Bådejer bag borgerforslag om oprensning af Lille Sø: Fortidens synder ligger som et tykt, ulækkert og boblende lag på bunden
Da byrådet i år opfordrede borgerne til at sende forslag ind til årets budgetforhandlinger, benyttede bådejer, Niels Parmo Christensen, sig af chancen.
Han foreslog politikerne at finde penge i budgettet til en oprensning af et op mod én meter tykt lag forurenet dynd på bunden af Lille Sø i Skanderborg.
Det vil i hans øjne både gavne vandmiljøet, bådejere og badende i nabosøen Skanderborg Sø.
Men forslaget nåede ikke langt. Det blev allerede skrottet af politikerne før sommerferien.
Nu opfordrer han kommunen til i det mindste at undersøge omfanget af forureningen i Lille Sø og se på mulighederne for at forbedre vandmiljøet i de bynære søer.
I disse dage forhandler politikerne i byrådet i Skanderborg Kommune på livet løs om, hvordan millionerne i kommunekassen skal fordeles til næste år. For at få flere borgere til at interessere sig for de vigtige diskussioner om fremtidens velfærd i Skanderborg Kommune, bad byrådet i år borgerne med at komme med deres bud på, hvad der skal afsættes millioner til de kommende år.
Den mulighed benyttede Niels Parmo Christensen som ofte færdes på søen og har båd i bådklubben på Søtoften sig af. Han sendte et forslag til politikerne om at oprense Lille Sø, forbedre vandmiljøet og dermed hæmme væksten af giftige alger i den tilstødende badesø, Skanderborg Sø.
Niels Parmo Christensen, bådejer, SkanderborgDet forurenede dynd ligger i et tykt, ulækkert og boblende lag på bunden af Lillesø i dag. Herfra frigives den langsomt, og det påvirker nok vandmiljøet negativt samtidig med, at det er med til at fremme væksten af farlige blågrønalger.
Men da politikerne i Klima, Miljø og Planudvalget skulle tage stilling til de over 40 indsendte borgerforslag og sende deres indstillinger ind til de pågående budgetforhandlinger, blev forslaget forkastet.
- Det ærgrer mig, at forslaget ikke nåede længere, for Lille Sø i Skanderborg er meget forurenet. Forureningen stammer fra tidligere tiders udledning af urenset spildevand i den tilstødende Svane Sø (Tidligere Sorte Sø). Svane Sø blev oprenset i nullerne, men Lille Sø har man ikke haft samme fokus på. I dag forlyder det, at der nogle steder er over én meter slam på bunden af Lille Sø. Forureningen og det tykke lag dynd på bunden af søen, som året rundt er irgrøn, er meget tydelig for os, der som bådejere færdes på søen, siger Niels Parmo Christensen.
Borgerforslaget får bred opbakning fra de andre godt 50 medlemmer af bådklubben på Søtoften ifølge formand Lars Fog.
- Vi er hverken eksperter i forureningskilder eller sørestaurering. Vi kan bare se, når vi sejler rundt i søen, at der er 30-40 centimeter dynd på bunden alle steder og endnu mere i det område, hvor Lille Sø er forbundet med Svane Sø. Det område skal du ikke sejle ind i, for der er dødt det hele. Da vi alligevel gjorde det en dag for at tage billeder, tog det lang tid at få renset motoren, siger Lars Fog.
Mange flere bruger søen i dag
Den lille bådklub på Søtoften har netop indviet sit nye klubhus efter en lang periode med store forandringer i området omkring Lille Sø. Engang levede bådklubben en hengemt tilværelse bag vildnisset i udkanten af det tidligere industriområde på Søtoften. Nu er der ryddet op langs søbredden og store, nye lejlighedsbyggerier som Ovenvande rejser sig op fra grunden, som engang husede smykkegiganten Pilgrims gamle lagerbygninger.
- Der bor over 100 familier i Ovenvande og ligeså mange i nabobyggeriet, Søbyen. Tænk, hvis Lille Sø blev så ren, at man kunne bade i den. Det kunne være fantastisk for hele byen, siger Lars Fog og tilføjer, at de fleste heldigvis godt er klar over, at man ikke skal hoppe i vandet i Lille Sø.
Alligevel bruges søen ofte til sejlads på paddleboards.
- Engang imellem er der nogle unge, der hopper i vandet, men det er altså ikke en god idé, siger Lars Fog, som især de seneste år har oplevet, hvordan folk i langt højere grad end tidligere færdes på vandet på både Lille Sø og Skanderborg Sø.
- Paddleboards, kanoer og kajakker er der virkelig mange af. Bådene er blevet større og flere, og der er rift om bådpladserne. Det kan vi også mærke her i bådklubben, hvor vi fornylig har bygget en bro mere og fået plads til 12 nye medlemmer, siger han.
Tid til et opgør med fortiden
Bådklubben har allerede tilladelsen i hus til en anløbsbro mere og efter nytår begynder de første beboere at flytte ind i Skanderborg Andelsboligforenings store nye lejlighedsbyggeri længere oppe af vejen.
- Byfortætningen er i fuld gang i Skanderborg. Hvis alle de indbyggere i Skanderborg, som færdes på vandet i dag, også kunne færdes i vandet året uden at bekymre sig om forurening og store opblomstringer af giftige alger, ville det være et kæmpeplus for Skanderborg. Sådan en fremtid synes vi, at det er værd at investere i, siger han.
I det borgerforslag, som Niels Parmo Christensen, har sendt ind på vegne af bådejerne, bliver det anslået at en oprensning af det fosfor forurenede bundslam i Lille Sø vil løbe op i omkring 10 millioner kroner.
Men det slår ifølge de ansatte i administrationen i Skanderborg Kommune langtfra til.
- Administrationen mener estimatet er stærkt undervurderet i forhold til hvad en sådan oprensning koster. Det er nok snarere tre gange så dyrt. Der har tidligere været foretaget en lignende oprensning i Sorte Sø. Den kostede omkring 10 millioner kroner, og søen er væsentlig mindre. Samtidig viste prøver efterfølgende, at der fortsat var en ret væsentlig fosfor forurening i søen, skrev administrationen i en indstilling til politikerne før sommerferien.
Det ærgrer Niels Parmo Christensen, at hans forslag er strandet så hurtigt, uden at der er brugt tid på at undersøge mulighederne.
- Jeg opfordrer kommunen til som minimum at undersøge forureningen nærmere og ikke lukke øjnene for den voldsomme forurening fra blandt andet fosfor fra tiden, hvor spildevand blev ledt direkte ud i Lillesø og Skanderborg Sø. Det ligger i et tykt, ulækkert og boblende lag på bunden af Lillesø i dag. Forureningen frigives langsomt, og det påvirker nok også vandmiljøet i Skanderborg Sø og måske helt ud i Gudenå-systemet og så er det med til at fremme væksten af farlige blågrønalger, siger han.
Niels Parmo Christensen synes, det er en skam, at vi ikke passer bedre på vores søer.
- Vi må rydde op efter fortidens synder. Det skal jo ske på et tidspunkt. Søerne er vigtige for Skanderborg. Det er ikke attraktivt at bade i det grønne vand, som vi hurtigt får. Hvis man afsatte penge til en forundersøgelse af forureningen i Lille Sø og Skanderborg Sø nærmest byen, kunne man samtidig undersøge, om det er muligt at få tilskud fra EU, Staten eller fonde til oprensningen. Jeg håber, at politikerne vil begynde her, siger han.