Når Anne Heeager læser den budgetaftale igennem, som hun for kort tid siden har sat sin underskrift på, er der særligt en passage, hun allerede nu ved, hun kommer til at kæmpe for at få ud igen.

For selv om hendes egen underskrift står på aftalen, er byrådsmedlemmet fra Radikale Venstre langt fra tilfreds med, at det er planen, at de ældste børnehavebørn skal sendes i SFO fire måneder tidligere, end de bliver det i dag.

- På hele driftssiden var det her ubetinget det sværeste at være med til. Helt ubetinget. Hvis vi havde været alene om det her, så var det her punkt ikke med i budgettet, siger Anne Heeager, der har repræsenteret sit parti under forhandlingerne om budgetforliget.

SFO-manøvren er designet til at sikre kommunen en besparelse på godt lidt mere end 5,2 mio. kr. om året fra 2025 og frem, fordi kommunen skal bruge færre midler på at drive børnehave, når en hel skoleårgang forlader børnehaverne tidligere.

I dag er ordningen generelt sådan indrettet mellem kommunens skoler og børnehaver, at børnehavebørnene starter i SFO den 1. august det år, de skal begynde i skole.

Med den nye budgetaftale skal børnene i stedet ud af børnehaven og over i SFO'en den 1. april - altså fire måneder tidligere - det år, de begynder i skole.

Den beslutning er Anne Heeager imod, fordi det ikke stemmer overens med hendes opfattelse af, hvordan en god barndom i de offentlige institutioner skal være indrettet.

- Vi forholder os til, hvad en barndom skal være, og spørgsmålet er, om det er en god idé at forkorte barndommen i børnehaven, siger Anne Heeager.

- Det er heldigvis ikke et helt år, man forkorter, men nogle måneder. Men børnehaverne vil jo også begynde at gøre børnehaverne skoleklar tidligere med denne løsning. Og hvis man som forælder for eksempel har et november- eller decemberbarn, synes man måske allerede, det er lidt tidligt at starte 1. august. Og den overvejelse bliver jo ikke mindre af, at man skal i SFO endnu tidligere. Jeg er helt sikker på, at der er nogle børn, der kommer til at starte senere i skole på grund af det her, siger hun.

Under præsentationen af budgetaftalen ved et pressemøde tirsdag morgen ytrede også SF utilfredshed med SFO-manøvren.

Det har ikke været muligt at få et interview med et af partiets to byrådsmedlemmer før deadline for denne artikel, men det ene medlem, Charlotte Vindeløv, har sendt en skriftlig kommentar til SkanderborgLIV.

- En budgetaftale er et kompromis, hvilket er helt naturligt. Og der har SF også været nødt til at imødegå, at der er flertal for en tidligere start i SFO. Vi har derfor forhandlet os til, at det tidligst kunne iværksættes i 2025, samt sat den betingelse, at det undersøges nærmere forinden, da der p.t. ikke ville være plads i kommunens SFO'er, lyder det fra Charlotte Vindeløv.

- Det betyder ikke, at SF er tilhænger af at ændre på de minimumsnormeringer, vi har kæmpet for sammen med forældrene på landsplan. For det er en forringelse af børnenes normering af voksne, når de sendes før i SFO, som har en anden normering. Ligesom det kræver noget af SFO-personalet at skulle tage imod tidligere, skriver hun.

Også i Skanderborg Forældreorganisation (SKFO) kritiserer man beslutningen om SFO-manøvren og besparelsen på børnehaverne, og her er det netop de dårligere normeringer i SFO'erne, som Charlotte Vindeløv peger på, der springer allermest i øjnene.

- Det er som udgangspunkt fint, at børnene starter tidligere i SFO, men det må ikke være en spareøvelse, siger Rune Kier, medlem af bestyrelsen i SKFO.

Hans argument er, børnehavebørnene bliver sendt tidligere over i SFO'en, hvor antallet af voksne pr. barn er markant lavere end i børnehaverne, og med den forskydning falder kommunens udgifter.

Men det er problematisk, mener Rune Kier.

- Når kommunen kan spare mere end fem mio. kr. om året på det her, så er det jo, fordi normeringerne i SFO'erne er helt elendige. Det er små børn, der kommer ind i et miljø, de ikke kender, hvor der er enormt færre voksne, end de er vant til, siger Rune Kier og forklarer, at SKFO frygter, at børnene oplever negative konsekvenser af den tidligere SFO-start.

- Det her kommer til at kunne ses på trivsel, skoleparathed, og der vil komme flere børn med angst og skolevægring i de tidlige skoleår, og det er i forvejen et problem i hastig stigning, siger Rune Kier.

- Grundlæggende er det rigtig fint, at politikerne gerne vil bygge bro mellem børnehave og skole, men så må ressourcerne også følge med børnehavebørnene over i SFO'en, for ellers bliver det en ren spareøvelse, hvor der står nogle små børn på fem år i nye omgivelser med alt for få voksne, siger han.

Har du kendskab til nogen dokumentation eller forskning, der peger på, at der kan opstå de problemer, du nævner?

- Der er eksperter og psykologer, der siger, at det er konsekvensen ved de her ting, siger Rune Kier og nævner psykolog Rikke Yde Tordrup, som for nylig holdt et oplæg arrangeret af Skanderborg Forældreorganisation.

Hun er ifølge sin egen hjemmeside klinisk specialist i børn og unge og har skrevet adskillige bøger, blandt andet om børns behov for tilknytning til voksne i daginstitutioner.

- Hun har baggrunden for at sige, at når børnene ikke har voksne nok omkring sig, bliver de ligeglade med, hvad de voksne siger og gør i stedet som de andre børn gør. Så hører de ikke efter i skolen, de gør ikke, hvad læreren siger, de deltager ikke i timerne. Så bliver det meget larmende, der er ikke styr på noget som helst, og de børn, der i forvejen er lidt stille, kan blive bange og udvikle angst og miste lysten til at være i skole, siger Rune Kier.

- En mild diagnose, der måske godt kunne rummes i den almene skole, kan i stedet blive til en alvorlig diagnose. Det er det, vi får at vide af psykologer og forskere, siger han.

Tanken om at spare penge via SFO-manøvren var en del af det katalog over mulige besparelser, som administrationen udarbejdede til byrådet forud for budgetforhandlingerne.

I det katalog har administrationen regnet på manøvrens økonomiske gevinst, og i embedsfolkenes bemærkninger kan man læse, at besparelsens størrelse afhænger fuldkommen af, om de fysiske rammer på skolerne rent faktisk har plads til de mange flere børn, der i en fire måneder lang periode hvert år vil skulle rummes i SFO'erne.

Her er det en udfordring, at nogle skolers SFO-faciliteter bruges i skoleundervisningen.

"Såfremt forslaget alene implementeres de steder, hvor SFO-faciliteterne ikke indgår i skoleundervisningen, vil forslaget gælde for ca. 50 pct. af skolestarterne. Det vil samtidig betyde, at de budgetmæssige konsekvenser/reduktionen kun vil være ca. 2,7 mio. kr.", skriver administrationen i sin vurdering.

Med andre ord vil SFO-manøvren som udgangspunkt kun give en besparelse på 2,7 mio. kr. - og ikke 5,2 mio. kr. - medmindre man skaber mere plads på en række skoler.

Og netop denne detalje fæster Anne Heeager fra Radikale Venstre sin lid til, når hun i de kommende år vil arbejde for at få den tidligere SFO-start omgjort.

- Jeg er faktisk ret overbevist om, at når man ser på, hvordan det kan rulles ud, vil det ret hurtigt vise sig, at det her også er en dårlig idé rent økonomisk. Hvis du ser på Morten Børup Skolen eller Skovbyskolen eller mange andre skoler, er der masser af dem, der ikke lige har lokaler til 100 ekstra børn, der skal ind i SFO'en i april, siger Anne Heeager.

- Jeg tror, at det bliver ret dyrt, og investeringerne i anlæg til at rumme flere SFO-børn står ikke mål med de penge, man sparer på driften af børnehaverne, siger hun.

I budgetaftalen har byrådet aftalt, at det frem mod budgetforhandlingerne næste år skal undersøges, "hvilket investeringsbehov, der vil være forbundet med en tilpasning af de fysiske rammer på de skoler, hvor dette er nødvendigt for at imødekomme en tidligere overgang fra børnehave til SFO".

Flere penge til at sikre den kommunale velfærd i dagtilbud, på skolerne og i ældreplejen, nye ambitioner på klimaområdet og markante besparelser en række områder, dog særligt på beskæftigelsesindsatsen.

Det er hovedbudskabet i den nye politiske aftale om kommunens økonomi over de kommende fire år, som 28 af de 29 byrådsmedlemmer blev enige om i aftentimerne mandag den 12. september.

- Jeg er rigtig glad for at kunne præsentere et budget, som 28 ud af byrådets 29 medlemmer står bag, sagde borgmester Frands Fischer (S), da han på et pressemøde tirsdag morgen præsenterede budgetaftalen.

- Det har ikke været det letteste budget, og der er besparelser i det. Det har været vigtigt for os at pege nogle af dem ud, så vi sætter en politisk retning for Skanderborg Kommune, og derfor er der ikke rammebesparelser, effektiviseringsprocenter eller grønthøstermetoder. Vi har været inde at forholde os politisk til tingene, lød det fra Frands Fischer.

De vedtagne besparelser på anlæg og drift vil samlet stige til 57,1 mio. kr. i 2026.

For blandt andre Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt at nå til enighed om specifikke besparelser, da man gerne ville undgå at sende spareopgaven videre til kommunens kontraktholdere ved f.eks. at vedtage en bunden opgave om at spare en given procentsats på tværs af hele den kommunale organisation eller dele af den.

- Det var vigtigt for os, at vi prioriterede målrettet, og det er jo lykkedes et langt stykke hen ad vejen. Det har også været en målsætning for os at sikre den borgernære velfærd generelt og at sikre, at vi kan levere på børne, skole og ældreområdet i forhold til kapacitet, og at vi undgår større forringelser. Det er, synes jeg, også lykkedes med meget få undtagelser, siger Thomas Cordtz, der har stået i spidsen for forhandlingerne for De Konservative.

Noget af det, som alle partier i byrådet, på nær Nye Borgerlige, der står helt uden for aftalen, har sat deres underskrift på, er at finde penge ved at sende børnehavebørn tidligere i SFO, end tilfældet er i dag.

Fra 2025 bliver børnene sendt ud af børnehaven og over i skole-fritidsordningen pr. 1. april det år, de starter i skole. I dag bliver de sendt i SFO 1. august i deres skolestartsår, og det vil de altså fortsat blive i 2023 og 2024.

Når beslutningen træder i kraft vil det spare kommunen for godt 5,2 mio. kr. om året.

Selv om stort set hele byrådet er med på budgetforliget, er det dog ikke alle dele af aftalen, der falder i lige god jord blandt samtlige partier, og netop beslutningen om at sende børnehavebørnene tidligere i SFO fra 2025 er ikke nødvendigvis en lukket diskussion.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Radikale Venstre og SF.

- Det er heldigvis først fra 2025, så der er lidt tid at løbe på. Og vi vil tage kampen om den tidligere overgang til SFO, siger De Radikales forhandler, Anne Heeager, der forklarer sin holdning mere indgående i denne artikel.

- Vi havde også helst været foruden den tidligere overgang til SFO, siger Claus Leick, der har klaret forhandlingerne på vegne af SF.

Byrådet har også valgt at spare på bibliotekerne i Galten, Hørning og Ry, hvor man agter at finde samlet 1,8 mio. kr. i årene 2023-2025, hvorefter der vil blive sparet 850.000 kr. om året i de efterfølgende år. De penge skal ifølge aftalen findes ved at reducere de tre bibliotekers bemandede åbningstid.

På beskæftigelsesområdet er der også lagt op til store forandringer, hvor der i de kommende fire år vil blive sparet i alt 12,3 mio. kr. Det sker blandt andet i erkendelse af, at kommunens udgifter til blandt andet jobcenterindsatsen ikke stemmer overens med den ikke synderligt store udfordring, kommunen har med arbejdsløshed, ligesom der skal findes penge til at finansiere den såkaldte Arne-pension.

For første gang i en årrække er det derudover blevet besluttet at finde besparelser på den kommunale administration. I de tre år fra 2024 til 2026 skal embedsværket slankes med først 2, dernæst 4 og til sidst 6 mio. kr. Hvor de penge mere specifikt skal findes, er endnu ikke besluttet, og den bundne spareopgave vil blive hjulpet på vej af et analysearbejde, som skal være byrådet i hænde op til budgetforhandlingerne næste år, hvor der skal sættes navn på de afdelinger, der må holde for.

På udgiftsfronten har det været centralt for byrådet at polstre sig til at kunne håndtere kommunens kraftige befolkningstilvækst, som særligt vil medføre et pres på kommunens evne til at kunne tilbyde den fornødne velfærd i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejecentre samt sundhedsydelser og hjælp til borgere med fysiske og psykiske handicap.

På dette område afsætter politikerne i alt 139 mio. kr. ekstra sammenlignet med sidste års budgetaftale - dog først fra 2026 og frem.

Pengene til disse områder fordeler sig, som det fremgår af faktaboksen:

Samtidig vil man forsøge at holde befolkningstilvæksten stangen ved at bruge 1,6 mia. kr. anlæg, herunder en stor del til velfærdsinstitutioner, over de kommende 10 år.

Frem mod 2026 vil byrådet bruge den første milliard på syv nye daginstitutioner, to nye skoler, 70 nye plejeboliger samt en række ombygninger og tilbygninger.

På klimaområdet bliver der afsat 7 mio. kr. ekstra til klimainitiativer, som dermed har et samlet budget på 26,5 mio. kr. frem mod 2026.

En del af de penge findes ved at inddrage en stor del af kommunens klimapulje. Den har hidtil ikke været øremærket specifikke projekter, men nu udpeges indtil videre to områder, hvor puljemidlerne skal bidrage til den grønne omstilling: etablering af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler samt konvertering af kommunale institutioners olie- og gasfyr til mere klimavenlige opvarmningsmetoder.

Sidstnævnte vil, hvis alle fyr udskiftes, reducere kommunens CO2-udledning med 23 pct., lyder det i aftalen.

Men ved siden af de øgede midler til klimaindsatser følger også en politisk forpligtelse, som byrådet har valgt at give sig selv.

En forpligtelse, som - hvis man tager et helt uvidenskabeligt historisk tilbageblik - svarer til at bestille et ukendt antal omgange med byrådsørerne i borgermødemaskinen i fremtiden.

Mens byrådet de seneste år har indtaget en afventende position, når det gælder anlæg til vedvarende energi (VE-anlæg), navnlig solcelleparker og vindmøller, er partierne bag aftalen enige om i den kommende fireårige periode at gribe taktstokken.

Det sker som led i forsøget på at nå kommunens mål om at være selvforsynende med grøn energi i 2030.

Nu vil man ikke længere afvente, at private borgere, lodsejere eller virksomheder i energibranchen foreslår placering af vindmølle- eller solcelleparker. I stedet vil byrådet aktivt lede efter områder til formålet. I aftaleteksten understreges det dog, at "landsbyerne udgør en vigtig medspiller [...] og vil blive inddraget i processen".

Allerede i 2023 vil der blive arbejdet med udpegninger af "sammenhængende område til store VE-anlæg".

Det er bliver et vanskeligt arbejde, erkender Peter Kjær fra Enhedslisten, for der findes ikke lokationer, som kan tilfredsstille alle fuldkommen. Han glæder sig dog over beslutningen.

- Det kommer til at koste nogen deres udsigter og har konsekvenser for boliger. Det er bare de hårde realiteter. Men vi har heldigvis forpligtet os selv på at gøre det her, siger Peter Kjær.

- Vi er allerede i gang, men det skal speedes op, og det er sikret med dette budgetforlig, så vi er hængt lidt mere op på det nu. Det glæder mig rigtig meget, at vi kommer i gang, for vi har forsømt det gennem rigtig mange år. Vi er i mine øjne 20-30 år forsinket, og det vil sige, at opgaven ikke er blevet mindre, siger han.

Her er dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.