderborg Kommune går i det budgetforlig, der blev underskrevet i midten af september, en del over det beløb, kommunen egentlig må bruge på nye anlægsinvesteringer.

Men her har andre kommuner skruet ned for deres anlægsinvesteringer, for at gøre plads til Skanderborgs overskridelse af den ramme til anlæg, KL og regeringen har aftalt.

- De andre kommuner har godt kunnet se, at vi har nogle særlige udfordringer med børnetal og det demografiske tryk, og derfor har fællesskabet accepteret, at vi ligger lidt højere, end vi burde, siger Frands Fischer.

Og så tilbage til den potentielle ekstraregning til Skanderborg.

Problemet er opstået, fordi en lille gruppe kommuner ønsker at give deres egen kommuneskattesats et større nøk opad over de kommende fire år, end de har fået lov til af staten.

I midten af september meddelte Indenrigs- og Boligministeriet i alt 14 kommuner, at de alle kunne få lov at hæve skatten en anelse inden for en fælles ramme på tværs af de 14 kommuner på i alt 150 mio. kr.

Men i flere af de kommuner vil man hæve skatten med mere end det tilladte, selv om det rammer dem selv og alle andre kommuner i landet i form af en økonomisk straf fra staten.

F.eks. vil Allerød Kommune øge deres skatteindtægt med lige omkring 66 mio. kr., selv om de kun har lov til at øge den med 8,4 mio. kr.

I endnu større grad sprænges rammen i Frederiksberg Kommune, hvor staten har godkendt en skattestigning på 26,6 mio. kr., som slet ikke matcher byrådspolitikernes ønske om at lade skatten stige med 170 mio. kr., mens byrådet i Slagelse vil hæve skatten med 131 mio. kr. mod det statsligt tildelte beløb på 21 mio. kr.

Det udløser en kollektiv sanktion fra staten, som - med de nuværende skatteønsker fra kommunerne - beløber sig til ca. 425 mio. kr.

Penge, som staten fra 2025 og frem vil opkræve forholdsmæssigt på tværs af alle 98 kommuner, og her ser Skanderborgs ekstraregning altså ud til at kunne blive 5 mio. kr. om året.

For Frands Fischer og resten af politikerne i Skanderborg er situationen ekstra frustrerende, fordi det budget, der om få dage skal færdigbehandles i byrådet, allerede rummer mange besparelser og store udskrivninger til at løse de demografiske udfordringer på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet.

Samtidig er der ikke meget, den socialdemokratiske borgmester selv kan gøre for at løse knuden mellem de 98 kommuner til Skanderborgs fordel - for så længe nogle kommuner står stejlt på at realisere skattestigninger, der sprænger det fælles kommunale skatteloft, er den eneste løsning, at andre kommuner samtidig sænker deres skatteindtægter med tilsvarende beløb.

- Vi bruger jo selv kommunekassen over de næste par år på børnehaver, skoler og plejeboliger, som der jo er et kapacitetsmæssigt behov for, siger Frands Fischer.

For at få råd til de investeringer, der er vedtaget, har byrådet besluttet at suge 416 mio. kr. ud af kommunens kassebeholdning.

Ifølge kommunens egne beregninger vil kassebeholdningen først vokse igen fra 2028, og med den udsigt har Skanderborg som udgangspunkt ikke just brug for at skrue ned for de ting - herunder kommuneskatten - som giver penge i kassen til fremtidige investeringer.

- Så spørgsmålet er, om der er nogle kommuner med en stor kassebeholdning, der ikke har et lige så stort behov som os, som kan sætte skatten ned. Det vil være den bedste forretning, hvis nogen vil sætte skatten ned og få lavere indtægt, men at vi så ikke kollektivt får en lige så stor regning, siger Frands Fischer.

Kommunerne har frem til den 13. oktober til at sende vedtagne budgetaftaler ind til staten, og derfor er der stadig lidt tid til eventuelt at få skatteregnestykket til at falde på plads, så den kollektive ekstraregning enten bliver mindre eller helt forsvinder.

Men umiddelbart kan det synes svært at påvirke nogle af de borgmestre, der tager sig de største skattemæssige friheder på kollektivets regning.

Til Altinget har Frederiksberg Kommunes borgmester, Michael Vindfeldt (S), sagt, deres skatteønske står fast, mens borgmester i Allerød, Karsten Längerich (V), har sagt, at de er "vanvittigt hårdt ramt" og derfor "er nødt til at hæve skatten".

Særligt Slagelse Kommunes borgmester virker til at være fast besluttet på en stor skattestigning.

- Jeg vil kæmpe til det sidste. For vi er meget, meget udfordret. Vi har været ude med besparelser for 300 mio. kr. næste år, stigende til 400 mio. kr. i 2024. Og så vil det være ganske uansvarligt, hvis ikke vi sørger for at hæve vores indtægter. Ganske uansvarligt, har borgmester Knud Vincents (V) sagt til Altinget.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

🎸 Mangler du gode weekend-vibes? Slut ugen af på en high note og hop ind på Kulturskolen Skanderborgs Soundcloud, hvor ungdommelig livskraft og glæde stråler ud af de sange, børnene har indspillet (kæmpe talenter på 'Søvnløs' og meget lille chance for at holde øjnene tørre til Spire-holdets 'Indianer'-cover).

❓❌ Valget er over os, og vi har heldigvis en valgtest til dig - nap den her. Men husk at være kritisk og læs din avis!

🎓 Er du en politisk nørd? Så er denne baggrundsartikel fra Altinget om vælgerdynamikker gennem de seneste to årtier lige noget for dig.

📣 Og vil du bare gerne hægtes på valgsnakken hurtigst muligt, er denne lynanalyse af de afgørende valgtemaer helt oplagt. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, tegner og fortæller.