Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Adelgades sydlige del skal forandres - men til hvad? Foto: Christian Bæk Lindtoft.

To muligheder tilbage for Adelgades fremtid

Hvad pokker gør vi med Adelgade?

Skal vi tro byrådsmedlem Christina Bottke, der har boet i Skanderborg midtby i mere end 40 år, er det et spørgsmål, såvel borgere som byrådsmedlemmer har stillet hinanden, lige siden hendes forældre drev tøjbutik i det, der i dag er Café Noisette.

Men nu sker der snart noget. Enderne er så småt ved at nå sammen, synes det.

Tilbage står dog, at spørgsmålet endnu ikke er endegyldigt besvaret. Slet ikke, når det handler om Adelgade som helhed, men heller ikke, når blot det handler om Adelgade Syd — og det er den del af bymidten og dens fremtid, vi i dag borer os ind under asfalten på.

Siden det nuværende arbejde med at udvikle og omdanne Adelgade til det centrum i kommunens hovedby, hvor alle har lyst til at handle og opholde sig, gik i gang i 2016, har byrådet med indspark fra et væld af interessenter, borgerinddragelser, byvandringer og ekspeditioner til andre danske provinsbyers hovedpulsårer langsomt og møjsommeligt krabbet sig tættere og tættere på en færdig plan.

Nu står byrådet så ved en skillevej, og måske endda et t-kryds, hvor kattelemmen til at køre tilbage, hvor man kom fra, muligvis ikke er smækket helt i endnu.

Der er to scenarier tilbage, og de ligner til forveksling hinanden. Egentlig skulle byrådet have valgt mellem de to allerede nu, men Økonomi- og Erhvervsudvalget har udbedt sig retten til en ny runde ekspertvurderinger, der skal belyse konsekvenserne af de to tilbageværende muligheder:

Begge scenarier vil inddrage den ene af bilisternes nuværende to kørebaner og gøre den tilbageværende kørebane ensrettet. Men den ene model ensretter biltrafikken fra syd mod nord, mens den anden vender kompasnålen 180 grader og ensretter i den modsatte retning.

Og mens vi venter på eksperternes vurdering af, hvad det ene og det andet scenarie vil betyde for bymidten og dens biltrafik, dykker vi i dag ned i to centrale spørgsmål om Adelgade Syds fremtid.

I en spørgeundersøgelse fra 2020 svarede 46 pct. af 2.366 adspurgte borgere, at de allerhelst kunne tænke sig en gågade, enten med tilladt bilkørsel eller bandlyst ditto. Så hvorfor blev ideen om en radikal omkalfatring af den historiske hovedgade lagt på is, og hvad var argumenterne for det?

Og ender de overhovedet med ensretning? Mindst ét medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget mener i parentes bemærket ikke, at indsnævringen til to scenarier mejsler noget som helst i massiv granit.

Set i det perspektiv, at debatten måske ikke er slut endnu, er det interessant, at Cityforeningen — og med dem også sammenslutningen af interessenter i Midtbynetværket — fastholder deres ønskescenarie om en helt tredje model.

En model, der slet ikke er blevet lukket ind på den opløbsstrækning, der i løbet af foråret skal føre til en politisk vedtagelse af en fremtid for Adelgades sydlige halvdel. Men også en model, som Jens Juhl, formand i Cityforeningen, fortsat kæmper for at forvandle til en politisk åbenbaring i byrådssalen.

Og så lover vi, at vi dykker ned i et spørgsmål, der selvfølgelig bliver helt centralt i takt med, at debatten om hovedgadens fremtid nærmer sig en afslutning: Hvis byrådspolitikerne ender med at lægge sig fast på et af de to bud på ensretning og inddragelse af den ene kørebane, hvad skal den frigivne plads så bruges til?

Hvis du har en idé om det, så send den endelig til mig på chbli@skanderborgliv.dk.

Rigtig god læselyst — her er, hvad vi også har med til dig i dag:

🧑‍⚕️ FOA dumper Skanderborg Kommune i en opgørelse over, hvilke kommuner der har svært ved at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere. Det er kommunen uenig i. Vi dykker ned i problemets kerne — for alle er enige i, at manglen på medarbejdere på social- og sundhedsområdet er et både stort og stigende problem, så hvordan løser vi det?

🚸🧱 Det bliver dyrere at flytte børnehus fra problemfyldte bygninger, store byggeprojekter på vej til både midtbyen i Skanderborg og midtbyen i Hørning, og stor bygning i Sølund bliver aktivitetshus. Vi samler op på de vigtigste dagsordener fra seneste byrådsmøde i vores faste korte nyhedsoverblik.

Vil du have dybdegående lokaljournalistik om væsentlige temaer, der har indflydelse på din hverdag? Meld dig ind i SkanderborgLIVs læserkorps for 39 kr. om måneden og få adgang til alle vores artikler ved at klikke her. Vi håber at få dig med på holdet af engagerede læsere, der kerer sig om de debatter, der har betydning for livet i kommunen.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Midtbynetværket drømmer om en helt tredje vej end de to, der nu er tilbage: En dobbelt ensretning, hvor bilerne fra syd og nord mødes og guides ud af bymidten ved Ole Lund Kirkegaards Stræde. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Politikerne vil have ensrettet Adelgade i den ene eller den anden retning - men hvor blev ideen om en gågade af?

Adelgades sydlige del skal forandres, og nu er der kun to scenarier tilbage.

Det har tidligere været diskuteret, om strækningen skulle laves om til en gågade med eller uden en mindre mængde biltrafik, men den mulighed er nu afskrevet, men nu er det disse to, der skal vendes og drejes:

Enten skal biltrafikken på Adelgades sydlige del ensrettes mod nord, eller også skal den ensrettes mod syd.

Hver løsning vil have hver sine konsekvenser for den samlede trafikafvikling i midtbyen, og det vil byrådspolitikerne gerne have undersøgt nærmere, før de lægger sig fast på en endelig afgørelse.

Tidligere i processen er det imidlertid blevet undersøgt, hvad flere interessenter, herunder de butiksdrivende, Kulturhuset og ikke mindst borgerne ønsker sig for Adelgades fremtid.

Her er særligt borgernes ønsker iøjnefaldende. Da flere end 2.000 borgere i 2020 blev spurgt til fem overordnede scenarier, viste resultaterne en betydelig splittelse. To næsten lige store halvdele af de adspurgte ville enten have en gade med biltrafik eller en gågade med reduceret eller ingen biltrafik.

Når de lokale borgeres opinion ikke viste noget klart flertal til en af lejrene, er spørgsmålet, på hvilket grundlag forestillingen om en gågade, som vi kender fra et hav af andre provinsbyer, er endt i makulatoren.

Drømmen om en forandret Adelgade er ikke ny.

Gennem flere år har byrådet på et støt voksende fundament af analyser, dialogmøder, interviews, politisk debat og præsentation af forskellige scenarier krabbet sig tættere og tættere på en færdig plan for den sydlige del af Skanderborgs hovedgade.

Egentlig skulle den færdige vision for det, der i embedsfolkenes dokumenter blot hedder Adelgade Syd, ligge klar til behandling i byrådssalen nu.

Men det gør den ikke.

Ganske vist har byrådspolitikerne kunnet indsnævre feltet så meget, at de har kunnet kyle tre ud af fem scenarier i papirkurven, men de har udskudt den endelige frasortering og står nu ved en skillevej, hvor de to tilbageværende idéer skal undersøges nærmere:

Enten skal biltrafikken på Adelgade Syd ensrettes mod gadens nordlige ende. Eller også skal den ensrettes mod syd.

Først i løbet af foråret, når eksterne rådgivere har belyst de to ensretningsscenariers konsekvenser for trafikafviklingen, vil byrådet vedtage en endelig plan.

Men af de frasorterede alternativer glimrer måske særligt ét ved sit fravær: En radikal omkalfatring af Adelgade Syd fra en historisk hovedfærdselsåre med flere tusinde gennemkørende biler om dagen til en gågade, som vi kender dem fra så mange andre.

Knap halvdelen af borgerne ønsker gågade

For blandt de mange undersøgelser og borgerinddragende initiativer er særligt en spørgeskemaundersøgelse fra 2020 interessant.

I den blev 2.366 borgere bedt forholde sig til fem overordnede bud på et kig i krystalkuglen:

Status quo, en gade med cykelstier svarende til den ombyggede nordlige del af Adelgade, en gade med cykelstier svarende til den ombyggede nordlige del af Adelgade, men med andre materialer, en gågade med bilkørsel tilladt og til sidst en gågade helt uden bilkørsel.

Det skal bemærkes, at borgerne i den undersøgelse ikke blev spurgt om scenarier, der er så konkrete, som de tilbageværende, og at de to ensretningsmodeller, der skal undersøges nærmere, ikke var en valgmulighed.

Tallene viser ikke desto mindre, at 46 pct. af de adspurgte borgere foretrækker et af de to gågade-scenarier. 33 pct. alene foretrækker en gågade helt uden biler, det niveau af folkelig opbakning når intet af de øvrige fire scenarier alene op på.

Det til trods blev tankerne om en gågade kasseret, da et flertal i Økonomi- og Erhvervsudvalget afviste Klima-, Miljø- og Planudvalgets ønske om ikke kun at bede fagfolk undersøge ensretning mod henholdsvis nord og syd nærmere, men om også at undersøge muligheden for en gågade mere detaljeret.

Så hvad er egentlig de politiske argumenter for at kassere forslaget om en gågade?

Kan stadig få gågade

For Anne Heeager (RV), medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, er der mange elementer i spil, men især to ting fremhæver hun.

- Jeg vil være bekymret for at få den trafik, man fjerner med en gågade, flyttet op i de andre gader tæt på Adelgade, siger Anne Heeager.

Netop de trafikale konsekvenser har borgerne sandsynligvis ikke taget højde for, mener Heeager, når de har skullet give et af Adelgade-scenarierne deres støtte i en spørgeskemaundersøgelse.

- Når borgere bliver spurgt på den måde, kigger de jo på Adelgade isoleret set. De tænker det ikke som et samlet hele, og at det kan betyde så og så mange biler, der i stedet kører op mod Morten Børup Skolen. Jeg tror, at det vil presse nogle af vore skoleveje unødvendigt meget, hvis al trafikken presses derop, siger Anne Heeager.

Hun understreger samtidig, at tanken om en gågade for hendes vedkommende ikke nødvendigvis er skrottet, fordi den er taget ud af den politiske behandling.

- Vi er egentlig stadig et åbnet sted i processen. Der er ikke truffet nogen beslutninger om, hvad der skal ske. Nu har vi bedt nogle arkitekter om at undersøge de to modeller for ensretning og komme med yderligere materiale, der viser, hvordan det kan komme til at se ud, siger hun og tilføjer:

- Hvis det materiale slet ikke ligner det, vi havde håbet, så er vi jo stadig i proces med andre løsninger.

Derudover mener hun ikke, at en eventuel beslutning om at ensrette Adelgade Syd vil udelukke, at borgerne kan få en gågade - det vil blot begrænse sig til f.eks. om lørdagen, hvor gågadens funktion, mener hun, alligevel kommer langt flere til gavn end i hverdagene.

For det er vigtigt, siger hun, at skabe en gade, der er "ikke primært er på bilernes præmisser, men på bylivets præmisser".

- Jeg håber, at butikkerne hver eneste lørdag vil køre bommene op, så der bliver lørdagsgågade. Vi skal ikke tænke, at alternativerne er det nuværende og så en klassisk gågade. Der er rigtig mange ting, der kan trække over i retning af en rarere by med mindre trafik, uden vi behøver lave gågade hver eneste dag, siger Anne Heeager.

Færre biler, mere butiksdød?

Spørger man hendes kollega i Økonomi- og Erhvervsudvalget, Martin Frausing Poulsen (løsgænger), er sækken imidlertid snøret en hel del strammere til om de to ensretningsmodeller.

- I min optik er gågaden afskrevet, siger Martin Frausing Poulsen.

- Og det er ikke, fordi jeg ikke gerne kunne tænke mig en gågade, men alt taler jo for, at så snart man nedlægger parkeringspladser og gør det sværere at køre i byen, så øger man risikoen for, at detailhandlen rammes af butiksdød, siger han.

Han "kan ikke mindes", at udvalgsmedlemmerne er blevet præsenteret for en analyse, der kvalificerer hans påstand om butiksdød, og han erkender derfor, at hans teori om færre biler og butiksdød hviler på et fundament af det, han vil kalde "grundlæggende logik".

- Detailhandel forudsætter, at folk kan komme ind til midtbyen. Alt andet lige vil det påvirke trafikken rundt om i Skanderborg, hvis vi lukker en hovedfærdselsåre, som Adelgade jo er. Så min rettidige omhu siger mig, at hvis vi prøver en gågade, så slår vi for mange butikker ihjel, siger Martin Frausing Poulsen.

Også i Venstre er man fint tilfreds med, at gågaden som udgangspunkt ikke længere vil figurere på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsordener.

Det fortæller udvalgsmedlem Christina Bottke.

- Jeg synes, at ideen med de forslag, der er tilbage nu, er rigtig fin. For jeg tror, at vi får et problem, hvis vi lukker hele gaden af. I forvejen har vi jo mange døde butikker, og detailhandlen har det svært i øjeblikket, siger Christina Bottke.

Hun mener, der er et behov for, at man både kan køre i bil og parkere på hele Adelgade-strækningen, også den sydlige.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at vi har nogle erhvervsdrivende i midtbyen, og at det hele ikke ender med at ligge inde i Bloms Butikker. Hvis du er i Aarhus, er du indstillet på, at du parkerer ét sted og går til gågaden, men sådan er det ikke her. Vi har lyttet meget til detailhandlen, og de har været kede af, hvis det blev lukket fuldkommen af, så man ikke kunne komme til Adelgades sydlige ende med bil, siger Bottke.

Cityforening: Gågade vil ikke fungere

Lige siden tankerne om en fornyet sydlig del af Adelgade begyndte at materialisere sig, har detailhandlen i Skanderborg midtby i form af Midtbynetværket under ét stået sammen om ikke at støtte gågaden som løsning.

For Jens Juhl, formand i Cityforeningen, er et af de grundlæggende problemer, at Adelgades indretning og udvalget af butikker i den sydlige ende ganske simpelt ikke er en cocktail, der kan understøtte et livligt gågademiljø, mener han.

For det første er Adelgade med sine to vejbaner og brede fortove i hver side ret bred, påpeger Jens Juhl. Og bliver al den plads pludselig tom, kan butikkerne ikke skærme gaden mod at få et udtryk som tom og død, mener han.

- Jeg tror ikke, at butikkerne kan fylde det ekstra gaderum ud. Hvis en gågade skal være interessant, skal der ligge butikker, hvor man kan se noget og prøve noget, men der ligger bare rigtig mange banker, optikere, tøjbutikker og ejendomsmæglere i den sydelige ende, siger Jens Juhl, der driver Chokoladefabrikken i Adelgades nordlige ende.

Og det er lige nu deroppe de butikker, der kan bidrage med aktivitet i gaderummet, ligger, siger han.

- I alle de fine tegninger, vi har set af gågademiljø på Adelgade Syd, der er der tegnet fine caféborde og bænke op og ned ad gaden. Der gør vi jo opmærksom på, at der ikke er en eneste restaurant deroppe, og hvad er det lige for en bank eller butik, der pludselig laver udendørs servering? Hvis kunderne vil noget mere, efter de har gjort deres indkøb, så er det jo typisk øl, kaffe eller mad, og men alt det ligger i den anden ende af gaden, siger Jens Juhl.

- Så jeg tror bare, at det bliver en stor, bred gade uden aktivitet, hvor man vil blive irriteret over, at der ikke sker noget, siger han.

Drømmer om dobbelt ensretning og p-hus

Cityforeningsformanden er dog enig i, at biltrafikken skal tøjles, og mener samtidig, at Adelgade rent visuelt lader meget tilbage at ønske.

- Der kører 7.200 biler igennem Adelgade hver dag. Alle, der kommer udefra, siger, at den er træls, at den larmer meget, og at den slet ikke er hyggelig. Kommer der halvt så mange biler gennem gaden, vil det hjælpe, så vi vil gerne have nogle af bilisterne til at køre en anden vej, selv om det er en gammel hovedgade, siger Jens Juhl.

Men egentlig drømmer Jens Juhl og Midtbynetværket om, at byrådspolitikerne dropper at diskutere ensretning mod nord eller syd og vælger en helt fjerde vej til fremtidens Adelgade Syd.

Midtbynetværket har længe ønsket sig et parkeringshus, der hvor Møllegades parkeringsplads ligger i dag. Byggede man et sådant, ser Jens Juhl for sig, at man kunne kombinere de to ensretningsmodeller og udvide projektområdet, så også Adelgades nordlige ende fik sig en tur i byforskønnelsesmaskinen.

- Vi har anbefalet, at man ensretter den nordlige ende af Adelgade i retning mod syd, men samtidig ensretter den sydlige del mod nord. De to ensretninger kan så mødes ved Ole Lund Kirkegaards Stræde og blive ført ud af byen sammen i retning mod et p-hus ved Møllegades parkeringsplads, siger Cityforeningens formand, Jens Juhl.

I det hele taget mener han, at det giver meget dårlig mening, at politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget splitter Adelgade op i to halvdele i det politiske arbejde.

- Vi synes jo, at det er meget svært at se Adelgade Syd som et enkeltstående projekt, siger Jens Juhl og begrunder det med, at ændringer i gadens karakter i den ene ende påvirker den anden og vice versa.

- Så vi spørger jo hele tiden, hvordan kan vi se på Adelgade Syd som et selvstændigt projekt uden parkering og så videre? Jeg synes, at det er svært at forholde sig til, når man kun må se på det som en enkeltstående ting, siger han.

Det bliver kun et større problem at finde nok medarbejdere til social- og sundhedsområdet. Derfor skal der arbejdes aktivt med løsninger. Arkivfoto: Charlotte de la Fuente

Bag uenighed om ny opgørelse fra FOA gemmer der sig ét centralt spørgsmål

I en opgørelse udarbejdet af fagforbundet FOA har Skanderborg Kommune fået en noget ærgerlig førsteplads: Ud af alle kommuner har de sværest ved at rekruttere medarbejdere til social- og sundhedsområdet.

Skanderborg Kommune stiller sig imidlertid helt uforstående overfor konklusionen, da de ikke på nuværende tidspunkt står med en stor mangel på social- og sundhedsmedarbejdere.

De to parter er imidlertid enige i ét: Der er et problem med at få nok medarbejdere, og det vil kun blive større.

For at løse det bør man tage et kig på selve måden at arbejde på, mener Morten Ilsøe, chef for Sundhed, Omsorg og Handicap i Skanderborg Kommune. Et skridt på vejen er planen for fastholdelse og rekruttering, som byrådet netop har vedtaget.

Det er gode takter, nikker formand for FOA i Silkeborg-Skanderborg Ulla Gram, der dog spørger sig selv, hvorfor kommunen ikke har taget det op noget før; problemstillingen er ikke ligefrem ny.

Et andet bud er at gøre unge interesserede i arbejdet ved at ansætte dem som ufaglærte, og på den måde nedbryde fordomme, så de ender med at søge ind på uddannelsen.

Det mener Morten Ilsøe allerede at kommunen er god til, men i Ulla Grams øjne er andelen af uuddannede på social- og sundhedsområdet i kommunen "himmelråbende", og hun frygter at det kan medføre fejl.

Her påpeger Morten Ilsøe imidlertid, at tallene ser noget anerledes ud, hvis man ser på antal fuldtidspersoner.

For dem begge gælder dog, at de gerne vil gøre en stor indsats for området — gerne i samarbejde.

Hvordan skal Skanderborg Kommune rekruttere nok medarbejdere til social- og sundhedsområdet i fremtiden?

I en nyligt publiceret opgørelse rangerer fagforbundet FOA alle 98 kommuner efter, hvem der har sværest ved at rekruttere personale i social- og sundhedssektoren.

På baggrund af en analyse af seks faktorer konkluderer FOA, at Skanderborg Kommune er den kommune, der har – og i fremtiden vil have – sværest ved at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere.

Men i Skanderborg Kommune stiller Morten Ilsøe, der er chef for Sundhed, Omsorg og Handicap, sig uforstående overfor FOAs opgørelse, som han ikke mener giver et retvisende billede af situationen i Skanderborg Kommune.

Det på trods af, at han er enig i, at det kan være svært at rekruttere.

- Jeg anerkender fuldt ud den her problemstilling. Det er der ingen, der vil negligere eller tale imod. Den er landsdækkende, den er også hos os, og den er betydelig. Men lige nu er den ikke akut hos os. Vi får faktisk ansat den type profil, vi søger, og står ikke på nuværende tidspunkt med en stor mangel på medarbejdere på social- og sundhedsområdet, siger Morten Ilsøe.

I FOA forstår formand for FOA Silkeborg-Skanderborg Ulla Gram ikke, hvorfor Skanderborg Kommune er så uenige.

Det kunne hele denne artikel for så vidt handle om – uenigheden mellem FOA og Skanderborg, og konflikten herom.

Men opgørelsen er udtryk for en problemstilling, som begge parter finder vigtige og anerkender til fulde. Så er det interessante spørgsmål ikke: Hvordan løser man så de udfordringer, der er med at rekruttere medarbejdere?

Ifølge fremskrivninger fra Kommunernes Landsforening kommer der på landsplan til at mangle omkring 16.000 medarbejdere på social- og sundhedsområdet i 2030.

Derfor vil kommuner i stigende grad skulle konkurrere om en mindre og mindre andel faglærte, der kan varetage opgaver i eksempelvis socialpsykiatrien og ældreplejen.

Brydningstid i måden at arbejde på

Så sent som på seneste byrådsmøde var udfordringen på dagsordenen, da byrådet vedtog en rekrutterings- og fastholdelsesplan, der blandt andet gælder for social- og sundhedsområdet. En plan, der viser gode takter, men som ikke kan løse det hele, lyder det fra Morten Ilsøe.

- Den udfordring vi står overfor i både Skanderborg og resten af landet er så stor, at den ikke lader sig løse med enkeltstående quick-fixes. Vi er nødt til at reagere med rigtig mange planer og mange forskellige initiativer, siger Morten Ilsøe.

Planen glæder også Ulla Gram fra FOA Silkeborg-Skanderborg, der blandt andet ser det som et skridt i den rigtige retning i forhold til at gøre det mere attraktivt for de ældre medarbejdere at blive indenfor området. Men:

- Jeg bliver nødt til at spørge: Hvorfor har de ikke kigget på det noget før? Det har været muligt at arbejde med mere fleksible arbejdstider i mere end 20 år. Vi har råbt op om problemerne på området i lang tid, men det har Skanderborg altså ikke rykket vildt og voldsomt på, siger Ulla Gram.

Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at arbejde med en mere varieret måde at planlægge arbejdstid på, som ikke nødvendigvis er ens for alle medarbejdere

Morten Ilsøe, Chef for Sundhed, Omsorg og Handicap i Skanderborg Kommune

Morten Ilsøe, der har siddet i stolen som chef for området i omkring fire måneder, anerkender at mulighederne allerede eksisterer, og tror på at de vil fylde mere i fremtiden. Han peger i hvert fald på, at området bliver nødt til at bevæge sig ud i en brydningstid, væk fra de længe herskende tendenser: At man via centrale systemer afregner per opgave, der udføres for en borger, og dermed centralt definerer, hvor lang tid opgaven bør tage, og hvem der står for den.

- I stedet arbejder vi på at lægge mere ansvar og selvstændighed ud til de faglige medarbejdere, så de kan træffe større beslutninger i samarbejde med den enkelte borger. Det er helt nye organisations- og styreformer i Skanderborg Kommune, som vi har på budgettet for 2023. For vi skal styre mindre centralt, væk fra den høje grad af detaljestyring, siger Morten Ilsøe.

Han lægger derfor op til et tæt samarbejde med de faglige organisationer om, hvordan man gør brug af de regler og aftaler, der længe har eksisteret og som kommunen nu ønsker at gøre brug af.

- Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at arbejde med en mere varieret måde at planlægge arbejdstid på, som ikke nødvendigvis er ens for alle medarbejdere, siger Morten Ilsøe.

Færre uuddannede

En af faktorerne i FOAs opgørelse, der i høj grad er medvirkende til konklusionen, vi ikke bruger tid på, er antallet af uuddannede ansat i kommunens social- og sundhedssektor.

Det er en stor udfordring for netop rekrutteringen, hvis man spørger Ulla Gram.

- Det er himmelråbende, at det ser ud som det gør lige nu. De uuddannede gør hvad de kan, man der er risiko for, at der kan opstå fejl som ikke må ske, fordi de ikke har en uddannelsesmæssig baggrund. Så kan det godt være, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt mangler at besætte stillinger, men det er bekymrende, hvis det er fordi de besætter stillingerne med uuddannede, siger Ulla Gram.

Det er dog langt fra det billede, Morten Ilsøe har. Han tror for det første ikke, at kommunen har et enormt antal ufaglærte ansat, og for det andet fremhæver han, at kommunen sjældent fastansætter uuddannede.

- FOA opgør i deres analyse umiddelbart antallet af hoveder, men hvis vi i stedet viser tallene som fuldtidspersoner, tegner der sig et helt andet billede med en væsentligt lavere andel af ufaglærte, da langt de fleste ufaglærte er ansat på få timer, fortæller Morten Ilsøe.

Jeg synes ikke arbejdsgiver har været gode nok til at tage det alvorligt, når eleverne kommer ind, for der er et stort frafald på praktikken ude på arbejdspladserne. Det gælder ikke kun for Skanderborg, men generelt set.

Ulla Gram, formand for FOA Silkeborg-Skanderborg

Samtidig ser han kommunens ansættelser af uuddannede som et hjælpemiddel til at skaffe flere faglærte medarbejdere.

- Vi er nødt til i samarbejde med de faglige organisationer at anerkende, at én af de rekrutteringsmuligheder vi skal have, er at give praksiserfaringer. Derfor er jeg egentlig glad for, at vi er lykkedes med at ansætte ufaglærte som vikarer eller timemedarbejdere, der kan komme på arbejde med faglærte, så vi stadig værner om fagligheden. De kan komme ud og se, hvad det er for et job, og komme ud over fordomme og misforståelser omkring arbejdet, hvorefter vi forhåbentligt kan motivere dem til at tage en social- og sundhedsudannelse fortæller Morten Ilsøe.

Det ser Ulla Gram i udgangspunktet heller ikke et problem i, men hun er bekymret for omfanget af uuddannede, og mener derfor at fokus skal være på at øge antallet af elever på andre måder.

- Jeg synes ikke arbejdsgiver har været gode nok til at tage det alvorligt, når eleverne kommer ind, for der er et stort frafald på praktikken ude på arbejdspladserne. Det gælder ikke kun for Skanderborg, men generelt set, siger Ulla Gram.

Hun peger blandt andet på et fokusområde, som Skanderborg allerede er opmærksomme på:

- Jeg vil give Skanderborg et cadeau for at have kigget på at kvalitetssikre eleverne i dagligdagen. De har sikret, at dem der har med eleverne at gøre, er grundigt uddannede, så de er gode til at vejlede i, hvordan man griber arbejdet an, mener Ulla Gram.

Selvom hun holder fast i FOAs konklusion på opgørelsen – at Skanderborg Kommune har sværest ved at rekruttere – så mener hun også, at kommunen gør en indsats mod problemet.

- De gør et hæderligt forsøg på at forbedre det, siger Ulla Gram.

Flytning af børnehus er dyrt, men nødvendigt, gang i byudviklingen kommunen rundt — og så er Højvangen på liste over ikke-helt ghettoområder

Velkommen til dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Markant dyrere at flytte børnehus væk fra bygninger med problemer

Denne ældre pavillon lægger rammer til Veng Børnehus frem til 2024, hvor de yngste børn flyttes til Veng Skole. Foto: Skanderborg Kommune

De mindste børn i Veng går lige nu rundt i "utidssvarende pavillonbygninger" og en inspektørbolig i "dårlig stand", lyder det i kommunens oplæg til at flytte Veng Børnehus fra Veng Skole.

De nuværende bygninger er "bygningsmæssigt nedslidte", og i inspektørboligen har der endda været problemer med skimmelsvamp og anvendelse af miljøfarlige stoffer.

Derfor satte byrådet i budgetforliget for 2021-2024 et rådighedsbeløb af på 10,2 millioner af til at flytte Veng Børnehus til Veng Skole.

Projektet viser sig imidlertid at blive markant dyrere, og derfor har byrådet nu sat yderligere 6,8 millioner af til projektet.

Det på trods af at administrationens første udspil viste en pris på 24,6 millioner kroner, hvilket jo må siges at være langt fra de nu afsatte 17 millioner.

De nyfundne midler tages fra et projekt om udvidelse af tilbud i Jeksendal, der også finder sted i Veng. Ifølge kommunen anslås projektet at koste omkring 3,5-4 millioner, men administrationen afventer en godkendelse fra myndighederne, og har derfor ikke konkrete løsninger endnu.

Efter at have trukket 6,8 millioner til at udvide børnehuset i Veng, vil der være 6,4 millioner tilbage til Jeksendal.

De samlet set 17 millioner til børnehuset i Veng skal bruges til at flytte vuggestue og børnehave ind i den fløj, der nu huser SFO'en. SFO'en flyttes derfor til samme lokaler som de yngste klasser, og et depotrum bliver renoveret, så der kommer et ekstra lokale til rådighed.

Samtidig bliver der sat et udetoilet op ved legepladsen og etableret 15 nye parkeringspladser overfor skolen.

Børnene kan dog først komme væk fra de nuværende utidssvarende pavillonbygninger i sommeren 2024, da projektet er planlagt til at begynde i slutningen af 2023, lyder det i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Stort projekt giver midtbyen i Skanderborg vokseværk

Byrådet har sagt ja til at igangsætte arbejdet med Kirkegårds Baghave. Illustration: Pluskontoret Arkitekter

Over 16.000 kvadratmeter blandet bolig- og erhvervsbyggeri — det hidtil største byudviklingsprojekt hidtil — er på vej til midtbyen i Skanderborg. 

Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet kaldes Kirkegaards Baghave og er en realitet nu, da byrådet på seneste byrådsmøde sagde ja til at igangsætte arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg. 

Kvarteret kommer til at ligge i området mellem Adelgade/Ole Lund Kirkegaards Stræde/Sygehusvej og Bloms Butikker, og skal indeholde knap 200 boliger centralt i midtbyen.

Ifølge projektmaterialet skal der bygges i varierende højder fra 4-6 etager og med maksimale bygningshøjder fra 17,5 meter til 22,5 meter.

Et af diskussionspunkterne for det store projekt har været, om det skulle undtages fra de gældende regler på parkeringsområdet. Heri fastsættes et krav på 1 parkeringsplads per 80 boligetagemeter — dog med mulighed for reduktion.

Den reduktion ønsker bygherren for projektet; til 1 parkeringsplads per 100 boligetagemeter.

På byrådsmødet blev den reduktion vedtaget.

Der kommer i alt til at være 133 parkeringspladser i området fordelt på parkeringskælder, parkeringsdæk i stueniveau og parkering på terrænet mellem husene.

- Vi har undervejs i den politiske behandling haft fokus på, at projektet også skal give noget tilbage til byen og eksempelvis være et grønt løft til midtbyen. En af måderne at gøre det på er ved at etablere parkeringskælder. Jeg synes, det tegner til at kunne blive en levende og åben bydel med plads til både erhvervslokaler og grønne forbindelser, hvor folk færdes, og hvor omgivelserne inviterer til, at man tager ophold, siger borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer i pressemeddelelsen.

Finn Damgaard, Damgaard Ejendomme, Skg. A/S og Nordstern står bag Kirkegaards Baghave.

Efter konkurrence kommer seniorboliger til midtbyen i Hørning

Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) vandt en konkurrence om at udbyde seniorvenlige boliger i Hørning. Illustration: AAB og PAX architects.

Efter seneste møde i i Økonomi- og Erhvervsudvalget pegede borgmester Frands Fischer på et lukket punkt på dagsordenen og sagde:

- Det er et meget spændende punkt, hold øje med når det bliver åbnet!

Nu er løftes sløret for det hemmelige, og afslører at Vestervej 11 i Hørning kommer til at lægge grund til 37 seniorvenlige boliger.

Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Tre almennyttige boligselskaber har budt ind på et projekt, der startede fordi byrådet i foråret besluttede at udbyde området til seniorboliger

På seneste byrådsmøde blev det så besluttet, at projektet fra Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) var vinder af konkurrencen.

Det vindende bud hedder "Smedens have", og første spadestik skal efter planen tages i starten af 2025. Projektet omfatter 37 almene boliger og et fælleshus, som kommer til at ligge i et eksisterende gult hus på grunden.

Kommunen har derfor solgt Vestervej 11 til AAB for 7.217.700 kr. AAB var i konkurrence med de to øvrige boligselskaber Alboa og Skanderborg Andelsboligforening, men vandt ultimativt ved at score højt på arkitektur, bæredygtighed og udearealer.

Boligselskaberne præsenterede deres forslag for Økonomi- og Erhvervsudvalget, der herefter besluttede sig for en vinder.

Højvangen på liste over forebyggelsesområder

Højvangen i Skanderborg blev i september 2022 kåret som Nordens Bedste Boligkvarter. Arkivfoto: A Frame Films

Hvert år udkommer boligministeren med lister over udsatte boligområder. 

Det gælder listen over parallelsamfund, den såkaldte ghettoliste, samt bl.a. forebyggelsessamfund, samfund der ikke helt lever op til kriterierne for parallelsamfund, men stadig kræver indsatser.

I 2013 og 2015 var Højvangen i Skanderborg på den såkaldte ghettoliste, men har efter flere indsatser ikke været på listen siden. 

Højvangen er i stedet på listen over forebyggelsesområder, viser den nyeste opgørelse fra 1. december 2022. Listen blev udgivet første gang i 2021, hvor Højvangen også var at finde.

Placeringen på listen betyder, at der skal indføres fleksibel udlejning med førsteret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse. 

Det betyder også, at Skanderborg Kommune ikke længere må anvise udlændinge til området, der ikke er statsborgere i Danmark, EU, EØS eller Schweiz.

Kommunen på heller ikke anvise personer, der har en dom, eller har været på integrationsydelse i seks måneder eller kontanthjælp i to sammenhængende år.

Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor et par andre kriterier desuden er opfyldt. 

For Højvangen gælder det for det første, at 37,9 pct. af områdets beboere i alderen 18-64 er udenfor arbejdsmarkedet — for at komme af listen skal man under 30 pct.

For det andet har 61,4 procent af områdets indbyggere alene en grundskole, hvilket er en smule højere end de 60 pct. der er kriteriet for listen. Dette er det eneste punkt, hvor Højvangen også lever op til kriterierne på listen for parallelsamfund.

Det tredje punkt, der er årsag til Højvangens placering, er at gennemsnitsindtægten udgør mindre end 63,7 pct. af gennemsnitsindtægten i Region Midtjylland.

Hvis enten gennemsnitsindtægten falder, eller mere end 40 pct. af områdets beboere kommer udenfor arbejdsmarkedet, vil Højvangen igen komme på ghettolisten.

Men det er generelt gået i en mere positiv retning for Højvangen, der i sommers vandt prisen for Nordens Bedste Boligområde. Du kan læse mere om udviklingen her.

Bygning i Sølund bliver stort aktivitetshus

Den ikoniske Sølund-bygning pavillon 5 omdannes til åbent aktivitetshus. Foto: Skanderborg Kommune

Byrådet har netop afsat 26 millioner kroner til at omdanne Sølund-bygningen pavillon fem til et aktivitetshus.

Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Med sine 2.378 km2 kommer huset efter en gennemgribende renovering til at indeholde kreative værksteder, café, mødelokaler og mere.

Stedet kommer derudover til at huse Center for Frivillighed og Fællesskab, socialpsykiatrien og en del af kompetencecentrets aktiviteter, men skal også danne ramme om nye fællesskaber på tværs af kommunale institutioner.

I dag har både Sølund-festivalen og Smukfest aktiviteter i området, og håbet er, at det nye aktivitetshus skal være en del af de aktiviteter.

Borgmester Frands Fischer håber, at projektet kan være med til at knytte området omkring Sølund bedre sammen med midtbyen.

- Ambitionen er at skabe et levende sted, hvor mennesker med vidt forskellige baggrunde, forudsætninger, og interesser har lyst til at komme og være med i forskellige aktiviteter. Vi vil skabe et sted, hvor man kan arbejde, lytte til foredrag, holde foreningsmøde, være kreativ eller bare nyde en kop kaffe. Det skal være et levende sted med højt til loftet, siger Frands Fischer i pressemeddelelsen.

Aktivitetshuset forventes at åbne i januar 2024, og det samlede budget lyder på 33 millioner kroner foruden renovering af tag og facade.

Kommunen opfordrer borgerne til selv at komme med idéer til husets indretning. Hvis du har idéer, kan du læse mere om hvad du skal gøre med dem på kommunens hjemmeside.