Hvordan bliver idrætshallerne brugt? Og er der et uforløst potentiale for at skabe mere plads, hvis man kan få folk til at udnytte træningstiderne bedre?

De to spørgsmål vil byrådspolitikerne i Skanderborg Kommune nu have svar på. For med en voksende befolkning er spørgsmålet, om de nuværende idrætsfaciliteter i kommunens større og mindre byer er tidssvarende, og om de i de kommende år evner at absorbere den stigning i antallet af mennesker, der gerne vil dyrke sport.

Derfor går kommunen lige om lidt i gang med den første etape af en undersøgelse, der med sensorregistrering af hallernes brugere skal kaste lys over særligt én ting:

Møder du og dine kammerater rent faktisk op til den tid, I har booket?

For gør I ikke det, ja, så kan hallerne sandsynligvis bruges bedre, end de bliver brugt i dag.

- Helt overordnet er vi jo optaget af det pres, der er på faciliteterne rundt omkring i kommunen. Forventer vi med det her arbejde at få mere ud af dem? Ja, det håber vi da, siger Hanne Toksvig, der som chef for kommunens afdeling for udvikling, kultur og erhverv har ansvar for idrætsområdet.

Det pres, som Hanne Toksvig taler om, kan illustreres med et ganske simpelt regnestykke.

Befolkningen er vokset fra 58.176 indbyggere i 2014 til 63.390 i 2021, hvilket er en stigning på 9 pct.

I samme periode er antallet af medlemmer af idrætsforeninger i Skanderborg Kommune vokset fra 45.118 til 54.698, og det er en noget kraftigere stigning end befolkningstilvæksten: Den er nemlig på 21 pct.

Når man sammenholder befolkningstilvæksten med væksten i foreningsmedlemmerne på idrætsområdet, så er man gået fra en situation i 2014, hvor 76 pct. af befolkningen i kommunen var medlem af en idrætsforening, til en situation sidste år, hvor hele 86 pct. af befolkningen dyrkede foreningsidræt.

Fortsætter den udvikling, vil der blive behov for at gøre noget - bygge, rykke sammen eller begge dele. Men lige nu har man i den kommunale administration ikke viden til at udpege bestemte områder, hvor det står særligt grelt til, eller hvor der er masser af ledig halplads at bruge.

- Det er ikke, fordi vi har en mistanke om, at der er noget særligt stort potentiale nogle bestemte steder. Men vi sætter det her i gang, fordi vi helt overordnet har et problem med kapaciteten, fastslår Hanne Toksvig.

Derfor har politikerne i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget besluttet at igangsætte den første af to etaper, hvor i alt 10 haller (se hvilke i nedenstående faktaboks) skal have opsat sensorer, der i et år fra februar 2023 til februar 2024 vil registrere, hvordan de 10 hallers brugere kommer og går.

De data, som sensorerne indsamler, skal analyseres i løbet af foråret 2024, hvorefter de i juni 2024 skal præsenteres for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, så de på et kvalificeret grundlag kan drøfte, de udfordringer og potentialer, analysen måtte vise.

Analysens anden etape går i gang i efteråret 2024, hvor der vil være sensorregistrering i forventeligt 30 haller, herunder endnu engang de 10 haller, der var med i første etape.

Hele pointen med analysen er som nævnt at finde ud af, om brugen af hallerne kan effektiviseres forstået således, at man får ryddet ud i de tilfælde, hvor bookede tider ikke bliver brugt, og hvor alt for små hold har alt for meget plads for sig selv.

Ifølge en rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) fra 2017 er der generelt set noget at komme efter, når man ser på forholdet mellem booking og benyttelse af de bookede tider.

Idans dataindsamling fra 321 haller i 23 kommuner viser, at der i tidsrummet fra 16.00 til 22.00 på hverdage i gennemsnit er et sted mellem 10 og 30 procentpoints forskel på booking og benyttelse.

Værst ser det ifølge rapporten ud i hver ende af tidsrummet, hvor ca. 75 pct. af tiderne umiddelbart efter klokken 16.00 er booket, mens blot ca. 50 pct. af dem benyttes. Hen mod klokken 22 bliver 60 pct. af tiderne booket, mens blot ca. 30 pct. af dem benyttes.

På Fælleden sidder Mikkel Bendixen, driftschef på idrætsområdet, med netop puslespillet om fordeling af haltider som et af sine ansvarsområder.

Han hilser dataindsamlingen velkommen, da man på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget kvalificeret om benyttelsesgraden i kommunens haller.

- Generelt ved jeg, at der i dag er stor forskel på, hvordan hallerne bliver brugt i de forskellige byer. Ry, Galten og Stilling er nogle af de områder, der har høj befolkningstilvækst og dermed stor brug af hallerne. Derfor er det i min optik interessant at se på, om hallerne så også bliver brugt i det omfang, de bliver booket, siger Mikkel Bendixen.

- Og omvendt med nogle af yderområderne, for eksempel i Herskind og Voerladegård. Hvis hallen viser sig ikke at blive benyttet, står der så nogle andre på spring? Det kan jeg godt tvivle på, siger han.

Analysen har været på vej gennem noget tid, og allerede i den seneste aftale om kommunens økonomi fra efteråret 2021 blev der tænkt i retning af en kortlægning.

- Generelt er politikerne meget opmærksomme på, hvad vi gør på det her område, når vi har en voksende befolkning - hvad skal vi have mere af i fremtiden? Men hvis vi skulle bygge haller, der svarede til befolkningstilvæksten, kunne vi bygge haller hele tiden, siger Hanne Nissen Toksvig.

Særligt lige nu og i de kommende år vil det sandsynligvis være en ekstra vanskelig øvelse at komme til at bygge nye idrætsfaciliteter.

I budgetaftalen for perioden 2022 til 2025 blev der afsat 1,1 mia. kr. til nye kommunale anlæg, men langt størstedelen på de store velfærdsområder som skoler, dagsinstitutioner og ældrepleje.

Med de seneste måneders rekordhøje stigninger i inflationen skal byrådet finde penge til byggerier, der allerede er sat penge af til. Og det skal gøres inden for en økonomisk ramme, der er mere snæver end de foregående år, fordi regeringen og KL tidligere på sommeren besluttede sig for at begrænse kommunernes samlede anlægsbudget for at lægge en dæmper på økonomien.

Derfor er der behov for at tænke i alternative løsninger, siger Hanne Nissen Toksvig.

- Så vi skal jo kigge på, hvad vi ellers skal gøre. Man kunne også forestille sig en incitamentsbaseret model, hvor man får bøder, hvis man ikke møder op til en booket tid. Nu prøver vi at finde ud af, hvad problemerne er, og hvad vi kan gøre, for det er jo dumt at bruge millioner og millioner på at bygge nyt, hvis det ikke løser et problem, siger Hanne Nissen Toksvig.

- Det er et forsøg på at starte noget vidensindsamling, så vi ved lidt mere i stedet for at skulle sidde at gætte på, hvor det måtte være frygteligt henne, siger hun.

- Det er jo hverdagstiderne i det, vi kalder primetime fra klokken 16 til klokken 20, som folk går efter, siger Palle Laursen, mens han bevæger sig ned ad gangen i Klank Idrætscenter.

'Palle' står der på brystet af halinspektørens grå t-shirt, en af dem, man køber i metermål hos en af sportstøjsgrossisterne.

- Og det er jo i de tidsrum, vi gerne skal have de unge ind, og så må seniorerne tage de efterfølgende tider, der ligger rundt om det tidsrum. Det er gængs politik, siger han, mens han passerer den sal, der hedder Klank Hallen.

For enden af gangen ligger den nyere sal, AVK Hallen, som i 2013 blev bygget for at absorbere det stigende antal sportsudøvere i Galten-Skovby og Klank.

- Det er knopskudt ad flere omgange. Det indgangsparti, du gik igennem for at komme ind, var oprindeligt bare et klubhus med nogle baner omkring, og så er der blevet bygget til og bygget til og bygget til, siger Palle Laursen.

Indtil videre har knopskydningerne kunnet dække det stigende behov, der er fulgt med de mange tilflyttere. Men når Palle Laursen kigger lidt ud i fremtiden, ser han ikke, at lokalerne til håndbold, badminton og indendørsfodbold kan blive ved med at absorbere trangen til sportsudøvelse.

- Nu føler jeg jo så, at det begynder at halte lidt. Så man skal begynde at tænke forud, så man ikke udvikler det til en situation, hvor folk ikke kan komme til, siger Palle Laursen.

Om få måneder vil både Klank Hallen og AVK Hallen få føjet endnu en detalje til deres byggerier. Byrådspolitikerne i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har netop besluttet, at de to haller, samt en række andre, skal udstyres med fremmødesensorer.

Sensorer, der i et år fra februar 2023 til februar 2024 skal kaste lys over, hvordan hallerne bliver udnyttet.

Møder folk op til de bookede haltider? Er der hold, der slet ikke bruger al den plads, de har booket? Eller er der fuld belægning, så der er behov for at bygge nye faciliteter?

Alt sammen er viden, som politikerne vil bruge til at måle og veje idrætsfaciliteternes kapacitet op mod den hastige befolkningstilvækst, som gør Skanderborg Kommune til den af de danske kommuner, der over det kommende årti forventes at øge sin befolkning mest.

I AVK Hallen og i Klank Hallen er der ifølge Palle Laursen ikke meget ledig plads at komme efter i Galten-området.

- Skolerne har jo idræt uden for nu, men så snart vinterhalvåret går i gang efter september-oktober, så er der fuld knald på hele dagen fra klokken 8 om morgenen til klokken 22 om aftenen, siger Palle Laursen.

- Selvfølgelig er der et slip på en time her og der. Men Gyvelhøjskolen fra Galten kommer også her, selv om de har Galten Hallen hos dem, fordi den er fuldt booket hele tiden. Så der er rimelig run på. Vi har 99 parkeringspladser herude foran, og kommer du på en almindelig træningsaften, så er alle pladser fyldt med biler, siger han.

Tænker du, at så er man lokalt her ved at nå et niveau, hvor man enten bliver nødt til at udnytte tiderne bedre eller begynde at bygge nye faciliteter, hvis der i fremtiden skal være plads til flere idrætsudøvere?

- Ja, jeg tænker, at man da skal passe lidt på, at man ikke tænker for sent. Hvis du kommer og gerne vil være med i et eller andet, og du oplever at få at vide, at du kan træne fredag aften, fordi vi ikke har plads til dig, fordi de fysiske rammer ikke er til det, så kvæler man jo den tilvækst, der gerne skal være i foreningerne, og som foreningerne gerne vil have, siger Palle Laursen.

I tidsperspektivet fem-ti år ude i fremtiden, ser du så for dig, at der bliver behov for at bygge mere her?

- Ja, det gør jeg helt klart. Det er jo mange børnefamilier, der flytter herud, og hvis de børn ikke bliver introduceret til foreningslivet som helt små, så får man jo nogle tabte generationer. Så jeg er helt af den opfattelse, at det trænger der til. Vi kan absorbere det, der er nu, men man skal til at begynde at tænke sig om og begynde at appellere til foreningerne om at være fleksible. Om at få rykket ting sammen, siger han.

I et af kommunens andre vækstområder, Virring, er det Bent Bjernemose, der har styr på hallen på Virring Skole, hvor der også skal opsættes fremmødesensorer som led i kommunens kortlægning af brugen af hallerne.

Her er oplevelsen ikke helt den samme som hos Palle Laursen i Klank Idrætscenter.

- Som det er lige nu, bliver foreningerne alle sammen tilgodeset i Virring Hallen, siger halinspektør Bent Bjernemose og fortæller, at alle tider fra mandag til og med torsdag er fuldt booket.

Fredag klokken 18 er lige nu den eneste ledige tid.

Og det er nu ikke, fordi han ikke mærker, at der kommer flere mennesker i den, sammenlignet med Galten, noget mindre by i den østligste del af kommunen.

- Vi har fået en stor tilvækst, og på et eller andet tidspunkt knækker den kurve jo også i forhold til de lokale foreninger. Men jeg mærker ikke et større pres på vores hal, end der har været hidtil, siger Bent Bjernemose.

- På et eller andet tidspunkt vil vi selvfølgelig få brug for noget mere plads. Men som det ser ud nu og i hvert fald også de kommende fem til ti år frem, ser jeg ikke, at en udbygning af Virring Hallen vil være nødvendig, siger han og understreger, at det er hans klare fornemmelse, at bookingerne i Virring Hallen bliver brugt.

Til gengæld mærker de i Virring, at der er tryk på hallerne andre steder i kommunen.

- Lige for tiden har vi Skanderborg Håndbold i vores hal et par timer om ugen, fordi de mangler pladser andre steder, men det er ikke noget, der lægger et nævneværdigt pres på os. De lokale foreninger får stadig det, de peger på, så der er plads til, at Skanderborg Håndbold kan være her i et par timer, siger Bent Bjernemose.

Virring Hallen er ikke det eneste sted, Skanderborg Håndbold må søge ud for at få tider til deres håndboldtræninger.

Tilbage i Klank Idrætscenter har Palle Laursen også måtte åbne dørene for håndboldklubben fra Skanderborg.

- Skanderborg Håndbolds ligadamer og ligaherrer kommer også her og har nærmest en fast ugentlig tid, fordi de ikke kan få tider i Fælledhallen og i Morten Børup Hallen, siger Palle.

Og hovedbyens håndboldstolthed er ikke den eneste forening, der banker på døren til andre haller, fortæller han.

I Galten Hallen er der startet et volleyball-hold for børn - men de er nødt til at have tider i Stjær Hallen.

- Dem, der spiller badminton i GFS (Galten Forenede Sportsklubber, red.), begynder også at søge over til os og skal have kamptider i weekenden og også tider til motionisttræning. Så der er en del skubben rundt, og det kan vi jo godt mærke, siger Palle Laursen.

De tårnhøje piletræer risler i vinden og kaster bølgende skygger ned på græsplænen i midten af de tre hvide hovedbygninger i Landsbyen Sølunds centrum.

Inden den når frem til træerne, løfter vinden metalliske klonk og utydelige sjakbajsstemmer de få hundrede meter gennem luften fra festivalpladsen i bøgeskoven, hvor Bøgescenerne stadig er ved at blive pillet ned, og ind på parkeringspladsen foran Sølund.

Plænen midt mellem de tre hvide bygninger har endnu ikke fuldkommen erstattet de gullige felter efter festivalteltene med sin vanlige mørkegrønne farve.

Sammen med et par knapper fra for længst tømte øldåser på asfalten minder græsset og lydene om den skærende kontrast til bostedets rolige hverdag, som Smukfest fem dage i streg hvert år pakker Sølund ind i.

Tusinder og atter tusinder af mennesker bevæger sig hver dag - og nat - under festivalen frem og tilbage mellem campingområderne ved Sølund, Føla og Banerne og festivalpladsen. Fulde, glade, larmende.

- Det er klart, at der er mange mennesker på matriklen i de dage. Der er meget støj, og det er vi og festivalen sammen om at håndtere bedst muligt. Og det er meget forskelligt, hvordan beboerne reagerer. Så det kræver en særlig indsats af os, siger Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund.

For selvfølgelig kan man ikke bare afvikle en festival med ca. 60.000 daglige gæster, 16.500 medhjælpere og en fysisk omkalfatring af hele området i omkring bøgeskoven, uden det kan mærkes for en udviklingshæmmet, der befinder sig på Sølund, fordi det bedste er at have trygge rammer, ro og forudsigelighed.

Derfor er det ikke ualmindeligt, at de ansatte på Sølund under eller forud for festivaldagene træffer den beslutning, at det for flere beboeres vedkommende er det bedste ikke at opholde sig for meget på deres vante bopæl på Sølund.

For enkelte beboeres vedkommende vurderes det, at de slet ikke bør opholde sig på Sølund, mens der er festival.

- Det svære er, at mange af vores beboere kan lide genkendelighed, kontinuitet og ro, og i festivaldagene gør vi så noget andet, end vi plejer, for at opnå det. Hvis de har brug for at være andre steder end på Sølund, så gør vi det, siger Anne-Marie Kruse.

- Der er også nogle beboere, der selv deltager på festivalen i et vist omfang, og så er der nogle, der slet ikke har godt af at være der. Alt det forbereder vi os rigtig godt på sammen med vores medarbejdere, men også i et rigtig godt samarbejde med Smukfest, siger Anne Marie-Kruse.

Hvilke konsekvenser kan det have, hvis de, der har brug for det, ikke bliver flyttet væk?

- Det kan være et problem, hvis man slet ikke får noget søvn på grund af larm. Og så kan det skabe utryghed, at hverdagen ikke er genkendelig, hvilket kan resultere i øgede udadrettede reaktioner, siger Anne-Marie Kruse.

- Men det er også et dilemma og et paradoks, fordi bare det at sove et andet sted end hjemme på Sølund kan være en større belastning for nogle end at blive her.

I år har langt de fleste beboere, som havde brug for at komme væk fra festivalen og de mange mennesker, været på kortere endagsture til f.eks. Legoland eller i dyreparker, fortæller Anne-Marie Kruse.

- Men vi har en, der har været afsted med overnatning, mens flere har været afsted på endagsture. Nogle har besøgt forskellige steder i løbet af dagene, mens andre er taget afsted til det samme sted alle dagene, siger Anne-Marie Kruse.

Det er som nævnt ikke noget ualmindeligt tiltag for Sølund at sende en mindre gruppe af deres beboere væk under Smukfest.

- Jeg kan ikke sige, præcis hvor mange år, vi har flyttet beboere væk under festivalen, men jeg ved, at vi har haft nogen afsted de seneste ti år, siger hun og forklarer, at Sølunds ansatte fra år til år foretager en konkret vurdering af de enkelte beboeres behov under festivalen.

- På den måde kommer vi ikke til at køre med automatreaktioner, siger hun.

Anne-Marie Kruse fortæller, at Landsbyen Sølund har et stærkt samarbejde med Smukfest om festivalugen. Og det er fuldkommen afgørende, for hvis Sølund oplevede en vanskelig samarbejdspartner, ville det være en del vanskeligere at få kombinationen af sårbare borgere og en larmende festival til at gå op i en højere enhed, fortæller hun.

- Det er jo grundlæggende en ekstra belastning for vores beboere, at der er festival. Havde de ting, vi har aftaler om med Smukfest, været svære, havde sagen været en helt anden. Så det sætter vi stor pris på, siger Anne-Marie Kruse.

Og hvad er det så for ting, Smukfest hjælper med at gøre lettere for Sølund?

Som en helt grundlæggende forudsætning betaler Smukfest anvendelsesafgift til Sølund for at anvende området, og midlerne derfra bliver direkte brugt til at give beboerne oplevelser eller tage dem ud af huset.

Dernæst har Sølund en direkte telefonlinje til Smukfest under hele festivalen.

- Hvis nogen spiller for høj musik, er det bare et telefonopkald, og så sker tingene, siger Anne-Marie Kruse.

Og så hæfter Smukfest også for de udgifter, det måtte medføre at foretage ekstraordinære foranstaltninger af hensyn til beboernes tarv under festivalugen.

- Mange af de ting, de gør, er praktiske ting. Men de er også med til at kompensere økonomisk, og de hæfter for det fulde beløb, når vi har brug for at gøre noget ekstraordinært for at tage hånd om vores beboere, og som medfører udgifter, siger Sølund-lederen.

I år har den pædagogiske opgave med at blive klar til Smukfest været endnu vigtigere, end den plejer.

Før den netop afviklede udgave af festivalen, var den seneste fuldskala-festival i 2019 - før corona.

Men det betyder egentlig ikke så meget for beboerne, forklarer Anne-Marie Kruse, for mange af dem befinder sig på et kognitivt niveau, hvor de alligevel ikke kan forholde sig i stort omfang til ting, der er sket for flere år siden.

Det betyder til gengæld noget for organisationen Sølund, særligt fordi de i løbet af de seneste tre år har fået mange nye medarbejdere, der ikke har været med til at drive bostedet gennem en udgave af Smukfest.

- Vi har gjort os meget umage for at orientere og få alle medarbejdere med i forberedelserne. I den mellemliggende periode med corona er der kommet mange nye medarbejdere på Sølund, og vi har gjort os meget umage med at fortælle både nye kollegaer og pårørende, hvad vi gør, når der er festival, siger Anne-Marie Kruse.

- Beboerne kan man ikke nødvendigvis forklare det på forhånd, men vi forsøger hele tiden at gøre tingene fra deres perspektiv.

Sølund og Smukfest skal i den kommende tid evaluere årets festivalafvikling, og i engang i efteråret sætter de to organisationer sig sammen for at se på udfordringer og mulige forbedringer frem mod Smukfest i 2023.

Her er dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.