Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Otte partier, Alternativet, Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har skrevet under på aftalen om kommunens økonomi for perioden 2023-2026. Nye Borgerlige står udenfor. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Bred konsensus og slugte kameler

Mandag aften faldt den politiske aftale om det kommunale budget for de kommende fire år på plads.

I dag tager vi et første dyk ned i aftalen og ser på både besparelser og nye tiltag, og så har vi også historien om, at Radikale Venstre allerede slår en lille sprække i budgettet nu, før det overhovedet er vedtaget i byrådssalen.

Men hæng lige på, for først skal vi tale om, hvordan budgettet blev præsenteret.

For det pressemøde, der udspillede sig i byrådssalen på Fælleden tirsdag morgen i denne uge, var på mange måder en opførelse af en politisk drejebog, man ofte ser, når krisen strammer sit greb om de politiske handlemuligheder, som det med inflationen og smallere budgetter for kommunerne er tilfældet lige nu:

I takt med, at mulighederne for at stange penge ud til det ene eller det andet projekt snævrer ind, udvides kredsen af partier, der er villige til at gå på kompromis for at være med i aftalen.

Krisen har i dette tilfælde ikke blot været stigende inflation og kraftigt reduceret økonomisk råderum. Den har været forstærket af, at byrådet ligesom sidste år er tvunget til at håndtere en voldsom demografisk udfordring med flere børn og ældre, og da kommunen ikke bare kan sige, at vi har desværre ikke en vuggestueplads til Augusta eller en plejebolig til Grethe, var den del af budgettet en bunden opgave.

En opgave, der selvsagt har gjort det politiske handlerum markant mindre på alle mulige andre områder.

Ved at være med i en svær budgetaftale opnår partierne særligt to ting: De stiller sig frem som dem, der er parate til at tage ansvar i økonomisk vanskelige tider, og så længe alle kan blive enige om at bringe ofre til alteret, betyder det enkelte partis nederlag ikke det store.

Med et bredt forlig følger også den fælles bonus for partierne, at det bliver vanskeligere for vælgerne at rejse kritik af de vedtagne besparelser, fordi (næsten) alle partier står bag dem.

Rundt om bordet i byrådssalen tirsdag morgen gentog særligt to talelinjer sig på tværs af partiernes taletid:

1) Aftalen rummer både gode og mindre gode beslutninger.

2) Den politiske offervilje fik på lange stræk forhandlingerne til at glide som smurt i olie, og det forpassede ikke én af forhandlerne muligheden for at kvittere sine kollegaer for.

Var aftalen vedtaget med et snævert flertal, ville man langt lettere kunne anfægte beslutningerne om besparelser ved at mobilisere et større mindretal af partier uden for aftalen.

Og her lader vurderingen bredt set til at have været den, at det for byrådet som en samlet enhed er mere politisk opportunt at være med i det ansvarlige selskab og i fællesskab fortære et måltid bestående af hvert partis respektive kameler, end det er at stå uden for uden politiske aftryk på aftalen, men til gengæld med en intakt politisk habitus.

I den kommende tid vil Nye Borgerliges eneste byrådsmandat, Karina Kirk, gøre sig sine første erfaringer med, hvad sådan en intakt politisk habitus kan bruges til. Forud for forhandlingerne proklamerede hun, at kommunens administration og ledelse skulle slankes med 28 mio. - her way or the highway.

Men da der kun kunne opnås enighed om en besparelse på 12 mio. kr. i budgetperioden på området og 6 mio. om året i perioden, der kommer efter, blev det altså en tur på the highway for Kirks vedkommende.

Det er netop dén situation, partierne bag den brede konsensus om besparelserne har villet undgå ved at gå på kompromis. Fordi hun stod stejlt på sit krav, er det nu de andre - særligt borgerlige - partier, der indkasserer den politiske gevinst for besparelsen på embedsværket, som de har efterlyst i årevis.

Som jeg indledte med at sige, tager vi i dag et første dyk ned i budgettet. Jeg lover, at der kommer meget mere, for der er masser at tage fat på.

I første omgang giver vi dig det helt grundlæggende overblik over budgettet, og så ser vi nærmere på en af de mere iøjnefaldende spareøvelser - en manøvre, hvor byrådet vil finde mere end 5 mio. kr. om året ved at sende børnehavebørnene fire måneder tidligere i SFO, end det er tilfældet i dag.

Spørgsmålet er, om den beslutning kan overleve frem til 2025, hvor den træder i kraft, om det overhovedet er en fornuftig idé, og om man rent faktisk kan hente mere end 5 mio. kr.

Det var alt for i dag - rigtig god læselyst.

Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Anne Heeager er glad for klimatiltag og penge til skoleområdet, men budgetaftalens tidligere SFO-start for børnehavebørn er hun ikke tilfreds med. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Budgetaftale sender børnehavebørn fire måneder tidligere i SFO: Radikale stemmer for, men vil arbejde for at omstøde spareøvelsen

De har selv skrevet aftalen under, men allerede før den er færdigbehandlet, advarer Radikale Venstre mod at lade særligt én beslutning i aftalen om kommunens økonomi de kommende fire år blive til virkelighed.

Det er nemlig aftalt at sende børnehavebørnene fire måneder tidligere i SFO, og det er Radikale, selv om de er med i aftalen, ikke tilfredse med.

- På hele driftssiden var det her ubetinget det sværeste at være med til. Helt ubetinget. Hvis vi havde været alene om det her, så var det her punkt ikke med i budgettet, siger Anne Heeager, der har repræsenteret sit parti under forhandlingerne om budgetforliget.

SFO-manøvren, der skal spare kommunen for mere end 5 mio. kr. om året, møder også kritik fra Skanderborg Forældreorganisation, der advarer mod at sende børnene tidligere over i et miljø, hvor der er markant færre voksne pr. barn, end der er i børnehaverne.

De Radikale hæfter sig også ved, at det slet ikke er alle skoler, der er gearet til at håndtere SFO-børnene i fire måneder mere, end de gør i dag, og derfor kan der blive behov for at bygge nye faciliteter til at sikre besparelsen.

Skal alle skoler kunne lave SFO-manøvren, vil udgifterne til de fornødne nye faciliteter medføre, at besparelsen bliver 2,7 mio. i stedet for 5,2 mio. kr., vurderer kommunens administration, og med den viden i horisonten har Radikales Anne Heeager tiltro til, at de andre partier vil indse, at spareøvelsen ikke giver mening.

Allerede før budgetforliget er endeligt vedtaget i byrådssalen, bedyrer Radikale Venstre, at de er lodret uenige i særligt et element i aftalen, som de har ca. 2,5 år til at forsøge at afværge. De vil ikke være med til at sende børnehavebørn fire måneder tidligere i SFO, og de tvivler på, at det vil give den besparelse, der er skrevet ind i budgettet.

Når Anne Heeager læser den budgetaftale igennem, som hun for kort tid siden har sat sin underskrift på, er der særligt en passage, hun allerede nu ved, hun kommer til at kæmpe for at få ud igen.

For selv om hendes egen underskrift står på aftalen, er byrådsmedlemmet fra Radikale Venstre langt fra tilfreds med, at det er planen, at de ældste børnehavebørn skal sendes i SFO fire måneder tidligere, end de bliver det i dag.

- På hele driftssiden var det her ubetinget det sværeste at være med til. Helt ubetinget. Hvis vi havde været alene om det her, så var det her punkt ikke med i budgettet, siger Anne Heeager, der har repræsenteret sit parti under forhandlingerne om budgetforliget.

SFO-manøvren er designet til at sikre kommunen en besparelse på godt lidt mere end 5,2 mio. kr. om året fra 2025 og frem, fordi kommunen skal bruge færre midler på at drive børnehave, når en hel skoleårgang forlader børnehaverne tidligere.

Radikale: Det vil give flere udskudte skolestarter

I dag er ordningen generelt sådan indrettet mellem kommunens skoler og børnehaver, at børnehavebørnene starter i SFO den 1. august det år, de skal begynde i skole.

Børnehaverne vil jo også begynde at gøre børnehaverne skoleklar tidligere med denne løsning.

Anne Heeager, byrådsmedlem, Radikale Venstre

Med den nye budgetaftale skal børnene i stedet ud af børnehaven og over i SFO'en den 1. april - altså fire måneder tidligere - det år, de begynder i skole.

Den beslutning er Anne Heeager imod, fordi det ikke stemmer overens med hendes opfattelse af, hvordan en god barndom i de offentlige institutioner skal være indrettet.

Når kommunen kan spare mere end fem mio. kr. om året på det her, så er det jo, fordi normeringerne i SFO'erne er helt elendige.

Rune Kier, bestyrelsesmedlem, Skanderborg Forældreorganisation

- Vi forholder os til, hvad en barndom skal være, og spørgsmålet er, om det er en god idé at forkorte barndommen i børnehaven, siger Anne Heeager.

- Det er heldigvis ikke et helt år, man forkorter, men nogle måneder. Men børnehaverne vil jo også begynde at gøre børnehaverne skoleklar tidligere med denne løsning. Og hvis man som forælder for eksempel har et november- eller decemberbarn, synes man måske allerede, det er lidt tidligt at starte 1. august. Og den overvejelse bliver jo ikke mindre af, at man skal i SFO endnu tidligere. Jeg er helt sikker på, at der er nogle børn, der kommer til at starte senere i skole på grund af det her, siger hun.

Under præsentationen af budgetaftalen ved et pressemøde tirsdag morgen ytrede også SF utilfredshed med SFO-manøvren.

Det har ikke været muligt at få et interview med et af partiets to byrådsmedlemmer før deadline for denne artikel, men det ene medlem, Charlotte Vindeløv, har sendt en skriftlig kommentar til SkanderborgLIV.

- En budgetaftale er et kompromis, hvilket er helt naturligt. Og der har SF også været nødt til at imødegå, at der er flertal for en tidligere start i SFO. Vi har derfor forhandlet os til, at det tidligst kunne iværksættes i 2025, samt sat den betingelse, at det undersøges nærmere forinden, da der p.t. ikke ville være plads i kommunens SFO'er, lyder det fra Charlotte Vindeløv.

- Det betyder ikke, at SF er tilhænger af at ændre på de minimumsnormeringer, vi har kæmpet for sammen med forældrene på landsplan. For det er en forringelse af børnenes normering af voksne, når de sendes før i SFO, som har en anden normering. Ligesom det kræver noget af SFO-personalet at skulle tage imod tidligere, skriver hun.

Forældreorganisation kritiserer spareøvelse

Også i Skanderborg Forældreorganisation (SKFO) kritiserer man beslutningen om SFO-manøvren og besparelsen på børnehaverne, og her er det netop de dårligere normeringer i SFO'erne, som Charlotte Vindeløv peger på, der springer allermest i øjnene.

- Det er som udgangspunkt fint, at børnene starter tidligere i SFO, men det må ikke være en spareøvelse, siger Rune Kier, medlem af bestyrelsen i SKFO.

Hans argument er, børnehavebørnene bliver sendt tidligere over i SFO'en, hvor antallet af voksne pr. barn er markant lavere end i børnehaverne, og med den forskydning falder kommunens udgifter.

Men det er problematisk, mener Rune Kier.

- Når kommunen kan spare mere end fem mio. kr. om året på det her, så er det jo, fordi normeringerne i SFO'erne er helt elendige. Det er små børn, der kommer ind i et miljø, de ikke kender, hvor der er enormt færre voksne, end de er vant til, siger Rune Kier og forklarer, at SKFO frygter, at børnene oplever negative konsekvenser af den tidligere SFO-start.

Rune Kier fra Skanderborg Forældreorganisation mener, at beslutningen om at sende børnehavebørn tidligere over i SFO'en er forkert. For ham handler det især om, at antallet af voksne pr. barn er markant lavere i SFO'erne sammenlignet med børnehaverne, og skal man flytte børnene tidligere, må ressourcerne til mere personale følge med. Foto: Christian Bæk Lindtoft

- Det her kommer til at kunne ses på trivsel, skoleparathed, og der vil komme flere børn med angst og skolevægring i de tidlige skoleår, og det er i forvejen et problem i hastig stigning, siger Rune Kier.

- Grundlæggende er det rigtig fint, at politikerne gerne vil bygge bro mellem børnehave og skole, men så må ressourcerne også følge med børnehavebørnene over i SFO'en, for ellers bliver det en ren spareøvelse, hvor der står nogle små børn på fem år i nye omgivelser med alt for få voksne, siger han.

Har du kendskab til nogen dokumentation eller forskning, der peger på, at der kan opstå de problemer, du nævner?

- Der er eksperter og psykologer, der siger, at det er konsekvensen ved de her ting, siger Rune Kier og nævner psykolog Rikke Yde Tordrup, som for nylig holdt et oplæg arrangeret af Skanderborg Forældreorganisation.

Hun er ifølge sin egen hjemmeside klinisk specialist i børn og unge og har skrevet adskillige bøger, blandt andet om børns behov for tilknytning til voksne i daginstitutioner.

En mild diagnose, der måske godt kunne rummes i den almene skole, kan i stedet blive til en alvorlig diagnose. Det er det, vi får at vide af psykologer og forskere.

Rune Kier, bestyrelsesmedlem, Skanderborg Forældreorganisation

- Hun har baggrunden for at sige, at når børnene ikke har voksne nok omkring sig, bliver de ligeglade med, hvad de voksne siger og gør i stedet som de andre børn gør. Så hører de ikke efter i skolen, de gør ikke, hvad læreren siger, de deltager ikke i timerne. Så bliver det meget larmende, der er ikke styr på noget som helst, og de børn, der i forvejen er lidt stille, kan blive bange og udvikle angst og miste lysten til at være i skole, siger Rune Kier.

- En mild diagnose, der måske godt kunne rummes i den almene skole, kan i stedet blive til en alvorlig diagnose. Det er det, vi får at vide af psykologer og forskere, siger han.

Tvivler på besparelsens hold i virkeligheden

Tanken om at spare penge via SFO-manøvren var en del af det katalog over mulige besparelser, som administrationen udarbejdede til byrådet forud for budgetforhandlingerne.

I det katalog har administrationen regnet på manøvrens økonomiske gevinst, og i embedsfolkenes bemærkninger kan man læse, at besparelsens størrelse afhænger fuldkommen af, om de fysiske rammer på skolerne rent faktisk har plads til de mange flere børn, der i en fire måneder lang periode hvert år vil skulle rummes i SFO'erne.

Hvis du ser på Morten Børup Skolen eller Skovbyskolen eller mange andre skoler, er der masser af dem, der ikke lige har lokaler til 100 ekstra børn.

Anne Heeager, byrådsmedlem, Radikale Venstre

Her er det en udfordring, at nogle skolers SFO-faciliteter bruges i skoleundervisningen.

"Såfremt forslaget alene implementeres de steder, hvor SFO-faciliteterne ikke indgår i skoleundervisningen, vil forslaget gælde for ca. 50 pct. af skolestarterne. Det vil samtidig betyde, at de budgetmæssige konsekvenser/reduktionen kun vil være ca. 2,7 mio. kr.", skriver administrationen i sin vurdering.

Med andre ord vil SFO-manøvren som udgangspunkt kun give en besparelse på 2,7 mio. kr. - og ikke 5,2 mio. kr. - medmindre man skaber mere plads på en række skoler.

Og netop denne detalje fæster Anne Heeager fra Radikale Venstre sin lid til, når hun i de kommende år vil arbejde for at få den tidligere SFO-start omgjort.

- Jeg er faktisk ret overbevist om, at når man ser på, hvordan det kan rulles ud, vil det ret hurtigt vise sig, at det her også er en dårlig idé rent økonomisk. Hvis du ser på Morten Børup Skolen eller Skovbyskolen eller mange andre skoler, er der masser af dem, der ikke lige har lokaler til 100 ekstra børn, der skal ind i SFO'en i april, siger Anne Heeager.

- Jeg tror, at det bliver ret dyrt, og investeringerne i anlæg til at rumme flere SFO-børn står ikke mål med de penge, man sparer på driften af børnehaverne, siger hun.

I budgetaftalen har byrådet aftalt, at det frem mod budgetforhandlingerne næste år skal undersøges, "hvilket investeringsbehov, der vil være forbundet med en tilpasning af de fysiske rammer på de skoler, hvor dette er nødvendigt for at imødekomme en tidligere overgang fra børnehave til SFO".

Otte partier, Alternativet, Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har skrevet under på aftalen om kommunens økonomi for perioden 2023-2026. Nye Borgerlige står udenfor. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Kun ét parti står udenfor: Bred aftale om kommunens økonomi skal holde hånden under velfærden - men ikke uden adskillige besparelser

Det netop indgåede forlig om kommunens budget står på lange stræk i velfærdens tegn, og det skyldes først og fremmest, at politikerne har været tvunget til i en sparetid at finde midler til den kraftigt stigende befolkning, der især rammer på børne-, unge- og ældreområdet.

Men for at undgå at komme i bekneb på de områder, har man fundet en række besparelser, blandt andet på arbejdsmarkedsindsatsen, der skal gentænkes, på administrationen og faktisk også på børneområdet, hvor man vil flytte børnehavebørnene tidligere i SFO end i dag.

Klimaområdet får endnu en gang et løft, som er nødvendigt for at indfri kommunens målsætninger på området.

Der bliver sparet på blandt andet børneområdet, beskæftigelse og tre navngivne biblioteker i de kommende fire år. Byrådspolitikerne mener til gengæld, at de med den nye aftale om kommunens økonomi frem mod 2026 har sikret de fornødne institutionsbyggerier til fremtidens befolkningstilvækst.

Flere penge til at sikre den kommunale velfærd i dagtilbud, på skolerne og i ældreplejen, nye ambitioner på klimaområdet og markante besparelser en række områder, dog særligt på beskæftigelsesindsatsen.

Det er hovedbudskabet i den nye politiske aftale om kommunens økonomi over de kommende fire år, som 28 af de 29 byrådsmedlemmer blev enige om i aftentimerne mandag den 12. september.

- Jeg er rigtig glad for at kunne præsentere et budget, som 28 ud af byrådets 29 medlemmer står bag, sagde borgmester Frands Fischer (S), da han på et pressemøde tirsdag morgen præsenterede budgetaftalen.

- Det har ikke været det letteste budget, og der er besparelser i det. Det har været vigtigt for os at pege nogle af dem ud, så vi sætter en politisk retning for Skanderborg Kommune, og derfor er der ikke rammebesparelser, effektiviseringsprocenter eller grønthøstermetoder. Vi har været inde at forholde os politisk til tingene, lød det fra Frands Fischer.

De vedtagne besparelser på anlæg og drift vil samlet stige til 57,1 mio. kr. i 2026.

Målrettede prioriteringer

For blandt andre Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt at nå til enighed om specifikke besparelser, da man gerne ville undgå at sende spareopgaven videre til kommunens kontraktholdere ved f.eks. at vedtage en bunden opgave om at spare en given procentsats på tværs af hele den kommunale organisation eller dele af den.

- Det var vigtigt for os, at vi prioriterede målrettet, og det er jo lykkedes et langt stykke hen ad vejen. Det har også været en målsætning for os at sikre den borgernære velfærd generelt og at sikre, at vi kan levere på børne, skole og ældreområdet i forhold til kapacitet, og at vi undgår større forringelser. Det er, synes jeg, også lykkedes med meget få undtagelser, siger Thomas Cordtz, der har stået i spidsen for forhandlingerne for De Konservative.

Noget af det, som alle partier i byrådet, på nær Nye Borgerlige, der står helt uden for aftalen, har sat deres underskrift på, er at finde penge ved at sende børnehavebørn tidligere i SFO, end tilfældet er i dag.

Vi havde helst været foruden den tidligere overgang til SFO.

Claus Leick, formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, SF

Fra 2025 bliver børnene sendt ud af børnehaven og over i skole-fritidsordningen pr. 1. april det år, de starter i skole. I dag bliver de sendt i SFO 1. august i deres skolestartsår, og det vil de altså fortsat blive i 2023 og 2024.

Når beslutningen træder i kraft vil det spare kommunen for godt 5,2 mio. kr. om året.

Stor besparelse på arbejdsløshedsindsats

Selv om stort set hele byrådet er med på budgetforliget, er det dog ikke alle dele af aftalen, der falder i lige god jord blandt samtlige partier, og netop beslutningen om at sende børnehavebørnene tidligere i SFO fra 2025 er ikke nødvendigvis en lukket diskussion.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Radikale Venstre og SF.

- Det er heldigvis først fra 2025, så der er lidt tid at løbe på. Og vi vil tage kampen om den tidligere overgang til SFO, siger De Radikales forhandler, Anne Heeager, der forklarer sin holdning mere indgående i denne artikel.

- Vi havde også helst været foruden den tidligere overgang til SFO, siger Claus Leick, der har klaret forhandlingerne på vegne af SF.

Byrådet har også valgt at spare på bibliotekerne i Galten, Hørning og Ry, hvor man agter at finde samlet 1,8 mio. kr. i årene 2023-2025, hvorefter der vil blive sparet 850.000 kr. om året i de efterfølgende år. De penge skal ifølge aftalen findes ved at reducere de tre bibliotekers bemandede åbningstid.

På beskæftigelsesområdet er der også lagt op til store forandringer, hvor der i de kommende fire år vil blive sparet i alt 12,3 mio. kr. Det sker blandt andet i erkendelse af, at kommunens udgifter til blandt andet jobcenterindsatsen ikke stemmer overens med den ikke synderligt store udfordring, kommunen har med arbejdsløshed, ligesom der skal findes penge til at finansiere den såkaldte Arne-pension.

For første gang i en årrække er det derudover blevet besluttet at finde besparelser på den kommunale administration. I de tre år fra 2024 til 2026 skal embedsværket slankes med først 2, dernæst 4 og til sidst 6 mio. kr. Hvor de penge mere specifikt skal findes, er endnu ikke besluttet, og den bundne spareopgave vil blive hjulpet på vej af et analysearbejde, som skal være byrådet i hænde op til budgetforhandlingerne næste år, hvor der skal sættes navn på de afdelinger, der må holde for.

Store udskrivninger til demografisk udfordring

På udgiftsfronten har det været centralt for byrådet at polstre sig til at kunne håndtere kommunens kraftige befolkningstilvækst, som særligt vil medføre et pres på kommunens evne til at kunne tilbyde den fornødne velfærd i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejecentre samt sundhedsydelser og hjælp til borgere med fysiske og psykiske handicap.

På dette område afsætter politikerne i alt 139 mio. kr. ekstra sammenlignet med sidste års budgetaftale - dog først fra 2026 og frem.

Pengene til disse områder fordeler sig, som det fremgår af faktaboksen:

Flere penge til velfærd

Fra 2026 får følgende områder tilført ekstra midler:

  • Dagtilbud for de 0-6-årige: 37 mio. kr.
  • Skoler og pædagogiske fritidstilbud: 14 mio. kr.
  • Ældreområdet: 58 mio. kr.
  • Borgere med fysiske og psykiske handicap: 15 mio. kr.
  • Kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser: 15 mio. kr.
Politisk aftale om Skanderborg Kommunes budget 2023-2026

Samtidig vil man forsøge at holde befolkningstilvæksten stangen ved at bruge 1,6 mia. kr. anlæg, herunder en stor del til velfærdsinstitutioner, over de kommende 10 år.

Frem mod 2026 vil byrådet bruge den første milliard på syv nye daginstitutioner, to nye skoler, 70 nye plejeboliger samt en række ombygninger og tilbygninger.

Flere millioner til klimaindsats

På klimaområdet bliver der afsat 7 mio. kr. ekstra til klimainitiativer, som dermed har et samlet budget på 26,5 mio. kr. frem mod 2026.

En del af de penge findes ved at inddrage en stor del af kommunens klimapulje. Den har hidtil ikke været øremærket specifikke projekter, men nu udpeges indtil videre to områder, hvor puljemidlerne skal bidrage til den grønne omstilling: etablering af offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler samt konvertering af kommunale institutioners olie- og gasfyr til mere klimavenlige opvarmningsmetoder.

Sidstnævnte vil, hvis alle fyr udskiftes, reducere kommunens CO2-udledning med 23 pct., lyder det i aftalen.

Det kommer til at koste nogen deres udsigter og har konsekvenser for boliger. Det er bare de hårde realiteter.

Peter Kjær, byrådsmedlem, Enhedslisten

Men ved siden af de øgede midler til klimaindsatser følger også en politisk forpligtelse, som byrådet har valgt at give sig selv.

En forpligtelse, som - hvis man tager et helt uvidenskabeligt historisk tilbageblik - svarer til at bestille et ukendt antal omgange med byrådsørerne i borgermødemaskinen i fremtiden.

Mens byrådet de seneste år har indtaget en afventende position, når det gælder anlæg til vedvarende energi (VE-anlæg), navnlig solcelleparker og vindmøller, er partierne bag aftalen enige om i den kommende fireårige periode at gribe taktstokken.

Det sker som led i forsøget på at nå kommunens mål om at være selvforsynende med grøn energi i 2030.

Nu vil man ikke længere afvente, at private borgere, lodsejere eller virksomheder i energibranchen foreslår placering af vindmølle- eller solcelleparker. I stedet vil byrådet aktivt lede efter områder til formålet. I aftaleteksten understreges det dog, at "landsbyerne udgør en vigtig medspiller [...] og vil blive inddraget i processen".

Allerede i 2023 vil der blive arbejdet med udpegninger af "sammenhængende område til store VE-anlæg".

Det er bliver et vanskeligt arbejde, erkender Peter Kjær fra Enhedslisten, for der findes ikke lokationer, som kan tilfredsstille alle fuldkommen. Han glæder sig dog over beslutningen.

- Det kommer til at koste nogen deres udsigter og har konsekvenser for boliger. Det er bare de hårde realiteter. Men vi har heldigvis forpligtet os selv på at gøre det her, siger Peter Kjær.

- Vi er allerede i gang, men det skal speedes op, og det er sikret med dette budgetforlig, så vi er hængt lidt mere op på det nu. Det glæder mig rigtig meget, at vi kommer i gang, for vi har forsømt det gennem rigtig mange år. Vi er i mine øjne 20-30 år forsinket, og det vil sige, at opgaven ikke er blevet mindre, siger han.

Foto: Christian Bæk Lindtoft

Bloms ændrer åbningstider for at spare strøm, fjernvarmeprojekt truet af lav tilmelding - og så flytter stor legetøjsvirksomhed til Hørning

Her er dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Bloms slår døren tidligere i for at spare på strømmen

Bloms Butikker reducerer åbningstiden med en time, undtagen i Føtex. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Du får fra den 1. oktober kortere tid til at handle i Bloms Butikker i Skanderborg. Butikscenteret ændrer nemlig på sine åbningstider, så de på alle hverdage har åbent fra klokken 10.00 til klokken 18.00.

Normalt har centerets butikker åbent til klokken 19.00.

Det sker, fordi centeret ønsker at spare på energiforbruget i lyset af de kraftigt stigende priser på blandt andet elektricitet.

Det skriver Bloms Butikker i en pressemeddelelse.

- Vi har, op til beslutningen blev truffet, forelagt muligheden for en lang række butiksejere, og der har været bred opbakning til initiativet, siger centerleder Flemming Enghave i pressemeddelelsen.

Butikkerne vil med ændringen kunne spare strøm ved at kunne slukke lyset og ventilationen i deres butikker en time tidligere.

Føtex fastholder som den eneste butik fast i de nuværende åbningstider.

Ifølge pressemeddelelsen er der ikke sat en udløbsdato på initiativet, men det vil som minimum gælde, indtil der "igen er forsyningssikkerhed og styr på prisudviklingen på energi".

Julebelysningen vil i år også være "stærkt reduceret" for at skære i strømforbruget, skriver Bloms Butikker.

Flemming Enghave oplyser desuden, at centerledelsen i lyset af de øgede omkostninger samt energikrisen har besluttet at undersøge muligheden for at etablere solceller på centerets tagflader, så man kan forsyne sig selv med strøm i et vist omfang.

Fjernvarme i tre byer er truet

Arkivfoto: Mette Mørk

Skovby, Storring og Stjær er udset til at kunne få fjernvarme fra Aarhus-selskabet Kredsløb, men det ser nu ud til at være mere end almindeligt vanskeligt at få det til at lykkes.

Det skriver Uge-Bladet Skanderborg.

Kredsløb kræver nemlig, at der minimum skal være tilslutning til projektet fra 70 pct. af husstandene i de tre byer, og den gyldne grænse er de tre byer stadig meget langt fra, selv om der kun er halvanden måned til deadline.

Lige nu har 26 pct. i Skovby meldt sig til, 13 pct. har meldt sig til i Stjær, mens kun 10 pct. vil have fjernvarme i Storring.

Derfor prøver Kredsløb nu at få endnu flere husstande med på vognen, så projektet kan gennemføres.

- Vi tror på projektet, men vi har brug for større tilslutning, hvis vi skal nå i mål her til sidst. Det er en stor beslutning at skifte varmekilde, og derfor skal man selvfølgelig have mulighed for at tænke det igennem. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre beslutningen nemmere og står klar til at hjælpe med en afklaring, hvis man stadig overvejer sine muligheder, siger administrerende direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen, til Uge-Bladet Skanderborg.

Stor legetøjsvirksomhed flytter til kommunen

Her skal Makis nye domicil ligge. Kort: Christian Bæk Lindtoft

For nogle måneder siden kom nyheden om, at Højberg Maskin-Fabrik flytter til Stilling, og nu flytter endnu en stor virksomhed ind over kommunegrænsen.

Nordens største distributør af legetøj og spil, Maki A/S, bygger i den kommende tid et 16.000 kvadratmeter stort domicil i Hørning, som virksomheden forventer at kunne tage i brug i løbet af 2023.

Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

I dag ligger Maki A/S i Silkeborg Kommune, hvor de har ca. 80 ansatte, herunder ca. 60 i Danmark, men virksomheden oplever stor vækst og har behov for mere plads.

Det nye byggeri kommer til at ligge på Nydamsvej 21 i Hørning, og gravearbejdet er allerede i gang.

En stor del af byggeriet (14.337 kvadratmeter) vil gå til lagerbygninger, og Maki har under processen med byrådet lagt vægt på, at der skal bygges en pæn facade mod Århusvej og Hørning.