Sidste år besluttede politikerne i forbindelse med årets budgetaftale, at der skulle sættes en målrettet indsats i gang.

Den skulle sikre, at Skanderborg Kommune igen kommer på Dansk Industris top ti liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Sidste år var  Skanderborg nummer 19 på listen, og da årets undersøgelse forleden blev offentliggjort, stod det klart, at kommunen ikke har nærmet sig målet.

Tværtimod.

I stedet for at rykke op ad listen, er Skanderborg Kommune faldet til en 25. plads på listen.

Borgmester Frands Fischer (S) erkender, at Skanderborg Kommune på papiret er langt fra målet. Alligevel er han overordnet set tilfreds med placeringen, som ifølge Dansk Industri i høj grad skyldes en hårdere national konkurrence og at andre kommuner har forbedret sig mere.

- For det første er vi den bedst placerede kommune i Aarhus-området i år. For det andet er antallet af virksomheder, som vil anbefale andre at slå sig ned i Skanderborg Kommune, højere end landsgennemsnittet. For det tredje er vi ikke faldet ligeså langt ned ad listen som flere af vores nabokommuner. Jeg tror på at det arbejde, som vi satte i gang sidste år, har haft en effekt, men vi kan sagtens diskutere, om effekten har været stor nok, siger Frands Fischer.

Har den så været det?

- Der er nogle steder, hvor vi er gået meget tilbage. Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor, men vi scorer især lavt på dialog og information i forhold til sidste år, siger borgmesteren.

I 2021 fik Skanderborg den 11. bedste placering på det område. I år er vi røget helt ned på en 36. plads.

Virksomhedernes opfattelse af dialogen imellem erhvervslivet og politikerne er dykket fra en 12. plads til en 47. plads, imens tilfredsheden med dialogen imellem erhvervslivet og embedsværket er gået fra en 13. plads til 34. plads. Samtidig er kommunens score på erhvervslivets tilfredshed med formidling af væsentlig information til virksomhederne faldet fra en 11. plads til en 29. plads.

- Det rejser flere spørgsmål. Er politikerne og embedsværket gode nok til at kommunikere med erhvervslivet? Hvad får vi ud af de halvanden million kroner, som vi betaler om året til Erhverv Skanderborg for at lave erhvervsfremme for kommunen, og gør vi det på den rigtige måde? Siger Frands Fischer.

Efter offentliggørelsen af DI Undersøgelsen mødtes han med bestyrelsen i Erhverv Skanderborg  for at evaluere resultatet af den nye undersøgelse.

Under mødet drøftede deltagerne blandt andet, hvilke nye tiltag de vil sætte i gang for at imødekomme tilbagemeldingerne fra de 91 virksomheder i kommunen, som har deltaget i undersøgelsen.

De blev også præsenteret for Erhverv Skanderborgs egen parallel-undersøgelse af DI-undersøgelsen.

- Vi er ikke nærmere vores målsætning om at komme i top ti på listen. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Samtidig harmonerer svarene i undersøgelsen eksempelvis ikke med vores egen oplevelse af dialogen med erhvervslivet. I Erhverv Skanderborgs øjne har den aldrig været bedre. Vi har aldrig haft flere medlemmer, tættere dialog eller flere arrangementer for kommunens erhvervsdrivende, end vi har nu. Derfor har vi lavet en tilsvarende undersøgelse, hvor vi beder vores medlemmer om at fortælle os, hvorfor de svarer, som de gør, siger Morten Kohsel.

Han er formand for bestyrelsen i Erhverv Skanderborg og ifølge ham stemmer tilbagemeldingerne fra erhvervsforeningens medlemmer meget godt overens med resultaterne i DI Undersøgelsen.

- Vi har bare fået flere vigtige forklaringer på, hvorfor folk svarer, som de gør i vores egen undersøgelse. Der tegner sig et billede af, at der er generelt problem i forhold til dialogen med kommunen, som især kommunens mindre virksomheder føler sig distanceret fra. De tilbagemeldinger tager vi til os, og vi sætter allerede i løbet den kommende måned gang i de første aktiviteter, som skal hjælpe med at styrke dialogen, siger Morten Kohsel.

Hvad initiativerne konkret går ud på, vil han ikke løfte sløret for endnu, men de skal bidrage til at Skanderborg Kommune får en højere score på dialog og erhvervsvenlighed i fremtiden.

Om det alene kan være med til at løfte Skanderborg Kommune op på top ti listen over landets mest erhvervsvenlige kommune, vil vise sig, men måske er det ifølge borgmester Frands Fischer (S) også på tide at se med lidt mere kritiske øjne på undersøgelsen, som hvert år tiltrækker sig stor opmærksomhed i landets kommuner.

- Listen giver anledning til en masse debat om erhvervspolitik og kommunernes erhvervsvenlighed. Den hilser jeg meget velkommen. Men der i mine øjne også et problem med undersøgelsen. Den bliver mere og mere politisk og mindre sammenlignelig. Hvert år bliver der lagt nye og sommetider lidt skøre parametre ind. Det gør det svært at sammenligne vores placering i undersøgelsen med tidligere år, siger Frands Fischer.

Han forstår eksempelvis ikke, hvorfor man i årets DI-undersøgelse har en ny parameter med, som handler om personlig beskatning og kvaliteten af kommunernes folkeskoler.

- Det kan godt være, at det er vigtige parametre for kommunens borgere, men i mine øjne har det ikke meget med erhvervsvenlighed at gøre, siger Frands Fischer, og tilføjer, at han har tænkt sig at sende sin kritik af undersøgelsens design videre til DI.

Giver det overhovedet mening, at byrådet har en budgetaftale med et mål om at komme i top ti på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet, når undersøgelsen i dine øjne er så politisk og lidt sammenlignelig ?

- Det er et godt spørgsmål, og det har jeg da også selv tænkt over. Særligt da jeg så undersøgelsen i år, tænkte jeg på, om det giver mening fortsat at have det mål skrevet ind i vores budgetaftale. Så det spørgsmål vil jeg lægge mig i selen for at få afklaret og debatteret med de andre i byrådet, siger han.

'Morten Kohsel mener dog ikke at det giver mening at skyde på DI undersøgelsens målepunkter.

- De er jo ens for alle kommuner. Det er vigtigere at komme i arbejdstøjet og op på hesten igen. Og hos ErhvervSkanderborg vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe Kommunen i den proces, siger han.

Før sommerferien skrev vi på SkanderborgLIV historien om, at kommunens salg af en 5500 kvadratmeter stor sø-grund med nogle af Skanderborga ældste bygninger slet ikke gik som forventet.

Der kom ikke et eneste bud ind på grunden, før budfristen udløb den 1. maj.

Men det har ifølge chefkonsulent i Skanderborg Kommune, Bente Hornbæk, foreløbigt hverken fået kommunen til at fjerne Til Salg skiltet foran den forladte museumsbygning eller til at ændre nævneværdigt på betingelserne i det særlige udbud.

- Vi har besluttet, at vi giver det en chance indtil efterårsferien. Hvis der ikke er kommet nye bud ind på grunden til den tid, vil vi nok bede politikerne om at drøfte, hvad vi så skal gøre og om der eventuelt skal ændres på nogle af vilkårene i det nuværende udbud, siger Bente Hornbæk.

Ifølge hende har der været mere interesse for grunden i anden runde og flere har været i gang med at undersøge, hvad man har mulighed for at bygge på grunden, og hvordan man bedst kan udnytte de historiske bygninger, hvoraf den ældste er opført i 1730.

- Det kræver lidt af en kommende køber at få kabalen til at gå op, for der er både en søbeskyttelseslinje, en byggelinje, fredede bygninger og en fredet rørskov ved søbredden, der skal tages hensyn til. Samtidig skal der også være plads til en offentlig sti og et opholdsområde ved søen, og så er der grænser for, hvor mange parkeringspladser, man kan etablere på grunden, siger Bente Hornbæk.

Ifølge materialet som følger med den nuværende salgsopstillingen kan der som udgangspunkt maksimalt etableres otte parkeringspladser, og det kan ifølge Bente Hornbæk godt være en udfordring for købere, som overvejer at etablere boliger og erhverv i de bygninger, som tidligere både har været brugt som embedsbolig, dommergård og museum.

Derudover har flere interesserede købere ifølge Bente Hornbæk været usikre på kravet fra byrådet i Skanderborg om, at der også skal være plads til en en offentlig sti og et offentligt område ved søen.

- Hvor stien skal placeres og hvor stort det offentlige område skal være ved søen, kan have stor betydning for en kommende køber. Taler vi om en lille plet med en bænk eller et større område? Det er noget af det, vi skal drøfte med byrådet igen, hvis der ikke når at melde sig en køber på banen inden efterårsferien, siger hun.

Hvad kan man lige nu være sikker på, at man som køber af den gamle museumsgrund kan får lov til at gøre?

- Med den nye lokalplan, som skal laves uanset hvad, bliver der både mulighed for at indrette de eksisterende bygninger på grunden til rent erhverv eller blandet bolig og erhverv. Og så er der en eksisterende parcelhusgrund i området, som man enten kan vælge at bygge et hus på eller udstykke og sælge fra, siger hun.

Den 5500 kvadratmeter store grund er sat til til salg med et mindste bud på 10 millioner kroner, og byrådet i Skanderborg besluttede i 2021, at hele indtægten fra salget - eller minimum 10 millioner kroner - skal gå til byggeriet af byens nye museum, Perron 1, på Skanderborg Station.

Hvad sker der, hvis det ikke lykkes kommunen at få solgt grunden til minimumsprisen på de 10 millioner kroner?

- Det er selvfølgelig noget skidt, for pengene er allerede afsat og tænkt ind i det nye museumsbyggeri. Samtidig er det også noget skidt, hvis bygningerne får lov til at stå tomme for længe, så vi krydser fingre for, at der snart kommer en køber på banen, siger hun.

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV