I disse dage forhandler politikerne i byrådet i Skanderborg Kommune på livet løs om, hvordan millionerne i kommunekassen skal fordeles til næste år. For at få flere borgere til at interessere sig for de vigtige diskussioner om fremtidens velfærd i Skanderborg Kommune, bad byrådet i år borgerne med at komme med deres bud på, hvad der skal afsættes millioner til de kommende år.

Den mulighed benyttede Niels Parmo Christensen som ofte færdes på søen og har båd i bådklubben på Søtoften sig af. Han sendte et forslag til politikerne om at oprense Lille Sø, forbedre vandmiljøet og dermed hæmme væksten af giftige alger i den tilstødende badesø, Skanderborg Sø.

Men da politikerne i Klima, Miljø og Planudvalget skulle tage stilling til de over 40 indsendte borgerforslag og sende deres indstillinger ind til de pågående budgetforhandlinger, blev forslaget forkastet.

- Det ærgrer mig, at forslaget ikke nåede længere, for Lille Sø i Skanderborg er meget forurenet. Forureningen stammer fra tidligere tiders udledning af urenset spildevand i den tilstødende Svane Sø (Tidligere Sorte Sø). Svane Sø blev oprenset i nullerne, men Lille Sø har man ikke haft samme fokus på. I dag forlyder det, at der nogle steder er over én meter slam på bunden af Lille Sø. Forureningen og det tykke lag dynd på bunden af søen, som året rundt er irgrøn, er meget tydelig for os, der som bådejere færdes på søen, siger Niels Parmo Christensen.

Borgerforslaget får bred opbakning fra de andre godt 50 medlemmer af bådklubben på Søtoften ifølge formand Lars Fog.

- Vi er hverken eksperter i forureningskilder eller sørestaurering. Vi kan bare se, når vi sejler rundt i søen, at der er 30-40 centimeter dynd på bunden alle steder og endnu mere i det område, hvor Lille Sø er forbundet med Svane Sø. Det område skal du ikke sejle ind i, for der er dødt det hele. Da vi alligevel gjorde det en dag for at tage billeder, tog det lang tid at få renset motoren, siger Lars Fog.

Den lille bådklub på Søtoften har netop indviet sit nye klubhus efter en lang periode med store forandringer i området omkring Lille Sø. Engang levede bådklubben en hengemt tilværelse bag vildnisset i udkanten af det tidligere industriområde på Søtoften.  Nu er der ryddet op langs søbredden og store, nye lejlighedsbyggerier som Ovenvande rejser sig op fra grunden, som engang husede smykkegiganten Pilgrims gamle lagerbygninger.

- Der bor over 100 familier i Ovenvande og ligeså mange i nabobyggeriet, Søbyen. Tænk, hvis Lille Sø blev så ren, at man kunne bade i den. Det kunne være fantastisk for hele byen, siger Lars Fog og tilføjer, at de fleste heldigvis godt er klar over, at man ikke skal hoppe i vandet i Lille Sø.

Alligevel bruges søen ofte til sejlads på paddleboards.

- Engang imellem er der nogle unge, der hopper i vandet, men det er altså ikke en god idé, siger Lars Fog, som især de seneste år har oplevet, hvordan folk i langt højere grad end tidligere færdes på vandet på både Lille Sø og Skanderborg Sø.

-  Paddleboards, kanoer og kajakker er der virkelig mange af. Bådene er blevet større og flere, og der er rift om bådpladserne. Det kan vi også mærke her i bådklubben, hvor vi fornylig har bygget en bro mere og fået plads til 12 nye medlemmer, siger han.

Bådklubben har allerede tilladelsen i hus til en anløbsbro mere og efter nytår begynder de første beboere at flytte ind i Skanderborg Andelsboligforenings store nye lejlighedsbyggeri længere oppe af vejen.

- Byfortætningen er i fuld gang i Skanderborg. Hvis alle de indbyggere i Skanderborg, som færdes på vandet i dag, også kunne færdes i vandet året uden at bekymre sig om forurening og store opblomstringer af giftige alger, ville det være et kæmpeplus for Skanderborg. Sådan en fremtid synes vi, at det er værd at investere i, siger han.

I det borgerforslag, som Niels Parmo Christensen, har sendt ind på vegne af bådejerne, bliver det anslået at en oprensning af det fosfor forurenede bundslam i Lille Sø vil løbe op i omkring 10 millioner kroner.

Men det slår ifølge de ansatte i administrationen i Skanderborg Kommune langtfra til.

- Administrationen mener estimatet er stærkt undervurderet i forhold til hvad en sådan oprensning koster. Det er nok snarere tre gange så dyrt. Der har tidligere været foretaget en lignende oprensning i Sorte Sø. Den kostede omkring 10 millioner kroner, og søen er væsentlig mindre. Samtidig viste prøver efterfølgende, at der fortsat var en ret væsentlig fosfor forurening i søen, skrev administrationen i en indstilling til politikerne før sommerferien.

Det ærgrer Niels Parmo Christensen, at hans forslag er strandet så hurtigt, uden at der er brugt tid på at undersøge mulighederne.

- Jeg opfordrer kommunen til som minimum at undersøge forureningen nærmere og ikke lukke øjnene for den voldsomme forurening fra blandt andet fosfor fra tiden, hvor spildevand blev ledt direkte ud i Lillesø og Skanderborg Sø. Det ligger i et tykt, ulækkert og boblende lag på bunden af Lillesø i dag. Forureningen frigives langsomt, og det påvirker nok også vandmiljøet i Skanderborg Sø og måske helt ud i Gudenå-systemet og så er det med til at fremme væksten af farlige blågrønalger, siger han.

Niels Parmo Christensen synes, det er en skam, at vi ikke passer bedre på vores søer.

- Vi må rydde op efter fortidens synder. Det skal jo ske på et tidspunkt. Søerne er vigtige for Skanderborg. Det er ikke attraktivt at bade i det grønne vand, som vi hurtigt får. Hvis man afsatte penge til en forundersøgelse af forureningen i Lille Sø og Skanderborg Sø nærmest byen, kunne man samtidig undersøge, om det er muligt at få tilskud fra EU, Staten eller fonde til oprensningen. Jeg håber, at politikerne vil begynde her, siger han.

Er der nogen, der ved, om der er alger i vandet ved Knudhule, Bybadet eller Stilling Strand i dag?

Den slags spørgsmål dukker ofte op i lokale facebook-grupper i Skanderborg Kommune, hvor badesøerne særligt i de sene sommermåneder bliver hjemsøgt af giftige blågrønalger.

I år er ingen undtagelse.

Det betyder ifølge Hanne Medum Lærke, som er biolog i Skanderborg Kommune, at kommunens folk i entreprenørafdelingen og biologerne for tiden arbejder ekstra tæt sammen om at holde øje med algeopblomstringer i badesøerne.

- Det svære ved den opgave er, at en algeopblomstring nærmest kan ændre sig i løbet af en halv time. Vi kan umuligt være så konstant tilstede ved alle vores populære badesteder, at vi kan opfange forandringerne fra time til time. I dag er det sådan, at hvis vi tirsdag har været ude og sætte et badning forbudt skilt op på grund af alger og at vinden pludselig vender, så står skiltet forkert onsdag, siger hun.

Ifølge Hanne Medum Lærke bliver der på nuværende tidspunkt heller ikke kontinuerligt udtaget prøver, som gør, at kommunen til enhver tid kender de forskellige algers sammensætning.

- Visuelt på stranden er det ikke muligt at skelne alle de forskellige algetyper fra hinanden. Man skal have vandprøverne i et laboratorium for at kunne dykke ned i algesammensætningen. Vi ved fra tidligere analyser bare, at der er potentielt giftige alger tilstede i alle badesøerne i Skanderborg Kommune, siger hun.

Rikke Markfoged kender alt til kommunernes udfordringer med at overvåge badevandskvaliteten. Hun er nemlig projektleder i Sikkert Søbad II, som er et samarbejde imellem Teknologisk Institut, Skanderborg Forsyning, Aalborg Universitet, Aquasense og Niras. Målet med deres fælles udviklingsarbejde er at udvikle et realtids-varslingssystem, som både kan advare badegæster imod giftige bakterier og blågrønalger i badesøer.

Et udviklingsarbejde, som Hanne Medum Lærke fra Skanderborg Kommune, glæder sig til at se resultatet af.

- Sådan et system vil være et godt supplement til de målinger, vi allerede foretager ved kommunens badesteder. Det vil både frigive ressourcer i kommunen og sikre bedre varsling til borgerne, hvis det bliver udviklet sådan, at vi kan have en logger i hver badesø, som kan sende data om den aktuelle situation ind til os og ikke mindst til en informationsstander på stedet, som badegæsterne selv kan aflæse, siger Hanne Medum Lærke.

Sådan nogle "loggere" ligger lige nu og flyder rundt i Knudsø i Ry, og det har de gjort i et stykke tid.

- Vi har bygget en særlig bøje med sensorer, som både måler på kemiske parametre, ilt, ph-værdi og på indholdet af eksempelvis blågrønalger, som især i sensommermånederne udgør en risiko for badegæsterne. Alle de data sender måleren til os, og lige nu er det også muligt for badegæsterne at holde øje med de data. Vi har nemlig sat en stander op, som med rød-gul-grøn signaler markerer tilstanden for blågrønalger i søen nu og her, siger Rikke Markfoged.

Hun understreger dog, at badegæsterne ikke skal stole blindt på standeren. De skal stadig bruge deres sunde fornuft og lade være med at gå i vandet, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er alger.

- Man må gerne kigge på standeren, men man skal gøre som man plejer i den her overgangsperiode, hvor vi er i gang med at teste systemet, siger hun.

Projekt Sikkert Søbad II løber frem til december i år, og holdet bag den nyudviklede måler er ifølge Rikke Markfoged næsten klar til at gå ud på markedet med den specialudviklede bøje.

- Vi skal have lavet nogle flere tests for at sikre os, at systemet virker hundrede procent, og så er vores logger faktisk klar til at blive implemeteret i de danske badesøer, hvor det er relevant, siger Rikke Markfoged.

Hun tilføjer, at det er de kommercielle partnere i projektet, som skal løfte opgaven med at sætte det nye system i produktion og at sælge det til de potentielle kunder, som i første omgang især er de danske kommuner.

- Det er svært at sætte pris på, hvad sådan et varslingssystem vil komme til at koste en kommune, for det afhænger af, hvad de enkelte kommuner har behov for, og hvor mange sensorer de vil have op i de forskellige badesøer. Undervejs i projektet har vi spillet bold med flere kommuner for at få en fornemmelse af, hvad sådan et stykke udstyr er værd for dem, og hvilke priser vi skal lande på, for at det er realistisk for dem at investere i den ekstra serviceydelse for borgerne, som det vil være at etablere sådan et system.

Et andet formål med projekt Sikkert Søbad II var, at I skulle finde ud af, om man kan hælde bakteriofager i badevandet for at nedkæmpe opblomstringer af blågrønalger. Det spørgsmål tror jeg, at mange badeglade borgere i Skanderborg Kommune er interesserede i at høre svaret på, for det er jo et tilbagevendende problem, at vi ikke kan være sikre på, at vi kan hoppe i vandet på en varm sommerdag?

- Den del af projektet er i den helt anden ende af udviklingsskalaen. Det er meget umodent og foregår stadig i de små glas, så det bliver ikke til næste år, at vi kommer til at holde blågrønalger i skak ved at hælde væske med bakteriofager i vandet ved Bybadet eller Knudhule.

Hvornår bliver det mon så?

- Vi er der, hvor vi kan se i vores forsøg på laboratoriet, at vi faktisk godt kan forhindre, at der kommer algeopblomstringer med bakteriofagerne, og det er virkelig et stort skridt. Men det er lidt kompliceret. For hver art af bakterier eller alger, der findes i en sø, findes der en bakteriofag, som ligesom en forkølelsesvirus hos os mennesker vil gå i kødet på den uønskede bakterie. For at bekæmpe algeopblomstringer med bakteriofager skal man kende deres sammensætning, og så kan man lave en cocktail af forskellige bakteriofager, som matcher bakteriesamfundet i søen. Sådan en væske kan uden risiko for mennesker eller dyr hældes i badevandet for at holde blågrønalgerne i skak, siger hun.

Det lyder umiddelbart som en dyr cocktail at udvikle?

-Bakteriofagerne, som eksempelvis kan nedkæmpe blågrønalgerne i Knudsø, vokser allerede naturligt i søen. Der skal bare nogle flere til for at ændre på forholdet imellem blågrønalger og bakteriophager. Det er i sig selv ikke så omkostningstungt, men at få en væske produceret i den helt rigtige kombination til de forskellige badesøer kan måske godt blive det, siger Rikke Markfoged.

Hun tilføjer, at det i sidste ende vil være private aktører på markedet, som skal vurdere, om der er penge i at producere sådan en væske.

- Der er dog stadig mange ubekendte i forhold til at udvikle en cocktail, som kan bekæmpe blågrønalger i badesøer, så der skal findes penge til et nyt enkeltstående forskningsprojekt, før vi på den måde kan komme et skridt nærmere en fremtid uden blågrønalger i badesøerne, siger hun.

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.