Skanderborg Kommune risikerer at øge den allerede stigende udfordring med helt unge børns mentale sundhed og trivsel, når børnehavebørnene fra 2025 skal begynde fire måneder tidligere i SFO end i dag.

Sådan lyder vurderingen fra Lone Svinth, ph.d. og lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

- Det vil typisk ikke være en klog beslutning. Normeringerne er dårligere i en SFO sammenlignet med en børnehave, og det vil sige, at der er mindre plads til at yde omsorg og give det enkelte barn en god udvikling, siger Lone Svinth, der er en del af forskningsprogrammet 'Småbørnsliv i dagtilbud'.

- Fire måneder er rigtig lang tid at reducere i børnenes trygge omgivelser i en daginstitution. For nogle børn vil det selvfølgelig også være et kærkomment sceneskift, men for andre vil det være en ordentlig mundfuld, fordi normeringerne alt andet lige er det dårligere, siger Lone Svinth.

Men selv om beslutningen ifølge hende typisk ikke vil være særlig kløgtig, er det ikke desto mindre den beslutning, byrådet i Skanderborg har truffet.

Som led i den netop underskrevne budgetaftale for perioden 2023-2026 er det med stemmer fra alle byrådspartier, på nær Nye Borgerlige, vedtaget, at børnehavebørnene fra 2025 skal begynde i SFO på fuld tid den 1. april det år, de begynder i skole.

Generelt skifter børnene i kommunen i dag børnehaven ud med SFO den 1. august det år, de begynder i skole - altså umiddelbart op til den egentlige skolestart - men der er enkelte undtagelser på visse skoler, hvor SFO-starten allerede nu ligger tidligere.

Dermed bliver børnenes børnehavetid fire måneder kortere.

SFO-manøvren vil ifølge budgetaftalen spare kommunen for knap 5,3 mio. kr. om året, fordi man på et tidligere tidspunkt flytter førskolebørnene til en institution, der er billigere for kommunen at drive, eftersom normeringen - antallet af voksne pr. barn - er markant lavere i en SFO.

For få dage siden kritiserede Skanderborg Forældreorganisation byrådets SFO-manøvre, og de frygter blandt andet, at et tidligere skifte til et miljø med færre voksne kan resultere i dårligere trivsel, mere skolevægring og flere eller tungere diagnoser med f.eks. angst.

Den bekymring deler dagtilbudsforsker Lone Svinth.

- Vi har allerede nu en relativt stor andel børn, der mistrives. Det sidste, de børn har brug for, er at være i nogle rammer, der er relativt uoverskuelige, og hvor voksenkontakten er begrænset. De har brug for tryghed og omsorg, siger Lone Svinth og henviser til to undersøgelser.

Forskning fra VIVE viste i 2019, at 36 pct. af børnene har problemer ved skolestart, enten fordi de har konflikter med andre børn eller med de voksne, fordi de har sproglige udfordringer eller er udfordret på deres evne til at fastholde opmærksomheden.

I 2021 viste en undersøgelse fra Rådet for Mental Sundhed, at hver sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer eller lider af psykisk sygdom.

- Man skal bare huske, at når vi i forvejen har ret store problemer med børns skolestart, så er det at reducere deres muligheder for omsorg og tryghed ikke en god vej at gå, siger Lone Svinth, der mener, at en tidligere SFO-start kan være med til at forstærke de problemer, der allerede eksisterer.

- Ja, det må man jo alt andet lige sige, at det kan. Børn har brug for høj kvalitet i det relationelle liv og i omsorgsmiljøet, og det kan være en rigtig svær opgave at løfte, når der er så mange børn til meget få voksne, siger lektoren.

Kan det simpelthen være medvirkende til, at flere børn vil få psykiske diagnoser, hvis man flytter dem tidligere til en dårligere normering?

- Det kunne man helt klart antage. Det er jo ikke noget, vi har entydige undersøgelser på. Men det er helt klart en bekymring, og når tendensen (med mentale helbredsproblemer, red.) allerede er der, er der jo noget her, der siger, at en tidligere SFO-start er en forkert vej at gå, siger Lone Svinth.

Men problemerne med byrådets beslutning begrænser sig ikke til den virkelighed, der møder børnene, når de er skiftet fra børnehave til SFO i april, vurderer Lone Svinth.

Det vil også potentielt føre til en fremskudt modningsproces for børnehavebørnene, hvis børnehaven fremrykker sine skoleforberedende tiltag, så de kan være gennemført inden den 1. april.

- Så vil børnehaverne begynde at tænke i skolerelaterede aktiviteter meget tidligere. Det vil sagtens kunne lægge et pres nedad i institutionslivet, fordi man på et tidligere tidspunkt vil klargøre børnene til at kunne sidde stille og tage imod en kollektiv besked. Igen - det vil være fint for nogle børn, men for andre slet ikke, siger Lone Svinth.

SFO-manøvren er ikke en idé, et enkelt ansvarligt parti eller en enkelt politiker i byrådet har fostret.

Ideen stammer fra det handlekatalog, som administrationen hvert år udarbejder til byrådet forud for budgetforhandlingerne, og byrådet er så nået til enighed om at tage den idé med i budgettet for at spare knap 5,3 mio. kr. om året.

Radikale Venstre har, allerede inden budgettet er færdigbehandlet i byrådssalen, meldt ud, at de agter at arbejde for, at SFO-manøvren bliver omgjort, inden den træder i kraft i 2025.

Heller ikke SF er glade for besparelsen. Begge partier har imidlertid stemt for budgettet.

SkanderborgLIV har forsøgt at få en kommentar fra Trine Frengler (S), formand for Børne- og Ungdomsudvalget, men hun svarer i en mail, at hun er på ferie og "derfor ikke vender tilbage i denne uge".

Efterfølgende har vi spurgt borgmester Frands Fischer om en kommentar. Han mener, det er fagudvalgets område, i den udstrækning det handler om pædagogik og fagspørgsmål og henviser derfor - i Trine Frenglers fravær - til næstformand Birgitte Majgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Hun vil gerne stå på mål for SFO-manøvren, hvad angår selve besparelsen.

- Om det er en god eller en dårlig idé, det har jeg nok lidt svært ved at vurdere. Jeg hører også fra flere forældre på de skoler, hvor man allerede gør det her, at de er glade for det, siger Birgitte Majgaard og understreger, at byrådet har været nødsaget til at finde penge, blandt andet fordi "minimumsnormeringerne jo koster en formue".

- Det skal vi jo ud at finde penge og medarbejdere til. Samtidig kan vi jo altså ikke klare det hele, som vi gerne vil, når regeringen med den kommunale udligning går og lover vores penge væk til andre kommuner, siger næstformanden i Børne- og Ungdomsudvalget.

Men adspurgt, hvad hun mener om Lone Svinths vurdering af, at den tidligere SFO-start kan have pædagogiske konsekvenser, svarer hun, at hun mener, at det massive byrådsflertal repræsenteret ved borgmesteren som budgettets forhandlingsleder må stå på mål.

- Principielt er det jo de enkelte byrådsmedlemmer bag aftalen, der må stå på mål, men der er jo 28, så derfor synes jeg da, at du skal have fat i borgmesteren, siger Birgitte Majgaard.

På baggrund af den melding fra Majgaard tog SkanderborgLIV endnu en gang kontakt til borgmester Frands Fischer, der tog sin byrådskollega på ordet og kommenterede over telefon Lone Svinths vurdering af SFO-manøvrens potentielle negative konsekvenser.

- Jeg kan selvfølgelig forholde mig til budgettet og den tidligere overgang til SFO. Det er selvfølgelig noget, som vi hellere ville have været foruden, det er der ikke tvivl om, siger borgmester Frands Fischer.

- Jeg ved også, at der er en række af vores skoler, særligt den del, der er landsbyordninger, hvor man gør det her et langt stykke hen ad vejen allerede i dag. Derfor har vi skrevet i aftalen, at vi får undersøgt, hvordan det her kan hænge sammen, også når vi i 2024 får indfaset minimumsnormeringer. Hvordan kan vi så arbejde med det her spareforslag i 2025 og 2026? Så der er nogle ting, der skal afklares.

Hvordan forholder du dig til Lone Svinths vurdering af, hvad det betyder at sende børn tidligere over i SFO med mindre voksenkontakt end i børnehaven?

- Jeg skal ikke nedgøre videnskaben. Jeg kan bare konstatere, at det, som forskeren siger, skulle være problematisk, det har vi allerede på majoriteten af vores skoler den dag i dag, siger Frands Fischer.

Og på baggrund af det er du skeptisk over for, om den tidligere SFO-start er et problem?

- Ja. Jeg ved, at vi har skoler, hvor vi har høstet gode erfaringer med at lade børn starte i et trygt miljø i SFO med de pædagoger, de kender.

Bare lige for at få det helt på plads - når forskeren siger, at I risikerer at skubbe til nogle problemer, så siger du, at sådan er det måske ikke nødvendigvis i virkeligheden, fordi I har erfaringer fra nogle skoler, hvor det fungerer fint nok, som du ser det?

- Jeg vil bare sige, at vi har det allerede i dag på nogle af vores skoler. Og i og med, at vi har det, og det fungerer rigtig fint, og jeg ikke har fået en eneste klage over det, så tror jeg, der er et eller andet ude i virkeligheden, vi skal have undersøgt. Og det er måske dér, nøglen ligger gemt i forhold til, hvad der giver mening, og hvad der ikke giver mening, siger Frands Fischer.

- Jeg har siddet i byrådet i 14 år, og jeg kan ikke mindes, at jeg har lavet en mindretalsudtalelse på den her måde før. Det er en mærkelig følelse, og specielt at tænke på, at jeg nok kommer til at krydse klinger med mit eget parti på grund af den her sag. Men jeg har gjort brættet op. Hvis der ikke bliver afsat et beløb til en ny svømmehal i Galten, kommer jeg til at stå uden for budgetaftalen i år, sagde Ole Drøgemüller til SkanderborgLIV før årets budgetforhandlinger gik i gang.

I sidste landede forhandlergruppen i byrådet en budgetaftale, hvor en ny svømmehal godt nok bliver nævnt, men der er ikke afsat en krone til den. I budgetaftalen, som i sidste uge blev indgået af byrådets forhandlergruppe, hvor Ole Drøgemüller ikke er repræsenteret, står der:

Forligskredsen er enige om, at det med kommunens nuværende økonomiske situation ikke er muligt at stille garantier og give driftstilskud i det ønskede omfang til nye svømmefacilitets-projekter. Når kommunens økonomi på et tidspunkt tillader det, genoptages dialogen omkring etablering af svømmefaciliteter på Klank i Galten.

- Hvis der ikke havde stået et ord om svømmehallen i aftalen, ville beslutningen have været helt ligetil, men det gjorde der, så jeg har brugt nogle dage på at overveje, om det var nok for mig. Det er det ikke, og det tager jeg nu konsekvensen af, siger Ole Drøgemüller.

Efter aftale med borgmester Frands Fischer (S) er han fra og med fredag den 23. september ikke længere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som står bag årets budgetaftale, hvor der ikke er afsat penge til en ny svømmehal i Galten.

- Det har været en rigtig svær beslutning at træffe, for jeg har haft det rigtigt godt med min partigruppe igennem alle årene, og jeg har vel været medlem af Socialdemokratiet i tredive år efterhånden, siger Ole Drøgemüller, som udover at være byrådsmedlem og bor i Galten også er institutionsleder i Mårslet.

Som nyslået løsgænger i byrådet har han desuden benyttet sig af chancen for at sende flere radikale ændringsforslag ind til årets budgetaftale, som byrådet skal vedtage endeligt under andenbehandlingen af budgettet den 13. oktober.

- Der er mange fordele ved at sidde i en stor partigruppe i byrådet, men der er også en konsensus i en partigruppe, som betyder, at der er ting, man ikke stiller forslag om. Det behøver jeg ikke længere at tage hensyn til nu. Så i anledning af at jeg tager konsekvensen og bliver løsgænger, har jeg benyttet mig af muligheden for at sende mine personlige ændringsforslag ind til budgettet i år, siger han.

På Oles liste er der blandt andet forslag om at reducere antallet af byrådsmedlemmer fra 29 til 25 for at opnå en millionbesparelse, og om at droppe beslutningen om at sende børnehavebørn tidligere i SFO og finde besparelsen ved at afskaffe områdeledelsen på daginstitutionsområdet i stedet.

Håbet er, at nogle af forslagene vil blive hørt, men man skal ifølge Ole Drøgemüller hverken se dem som ultimative krav eller som et udtryk for, at han i årevis har overvejet at blive løsgænger.

- I politik er der mange ønsker, man ikke kommer igennem med og mange kameler, der skal sluges. Det lever jeg fint med, men at der igen i år ikke kan findes midler til en ny svømmehal i Galten. Det kan jeg ikke leve med, siger Ole Drøgemüller.

Han tror ikke, at hans forslag om at finde 30 millioner kroner til en svømmehal på Klank ved at udskyde planlagte byggemodninger og vejanlæg i Galten og Låsby og skære i  cykelstipuljen, kommer til at ændre et komma i den budgetaftale 2023-2026, som byrådets partier bortset fra Nye Borgerlige indgik i sidste uge.

- Jeg ved godt, at mit ændringsforslag ikke kommer til at batte noget i år. Budgetforliget er jo allerede indgået af et stort flertal i byrådet, men mit håb er - i den bedste af alle verdener - at byrådet inden næste kommunalvalg har besluttet sig for at afsætte penge til en svømmehal i Galten, siger Ole Drøgemüller.

Han understreger, at det eneste der skiller ham og den socialdemokratiske byrådsgruppe, er spørgsmålet om svømmehallen i Galten.

- Så snart den samlede socialdemokratiske byrådsgruppe er klar til at afsætte midler til en ny svømmehal i Galten, er jeg klar til at vende tilbage til, hvis de da vil have mig til den tid siger Ole Drøgemüller.

Han er godt er klar over, at det kan blive op ad bakke, hvis han skal stille op som løsgænger til det næste kommunalvalg i Skanderborg.

- Hvis jeg fortsætter som løsgænger, må jeg nok imødese, at min tid i byrådet er slut til næste kommunalvalg. Der er ikke mange løsgængere, som formår at få så mange personlige stemmer, at de bliver valgt ind, og det er jeg helt afklaret med, siger han.

Det er første gang i flere år, at der nu sidder en løsgænger i byrådet i Skanderborg. Det har der ikke gjort siden 2013, hvor byrådsmedlem Anders Christensen var løsgænger i et par år, efter at han meldte sig ud af Venstre.

I et ældre klublokale på første sal i Stjær sidder John Haarup Laursen.

Til sin venstre side kan formanden for den lokale boldklub kigge ned på det mørke halgulv i Stjærhallen. Både nede på gulvet og i det hævede klublokale har han lagt utallige timer.

Så mange timer, at klublokalet og flere andre af boldklubbens faciliteter er blevet overhalet af virkeligheden.

- Fra 2018 til og med 2021 er vi gået fra 480 medlemmer til 960. Det er altså en fordobling, siger John Haarup Laursen og flytter lidt på den halve liter Pepsi, der står på bordet foran ham.

I august beskrev SkanderborgLIV, hvordan den kraftigt voksende befolkning er blevet fulgt af en endnu kraftigere stigning i andelen af borgere i kommunen, der melder sig ind i en idrætsforening.

Det medfører ifølge flere kilder i foreningslivet og i hallerne, SkanderborgLIV har talt med, et pres på kapaciteten. I flere artikler er det blevet påpeget, at der enten allerede nu er eller om kort tid vil opstå udfordringer med at rumme alle i de haller, der findes i dag, ligesom det er blevet kritiseret, at politikerne i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har besluttet at bruge to år på en analyse, der skal kortlægge, om tiderne i hallerne kan bruges mere optimalt.

Tendensen med flere foreningsmedlemmer er ikke gået ubemærket hen i Stjær, og derfor ønsker boldklubben at udvide deres faciliteter med et nyt klubhus, et fitnesscenter og lokaler til e-sport. Samtidig skal de nye faciliteter også give mulighed for at kunne udbyde spinninghold igen - noget, foreningen kunne, indtil det oprindelige klubhus fra begyndelsen af 1970'erne for år tilbage blev erklæret fuld af skimmelsvamp og udstyret med en formaning om ikke at bruge de gamle lokaler til ophold.

I 2019 rettede boldklubben derfor henvendelse til kommunen i et forsøg på at komme i dialog om løsninger på deres ønsker. Men i samarbejdet med kommunen oplever John Haarup Laursen ikke, at der har været stor vilje til at indlede en konstruktiv dialog.

- Det har været svært at komme i dialog med kommunen. Vi har forsøgt at komme i dialog med kommunen og det gamle kulturudvalg (som blev omorganiseret efter det seneste kommunalvalg, red.), men når vi har været der og har forelagt vores projekt, har vi bare fået at vide, at der ikke er penge til det, og at det skal på kommunens budget, siger John Haarup Laursen, der selv tidligere har siddet i byrådets kulturudvalg for Dansk Folkeparti.

- Vi ville gerne have haft en dialog med dem, men indtrykket har været, at man ikke ønskede at snakke med os, og det har været med til at forsinke processen meget, fordi vi så ikke har kunnet komme ud at søge fonde, siger han.

Sagen er nemlig den, at rigtig mange fonde gerne vil se dokumentation for, at f.eks. en kommune har givet tilsagn om medfinansiering, såfremt en fond spytter penge i kassen, før de siger ja til at donere penge.

- Det er derfor, at vi i dag hænger lidt bagefter økonomisk. Lokalplanen blev også skubbet et år og er ikke færdig endnu, men kommer her til efteråret, siger John Haarup Laursen.

Stjær Boldklub fik i budgettet for 2022-2025 løfte om godt 3 mio. kr. fra kommunen til deres projekt. Det er John Haarup Laursen selvfølgelig glad for.

Men det er for ham ikke tilfredsstillende, at der gik to år, fra de indledte dialogen med kommunen, til tilsagnet om kommunal medfinansering stod sort på hvidt i sidste års budgetaftale.

- Tingene går for langsomt, og vi har jo aldrig vidst, om vi var købt eller solgt, før det kom på budgettet første gang sidste år, og vi har altså været i gang med kommunen siden 2019. Det må kunne gå lidt hurtigere, og hvis man så ikke har pengene i kommunen, må man indlede en dialog og hjælpe med at finde alternative løsninger, siger foreningsformanden.

Det netop indgåede budgetforlig om kommunens økonomi i 2023 til 2025 har fastholdt de godt 3 mio. kr. til Stjær Boldklub, som de efter planen modtager i 2023 - altså fire år, efter dialogen med kommunen begyndte.

Men mens de venter på penge fra kommunen er Stjær Boldklub i fuld gang med selv at skaffe penge til deres projekt.

For nogle uger siden søgte foreningen folk, der kunne hjælpe til ved et arrangement på Godsbanen i Aarhus, som blev afholdt af SmukEvent, hvorfra foreningen kunne indkassere i omegnen af 30.000 kr.

Og det haster med den slags initiativer, siger John Haarup Laursen, der forklarer, at gennem mere end tre år har haft brug for nye bygninger.

Lige nu rækker eksempelvis deres to omklædningsrum til fodbold slet ikke til de 11 hold, foreningen har.

- Vores fodboldafdeling vokser jo. Og bare du har en kamp på en dag, skal du bruge tre omklædningsrum - et til hvert af de to hold og et til dommeren, og det har vi ikke, siger John Haarup Laursen.

- De er så begyndt at bruge omklædningsrummet i hallen også. Men hvis du har to fodboldkampe på en dag, så går det slet ikke. Så må folk komme omklædt hjemmefra, og det er ikke særligt behageligt. Især ikke for modstanderne, der må køre hjem i deres biler i beskidt tøj.

Sidste år vedtog byrådet en landdistriktspolitik, der skal styrke udviklingen af landsbyerne i samarbejde med kommunen.

I den politik er det en grundtanke, at man gerne vil understøtte udvikling i landsbyerne, og at tingene skal ske på landsbyernes initiativ og med kommunen som samarbejdspartner.

John Haarup Laursen, hvordan ser du det her med idrætskapacitet blive tolket i lyset af landdistriktspolitikken? Hvad er kommunens ansvar i dine øjne på det her område?

- Det er kommunens ansvar at stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Ifølge folkeoplysningsudvalget skal kommunen sørge for, at der er omklædningsrum til idrætsudøverne. Eksempelvis fodbold. Så ville det jo være rart, hvis man kunne finde pengene til at understøtte det, man siger, man gerne vil have ude i landsbysamfundene, siger John Haarup Laursen.

- Man kan ikke få alting, men der er nogle ting, man godt kan få, og som jeg mener, at kommunen bør gå ind at understøtte og være sparringspartner på. Man skal støtte foreningslivet i de her ting, men det gør man ikke. Der er man utrolig passiv.

Hvordan kommer det til udtryk?

- Jamen, det her er et godt eksempel. Vi forsøgte i 2019 at komme i dialog med byrådet og med udvalgene, og vi har ikke haft nogen ordentlig dialog. Når en forening kommer ind og får foretræde for kulturudvalget, får de et kvarter eller en halv time, og ofte får de at vide, at der er ingen penge. I stedet for at gå i dialog med dem. I stedet for at sige, jamen, hvordan kan vi løse det? Det kan godt være, der ikke er nogen penge, men kom da i dialog med os. Hvordan kan vi løse det, og hvordan kan det se ud i fremtiden?

Så du oplever, at de skubber finansieringen foran sig som et skjold?

- Ja, der er nogle af dem, der bruger budgettet som en undskyldning for ikke at komme i gang, siger John Haarup Laursen.

Han er godt klar over, at der - og ikke mindst lige nu - er begrænsede midler i kommunen helt generelt.

Men for ham er det lige så vel kommunens tilgang som manglen på penge - eller mangel på vilje til at bruge penge på idræt - der er problemet.

- Pengene er da selvfølgelig vigtige i det her. Men hvis man fik sat sig ned og snakket om tingene, ville man kunne nå langt. Man kunne have reddet meget, hvis man var kommet i gang med at snakke med idrætsforeningerne for flere år siden, for dengang havde kommunen penge, men det skinner igennem i dag, at man ikke gjorde det, siger John Haarup Laursen og slutter:

- Var man kommet tidligere i gang med dialogen, havde man måske kunnet få noget mere for pengene, og man kunne måske have lukket nogle af de huller, vi har i dag, og måske kunne man også have fået noget mere byggeri.

I Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget kan formand Tage Nielsen fra Radikale Venstre på den ene side godt forstå, at John Haarup Laursen er frustreret over 'nogle ting'.

På den anden side fremhæver han, at Stjær Boldklub er endt med faktisk at få et millionbeløb i støtte fra kommunen.

- Men jeg kan selvfølgelig ikke tage fra ham, at han har oplevet, at der ikke har været en ordentlig dialog med kommunen. Og jeg har det da ikke godt med, at han går rundt med den oplevelse, så jeg synes, at vi skal sætte os ned og få snakket det igennem, siger Tage Nielsen, der gennem flere byrådsperioder har siddet for bordenden i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

Udvalgsformanden understreger, at netop kultur, fritid og idræt er områder, der i Skanderborg Kommune ikke ligefrem vælter sig i penge, og at der er rift om midlerne.

- Der er ingen tvivl om, at det desværre er sådan, at der her i kommunen er mange flere ønsker, end der er penge til, og der er rigtig mange, der er skuffede over kommunens bidrag til netop deres projekt. Jeg har selv ønsket, at kulturområdet skulle have et løft af betydelig størrelse, men der er simpelthen ikke penge til det, siger Tage Nielsen.

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.