Analyse: Byrådet er presset til at spare - og de sidder i en ubarmhjertig klemme mellem din nutid og din fremtid
Byrådsmedlemmerne har taget hul på forhandlingerne om budgettet for de kommende fire år.
Men modsat det seneste budget, hvor politikerne udskrev hele 1,1 mia. kr. til nye anlægsbyggerier, kommer de i år ikke uden om at skulle svinge sparekniven.
Og her står de med to muligheder: Enten skærer de i de services, du bruger lige nu. Eller også skærer de i udgifterne til de anlæg, som du får brug for i fremtiden, når dit barn skal i vuggestue, eller din mormor skal på plejehjem.
Hele situationen er opstået på baggrund af inflation og en markant strammere økonomiaftale mellem KL og regeringen, men også den ophobning af anlægsprojekter, der blev finansieret sidste år, giver byrådsmedlemmerne et skidt udgangspunkt.
Vi giver dig en analyse af de allermest centrale mekanismer, som bliver afgørende for dette års budgetforhandlinger og for økonomien i din kommune de kommende fire år.
Hvem kan ikke vente? Hvem kan godt? Og hvem bliver nødt til det, selv om de ikke kan?
Det er de tre helt centrale spørgsmål, der mandag og tirsdag i denne uge hænger tungt i luften i forhandlingslokalet på Vingsted Centret ved Vejle, hvor de 29 byrådsmedlemmer har indkvarteret sig for at finde ud af, hvad du og dine medborgere bedst kan undvære over de kommende fire år frem mod 2026.
De to første spørgsmål har det tilfælles, at de er kategorisk uundgåelige, og at de kendetegner ethvert forløb, hvor et begrænset antal kroner skal deles ud.
Men det sidste spørgsmål, som både er det sværeste og det værste for byrådet at skulle forholde sig til, vil politikerne over de kommende uger gøre alt for, at det ikke bliver nødvendigt for dem at gå alt for langt ind i.
Sidste års kæmpebudget spøger
Sagens kerne er både generel og specifik.
På det generelle plan kan Skanderborg selvfølgelig ikke flygte fra konsekvenserne af en inflation, hvis lige ikke er set i 39 år, ligesom Skanderborg ikke bare kan hoppe ud af den økonomiske ramme, som kommunerne under ét skal holde sig inden for - en ramme, som er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.
Konsekvensen kan blive, at sidste års løfter om daginstitutioner, skoler og ældrepleje enten må udskydes, reduceres i omfang og omkostninger eller i værste fald helt fjernes fra budgettet.
På det specifikke plan - og det er her, situationen rummer et twist for Skanderborg - har byrådet bragt sig selv i en position, hvor sparekravet er en hel del skarpere, end det behøvede at være.
I årene op til 2021 blev der ikke løbende afsat tilstrækkelige midler til at bygge de dagsinstitutioner, skoler og plejecentre, der var nødvendige for at absorbere kommunens kraftige befolkningstilvækst.
Derfor vendte kommunen for et år siden - i god tro og uden chancer for at forudse Ruslands invasion mod Ukraine og da slet ikke de økonomiske følgevirkninger - sparegrisen på hovedet og afsatte ikke færre end 1,1 mia. kr. til nye anlæg.
Anlæg, der for en stor dels vedkommende netop skulle gøre det lokale velfærdssamfund i stand til at absorbere befolkningstilvæksten.
Læg dertil, at byrådet vedtog at lade de udgifter til anlæg stige til 1,8 mia. over en tiårig periode.
Dengang pressede én virkelighed dem til at dele million efter million ud - nu presser en helt anden virkelighed politikerne til svinge sparekniven, og konsekvensen kan blive, at sidste års løfter om daginstitutioner, skoler og ældrepleje enten må udskydes, reduceres i omfang og omkostninger eller i værste fald helt fjernes fra budgettet.
Kort sagt er den nye virkelighed den, at kommunernes samlede budget til anlæg er på 18,5 mia. i 2023, hvilket er 1,7 mia. færre end i 2022. Samtidig er pengene som følge af inflationen blevet mindre værd, så politikerne kan i dag få færre mursten pr. krone til vuggestuer, skoler og plejecentre for de afsatte 1,1 mia. kr., end de kunne sidste år.
Et valg mellem sparsommelig nutid eller fremtid
Og så er vi fremme ved de tre spørgsmål, jeg indledte med: Hvem kan ikke vente? Hvem kan godt? Og hvem bliver nødt til det, selv om de ikke kan?
Når de skal prøve at besvare dem, har byrådspolitikerne grundlæggende to stier, de kan gå ned ad, som repræsenterer en politisk klemme mellem nutiden og fremtiden.
Følger de dén sti, forskydes den oplevede effekt for borgerne ud i en ikke så fjern fremtid.
Den ene sti er at skære i den kommunale service, altså de ydelser kommunen leverer til dig hver dag: Færre varme hænder i velfærdssektoren, færre kolde hænder bag skrivebordene i administrationen, sænkede tilskud - alt, hvad der kan gøre selve driften af den kommunale butik slankere.
Følger de denne sti, får det direkte og mærkbare konsekvenser i borgernes hverdag allerede næste år.
Vil det være særligt populært? Nej.
Tag bare skoleområdet, hvor udgiften pr. elev allerede nu ligger under landsgennemsnittet. Tag daginstitutionerne, hvor der allerede mangler godt 40 mio. kr. fordelt på 2023 og 2024 for at nå i mål med minimumsnormeringerne.
Den anden sti er den, vi har været inde på tidligere: At nå til enighed om, hvor man politisk vurderer, at behovet for flere kommunale bygninger til at yde velfærd til borgerne er allermest kritisk. Og de steder, hvor flertallet finder det mindst kritisk at skære, svinger man kniven.
Følger de dén sti, forskydes den oplevede effekt for borgerne ud i en ikke så fjern fremtid, og det vil især være dem, der først om nogle år mangler en plads i et dagtilbud, på en skole eller i et plejecenter, der rammes.
Enhver besparelse, udskydelse eller aflysning af ethvert kommunalt anlæg i velfærdssektoren vil være et tilbageslag for den politiske kamp for at holde trit med det stigende antal mennesker.
For mens man i 2021 indhentede noget af det forsømte i velfærdsinstitutionernes byggekapløb mod befolkningstilvæksten, vil en rute ad denne sti betyde, at man vil forsømme noget af det indhentede.
Hvor meget? Det er endnu for tidligt at sige noget kvalificeret om.
Men enhver besparelse, udskydelse eller aflysning af ethvert kommunalt anlæg i velfærdssektoren vil være et tilbageslag for den politiske kamp for at holde trit med det stigende antal mennesker, især unge og ældre, der får brug for en plads i en vuggestue eller på et plejehjem.
To kattelemme kan komme byrådet til undsætning
Hverken den ene eller den anden vej til et slankere budget vil være synderligt populær, og spørgsmålet er, om det kan lykkes byrådet at nå til enighed om at skræve mellem de to stier, så ingen vitale institutioner sløjfes helt, og ingen kernevelfærdsområder udsultes markant.
En sådan model kan potentielt muliggøres med to ekstra redskaber, et byrådsflertal kan tage i brug.
En samlet skattestigning på 12,4 mio. kr. kan derfor aktiveres og fordeles på borgernes skatteregning.
Det ene redskab omfatter to tryk på en knap, der vil få det til at klirre lidt mere i kommunekassen i 2023, end det oprindeligt var meningen.
Med udligningsreformen afleverer Skanderborg Kommune nemlig årligt godt 40 mio. kr. til andre kommuner - men som led i aftalen har kommunen til gengæld mulighed for at beskatte borgerne hårdere.
En samlet skattestigning på 12,4 mio. kr. kan derfor aktiveres og fordeles på borgernes skatteregning, og den mulighed har kommunen allerede med det første tryk på knappen reserveret hos staten.
Men skal det blive til virkelighed, kræver det selvsagt, at et flertal vil trykke på knappen for anden gang under budgetforhandlingerne - og her vil især de borgerlige partier, der ganske vist er i mindretal, sandsynligvis modsætte sig.
Det andet redskab er den såkaldte faseopdelte budgetlægningsproces. Bag det temmelig knudrede begreb ligger et tovtrækkeri mellem de 98 kommuner, der i fællesskab skal finde ud af, hvordan de 18,5 mia. kr., KL og regeringen har aftalt, at kommunerne under ét må bruge på nye anlæg i 2023, skal fordeles.
For ikke alle kommuner har lige hårdt brug for nye bygninger til velfærd, og her er det muligt, at Skanderborg kan forhandle sig til en større bid af anlægsloftet end de 188 mio. kr., der teoretisk set er til rådighed i hver kommune, hvis anlægsrammen fordeles ligeligt.
Men hverken det ene eller det andet ekstra redskab - og heller ikke de to i kombination - vil kunne frelse byrådet for den bundne opgave: De er nødt til at spare.
Og så er spørgsmålet blot: Hvem kan vente, hvem kan ikke, og hvem bliver nødt til det, selv om de ikke kan?