Den har været trukket rundt i manegen mange gange før. Men aldrig har den været brugt til at formulere ultimative krav til de politiske forhandlinger om kommunens pengeforbrug.

En opgørelse fra Cepos, som bygger på de tal om budgetterne, kommunen selv indberetter til staten, anslår, at Skanderborg Kommune kunne spare i omegnen af 111 mio. kr. om året, hvis man indrettede kommunens administration og ledelse på samme måde som i den kommune, der gør det allerbilligst.

- Når man ser i administrationens sparekatalog, er der masser af forslag til besparelser på ældre og børn. Men dem, der sidder i maskinrummet, har ikke udpeget så meget som en sparet blyant hos dem selv, siger Karina Kirk, byrådsmedlem for Nye Borgerlige.

Det er ikke første gang, man finder et blankt stykke papir på den side i kataloget over mulige besparelser, der har titlen 'administration og ledelse'.

Hverken i 2021 eller 2020 lagde administrationen op til besparelser i egne rækker.

Men nu er tiden inde, mener Karina Kirk, der stiller som ultimativt krav, at mindst 25 pct. af de 111 mio. kr. fra Cepos-opgørelsen, svarende til knap 28 mio. kr., skal skæres bort.

Sker det ikke, forlader Karina Kirk de forhandlinger om kommunens budget for perioden 2023-2026, der netop i disse dage og uger er i gang, fortæller hun.

- Hvis det lykkes at finde 27,5 mio. kr. på administration og ledelse, vil jeg selvfølgelig godt være med. Jeg går ikke i petitesser. Men jeg kommer ikke til at gå med på kun at spare 15 eller 25 mio. kr., siger Karina Kirk.

Mens sidste års budget for perioden 2022-2025 var stærkt præget af en enorm udskrivning på 1,1 mia. kr. til nye kommunale bygninger, herunder især børnehaver, skoler og plejecentre, der er nødvendige for at håndtere en kraftig befolkningstilvækst, er dette års budgetforhandlinger præget af en bunden opgave om at spare adskillige millioner.

I administrationens sparekatalog, som er embedsværkets bud på mulige besparelser, kommer embedsfolkene med forslag til besparelser på i alt 167 mio. kr.

Sammen med politikområderne 'natur og miljø', 'borgerservice', 'integration', 'udviklingspolitik, kommuneplan og lokalplaner', 'økonomi' og 'demokrati' er området 'administration' helt friholdt for spareforslag.

Ifølge kommunens økonomichef bruger Skanderborg Kommune årligt ca. 450 mio. kr. på administration og ledelse. Ca. 150 af de 450 mio. kr. bliver brugt decentralt, det vil sige ude i de kommunale institutioner, mens de resterende ca. 300 mio. kr. bruges på ledelse og administration i de centrale dele af kommunens organisation.

Handlekataloget fungerer som et kvalificeret bud på besparelser, som byrådspolitikerne kan lade sig inspirere af eller lade være - i sidste ende er det op til et politisk flertal at beslutte, hvor der skal spares.

Dermed har politikerne mulighed for at beslutte sig for at skære i administrationens ressourcer, selv om administrationen ikke selv lægger op til det.

Hvad mener du, at det er udtryk for, når administrationen ikke lægger op til besparelser på deres eget område?

- Det er jo svært for mig at sige, hvad det bunder i, når administrationen ikke finder spareforslag blandt deres egne. Men ligesom jeg har det strengt med, at politiet i nogle tilfælde skal undersøge deres egne aktioner, har jeg det strengt med, at dem, der skal finde spareforslag, også skal finde spareforslag hos sig selv, når de år efter år ikke kan finde nogen, siger Karina Kirk.

Når de ikke har fundet nogen spareforslag hos sig selv, har du så ikke tiltro til, at de ikke har det, fordi det rent faktisk ville være fornuftigt at friholde administrationen for besparelser?

- Nej, det har jeg faktisk ikke. Når man år efter år når frem til, at man ikke kan spare noget i administrationen, men jeg samtidig kan se, at andre kommuner har lavere udgifter pr. indbygger på det område, så har jeg en forpligtelse til at række hånden op og sige, at noget ikke stemmer overens. Især ikke, når man samtidig bliver ved med at mene, at man kan spare på de mere følsomme områder, selv om man ved, at børnene ikke har fået det bedre i skolen, de ældre ikke har fået det lettere i hverdagen, og de unge stadig siger, at de mangler aktiviteter og rum at være i, siger Karina Kirk.

SkanderborgLIV har forelagt kommunaldirektør Lars Clement kritikken fra Nye Borgerliges Karina Kirk.

Han peger for det første på, at kommunens kraftige befolkningstilvækst, som hører til blandt de voldsomste i landet, medfører flere administrative opgaver.

- Vi får flere borgerhenvendelser, der er mere myndighedsbehandling, vi skal lave flere lokalplaner, der er flere afledte driftsudgifter til f.eks. it og mere understøttelse af driften etc., skriver Lars Clement i en mail til SkanderborgLIV og peger så for det andet på, at byrådet ikke har ladet udgifterne til administrationen følge den stigende mængde opgaver.

- Men her bliver vi ikke kompenseret, og byrådet har ved tidligere budgetter valgt ikke at afsætte penge til administrationen, skriver kommunaldirektøren.

Og faktisk viser en analyse, som byrådet selv har bestilt, at der bliver behov for at tilføre administrationen et tocifret millionbeløb over det kommende årti.

- Hvis administrationen skulle være klar til fremtidens udfordringer, var det også nødvendigt at se på, hvad der skulle til for at imødegå den stigende opgavemængde. En analyse af udviklingen, som byrådet bestilte i 2021, viser, at der de næste 10 år er behov for at tilføre mellem 12 og 15 mio. til administrationen, hvis vi skal følge med det stigende indbyggertal. Det er penge, vi allerede nu kan mærke, at vi mangler, lyder det fra kommunaldirektør Lars Clement.

Og det er derfor, at Karina Kirk fra Nye Borgerlige ikke finder nogen spareforslag i handlekatalogets kapitel om administration og ledelse.

- Set i det lys, har koncernledelsen derfor valgt ikke at pege på besparelser på administrationen til årets handlekatalog. Når det er sagt, så er der faktisk peget på én besparelse på administrationen. Nemlig 3,2 mio. kr. på sagsbehandlingen i jobcenteret. Besparelsen er en del af forslaget om en samlet reduktion på 12,3 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen og aftalen om ret til tidlig pension, skriver Lars Clement.

Når det nyvalgte byrådsmedlem alligevel kræver, at der bliver gået hårdt til administrationen under budgetforhandlingerne, handler det om, at hun på ingen måde kan se proportionerne i, at de velfærdsområder, hun er gået til valg på at prioritere, skal slankes, mens embedsværket friholdes.

- Det handler også om, at jeg skal kunne se borgerne i øjnene. Jeg kan slet ikke være i min krop over at skulle fjerne tilskud til børn, der har det svært i skolen, mens man slet ikke vil kigge på dette område, siger Karina Kirk.

- Det er også derfor, jeg stiller det som ultimativt krav. Jeg kommer ikke til at sætte mit navn på en aftale, hvor man ikke kigger på ledelse og administration. Det er jo også det, jeg er gået til valg på, så det ville ikke være rimeligt, hvis jeg stemte for en aftale, der modsiger det, jeg gik til valg på, siger hun.

Men hun kan ikke selv pege på konkrete områder i administrationen og i kommunens ledelseslag, hvor det ville være oplagt at trimme udgifterne.

- Det ville jeg gerne kunne svare på. Men problemet er, og det er egentlig hele humlen her, at administrationen på intet tidspunkt selv har pinpointet nogle muligheder. Derfor har jeg bedt om at få udarbejdet en analyse, så vi kan få den gennemsigtighed, der mangler, og som er blevet sprunget over i flere år, siger Karina Kirk.

Den gennemsigtighed, hun efterlyser, er også årsagen til, at hendes ultimative krav er placeret i den lave ende af det fulde potentiale, som Cepos mener, kan spares væk.

Men selv uden en færdig analyse af mulighederne for at spare på administrationen kan hun godt pege på nogle typer papirarbejde, der er vigtigere end andre.

- Jeg mener jo ikke, at vi skal have længere sagsbehandlingstider på handicapbiler og andre hjælpemidler. Men det kunne f.eks. være, at der var nogle proceskonsulenter, hvor man kan spørge, hvor meget værdi de giver for kommunen, og er der nogle typer konsulenter, der giver mere værdi end andre, siger Karina Kirk og fortsætter:

- Det skal være nogle, som ikke nødvendigvis har tilstrækkelig værdi for borgerne og almenvellet. Så kan det godt ære, at men synes, at de har en dejlig funktion, men jeg synes også, at det er dejligt, at de ældre kan få leveret mad to gange om ugen.

Hvis nu budgettet kan falde på plads med besparelser, som du i øvrigt kan leve med, men der ikke bliver skåret i administration og ledelse, vil du så fastholde, at du vil stå uden for aftalen, fordi pengene ikke blev fundet på lige præcis dette område?

- Ja. For jeg synes faktisk, at vi skylder borgerne, at det her område bliver belyst og analyseret. Jeg synes ikke, at det er fair, at man blive ved med at springe over det her punkt, og det virker underligt, at man aldrig nogensinde kigger i den retning, siger Karina Kirk.

Der er lagt op til en hård spareøvelse under de igangværende forhandlinger om Skanderborg Kommunes budget for perioden 2023-2026.

Vil du vide mere om, hvad der er op og ned i det scenarie, byrådspolitikerne står midt i, kan vi anbefale, at du læser vores analyse her.

Men på hvilke områder er partierne parate til at bide til bolle, når besparelserne skal findes?

SkanderborgLIV har kontaktet samtlige partier i byrådet med spørgsmål om, hvor de ser de bedste muligheder for at finde besparelser i det kommunale budget for de kommende fire år.

Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Borgmester Frands Fischer fra Socialdemokratiet ønsker at lande en "bred aftale, som alle partierne kan se sig selv i", og derfor vil han på nuværende tidspunkt ikke offentligt udpege nogle områder som vigtigere end andre.

Adspurgt om specifikke politiske prioriteter henviser borgmesteren til sit valgprogram fra efteråret 2021.

Heri kan man under Fischers mærkesager blandt andet læse, at de lokale virksomheder ifølge borgmesteren skal ydes en god service ved at sikre "hurtig sagsbehandling", ligesom han skriver, at man "efter min mening skal blive bedre til at understøtte kulturlivet fra kommunal hånd".

- Vi skal have styrket vores indsats og fysiske forhold, så vi giver de aktive borgere, der gør en stor indsats for kulturlivet, de bedste vilkår, skriver borgmesteren under overskriften 'Et rigt kultur- og fritidsliv'.

Partiet agter at forfølge særligt én passage fra den konstitueringsaftale mellem partiet selv, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet, der i efteråret 2021 gjorde Frands Fischer (S) til borgmester.

Partierne blev dengang enige om, at skoleområdet, hvor udgiften pr. elev aktuelt er under landsgennemsnittet, skal tilføres nye midler.

Radikale Venstre er dog indstillet på, at den aftale skal omstilles til den nye virkelighed, hvor der er krav om at spare adskillige millioner i lyset af inflationen og den stramme økonomiske ramme, KL og regeringen har vedtaget for kommunerne.

Derfor kan der snarere blive tale om, at partiet vil modsætte sig grelle besparelser på området eller besparelser på området i det hele taget.

Samme konstitueringsaftale rummer et løfte om en styrkelse af kulturområdet. Radikale Venstre agter også at forfølge det løfte så langt som muligt, men er - ligesom på skoleområdet - villig til at fortolke aftalen i sparekravenes lys og i stedet jagte et budgetforlig, der holder hånden over udvalgte kulturinstitutioner.

Partiet, der sidste efterår fik et suverænt godt valg og gik fra ét til fire mandater i byrådet, har en række centrale ønsker til budgettet.

For det første vil partiet gerne undgå skattestigninger.

Hvis der skal findes besparelser på de kommunale ydelser og services, vil partiet med Thomas Cordtz i spidsen som forhandler gerne undgå grønthøstermetoden, hvor alle områder skal spare den samme procentsats årligt.

De Konservative ønsker i stedet, at et byrådsflertal når til enighed om at prioritere mellem vitale og mindre vitale områder, så det bliver muligt at friholde nogle områder for besparelser. Her peger partiet på børneområdet, skoleområdet og ældreområdet, som de fire politikere gerne vil beskytte mod yderligere besparelser, ligesom de så vidt muligt gerne vil undgå besparelser på den borgernære velfærd.

Slutteligt ønsker De Konservative at finde penge i budgettet ved at udlicitere mere, end man gør i dag, ligesom private aktører skal inddrages mere i de opgaver, kommunen skal have løst.

Karina Kirk har ét ultimativt krav med til forhandlingerne. Hvis hun skal stemme for et budget, skal der findes en besparelse på 28 mio. kr. på kommunens administration og ledelse.

Kirks røde linje har rod i en såkaldt benchmark-analyse fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, som vurderer, at Skanderborg Kommune kunne spare i alt 111 mio. kr. på administration og ledelse, hvis man indrettede sig som den kommune, der er mest effektiv på det område.

Af de 111 mio. kr. vil Karina Kirk have skåret 25 pct. svarende til de førnævnte 28 mio. kr.

Kirk er også villig til at se på besparelser på ældreområdet, som egentlig står hendes hjerte nært.

Administrationen har selv foreslået en besparelse på 41 mio. på det område, men før hun vil være villig til at stikke kniven ind dér, vil hun vide, hvad de 41 mio. i dag bliver brugt på.

Bruges de på borgernær velfærd, som generelt er et helligt område for hende, når det handler om børn og ældre, er hun ikke med. Bruges de på sygefravær, vikarer eller konsulenter, er hun positivt indstillet i forhold til at spare penge på de områder i ældreplejen.

DF's enlige byrådsmedlem, Martin Frausing Poulsen, har kastet sin kærlighed på en bekæmpelse af såkaldt pseudoarbejde, som han mener, kan frigive midler, der i dag blive spildt på nytteløst arbejde.

Ifølge Frausing Poulsen hænger det - i sammenligning med andre kommuner - ret store sygefravær blandt de kommunalt ansatte sammen med, at der udføres for meget pseudoarbejde, der "ikke giver værdi for dem", siger DF-politikeren.

På de øvrige områder er der som sådan ikke noget, der er helligt for Martin Frausing Poulsen, når der skal spares. Han er klar til at spare både på den kommunale service og på anlægsbudgettet, og han beskriver budgetforhandlingerne som en bunden spareopgave, hvor "alt er i spil".

Han håber dog, at det kan lade sig gøre at friholde ældreområet og ydelser og services til børn med diagnoser fra besparelser.

Slutteligt ønsker han, ligesom Thomas Cordtz (K) at undgå grønthøstermetoden, når der skal spares på de kommunale services.

Ifølge ham er det problematisk, at man med grønthøstermetoden overlader besparelsen til lederne i de forskellige hjørner af den kommunale organisation, og han vil heller træffe beslutninger om konkrete besparelser, byrådet så efterfølgende må stå på mål for.

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.