Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvad kan vi bedst undvære?

Mandag morgen tjekkede 29 byrådsmedlemmer fra Skanderborg Kommune ind på Vingsted Centret i Vejle for at tage hul på en stor og vigtig diskussion, som med stor sandsynlighed også får indflydelse på dit liv de kommende år.

Det store spørgsmål for politikerne, som senest den 13. oktober skal have lagt det store husholdningsbudget for Skanderborg Kommune er, hvad vi bedst kan undvære frem mod 2026.

Kan vi skubbe den planlagte renovering af kommunens folkeskoler endnu længere ud i en fjern fortid?

Har vi stadig råd til at bruge ti millioner kroner - og måske endda fem mere - om året på nye cykelstier?

Kan vi i en tid med skyhøj inflation, prisstigninger og andre dårligdomme finde penge til nye svømmehaller i Ry og Galten?

Kan vi undvære nogle af kommunens knapt 6000 kommunalt ansatte medarbejdere fremover, og hvad vil det betyde for dig og dine medborgere? `

Og er det rimeligt at lade kommuneskatten stige igen, når borgerne i forvejen kæmper med prisstigninger i køledisken, ved benzinstanderen og i varmeregnskabet?

Spørgsmålene står i kø.

Svarene får vi først, når politikerne har slugt de nødvendige kameler og landet årets budgetaftale.

Allerede nu tegner der sig dog et klart billede af, hvad politikerne skal vælge imellem - og hvorfor det uden tvivl kommer til at ramme nogle af os.

I dagens nyhedsbrev giver min kollega, Christian, dig overblikket over, hvad der er på spil og et kvalificeret bud på, hvad politikerne diskuterer henover kaffekopperne på konferencecentret i Vejle i de her dage.

Du får også en vaskeægte solstrålehistorie fra et boligkvarter i kommunen, som fik en linje i budgetaftalen sidste år sammen med en million kroner om året til en ny fireårig boligsocial indsats.

Historien handler om kommunens største almene boligkvarter, som i en ikke så fjern fortid både har været på regeringens ghetto-liste og hårdt plaget af bilbrande, høj kriminalitet og svingdørs-beboere.

Sådan er det ikke længere.

Nu er Højvangen nomineret til en nordisk boligpris.

Hvad der skal stå på den nye portal til området, som beboerne joker med at rejse, får du svar på i dagens anden historie.

Som altid er du velkommen til at skrive til mig, Bettina, på mailen besok@skanderborgliv.dk, hvis du har inputs til dagens historier eller idéer til nye emner, vi skal kaste os over.

God læselyst.

Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist
Borgmester Frands Fischer (S) leder i disse dage den første fase af budgetforhandlingerne til et to dage langt seminar på et konferencecenter i Vejle. Arkivfoto: Christian Bæk Lindtoft.

Analyse: Byrådet er presset til at spare - og de sidder i en ubarmhjertig klemme mellem din nutid og din fremtid

Byrådsmedlemmerne har taget hul på forhandlingerne om budgettet for de kommende fire år.

Men modsat det seneste budget, hvor politikerne udskrev hele 1,1 mia. kr. til nye anlægsbyggerier, kommer de i år ikke uden om at skulle svinge sparekniven.

Og her står de med to muligheder: Enten skærer de i de services, du bruger lige nu. Eller også skærer de i udgifterne til de anlæg, som du får brug for i fremtiden, når dit barn skal i vuggestue, eller din mormor skal på plejehjem.

Hele situationen er opstået på baggrund af inflation og en markant strammere økonomiaftale mellem KL og regeringen, men også den ophobning af anlægsprojekter, der blev finansieret sidste år, giver byrådsmedlemmerne et skidt udgangspunkt.

Vi giver dig en analyse af de allermest centrale mekanismer, som bliver afgørende for dette års budgetforhandlinger og for økonomien i din kommune de kommende fire år.

Sidste år kæmpede de for at indhente det forsømte, men i år kommer de utvivlsomt til at forsømme noget af det indhentede. 2021-budgettets monsterudskrivning til kommunale byggerier spøger, når politikerne i disse dage skal finde ud af, hvilke borgergrupper der bedst kan nøjes eller helt undvære. Der er lagt op til en hård politisk prioritering mellem de services, du bruger i dag, og de institutioner, du skal bruge en plads i om nogle år.

Hvem kan ikke vente? Hvem kan godt? Og hvem bliver nødt til det, selv om de ikke kan?

Det er de tre helt centrale spørgsmål, der mandag og tirsdag i denne uge hænger tungt i luften i forhandlingslokalet på Vingsted Centret ved Vejle, hvor de 29 byrådsmedlemmer har indkvarteret sig for at finde ud af, hvad du og dine medborgere bedst kan undvære over de kommende fire år frem mod 2026.

De to første spørgsmål har det tilfælles, at de er kategorisk uundgåelige, og at de kendetegner ethvert forløb, hvor et begrænset antal kroner skal deles ud.

Men det sidste spørgsmål, som både er det sværeste og det værste for byrådet at skulle forholde sig til, vil politikerne over de kommende uger gøre alt for, at det ikke bliver nødvendigt for dem at gå alt for langt ind i.

Sidste års kæmpebudget spøger

Sagens kerne er både generel og specifik.

På det generelle plan kan Skanderborg selvfølgelig ikke flygte fra konsekvenserne af en inflation, hvis lige ikke er set i 39 år, ligesom Skanderborg ikke bare kan hoppe ud af den økonomiske ramme, som kommunerne under ét skal holde sig inden for - en ramme, som er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

Konsekvensen kan blive, at sidste års løfter om daginstitutioner, skoler og ældrepleje enten må udskydes, reduceres i omfang og omkostninger eller i værste fald helt fjernes fra budgettet.

På det specifikke plan - og det er her, situationen rummer et twist for Skanderborg - har byrådet bragt sig selv i en position, hvor sparekravet er en hel del skarpere, end det behøvede at være.

I årene op til 2021  blev der ikke løbende afsat tilstrækkelige midler til at bygge de dagsinstitutioner, skoler og plejecentre, der var nødvendige for at absorbere kommunens kraftige befolkningstilvækst.

Derfor vendte kommunen for et år siden - i god tro og uden chancer for at forudse Ruslands invasion mod Ukraine og da slet ikke de økonomiske følgevirkninger - sparegrisen på hovedet og afsatte ikke færre end 1,1 mia. kr. til nye anlæg.

Anlæg, der for en stor dels vedkommende netop skulle gøre det lokale velfærdssamfund i stand til at absorbere befolkningstilvæksten.

Læg dertil, at byrådet vedtog at lade de udgifter til anlæg stige til 1,8 mia. over en tiårig periode.

Dengang pressede én virkelighed dem til at dele million efter million ud - nu presser en helt anden virkelighed politikerne til svinge sparekniven, og konsekvensen kan blive, at sidste års løfter om daginstitutioner, skoler og ældrepleje enten må udskydes, reduceres i omfang og omkostninger eller i værste fald helt fjernes fra budgettet.

Kort sagt er den nye virkelighed den, at kommunernes samlede budget til anlæg er på 18,5 mia. i 2023, hvilket er 1,7 mia. færre end i 2022. Samtidig er pengene som følge af inflationen blevet mindre værd, så politikerne kan i dag få færre mursten pr. krone til vuggestuer, skoler og plejecentre for de afsatte 1,1 mia. kr., end de kunne sidste år.

Et valg mellem sparsommelig nutid eller fremtid

Og så er vi fremme ved de tre spørgsmål, jeg indledte med: Hvem kan ikke vente? Hvem kan godt? Og hvem bliver nødt til det, selv om de ikke kan?

Når de skal prøve at besvare dem, har byrådspolitikerne grundlæggende to stier, de kan gå ned ad, som repræsenterer en politisk klemme mellem nutiden og fremtiden.

Følger de dén sti, forskydes den oplevede effekt for borgerne ud i en ikke så fjern fremtid.

Den ene sti er at skære i den kommunale service, altså de ydelser kommunen leverer til dig hver dag: Færre varme hænder i velfærdssektoren, færre kolde hænder bag skrivebordene i administrationen, sænkede tilskud - alt, hvad der kan gøre selve driften af den kommunale butik slankere.

Følger de denne sti, får det direkte og mærkbare konsekvenser i borgernes hverdag allerede næste år.

Vil det være særligt populært? Nej.

Tag bare skoleområdet, hvor udgiften pr. elev allerede nu ligger under landsgennemsnittet. Tag daginstitutionerne, hvor der allerede mangler godt 40 mio. kr. fordelt på 2023 og 2024 for at nå i mål med minimumsnormeringerne.

Den anden sti er den, vi har været inde på tidligere: At nå til enighed om, hvor man politisk vurderer, at behovet for flere kommunale bygninger til at yde velfærd til borgerne er allermest kritisk. Og de steder, hvor flertallet finder det mindst kritisk at skære, svinger man kniven.

Følger de dén sti, forskydes den oplevede effekt for borgerne ud i en ikke så fjern fremtid, og det vil især være dem, der først om nogle år mangler en plads i et dagtilbud, på en skole eller i et plejecenter, der rammes.

Enhver besparelse, udskydelse eller aflysning af ethvert kommunalt anlæg i velfærdssektoren vil være et tilbageslag for den politiske kamp for at holde trit med det stigende antal mennesker.

For mens man i 2021 indhentede noget af det forsømte i velfærdsinstitutionernes byggekapløb mod befolkningstilvæksten, vil en rute ad denne sti betyde, at man vil forsømme noget af det indhentede.

Hvor meget? Det er endnu for tidligt at sige noget kvalificeret om.

Men enhver besparelse, udskydelse eller aflysning af ethvert kommunalt anlæg i velfærdssektoren vil være et tilbageslag for den politiske kamp for at holde trit med det stigende antal mennesker, især unge og ældre, der får brug for en plads i en vuggestue eller på et plejehjem.

To kattelemme kan komme byrådet til undsætning

Hverken den ene eller den anden vej til et slankere budget vil være synderligt populær, og spørgsmålet er, om det kan lykkes byrådet at nå til enighed om at skræve mellem de to stier, så ingen vitale institutioner sløjfes helt, og ingen kernevelfærdsområder udsultes markant.

En sådan model kan potentielt muliggøres med to ekstra redskaber, et byrådsflertal kan tage i brug.

En samlet skattestigning på 12,4 mio. kr. kan derfor aktiveres og fordeles på borgernes skatteregning.

Det ene redskab omfatter to tryk på en knap, der vil få det til at klirre lidt mere i kommunekassen i 2023, end det oprindeligt var meningen.

Med udligningsreformen afleverer Skanderborg Kommune nemlig årligt godt 40 mio. kr. til andre kommuner - men som led i aftalen har kommunen til gengæld mulighed for at beskatte borgerne hårdere.

En samlet skattestigning på 12,4 mio. kr. kan derfor aktiveres og fordeles på borgernes skatteregning, og den mulighed har kommunen allerede med det første tryk på knappen reserveret hos staten.

Men skal det blive til virkelighed, kræver det selvsagt, at et flertal vil trykke på knappen for anden gang under budgetforhandlingerne - og her vil især de borgerlige partier, der ganske vist er i mindretal, sandsynligvis modsætte sig.

Det andet redskab er den såkaldte faseopdelte budgetlægningsproces. Bag det temmelig knudrede begreb ligger et tovtrækkeri mellem de 98 kommuner, der i fællesskab skal finde ud af, hvordan de 18,5 mia. kr., KL og regeringen har aftalt, at kommunerne under ét må bruge på nye anlæg i 2023, skal fordeles.

For ikke alle kommuner har lige hårdt brug for nye bygninger til velfærd, og her er det muligt, at Skanderborg kan forhandle sig til en større bid af anlægsloftet end de 188 mio. kr., der teoretisk set er til rådighed i hver kommune, hvis anlægsrammen fordeles ligeligt.

Men hverken det ene eller det andet ekstra redskab - og heller ikke de to i kombination - vil kunne frelse byrådet for den bundne opgave: De er nødt til at spare.

Og så er spørgsmålet blot: Hvem kan vente, hvem kan ikke, og hvem bliver nødt til det, selv om de ikke kan?

Højvangen i Skanderborg er nomineret til Nordisk Boligpris. Foto: A Frame Films

Engang var området på ghettolisten: Nu er det nomineret til nordisk boligpris

Kommunens største almene boligområde har været igennem en vild forvandling, siden nullerne.

Nu er Højvangen ét af fem nordiske boligområder, som er indstillet til NBO Housing Award 2022.

Hvordan det er sket, og hvordan man fortæller historien om Højvangen på ét minut, får du historien om her.

Forandringerne er til at tage og føle på efter årelang boligsocial indsats, fokus på fællesskaber og gennemgribende renoveringer i et alment boligkvarter i Højvangen. Nu er området én af de fem kandidater, som kan vinde prisen som Nordens Bedste Boligområde 2022. Hvordan det er gået til, får du historien om her.

Tidligere på året fik projektleder, Charlotte Strandgaard, som til daglig arbejder på at indfri målene i den seneste boligsociale helhedsplan for et alment boligkvarter i Højvangen, en idé.

I stedet for at lave en lang skriftlig evalueringsrapport om de mange tiltag og aktiviteter i boligkvarteret, som er med til at skabe et trygt, levende og fællesskabsorienteret bomiljø, ville hun lave noget mere visuelt, så der var en chance for, at evalueringen ville nå ud til flere beboere.

- Jeg tror ikke, at der er ret mange, der læser vores lange evalueringsrapporter. Det er en skam, for de fortæller en vigtig historie om den forandring, som Højvangen har været igennem. Tidligere tiders frygt for at bevæge sig rundt i området efter mørkets frembrud, ensomhed og manglende tilhørsforhold er blevet erstattet af tryghed og mange små og store fællesskaber blandt beboerne, siger Charlotte Strandgaard.

Da hun gik videre med idéen, gav både bestyrelsen i Fælles om Højvangen og Landsbyggefonden grønt lys til filmprojektet.

- Midt i de første optagelser til evalueringsfilmen om Højvangen, faldt jeg over NBO Housing Award. Det er en pris, som uddeles til et alment boligkvarter i Norden hvert andet år. Man kunne deltage i konkurrencen, hvis man sendte en kort video ind. Så tænkte jeg: Vi har allerede en dygtig filmmager i gang, og vi har helt sikkert Nordens bedste boligkvarter. Lad os indstille Højvangen til den pris, siger Charlotte Strandgaard med et smil.


- Vi joker allerede lidt med, at vi skal have en indgangsportal op med påskriften Nordens Bedste Boligområde, hvis vi vinder.

Charlotte Strandgaard, projektleder, Fælles om Højvangen

Stolthed og selvforståelse

Fælles om Højvangens samarbejdspartner, Anders Kudsk fra A Frame Films, var hurtig til at gribe bolden, og under den årlige sommerfest i Højvangen i maj blev alle sejl sat til for at få de sidste optagelser til filmen i hus.

- Vi lavede et stort skilt med spørgsmålet: Er Højvangen Nordens bedste boligområde, og så kunne beboerne sætte sig foran kameraet og svare på det spørgsmål. Da vi så optagelserne igennem, var det meget rørende. Der var virkelige mange beboere, som havde været forbi for at fortælle om deres stærke tilknytning til området. Derfra gav det sig selv, at vi skulle vinkle fortællingen i filmen på fællesskabet og hjælpsomheden i området, siger hun.

Filmen bærer titlen "Our Little Village" - Vores Lille Landsby, fordi stemningen i området ifølge projektlederen ofte minder om en stemningen i en landsby.

Ud af de syv danske videoer, der blev sendt ind til konkurrencen, valgte BL, som er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer i Danmark, at sende videoen fra Skanderborg ind til det nordiske samarbejde.

- Det er vi megastolte af. Vi joker allerede lidt med, at vi skal have en indgangsportal op med påskriften Nordens Bedste Boligområde, hvis vi vinder, siger Charlotte Strandgaard.

Højvangen og boligprisen

Fælles om Højvangen er en boligsocial helhedsplan, som har til formål at styrke de positive forandringer, der er sket i boligområdet igennem de seneste år.

Tidligere år har en lignende indsats været i gang under navnet Projekt Højvangen.

Helhedsplanen arbejder for at sikre, at Højvangen er et trygt område, hvor alle bidrager med det, de kan, til glæde for området.

Fælles om Højvangen er et samarbejde imellem Skanderborg Andelsboligforening, Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Kommune og Landsbyggefonden. Det boligsociale team arbejder tæt sammen med afdelingsbestyrelser, kommunale samarbejdspartnere og beboere i området.

NBO Nordic er en nordisk paraplyorganisation, som blev dannet i 1950 med det formål at udveksle viden og koordinere fælles interesser.

Organisationen samler otte landsorganisationer for almene boligselskaber i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark.

Medlemmerne repræsenterer i alt 2,5 millioner hjem i Norden.

I forbindelse med NBO Housing Award 2022 udvælger organisationen et boligmiljø, som beboerne sætter stor pris på, og der bliver set på i hvor høj grad beboerne, arkitekturen, aktiviteterne og naturen skaber tilhørsforhold, fællesskabsfølelse og tryghed.

Fælles om Højvangen og NBO Nordic

Vinderen bliver fundet under en prisoverrækkelse i Oslo den 8. september, hvor kandidaterne udelukkende bliver bedømt på baggrund af de indsendte film, som maksimalt må vare et minut.

- Det har både været svært og spændende at skulle fortælle historien om Højvangen på ét minut. Der bliver hverken set på videnskabelige beviser eller tørre tal i den her konkurrence, men vi synes, at historien og påstanden om at Højvangen er Nordens bedste boligkvarter holder éthundrede procent.  Fællesskabet i Højvangen er unikt, og det er den her konkurrence med til at flashe, siger Charlotte Strandgard.

Ifølge hende har mange af områdets 1200 beboere både været nysgerrige på konkurrencen og interesserede i at bidrage med deres fortællinger om, hvordan de synes det er at bo i Højvangen, som engang var på regeringens ghettoliste - og i begyndelsen af nullerne var præget af kriminalitet og høje fraflytningsrater.

- For mig at se bidrager nomineringen meget positivt til vores selvforståelse. Vi får lige sat lidt ekstra fokus på, hvor godt det er at bo her, og hvor meget det betyder, at vi løfter i flok, når vi ønsker os et dejligt sted at bo. deltager aktivt i vores mange lokale fællesskaber. Hvis Højvangen kan inspirere lignende boligområder i hele Norden, er det bare fantastisk, siger hun.

Foto: Axel Schütt

KORT NYT: Hvilken bygning har fortjent en præmie? Hvad betød Poul Martin Bonde for Smukfest, og hvor mange ukrainske flygtninge har vi fået i job?

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV

Poul Martin kom til Skanderborg og blev der: Ny bog er en hyldest til afdød Smukfest-legende

Poul Martin Bonde døde i august 2022, 62 år gammel. Foto: Axel Schütt

I sidste uge - på to års dagen for tidligere Smukfest- talsmand og formand Poul Martin Bondes død, var der bogreception på Walthers Musikcafé i Skanderborg.

Her delte de fremmødte gode minder om en mand, som har spillet en stor rolle for udviklingen af Smukfest og den danske musikscene. 

Samtidig blev de præsenteret for bogen "Alt er godt."

Bogen er skrevet af forfatter, Karin Svennevig Hyldig, med hjælp fra "en skov af stemmer på den danske musikscene."

Sammen bidrager de til den samlede fortælling om festivaldynamoen, talentspejderen og musikproduceren Poul Martin Bondes korte men særdeles foretagsomme liv - og hans store betydning for dansk musik fra 1980-2020.

- Det er historien om en mand og familiefar, som alt for tidligt døde af kræft. Han nåede at gøre et uudsletteligt indtryk - især på en lang række musikere, folk i musikbranchen og på sin mangeårige arbejdsplads Smukfest. Det har i mere end en forstand gjort ham udødelig.

Sådan skriver hustruen Kirsten Bonde Sørensen og Skanderborg Festivalklub i en fælles pressemeddelelse om bogudgivelsen.

I bogen som blandt kan købes i den almindelige boghandel sætter Skanderborgs berømte sanger og sangskriver, Peter Sommer, blandt mange andre ord på Poul Martin Bondes liv.

- Kære Poul Martin. Du kom til Skanderborg og blev der. Tak fordi jeg i den forbindelse mødte dig, dit nysgerrige væsen, din enorme musik­viden og hjerte­lige smil, der virkeligt støttede. Smukke tanker om al den forskel du gik og gjorde for så mange.

To ofre og en formodet drabsmand er nu endeligt identificeret

Arkivfoto: Anders Knudsen

Ifølge Sydøstjyllands Politi har retsmedicinerne nu endeligt identificeret de tre afdøde personer i en tragisk mordsag fra Svejstrup-området. Identifikationen bekræfter politiets første antagelse om, at de afdøde er en 54-årig kvinde og en 55-årig mand fra lokalområdet samt en 58-årig mand fra København.

Politiets nuværende opfattelse af hændelsesforløbet er, at kvindens selvmordstruede ex-mand i sidste uge kørte fra sin bopæl i København til gerningsstedet, hvor han i kølvandet på en svær og konfliktfyldt skilsmisse dræbte hende og hendes nuværende samlever på parrets fælles bopæl.

Derefter begik den 58-årige mand selvmord.

Det dræbte par blev fundet på bopælen omkring klokken 16.30 onsdag. Omkring klokken 19 samme dag fandt politiet den formodede gerningsmand i et nærliggende skovstykke.

Den endelige identifikation af de tre afdøde betyder ifølge politiet dog ikke, at efterforskningen af sagen er afsluttet. Den fortsætter, hvilket betyder, at der fremover fortsat vil være politi i området.

Nu er hver femte ukrainske flygtning i job

For Larysa (t.v.) er det en lettelse, at hun nu har fundet et job, der giver mening og fylder i hverdagen. Og for Rikke Eg Lange (t.h.) er det en lettelse, at hun efter lang tids forgæves søgning efter en uddannet tekniker, har fundet Larysa, om er ansat på almindelige vilkår i en deltidsstilling. Foto:

Hver femte voksne ukrainer, som er vurderet jobparat i Skanderborg Kommune, har nu også fået et job.

Èn af dem er Larysa Oleksiyenko, som kom fra Alexandria til Hørning i april. Tre dage om ugen tager hun nu turen fra Hørning, hvor hun bor sammen med sine to 14-årige drenge, til klinikken Nail & Beaty i Låsby. De sidste to ugedage bruger hun på at lære dansk på sprogskolen i Skanderborg.

- Vi oplever heldigvis stor velvilje blandt vores lokale virksomheder til at ansætte ukrainerne. Særligt virksomheder indenfor servicesektoren, landbruget og nogle af vores produktionsvirksomheder har spurgt til muligheden, siger Henning Øris, som er jobkonsulent i Skanderborg Kommune.

Siden krigen brød ud, og flygtningene begyndte at komme til Danmark, har medarbejdere i kommunen haft fokus på at sørge for passende indkvartering, oprette cpr-numre, arrangere børnepasning og undervisning osv. En meget stor del af indsatsen er lavet i samarbejde med lokale foreninger og frivillige ildsjæle, som gerne vil hjælpe til.

- Der gøres et stort arbejde på tværs af flere afdelinger for at få tingene koordineret, så de lykkes. Samarbejdet med frivillige gennem de lokale foreninger er også fortsat en hjørnesten i indsatsen for at hjælpe flygtningene med at finde sig til rette. Det er positivt, at lokale virksomheder også byder ind med tilbud om beskæftigelse, fortæller Claus Bloch formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

Larysa håber ligesom mange andre, at hun og drengene en dag kan vende retur til Ukraine, men hvornår og hvordan er ikke til at sige.

- Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, og jeg synes det er svært bare at tænke på. Foreløbig er jeg her. Jeg har fået et godt arbejde, mine to drenge trives og er rigtigt glade for deres hverdag, siger den ukrainske negletekniker.

I Skanderborg Kommune er der i øjeblikket 120 ukrainske flygtninge imellem 18 og 63 år. 25 af dem er ifølge kommunen kommet i arbejde.

Nu skal Skanderborgs smukkeste bygninger findes

Renoveringen og indretningen af det gamle rådhus i Skanderborg blev præmieret sidste år. I forbindelse med istandsættelsen af bygningen, som i mange år fungerede som politistation, har ejendomsudvikler Finn Damgaard været i de gamle arkiver for blandt andet at finde billeder af Kong Frederik og Dronning Ingrids besøg på det gamle rådhus i 1964. Nu hænger de i stort format på væggen i det nyindrettede kontorfællesskab. Foto: Bettina Sønderskov

Er der en særlig bygning i dit område, som har fortjent lidt ekstra opmærksomhed for sin skønhed, kvalitet eller spændende udtryk?

Så kan du nu indstille bygningen til den såkaldte bygningspræmiering i Skanderborg Kommune, som finder sted på Arkitekturens Dag den 5. oktober.

Det et Museumsforeningens Udvalg for Bygnings- og Bykulturpræmiering som står bag den gamle præmieringsordning. En ordning som ifølge foreningen blev genoplivet i 2020 for at understøtte og værdsætte udviklingen af arkitektonisk, håndværksmæssig og materialemæssig kvalitet i renoveringer, restaureringer og nybyggeri i historiske miljøer - i byer og  landområder i hele Skanderborg Kommune.

Sidste år blev det nænsomt renoverede gamle rådhus i Adelgade i Skanderborg, Sløngel Pladsen i Byparken, Børnehuset i Dyrehaven og Designmejeriet i Stilling blandt andre præmieret.

Bygninger og byrum kan indstilles ved at sende en mail med foto og en kort begrundelse til udvalgsformand, Jørgen Frost Larsen, på mailen jorgen@frostlarsen.com inden den 22. september.

Vinderne bliver præmieret med et diplom og en plakette.

Interesserer du dig for debatten om, hvordan bevaring og byudvikling går hånd i hånd i vores vækstkommune, arrangerer Museumsforeningen i øvrigt foredrag og debat om emnet på Fælleden den 5. september klokken 16.

Her kan du blandt andre møde cand. polit og tidligere forkvinde for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen.

Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.