Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Frands Fischer (S) glæder sig over en god østjysk placering i DI undersøgelse, selvom Skanderborg nu er endnu længere fra målet om at komme i top ti. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Hvordan kan han glæde sig over en 25. plads?

Dagens nyhedsbrev handler om noget, jeg har undret mig over i løbet af den forgangne uge.

Hvordan kan borgmesteren glæde sig over Skanderborg Kommunes placering i Dansk Industris seneste undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunerne, når vi er gået seks pladser tilbage siden sidst?

Sådan tænkte jeg, da der midt på ugen tikkede en pressemeddelelse ind i mailboksen med reaktioner fra borgmesteren og ErhvervSkanderborg på, at vi nu er landet på en 25. plads i undersøgelsen.

Det kan vel ikke være en særlig god nyhed, når byrådet siden sidste år har haft et erklæret mål om at komme i top ti på listen?

Eller hvad?

Udrdrag af budgetaftale 2022-25, Skanderborg Kommune.

I dagens første artikel forklarer borgmesteren, at han er godt tilfreds med placeringen, fordi vi ( bortset fra Odder Kommune, som er nummer 9 på listen) er den bedst placerede kommune i det østjyske.

Men.

Han erkender også, at der set i lyset af undersøgelsen især skal gøres noget for at styrke dialogen imellem kommunen og det lokale erhvervsliv.

Den er virksomhederne ifølge undersøgelsen nemlig ikke ret tilfredse med i år.

Sidste år var vi den 11. bedste til dialog ud af de 93 kommuner, som er med i undersøgelsen.

Nu er vi nummer 36.

Den lave score skyldes både, at erhvervslivets tilfredshed med dialogen med politikerne er dalet så meget, at vi er gået fra en 12. til en 47. plads, og at dialogen med embedsværket og kommunens information til virksomhederne har fået en markant lavere score end i 2021.

Det skal der gøres noget ved, siger borgmesteren.

Og det er formanden for ErhvervSkanderborg, Morten Kohsel, enig i.

- Der tegner sig et billede af, at der er generelt problem i forhold til dialogen med kommunen, som især kommunens mindre virksomheder føler sig distanceret fra. De tilbagemeldinger tager vi til os. Vi sætter allerede i løbet den kommende måned gang i de første aktiviteter, som skal hjælpe med at styrke dialogen, siger Morten Kohsel.

Med de ord vil jeg ønske dig fortsat god weekend.

P.S. Husk, at du som altid er velkommen til at skrive til redaktion@skanderborgliv.dk, hvis du har inputs til dagens historier, idéer til relevante opfølgninger eller nye emner, vi skal se på.

Skriv til redaktion@skanderborgliv.dk


Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist
Skanderborg Kommune er at finde blandt de 25 mest erhvervsvenlige kommuner i landet, viser den seneste udgave af Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Foto: Skanderborg Kommune

Mål om at komme i top ti blev ikke nået: Nu skal dialogen imellem erhvervslivet og kommunen styrkes

Skanderborg Kommune er ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri ikke blevet mere erhvervsvenlig i forhold til landets andre kommuner, siden sidste år.

Tværtimod er vi gået seks pladser tilbage på listen og landet på en 25. plads.

Det harmonerer ikke så godt med, at byrådet siden sidste år har haft et erklæret mål om at komme i top ti over landets mest erhvervsvenlige kommuner.

Virksomhedernes tilfredshed med dialogen med kommunen er blandt de områder, der scorer markant lavere i år.

Det skal der ifølge borgmesteren og formanden for ErhvervSkanderborg gøres noget ved med det samme.

Skanderborg Kommunes placering på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed skal forbedres fra den aktuelle 19. plads til en top 10-placering. Sådan står der i den budgetaftale, som byrådet indgik sidste år. Nu er Skanderborg Kommune gået tilbage til en 25. plads. Hvad det giver anledning til, får du svar på her.

Sidste år besluttede politikerne i forbindelse med årets budgetaftale, at der skulle sættes en målrettet indsats i gang.

Den skulle sikre, at Skanderborg Kommune igen kommer på Dansk Industris top ti liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Sidste år var  Skanderborg nummer 19 på listen, og da årets undersøgelse forleden blev offentliggjort, stod det klart, at kommunen ikke har nærmet sig målet.

Tværtimod.

I stedet for at rykke op ad listen, er Skanderborg Kommune faldet til en 25. plads på listen.

Borgmester Frands Fischer (S) erkender, at Skanderborg Kommune på papiret er langt fra målet. Alligevel er han overordnet set tilfreds med placeringen, som ifølge Dansk Industri i høj grad skyldes en hårdere national konkurrence og at andre kommuner har forbedret sig mere.

- For det første er vi den bedst placerede kommune i Aarhus-området i år. For det andet er antallet af virksomheder, som vil anbefale andre at slå sig ned i Skanderborg Kommune, højere end landsgennemsnittet. For det tredje er vi ikke faldet ligeså langt ned ad listen som flere af vores nabokommuner. Jeg tror på at det arbejde, som vi satte i gang sidste år, har haft en effekt, men vi kan sagtens diskutere, om effekten har været stor nok, siger Frands Fischer.

 Skanderborg Kommune er den bedste erhvervskommune i Aarhus-området i 2022. Det konkluderer Dansk Industri (DI) i den store, årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Men er det godt nok med en 25. plads i undersøgelsen, når man har et erklæret mål om at komme i top ti?. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Har den så været det?

- Der er nogle steder, hvor vi er gået meget tilbage. Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor, men vi scorer især lavt på dialog og information i forhold til sidste år, siger borgmesteren.

I 2021 fik Skanderborg den 11. bedste placering på det område. I år er vi røget helt ned på en 36. plads.

Virksomhedernes opfattelse af dialogen imellem erhvervslivet og politikerne er dykket fra en 12. plads til en 47. plads, imens tilfredsheden med dialogen imellem erhvervslivet og embedsværket er gået fra en 13. plads til 34. plads. Samtidig er kommunens score på erhvervslivets tilfredshed med formidling af væsentlig information til virksomhederne faldet fra en 11. plads til en 29. plads.

- Det rejser flere spørgsmål. Er politikerne og embedsværket gode nok til at kommunikere med erhvervslivet? Hvad får vi ud af de halvanden million kroner, som vi betaler om året til Erhverv Skanderborg for at lave erhvervsfremme for kommunen, og gør vi det på den rigtige måde? Siger Frands Fischer.

Små virksomheder føler sig distancerede

Efter offentliggørelsen af DI Undersøgelsen mødtes han med bestyrelsen i Erhverv Skanderborg  for at evaluere resultatet af den nye undersøgelse.

Under mødet drøftede deltagerne blandt andet, hvilke nye tiltag de vil sætte i gang for at imødekomme tilbagemeldingerne fra de 91 virksomheder i kommunen, som har deltaget i undersøgelsen.

De blev også præsenteret for Erhverv Skanderborgs egen parallel-undersøgelse af DI-undersøgelsen.

- Vi er ikke nærmere vores målsætning om at komme i top ti på listen. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Samtidig harmonerer svarene i undersøgelsen eksempelvis ikke med vores egen oplevelse af dialogen med erhvervslivet. I Erhverv Skanderborgs øjne har den aldrig været bedre. Vi har aldrig haft flere medlemmer, tættere dialog eller flere arrangementer for kommunens erhvervsdrivende, end vi har nu. Derfor har vi lavet en tilsvarende undersøgelse, hvor vi beder vores medlemmer om at fortælle os, hvorfor de svarer, som de gør, siger Morten Kohsel.

Han er formand for bestyrelsen i Erhverv Skanderborg og ifølge ham stemmer tilbagemeldingerne fra erhvervsforeningens medlemmer meget godt overens med resultaterne i DI Undersøgelsen.

- Vi har bare fået flere vigtige forklaringer på, hvorfor folk svarer, som de gør i vores egen undersøgelse. Der tegner sig et billede af, at der er generelt problem i forhold til dialogen med kommunen, som især kommunens mindre virksomheder føler sig distanceret fra. De tilbagemeldinger tager vi til os, og vi sætter allerede i løbet den kommende måned gang i de første aktiviteter, som skal hjælpe med at styrke dialogen, siger Morten Kohsel.

Hvad initiativerne konkret går ud på, vil han ikke løfte sløret for endnu, men de skal bidrage til at Skanderborg Kommune får en højere score på dialog og erhvervsvenlighed i fremtiden.

Skal vi stadig have det mål?

Om det alene kan være med til at løfte Skanderborg Kommune op på top ti listen over landets mest erhvervsvenlige kommune, vil vise sig, men måske er det ifølge borgmester Frands Fischer (S) også på tide at se med lidt mere kritiske øjne på undersøgelsen, som hvert år tiltrækker sig stor opmærksomhed i landets kommuner.

- Listen giver anledning til en masse debat om erhvervspolitik og kommunernes erhvervsvenlighed. Den hilser jeg meget velkommen. Men der i mine øjne også et problem med undersøgelsen. Den bliver mere og mere politisk og mindre sammenlignelig. Hvert år bliver der lagt nye og sommetider lidt skøre parametre ind. Det gør det svært at sammenligne vores placering i undersøgelsen med tidligere år, siger Frands Fischer.

Han forstår eksempelvis ikke, hvorfor man i årets DI-undersøgelse har en ny parameter med, som handler om personlig beskatning og kvaliteten af kommunernes folkeskoler.

- Det kan godt være, at det er vigtige parametre for kommunens borgere, men i mine øjne har det ikke meget med erhvervsvenlighed at gøre, siger Frands Fischer, og tilføjer, at han har tænkt sig at sende sin kritik af undersøgelsens design videre til DI.

Giver det overhovedet mening, at byrådet har en budgetaftale med et mål om at komme i top ti på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet, når undersøgelsen i dine øjne er så politisk og lidt sammenlignelig ?

- Det er et godt spørgsmål, og det har jeg da også selv tænkt over. Særligt da jeg så undersøgelsen i år, tænkte jeg på, om det giver mening fortsat at have det mål skrevet ind i vores budgetaftale. Så det spørgsmål vil jeg lægge mig i selen for at få afklaret og debatteret med de andre i byrådet, siger han.

'Morten Kohsel mener dog ikke at det giver mening at skyde på DI undersøgelsens målepunkter.

- De er jo ens for alle kommuner. Det er vigtigere at komme i arbejdstøjet og op på hesten igen. Og hos ErhvervSkanderborg vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe Kommunen i den proces, siger han.


Bag om undersøgelsen

DI’s undersøgelse "Lokal Erhvervsvenlighed 2022" er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner.

Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.

I Skanderborg kommune har 91 virksomheder svaret på undersøgelsen.

Besvarelserne repræsenterer minimum 3.191privatearbejdspladser i kommunen, hvilket svarer til 16 procent af den private beskæftigelse.

Resultaterne er opdelt i 10 kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

Skanderborg Kommune kommer ind på en 25. plads i årets undersøgelse. Det er en tilbagegang på 6 pladser i forhold til 2021 og 19 pladser i forhold til 2010.

Det er især på følgende området, at Skanderborg Kommunes score er gået tilbage i undersøgelsen:

Information og dialog imellem erhvervslivet og kommunen fra 11 til 36.

Grøn udvikling fra 7 til 27.

Overordnet erhvervsvenlighed fra 23 til 34.

Nabokommunen Favrskov får en samlet 26. plads i undersøgelsen, imens Aarhus Kommune får en 78. plads og Odder Kommune en 9. plads.

Dansk Industri
De ældste bygninger på den gamle museums-grund er opført i 1700-tallet. Foto: Bettina Sønderskov

Salg af unik men udfordrende søgrund får et skud mere

Da Skanderborg Kommune satte en 5500 kvadratmeter sø-grund midt i Skanderborg til salg i foråret, håbede man i administrationen, at der ville komme mange spændende bud ind på udviklingen af det smukke område i byens gamle kvarter.

Men der kom ikke et eneste.

Nu har administrationen forlænget salgsperioden frem til efterårsferien i håb om, at der snart melder sig en køber, som kan få den krævende kabale til at gå op.

Der skal nemlig både tages hensyn til en søbeskyttelses-linje, en byggelinje, flere fredede bygninger og en fredet rørskov ved søen, når grunden  fremtiden skal bruges til noget andet end et offentligt museum.

Da kommunen i foråret satte det tidligere museum i Skanderborg til salg, kom der ikke et eneste bud på grunden trods den attraktive placering midt imellem by og sø. Nu er salgsperioden blevet forlænget frem til efterårsferien

Før sommerferien skrev vi på SkanderborgLIV historien om, at kommunens salg af en 5500 kvadratmeter stor sø-grund med nogle af Skanderborga ældste bygninger slet ikke gik som forventet.

Der kom ikke et eneste bud ind på grunden, før budfristen udløb den 1. maj.

Men det har ifølge chefkonsulent i Skanderborg Kommune, Bente Hornbæk, foreløbigt hverken fået kommunen til at fjerne Til Salg skiltet foran den forladte museumsbygning eller til at ændre nævneværdigt på betingelserne i det særlige udbud.

Søgrund med særlig historie

Adelgade 5, som indtil 2019 husede Skanderborg Museum, er én af Skanderborgs ældst bevarede bygninger med dele fra forskellige perioder.

Den ældste af de fire bygninger på den knapt 5500 kvadratmeter store grund er opført i 1730, imens hovedbygningen blev opført i 1888.

Bygningerne har både været brugt som embedsbolig for by- og herredsfogeden, dommergård og museum.

I 1978 købte Skanderborg Kommune stedet af justitsministeriet, hvorefter der blev drevet museum frem til 2019.

10 millioner kroner fra salget af det gamle museum skal gå til byggeriet af et nyt museum på Skanderborg Station.

Ois.dk og Skanderborgleksikon

- Vi har besluttet, at vi giver det en chance indtil efterårsferien. Hvis der ikke er kommet nye bud ind på grunden til den tid, vil vi nok bede politikerne om at drøfte, hvad vi så skal gøre og om der eventuelt skal ændres på nogle af vilkårene i det nuværende udbud, siger Bente Hornbæk.

Ifølge hende har der været mere interesse for grunden i anden runde og flere har været i gang med at undersøge, hvad man har mulighed for at bygge på grunden, og hvordan man bedst kan udnytte de historiske bygninger, hvoraf den ældste er opført i 1730.

Krævende kabale

- Det kræver lidt af en kommende køber at få kabalen til at gå op, for der er både en søbeskyttelseslinje, en byggelinje, fredede bygninger og en fredet rørskov ved søbredden, der skal tages hensyn til. Samtidig skal der også være plads til en offentlig sti og et opholdsområde ved søen, og så er der grænser for, hvor mange parkeringspladser, man kan etablere på grunden, siger Bente Hornbæk.

Ifølge materialet som følger med den nuværende salgsopstillingen kan der som udgangspunkt maksimalt etableres otte parkeringspladser, og det kan ifølge Bente Hornbæk godt være en udfordring for købere, som overvejer at etablere boliger og erhverv i de bygninger, som tidligere både har været brugt som embedsbolig, dommergård og museum.

Lillesøs rørskovsbræmme er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder ifølge Bente Hornbæk blandt andet, at en kommende køber ikke kan regne med, at der kan gives dispensation til eksempelvis at etablere en bådebro for enden af grunden. Foto. Bettina Sønderskov.

Derudover har flere interesserede købere ifølge Bente Hornbæk været usikre på kravet fra byrådet i Skanderborg om, at der også skal være plads til en en offentlig sti og et offentligt område ved søen.

- Hvor stien skal placeres og hvor stort det offentlige område skal være ved søen, kan have stor betydning for en kommende køber. Taler vi om en lille plet med en bænk eller et større område? Det er noget af det, vi skal drøfte med byrådet igen, hvis der ikke når at melde sig en køber på banen inden efterårsferien, siger hun.

Hvad kan man lige nu være sikker på, at man som køber af den gamle museumsgrund kan får lov til at gøre?

- Med den nye lokalplan, som skal laves uanset hvad, bliver der både mulighed for at indrette de eksisterende bygninger på grunden til rent erhverv eller blandet bolig og erhverv. Og så er der en eksisterende parcelhusgrund i området, som man enten kan vælge at bygge et hus på eller udstykke og sælge fra, siger hun.

Den 5500 kvadratmeter store grund er sat til til salg med et mindste bud på 10 millioner kroner, og byrådet i Skanderborg besluttede i 2021, at hele indtægten fra salget - eller minimum 10 millioner kroner - skal gå til byggeriet af byens nye museum, Perron 1, på Skanderborg Station.

Hvad sker der, hvis det ikke lykkes kommunen at få solgt grunden til minimumsprisen på de 10 millioner kroner?

- Det er selvfølgelig noget skidt, for pengene er allerede afsat og tænkt ind i det nye museumsbyggeri. Samtidig er det også noget skidt, hvis bygningerne får lov til at stå tomme for længe, så vi krydser fingre for, at der snart kommer en køber på banen, siger hun.

Byrådet i Skanderborg har allerede frigivet 10 af de 16 millioner kroner, som kommunen efter planen skal bidrage til byggeriet af det nye museum på Skanderborg Station med. Derudover er der fundet fondsmidler for knapt 20 millioner kroner til transformationen af den gamle postbygning (i baggrunden). Foto: Christian Bæk Lindtoft.





Foto: A Frame Films

Kort Nyt: Højvangen kåret som Nordens Bedste Boligkvarter, pædagoger overtager legendarisk grillbar og er Sanne eller Martin årets energibombe?

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV

Højvangen nomineret som bedste nordiske boligområde: Sådan gik det...

En lille delegation fra Skanderborg heriblandt Charlotte Strandgaard (2.t.h.) tog imod prisen under kåringen i Norge. Foto: Privat

Engang var området på regeringens ghettoliste.

Nu har den norske paraplyorganisation NBO Nordic kåret kommunens største almene boligkvarter, Højvangen i den østlige del af Skanderborg, som Nordens Bedste Boligområde.

Kåringen fandt sted i Oslo torsdag, hvor en lille delegation fra Skanderborg stod klar til at tage imod prisen og den medfølgende guldplade.

- Noget af det sjoveste under det her arrangement i Norge, har været at opleve,  hvordan beboerne derhjemme virkelig har fulgt med op til kåringen. Det begyndte med et lille filmprojekt. Nu er det blevet talk of the town i Højvangen, siger Charlotte Strandgaard, som er projektleder i det boligsociale projekt Fælles om Højvangen.

Der er ifølge hende ingen tvivl om, at prisen skal fejres sammen med alle de aktive beboere i det almene boligkvarter, som har bidraget til transformationen af området, som i nullerne var præget af kriminalitet, ensomhed og høje fraflytningsrater.

- Vi har to opgaver, der skal løses. Først skal vi finde ud af, hvor vi skal placere den fine guldplade vi har fået med hjem fra konkurrencen og bagefter skal vi finde ud af, hvordan vi fejrer det her, siger hun.

Pædagoger med smag for syndig mad overtager Rasses

Rasses Skovpølser har fået nye ejere. Foto: PR/Rasses Skovpølser

To uddannede socialpædagoger overtager pr. 1. oktober den legendariske, runde grillbar Rasses Skovpølser i Dyrehaven i Skanderborg.

Det skriver TV2 Østjylland.

- Vi kommer ikke som en stor multinational et-eller-andet... vi gør det for at have det sjovt og skabe noget hygge. Vi har ingen ambitioner om, at det skal blive en milliardforretning, siger Lars Andersen.

 Sammen med sin mangeårige Smukfest-medhjælper-kollega, Jakob Hjulmand, skal han ifølge TV2 Østjyllands drive og udvikle det unikke pølsehus midt i Skanderborgs fredede Dyrehave.

De to iværksættere drømmer ifølge mediet blandt andet om i tæt dialog med stamkunderne at udvikle et månedsabonnement til grillbaren i grønne, hvor de selv er kommet en del igennem de 18 år, de har arbejdet som frivillige under Smukfest.

- Det er et sted med charme og sjæl, som man ikke finder andre steder. Og så har vi kærlighed til den lidt syndige mad. Med sovs. Masser af sovs, siger Jakob Hjulmand til TV2 Østjylland.

Hvem er årets energibombe? Sanne eller Martin?

Årets energibombe kan vinde 25.000 kroner til foreningen og 5000 kroner til sig selv. Foto: Aura

Skal Sanne fra Skanderborg Taekwondo Klub eller Martin fra FDF Hørning være Årets Energibombe?

Det spørgsmål stiller energiselskabet Aura i en pressemeddelelse i forbindelse med den årlige kåring af lokale energibomber i blandt andet Skanderborg Kommune.

Vinderen bliver fundet efter en afstemning, som løber fra den 12. til den 26. september og som alle kan deltage ved at gå ind på aura.dk/energibombe.

Sanne Bruun Jensen er indstillet til prisen af Torben Sachmann Hansen, som er formand for bestyrelsen i Skanderborg Taekwondo Klub. I indstillingen skriver han blandt andet:

-Sanne har en enorm betydning for vores forening, både som leder, som træner og som værdi-og kulturbærer i klubben. Hun er en multienergibombe, som i frivillighedens tegn løfter mange opgaver i og omkring klubben, og som samtidig har overskud til, udenfor træningssalen, at involvere sig i vores unge medlemmers liv, skriver han.

Martin Kølner-Augustson er indstillet til prisen af Lene Jessen, som er tidligere leder i FDF Hørning. I indstillingen skriver hun blandt andet:

- Martin er en energisk person som med sit glade og smittende humør giver energi til folk omkring ham. Han bidrager i FDF til at skabe godt lederfællesskab og gode sjove/skæve aktiviteter for børn og unge.

Prisen Årets Energibombe går til en frivillig fra en lokal forening, som gør en ekstra indsats og bidrager med et særligt engagement til den lokale forenings arbejde.

Ud over anerkendelsen udløser prisen 30.000 kr. til vinderen. Årets Energibombe får selv 5.000 kr., mens 25.000 kr. går til den forening, som energibomben repræsenterer.

Vinderen offentliggøres ifølge Aura i uge 40.

Flere langtidsledige med handicaps kommer i job

En af dem, der er kommet i job via projektet er datamatikeren Michael Schade (t.v.), som efter flere år med rygproblemer fik job hos den østjyske virksomhed DAI i foråret 2022. Her er han sammen med virksomhedens administrerende direktør, Rasmus Bering. Foto: Skanderborg Kommune

Langtidsledige har succes med at komme i arbejde efter at have deltaget i et utraditionelt projekt, som Danmarks Handicap Forbund og Skanderborg Kommune står bag. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

På halvandet år er det ifølge kommunen lykkes at få 38 personer, som tidligere var langt fra arbejdsmarkedet, i job eller uddannelse. Det svarer til 74 procent af de i alt 52 deltagere i projektet.

Målgruppen er personer med en funktionsnedsættelse, som et fysisk handicap eller psykiske udfordringer, og som har været ledige i mere end et år.

- Det er borgere med mere end et års ledighed, som har været kørt fast i jobsøgningen. Nogle har måske fået 200 afslag, og det påvirker selvfølgelig ens selvtillid og overskud. Min opgave har været at hjælpe dem med at finde det rigtige jobmatch og skrive en god ansøgning, og det har heldigvis båret frugt for mange af dem. Det handler om at se ressourcer frem for begrænsninger, siger Jan Hougaard, som er virksomhedskonsulent i Skanderborg Kommune.

Pludselig stod sclerosehospitalet og manglede en hest...

Takket være to lokale afdelinger af Lions i Ry og to tidigere patienter fik sclerosehospitalet hurtigt doneret en ny terapi-hest. Foto: Karl-Erik Jørgensen

Sclerosehospitalet i Ry har normalt tre terapi-heste.

Da den ene i sommer blev aflivet på grund af sygdom, hastede det pludselig med at finde en erstatning for hesten, før der nye patienter med behov for rideterapi tjekker ind på det gamle sclerosehospital i Ry i efteråret.

Nu er opgaven blevet løst med  hjælp fra gavmilde donationer på 10.000 kroner fra Lions Ry, 10.000 kroner fra Lions Himmelbjeget og to tilsvarende donationer fra tidligere patienter på hospitalet.

Det skriver Lions i en pressemeddelelse.