Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Palle Laursen, Klank Idrætscenter. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Er der plads til dig i hallen i fremtiden?

Forestil dig, at du flytter til Skanderborg Kommune.

Et sted i en af de mange flyttekasser ligger din badmintonketcher, dine Yonex-sko og dit Anders Antonsen-svedbånd og venter på at blive pakket ud. Så snart det værste indflytningsstøv har lagt sig, har du tænkt dig at ringe til den lokale idrætsforening for at skaffe dig en tid til badmintontræning i hallen.

Og du glæder dig - til at komme i gang med dit nye lokalsamfund, til at møde nye mennesker og til at blive en del af det sociale fællesskab i dit nye boligområde.

Men fra den anden ende af røret lyder meddelelsen, at du godt kan pakke badmintonketcheren ned igen eller ringe til en forening i en af nabobyerne. For der er ingen tider at få.

Sådan er det - ifølge min hidtidige research - heldigvis ikke helt endnu. Men sådan kan det blive inden for de kommende år, hvis ikke der bliver fundet løsninger på idrætsområdet.

Og konturerne af fremtidens udfordring med pladsen i hallerne banker allerede på.

For ringer du til idrætsforeningen i dag, er der sandsynlighed for, at du ville blive anvist til en træningstid sent fredag eftermiddag eller aften, eller måske ville du blive bedt om at tage din lørdag eller søndag formiddag i brug, hvis du vil have mulighed for at baske fjerbolde over nettet en times tid om ugen.

Et sted som Galten er det de eneste tider, der er at få. Det samme i Virring, hvor der lige nu kun er én ledig træningstid - den tvivlsomme bestseller fredag kl. 18.00 - i halinspektør Bent Bjernemoses ugeskema.

Skanderborg Håndbolds bedste spillere må til Virring og Klank Idrætscenter, fordi det kniber med at finde tid til træningspas i Fælledhallen og Morten Børup Hallen, ligesom de i Klank må absorbere badmintonspillere fra Galten Hallen, fordi det flyder over med ketcher-entusiaster i Galten.

Kabaletendenserne er allerede begyndt, og hvis ikke et endnu større antal sportsudøvere i fremtiden skal skubbes rundt i kommunen for at komme til at svede, skal der som sagt til at ske noget.

Den erkendelse er byrådspolitikerne nået frem til. Og tallene taler deres tydelige sprog.

En ting er, at befolkningen i hele kommunen steg fra 58.176 i 2014 til 63.390 i 2021.

Noget helt andet er, at antallet af foreningsmedlemmer på idrætsområdet samtidig er steget endnu mere.

Mens 77,5 pct. af befolkningen for otte år siden var medlem af en idrætsforening, var den andel i 2021 steget til 86,3 pct.

Men i en tid med kraftigt stigende inflation og stramme offentlige budgetter ville det være en overdrivelse at påstå, at de politiske flertal flokkes om nye, dyre halbyggerier.

Derfor vil man i første omgang finde ud af, hvor stort problemet er, hvor problemerne er størst, og om man ad alternative veje kan sikre den fornødne plads i idrætshallerne.

Det betyder, at der nu skal sættes fremmødesensorer op i ti haller forskellige steder i kommunen. Sensorer, som blandt andet skal afdække, om du møder op til den tid, du har booket.

For gør du ikke det, ja, så kunne andre selvsagt have brugt den tid, du har spildt.

To af de haller, der skal undersøges, ligger i Virring og Klank.

Jeg har talt med halinspektørerne, Bent Bjernemose og Palle Laursen, og de mærker begge den store efterspørgsel på haltider, ligesom de begge mærker den kraftige befolkningstilvækst.

Men hvor meget haster det så med en løsning? Det er de to inspektører ikke helt enige om.

Og selv om vi alle forhåbentlig kommer tættere på at kunne besvare spørgsmålet, når byrådspolitikerne om halvandet års tid sidder med en færdig analyse af halkapaciteten i hænderne, vil jeg gerne være klogere allerede nu.

Derfor hører jeg meget gerne fra dig. Hvordan ser det ud i lige netop dit lokalområde? Og her er jeg ikke kun snævert interesseret, om der er plads i hallen. Fortæl mig, om der er bolde, trænere, baner, tider, frivillige og midler nok.

Du kan som altid fange mig på mail eller telefon, og det gør du på chbli@skanderborgliv.dk eller på 25 45 69 44.

Så ser jeg, om ikke der skulle gemme sig nogle forhold, der kan blive til gode SkanderborgLIV-historier i den kommende tid - og glem i den sammenhæng ikke, at de politiske forhandlinger om kommunens økonomi for de kommende fire år går i gang lige om lidt. Så det er nu, du skal råbe højt.

Rigtig god læselyst.

Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Fælled Hallen, Skanderborg Fælled. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Pladsmangel truer i fremtiden: Nu skal det undersøges, om hallerne kan udnyttes bedre

Det er dyrt at bygge nyt, og derfor vil kommunen nu undersøge, om kapaciteten i hallerne kan udnyttes bedre.

For der bliver i fremtiden enten behov for, at folk rykker sammen, eller også bliver der behov for flere kvadratmeter halgulv.

Men før man pumper millioner i nye halbyggerier skal det afklares, om brugen af hallerne gemmer på et uforløst potentiale. Derfor sætter kommunen nu fremmødesensorer op i ti haller, der gennem et år skal overvåge, hvordan folk kommer og går i de forskellige tidsrum, hallerne kan benyttes.

Sidenhen skal projektet udvides til at omfatte i alt 30 haller i kommunen.

Befolkningsfremskrivningens velkendte profeti om et stærkt stigende antal skanderborgensere kan skabe en demografisk klemme om hallernes mulighed for at rumme idrætsudøverne. Nu barsler kommunen med nyt projekt, der skal belyse de mulige problemer og afgøre, om der findes andre løsninger end at bygge nyt.

Hvordan bliver idrætshallerne brugt? Og er der et uforløst potentiale for at skabe mere plads, hvis man kan få folk til at udnytte træningstiderne bedre?

De to spørgsmål vil byrådspolitikerne i Skanderborg Kommune nu have svar på. For med en voksende befolkning er spørgsmålet, om de nuværende idrætsfaciliteter i kommunens større og mindre byer er tidssvarende, og om de i de kommende år evner at absorbere den stigning i antallet af mennesker, der gerne vil dyrke sport.

Derfor går kommunen lige om lidt i gang med den første etape af en undersøgelse, der med sensorregistrering af hallernes brugere skal kaste lys over særligt én ting:

Møder du og dine kammerater rent faktisk op til den tid, I har booket?

For gør I ikke det, ja, så kan hallerne sandsynligvis bruges bedre, end de bliver brugt i dag.

- Helt overordnet er vi jo optaget af det pres, der er på faciliteterne rundt omkring i kommunen. Forventer vi med det her arbejde at få mere ud af dem? Ja, det håber vi da, siger Hanne Toksvig, der som chef for kommunens afdeling for udvikling, kultur og erhverv har ansvar for idrætsområdet.

Det pres, som Hanne Toksvig taler om, kan illustreres med et ganske simpelt regnestykke.

Befolkningen er vokset fra 58.176 indbyggere i 2014 til 63.390 i 2021, hvilket er en stigning på 9 pct.

I samme periode er antallet af medlemmer af idrætsforeninger i Skanderborg Kommune vokset fra 45.118 til 54.698, og det er en noget kraftigere stigning end befolkningstilvæksten: Den er nemlig på 21 pct.

Når man sammenholder befolkningstilvæksten med væksten i foreningsmedlemmerne på idrætsområdet, så er man gået fra en situation i 2014, hvor 76 pct. af befolkningen i kommunen var medlem af en idrætsforening, til en situation sidste år, hvor hele 86 pct. af befolkningen dyrkede foreningsidræt.

Fortsætter den udvikling, vil der blive behov for at gøre noget - bygge, rykke sammen eller begge dele. Men lige nu har man i den kommunale administration ikke viden til at udpege bestemte områder, hvor det står særligt grelt til, eller hvor der er masser af ledig halplads at bruge.

- Det er ikke, fordi vi har en mistanke om, at der er noget særligt stort potentiale nogle bestemte steder. Men vi sætter det her i gang, fordi vi helt overordnet har et problem med kapaciteten, fastslår Hanne Toksvig.

Derfor har politikerne i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget besluttet at igangsætte den første af to etaper, hvor i alt 10 haller (se hvilke i nedenstående faktaboks) skal have opsat sensorer, der i et år fra februar 2023 til februar 2024 vil registrere, hvordan de 10 hallers brugere kommer og går.

Disse haller indgår i dataindsamlingen

Fra februar 2023 til februar 2024 vil der via fremmødesensorer blive indsamlet data om brugen af:

  • Ry Hallerne (samtlige haller)
  • Gl. Rye Skoles aktivitetshal
  • AVK Hallen (Klank Idrætscenter)
  • Klank Hallen (Klank Idrætscenter)
  • Stjær Hallen på Stjær Skole
  • Hallen på Virring Skole
  • Stilling Hallen på Stilling Skole
  • Stilling Gymnastiksal på Stilling Skole
Skanderborg Kommune

De data, som sensorerne indsamler, skal analyseres i løbet af foråret 2024, hvorefter de i juni 2024 skal præsenteres for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, så de på et kvalificeret grundlag kan drøfte, de udfordringer og potentialer, analysen måtte vise.

Analysens anden etape går i gang i efteråret 2024, hvor der vil være sensorregistrering i forventeligt 30 haller, herunder endnu engang de 10 haller, der var med i første etape.

Rapport: Potentialet findes

Hele pointen med analysen er som nævnt at finde ud af, om brugen af hallerne kan effektiviseres forstået således, at man får ryddet ud i de tilfælde, hvor bookede tider ikke bliver brugt, og hvor alt for små hold har alt for meget plads for sig selv.

Ifølge en rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) fra 2017 er der generelt set noget at komme efter, når man ser på forholdet mellem booking og benyttelse af de bookede tider.

Idans dataindsamling fra 321 haller i 23 kommuner viser, at der i tidsrummet fra 16.00 til 22.00 på hverdage i gennemsnit er et sted mellem 10 og 30 procentpoints forskel på booking og benyttelse.

Send dit tip til os

Hvordan er situationen i dit lokalområde? Skriv til os, hvis der er udfordringer med kapaciteten på idrætsområdet. Ikke kun i hallen - men også til udendørs sportsgrene. Er der trænere, tider, baner og bolde nok?

Send en mail til journalist Christian Bæk Lindtoft på chbli@skanderborgliv.dk eller ring på 25 45 69 44.

Værst ser det ifølge rapporten ud i hver ende af tidsrummet, hvor ca. 75 pct. af tiderne umiddelbart efter klokken 16.00 er booket, mens blot ca. 50 pct. af dem benyttes. Hen mod klokken 22 bliver 60 pct. af tiderne booket, mens blot ca. 30 pct. af dem benyttes.

På Fælleden sidder Mikkel Bendixen, driftschef på idrætsområdet, med netop puslespillet om fordeling af haltider som et af sine ansvarsområder.

Han hilser dataindsamlingen velkommen, da man på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget kvalificeret om benyttelsesgraden i kommunens haller.

- Generelt ved jeg, at der i dag er stor forskel på, hvordan hallerne bliver brugt i de forskellige byer. Ry, Galten og Stilling er nogle af de områder, der har høj befolkningstilvækst og dermed stor brug af hallerne. Derfor er det i min optik interessant at se på, om hallerne så også bliver brugt i det omfang, de bliver booket, siger Mikkel Bendixen.

- Og omvendt med nogle af yderområderne, for eksempel i Herskind og Voerladegård. Hvis hallen viser sig ikke at blive benyttet, står der så nogle andre på spring? Det kan jeg godt tvivle på, siger han.

Kan ikke bygge haller hele tiden

Analysen har været på vej gennem noget tid, og allerede i den seneste aftale om kommunens økonomi fra efteråret 2021 blev der tænkt i retning af en kortlægning.

- Generelt er politikerne meget opmærksomme på, hvad vi gør på det her område, når vi har en voksende befolkning - hvad skal vi have mere af i fremtiden? Men hvis vi skulle bygge haller, der svarede til befolkningstilvæksten, kunne vi bygge haller hele tiden, siger Hanne Nissen Toksvig.

Særligt lige nu og i de kommende år vil det sandsynligvis være en ekstra vanskelig øvelse at komme til at bygge nye idrætsfaciliteter.

I budgetaftalen for perioden 2022 til 2025 blev der afsat 1,1 mia. kr. til nye kommunale anlæg, men langt størstedelen på de store velfærdsområder som skoler, dagsinstitutioner og ældrepleje.

Med de seneste måneders rekordhøje stigninger i inflationen skal byrådet finde penge til byggerier, der allerede er sat penge af til. Og det skal gøres inden for en økonomisk ramme, der er mere snæver end de foregående år, fordi regeringen og KL tidligere på sommeren besluttede sig for at begrænse kommunernes samlede anlægsbudget for at lægge en dæmper på økonomien.

Derfor er der behov for at tænke i alternative løsninger, siger Hanne Nissen Toksvig.

- Så vi skal jo kigge på, hvad vi ellers skal gøre. Man kunne også forestille sig en incitamentsbaseret model, hvor man får bøder, hvis man ikke møder op til en booket tid. Nu prøver vi at finde ud af, hvad problemerne er, og hvad vi kan gøre, for det er jo dumt at bruge millioner og millioner på at bygge nyt, hvis det ikke løser et problem, siger Hanne Nissen Toksvig.

- Det er et forsøg på at starte noget vidensindsamling, så vi ved lidt mere i stedet for at skulle sidde at gætte på, hvor det måtte være frygteligt henne, siger hun.

Palle Laursen, Klank Idrætscenter. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

I Galten mærker Palle presset på hallerne: - Vi kan absorbere det, der er nu, men man skal til at begynde at tænke sig om

Volley-spillere fra Galten må til Stjær. Badmintonspillere fra Galten må til Klank. Skanderborg Håndbold må både til Virring og Klank, fordi pladsen ikke er der på Fælleden og i Morten Børup Hallen.

Pladsen i de lokale haller bliver i takt med befolkningstilvæksten sværere og sværere at få fingre i. Men selv om befolkningen vokser både i Galten og Virring, ser halinspektørerne i Klank Idrætscenter og Virring Hallen forskelligt på, hvornår der bliver behov for at bygge nyt.

Mens Palle Laursen fra Klank mener, at utvivlsomt kommer inden for de kommende 5 til 10 år, er Bent Bjernemose fra Virring fortrøstningsfuld og oplever i vid udstrækning at kunne give de lokale foreninger den tid - men ikke nødvendigvis præcis de tidspunkter - til træning, som de ønsker.

- Det er jo mange børnefamilier, der flytter herud, og hvis de børn ikke bliver introduceret til foreningslivet som helt små, så får man jo nogle tabte generationer, siger Palle Laursen, halinspektør i Klank Idrætscenter.

Han ser frem til at se resultaterne af de analyser, som kommunen via fremmødesensorer i hans hal, Virring Hallen og otte andre haller vil sætte op i efteråret for at belyse, om kapaciteten i hallerne kan bruges bedre, før man i blinde træffer beslutning om at bygge flere kvadratmeter til idrætsudøverne.

Palle Laursen og Bent Bjernemose bestyrer hver deres hal i hvert sit vækstområde i kommunen. Og så har de hver deres oplevelse af, hvor længe deres hal kan rumme den voksende befolkning. Det bliver de måske klogere på, når kommunen om kort tid går i gang med en kortlægning af hallernes benyttelse.

- Det er jo hverdagstiderne i det, vi kalder primetime fra klokken 16 til klokken 20, som folk går efter, siger Palle Laursen, mens han bevæger sig ned ad gangen i Klank Idrætscenter.

'Palle' står der på brystet af halinspektørens grå t-shirt, en af dem, man køber i metermål hos en af sportstøjsgrossisterne.

- Og det er jo i de tidsrum, vi gerne skal have de unge ind, og så må seniorerne tage de efterfølgende tider, der ligger rundt om det tidsrum. Det er gængs politik, siger han, mens han passerer den sal, der hedder Klank Hallen.

For enden af gangen ligger den nyere sal, AVK Hallen, som i 2013 blev bygget for at absorbere det stigende antal sportsudøvere i Galten-Skovby og Klank.

- Det er knopskudt ad flere omgange. Det indgangsparti, du gik igennem for at komme ind, var oprindeligt bare et klubhus med nogle baner omkring, og så er der blevet bygget til og bygget til og bygget til, siger Palle Laursen.

Indtil videre har knopskydningerne kunnet dække det stigende behov, der er fulgt med de mange tilflyttere. Men når Palle Laursen kigger lidt ud i fremtiden, ser han ikke, at lokalerne til håndbold, badminton og indendørsfodbold kan blive ved med at absorbere trangen til sportsudøvelse.

- Nu føler jeg jo så, at det begynder at halte lidt. Så man skal begynde at tænke forud, så man ikke udvikler det til en situation, hvor folk ikke kan komme til, siger Palle Laursen.

Ikke meget ledig plads at komme efter

Om få måneder vil både Klank Hallen og AVK Hallen få føjet endnu en detalje til deres byggerier. Byrådspolitikerne i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har netop besluttet, at de to haller, samt en række andre, skal udstyres med fremmødesensorer.

Sensorer, der i et år fra februar 2023 til februar 2024 skal kaste lys over, hvordan hallerne bliver udnyttet.

Disse haller indgår i dataindsamlingen

Fra februar 2023 til februar 2024 vil der via fremmødesensorer blive indsamlet data om brugen af:

  • Ry Hallerne (samtlige haller)
  • Gl. Rye Skoles aktivitetshal
  • AVK Hallen (Klank Idrætscenter)
  • Klank Hallen (Klank Idrætscenter)
  • Stjær Hallen på Stjær Skole
  • Hallen på Virring Skole
  • Stilling Hallen på Stilling Skole
  • Stilling Gymnastiksal på Stilling Skole
Skanderborg Kommune

Møder folk op til de bookede haltider? Er der hold, der slet ikke bruger al den plads, de har booket? Eller er der fuld belægning, så der er behov for at bygge nye faciliteter?

Alt sammen er viden, som politikerne vil bruge til at måle og veje idrætsfaciliteternes kapacitet op mod den hastige befolkningstilvækst, som gør Skanderborg Kommune til den af de danske kommuner, der over det kommende årti forventes at øge sin befolkning mest.

I AVK Hallen og i Klank Hallen er der ifølge Palle Laursen ikke meget ledig plads at komme efter i Galten-området.

- Skolerne har jo idræt uden for nu, men så snart vinterhalvåret går i gang efter september-oktober, så er der fuld knald på hele dagen fra klokken 8 om morgenen til klokken 22 om aftenen, siger Palle Laursen.

Palle Laursen, Klank Idrætscenter. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

- Selvfølgelig er der et slip på en time her og der. Men Gyvelhøjskolen fra Galten kommer også her, selv om de har Galten Hallen hos dem, fordi den er fuldt booket hele tiden. Så der er rimelig run på. Vi har 99 parkeringspladser herude foran, og kommer du på en almindelig træningsaften, så er alle pladser fyldt med biler, siger han.

Tænker du, at så er man lokalt her ved at nå et niveau, hvor man enten bliver nødt til at udnytte tiderne bedre eller begynde at bygge nye faciliteter, hvis der i fremtiden skal være plads til flere idrætsudøvere?

- Ja, jeg tænker, at man da skal passe lidt på, at man ikke tænker for sent. Hvis du kommer og gerne vil være med i et eller andet, og du oplever at få at vide, at du kan træne fredag aften, fordi vi ikke har plads til dig, fordi de fysiske rammer ikke er til det, så kvæler man jo den tilvækst, der gerne skal være i foreningerne, og som foreningerne gerne vil have, siger Palle Laursen.

I tidsperspektivet fem-ti år ude i fremtiden, ser du så for dig, at der bliver behov for at bygge mere her?

- Ja, det gør jeg helt klart. Det er jo mange børnefamilier, der flytter herud, og hvis de børn ikke bliver introduceret til foreningslivet som helt små, så får man jo nogle tabte generationer. Så jeg er helt af den opfattelse, at det trænger der til. Vi kan absorbere det, der er nu, men man skal til at begynde at tænke sig om og begynde at appellere til foreningerne om at være fleksible. Om at få rykket ting sammen, siger han.

Kun én ledig tid i Virring Hallen

I et af kommunens andre vækstområder, Virring, er det Bent Bjernemose, der har styr på hallen på Virring Skole, hvor der også skal opsættes fremmødesensorer som led i kommunens kortlægning af brugen af hallerne.

Her er oplevelsen ikke helt den samme som hos Palle Laursen i Klank Idrætscenter.

- Som det er lige nu, bliver foreningerne alle sammen tilgodeset i Virring Hallen, siger halinspektør Bent Bjernemose og fortæller, at alle tider fra mandag til og med torsdag er fuldt booket.

Fredag klokken 18 er lige nu den eneste ledige tid.

Send dit tip til os

Hvordan er situationen i dit lokalområde? Skriv til os, hvis der er udfordringer med kapaciteten på idrætsområdet. Ikke kun i hallen - men også til udendørs sportsgrene. Er der trænere, tider, baner og bolde nok?

Send en mail til journalist Christian Bæk Lindtoft på chbli@skanderborgliv.dk eller ring på 25 45 69 44.

Og det er nu ikke, fordi han ikke mærker, at der kommer flere mennesker i den, sammenlignet med Galten, noget mindre by i den østligste del af kommunen.

- Vi har fået en stor tilvækst, og på et eller andet tidspunkt knækker den kurve jo også i forhold til de lokale foreninger. Men jeg mærker ikke et større pres på vores hal, end der har været hidtil, siger Bent Bjernemose.

- På et eller andet tidspunkt vil vi selvfølgelig få brug for noget mere plads. Men som det ser ud nu og i hvert fald også de kommende fem til ti år frem, ser jeg ikke, at en udbygning af Virring Hallen vil være nødvendig, siger han og understreger, at det er hans klare fornemmelse, at bookingerne i Virring Hallen bliver brugt.

Håndboldklub flytter rundt efter træningstider

Til gengæld mærker de i Virring, at der er tryk på hallerne andre steder i kommunen.

- Lige for tiden har vi Skanderborg Håndbold i vores hal et par timer om ugen, fordi de mangler pladser andre steder, men det er ikke noget, der lægger et nævneværdigt pres på os. De lokale foreninger får stadig det, de peger på, så der er plads til, at Skanderborg Håndbold kan være her i et par timer, siger Bent Bjernemose.

Virring Hallen er ikke det eneste sted, Skanderborg Håndbold må søge ud for at få tider til deres håndboldtræninger.

Tilbage i Klank Idrætscenter har Palle Laursen også måtte åbne dørene for håndboldklubben fra Skanderborg.

Palle Laursen, Klank Idrætscenter. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

- Skanderborg Håndbolds ligadamer og ligaherrer kommer også her og har nærmest en fast ugentlig tid, fordi de ikke kan få tider i Fælledhallen og i Morten Børup Hallen, siger Palle.

Og hovedbyens håndboldstolthed er ikke den eneste forening, der banker på døren til andre haller, fortæller han.

I Galten Hallen er der startet et volleyball-hold for børn - men de er nødt til at have tider i Stjær Hallen.

- Dem, der spiller badminton i GFS (Galten Forenede Sportsklubber, red.), begynder også at søge over til os og skal have kamptider i weekenden og også tider til motionisttræning. Så der er en del skubben rundt, og det kan vi jo godt mærke, siger Palle Laursen.

- Det er meget forskelligt, hvordan beboerne reagerer, siger Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund om de fem dage hver sommer, hvor Sølund indhylles i Smukfest. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Sølund flytter beboere væk under Smukfest: - Der er meget støj, og det er vi og festivalen sammen om at håndtere bedst muligt

Smukfest og Landsbyen Sølund har et glimrende samarbejde om at få festivalugen til at glide, så den er så tålelig som muligt for bostedets beboere, der har bedst af ro, kontinuitet og forudsigelighed.

Men festivalen kan ikke afvikles uden at træffe ekstraordinære foranstaltninger for en række beboere, der simpelthen ikke har godt af at opholde sig hele døgnet på Sølund, mens festivalen brager afsted over fem dage hver sommer.

- Det er jo grundlæggende en ekstra belastning for vores beboere, at der er festival. Havde de ting, vi har aftaler om med Smukfest, været svære, havde sagen været en helt anden. Så det sætter vi stor pris på, siger Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund.

De markant anderledes rammer om Sølund-beboernes liv under Smukfest betyder, at flere beboere i større eller mindre grad må flyttes fysisk væk under festivalen.

De tårnhøje piletræer risler i vinden og kaster bølgende skygger ned på græsplænen i midten af de tre hvide hovedbygninger i Landsbyen Sølunds centrum.

Inden den når frem til træerne, løfter vinden metalliske klonk og utydelige sjakbajsstemmer de få hundrede meter gennem luften fra festivalpladsen i bøgeskoven, hvor Bøgescenerne stadig er ved at blive pillet ned, og ind på parkeringspladsen foran Sølund.

Plænen midt mellem de tre hvide bygninger har endnu ikke fuldkommen erstattet de gullige felter efter festivalteltene med sin vanlige mørkegrønne farve.

Hvis de har brug for at være andre steder end på Sølund, så gør vi det.

Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund

Sammen med et par knapper fra for længst tømte øldåser på asfalten minder græsset og lydene om den skærende kontrast til bostedets rolige hverdag, som Smukfest fem dage i streg hvert år pakker Sølund ind i.

Tusinder og atter tusinder af mennesker bevæger sig hver dag - og nat - under festivalen frem og tilbage mellem campingområderne ved Sølund, Føla og Banerne og festivalpladsen. Fulde, glade, larmende.

- Det er klart, at der er mange mennesker på matriklen i de dage. Der er meget støj, og det er vi og festivalen sammen om at håndtere bedst muligt. Og det er meget forskelligt, hvordan beboerne reagerer. Så det kræver en særlig indsats af os, siger Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund.

Brug for genkendelighed og ro

For selvfølgelig kan man ikke bare afvikle en festival med ca. 60.000 daglige gæster, 16.500 medhjælpere og en fysisk omkalfatring af hele området i omkring bøgeskoven, uden det kan mærkes for en udviklingshæmmet, der befinder sig på Sølund, fordi det bedste er at have trygge rammer, ro og forudsigelighed.

Derfor er det ikke ualmindeligt, at de ansatte på Sølund under eller forud for festivaldagene træffer den beslutning, at det for flere beboeres vedkommende er det bedste ikke at opholde sig for meget på deres vante bopæl på Sølund.

For enkelte beboeres vedkommende vurderes det, at de slet ikke bør opholde sig på Sølund, mens der er festival.

- Det svære er, at mange af vores beboere kan lide genkendelighed, kontinuitet og ro, og i festivaldagene gør vi så noget andet, end vi plejer, for at opnå det. Hvis de har brug for at være andre steder end på Sølund, så gør vi det, siger Anne-Marie Kruse.

Smukfest kompenserer ifølge Anne-Marie Kruse for de udgifter, Sølund har i forbindelse med at flytte beboere væk fra festivalmiljøet under Smukfest. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

- Der er også nogle beboere, der selv deltager på festivalen i et vist omfang, og så er der nogle, der slet ikke har godt af at være der. Alt det forbereder vi os rigtig godt på sammen med vores medarbejdere, men også i et rigtig godt samarbejde med Smukfest, siger Anne Marie-Kruse.

Hvilke konsekvenser kan det have, hvis de, der har brug for det, ikke bliver flyttet væk?

- Det kan være et problem, hvis man slet ikke får noget søvn på grund af larm. Og så kan det skabe utryghed, at hverdagen ikke er genkendelig, hvilket kan resultere i øgede udadrettede reaktioner, siger Anne-Marie Kruse.

- Men det er også et dilemma og et paradoks, fordi bare det at sove et andet sted end hjemme på Sølund kan være en større belastning for nogle end at blive her.

Jeg ved, at vi har haft nogen afsted de seneste ti år.

Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund

I år har langt de fleste beboere, som havde brug for at komme væk fra festivalen og de mange mennesker, været på kortere endagsture til f.eks. Legoland eller i dyreparker, fortæller Anne-Marie Kruse.

- Men vi har en, der har været afsted med overnatning, mens flere har været afsted på endagsture. Nogle har besøgt forskellige steder i løbet af dagene, mens andre er taget afsted til det samme sted alle dagene, siger Anne-Marie Kruse.

Det er som nævnt ikke noget ualmindeligt tiltag for Sølund at sende en mindre gruppe af deres beboere væk under Smukfest.

- Jeg kan ikke sige, præcis hvor mange år, vi har flyttet beboere væk under festivalen, men jeg ved, at vi har haft nogen afsted de seneste ti år, siger hun og forklarer, at Sølunds ansatte fra år til år foretager en konkret vurdering af de enkelte beboeres behov under festivalen.

- På den måde kommer vi ikke til at køre med automatreaktioner, siger hun.

Direkte telefonlinje til Smukfest

Anne-Marie Kruse fortæller, at Landsbyen Sølund har et stærkt samarbejde med Smukfest om festivalugen. Og det er fuldkommen afgørende, for hvis Sølund oplevede en vanskelig samarbejdspartner, ville det være en del vanskeligere at få kombinationen af sårbare borgere og en larmende festival til at gå op i en højere enhed, fortæller hun.

- Det er jo grundlæggende en ekstra belastning for vores beboere, at der er festival. Havde de ting, vi har aftaler om med Smukfest, været svære, havde sagen været en helt anden. Så det sætter vi stor pris på, siger Anne-Marie Kruse.

Og hvad er det så for ting, Smukfest hjælper med at gøre lettere for Sølund?

De hæfter for det fulde beløb, når vi har brug for at gøre noget ekstraordinært for at tage hånd om vores beboere.

Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund

Som en helt grundlæggende forudsætning betaler Smukfest anvendelsesafgift til Sølund for at anvende området, og midlerne derfra bliver direkte brugt til at give beboerne oplevelser eller tage dem ud af huset.

Dernæst har Sølund en direkte telefonlinje til Smukfest under hele festivalen.

- Hvis nogen spiller for høj musik, er det bare et telefonopkald, og så sker tingene, siger Anne-Marie Kruse.

Og så hæfter Smukfest også for de udgifter, det måtte medføre at foretage ekstraordinære foranstaltninger af hensyn til beboernes tarv under festivalugen.

- Mange af de ting, de gør, er praktiske ting. Men de er også med til at kompensere økonomisk, og de hæfter for det fulde beløb, når vi har brug for at gøre noget ekstraordinært for at tage hånd om vores beboere, og som medfører udgifter, siger Sølund-lederen.

Mange nye medarbejdere under corona

I år har den pædagogiske opgave med at blive klar til Smukfest været endnu vigtigere, end den plejer.

Før den netop afviklede udgave af festivalen, var den seneste fuldskala-festival i 2019 - før corona.

Men det betyder egentlig ikke så meget for beboerne, forklarer Anne-Marie Kruse, for mange af dem befinder sig på et kognitivt niveau, hvor de alligevel ikke kan forholde sig i stort omfang til ting, der er sket for flere år siden.

Det betyder til gengæld noget for organisationen Sølund, særligt fordi de i løbet af de seneste tre år har fået mange nye medarbejdere, der ikke har været med til at drive bostedet gennem en udgave af Smukfest.

- Vi har gjort os meget umage for at orientere og få alle medarbejdere med i forberedelserne. I den mellemliggende periode med corona er der kommet mange nye medarbejdere på Sølund, og vi har gjort os meget umage med at fortælle både nye kollegaer og pårørende, hvad vi gør, når der er festival, siger Anne-Marie Kruse.

- Beboerne kan man ikke nødvendigvis forklare det på forhånd, men vi forsøger hele tiden at gøre tingene fra deres perspektiv.

Sølund og Smukfest skal i den kommende tid evaluere årets festivalafvikling, og i engang i efteråret sætter de to organisationer sig sammen for at se på udfordringer og mulige forbedringer frem mod Smukfest i 2023.

Lovende lokal sportspræstation, flere børn på cyklerne og første skridt mod budgetforhandlinger

Her er dit korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Astrid fra Skanderborg Håndbold brændte ungdoms-OL af med 39 scoringer

Astrid Leslie Lund bor til daglig på Skanderborg Håndbolds akademi og er i gang med en HHX-uddannelse. Foto: Privat

Skanderborg Håndbold har gemmer muligvis på et stjerneskud af en håndboldspiller i klubbens yngre afdelinger.

I hvert fald er det imponerende kampstatistikker, 17-årige Astrid Leslie Lund fra Skanderborg Håndbolds U17-afdeling i juli kunne føje til sit renommé, da hun deltog i ungdoms-OL i den rød-hvide ungdomslandsholdsdragt.

Hele 39 mål i fem kampe og en titel som topscorer blev det til for Astrid Leslie Lund i løbet af turneringen, der blev afholdt i Slovakiet.

I semifinalen mod Tyskland scorede hun alene 10 mål, der var afgørende for en dansk sejr på 26-25.

Til daglig bor Astrid Leslie Lund, der oprindeligt kommer fra Esbjerg, på Skanderborg Håndbolds akademi, mens hun tager en HHX-uddannelse og drømmer om at ende på håndboldlandsholdet.

- Jeg har tre år tilbage af min ungdomsuddannelse, hvor jeg gerne vil nå at blive danmarksmester med Skanderborg igen. Jeg har på længere sigt en drøm om at prøve mig selv af i udlandet, ligesom jeg selvfølgelig drømmer om at spille på A-landsholdet, som jo er det absolut største, siger Astrid Leslie Lund til hjemstavnsmediet Jydske-Vestkysten.

Astrid Leslie Lund spiller primært på playmakerpositionen, men gør sig undertiden også som venstre back.

Hun er i øvrigt datter af håndboldtræner Jan Leslie, der har trænet både Team Esbjerg, Aalborg DH, Randers HK, Ribe-Esbjerg HH samt de russiske klubber Rostov-Don og CSKA Moskva.

Han er i dag træner for Horsens Håndbold Elite, der spiller i den bedste kvindelige håndboldrække.

En større andel børn cykler i skole

En større andel børn cykler til skole sammenlignet med 2017. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

71 pct.

Så stor en andel af skolebørnene i Skanderborg Kommune på 1. til 6. klassetrin kommer i skole på egen hånd, det vil sige enten på gåben eller på cykel.

Det viser en ny undersøgelse af transportvaner, som Skanderborg Kommune har lavet blandt på baggrund af besvarelser fra 3.363 elever i målgruppen på tværs af kommunens 19 skoler.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Der er tale om en mindre stigning i andelen, siden undersøgelsen senest blev udført i 2017. Dengang var tallet 68 pct.

Samme undersøgelse viser, at de skanderborgensiske børn - ifølge deres egne svar - er en del bedre end landsgennemsnittet til at huske at bruge cykelhjelm.

Mens 97 pct. af de adspurgte elever i Skanderborg Kommune har svaret, at de bruger cykelhjelm til og fra skole, når transporten foregår via løbehjul, cykel eller rulleskøjter, er landsgennemsnittet ifølge en rapport fra Rådet for Sikker Trafik 91 pct.

Budgetforhandlinger: Nu tager byrådet det første skridt

Borgmester Frands Fischer (S) skal sent i budgetprocessen mødes med landets øvrige 97 borgmestre for at afgøre, om Skanderborg Kommune - hvis det vurderes, at man fattes penge - kan få en større bid af den samlede anlægsramme. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Det bliver i lyset af en markant strammere økonomi end i de foregående år, når byrådspolitikerne torsdag i denne uge sætter sig om bordet til det første af to såkaldte budgetseminarer.

Ved det første seminar præsenteres byrådsmedlemmerne for det tekniske budget, som administrationen har regnet på de seneste måneder.

Sammen med et såkaldt handlekatalog, som angiver administrationens bud på mulige besparelser, skal byrådspolitikerne frem mod det næste budgetseminar forsøge at skære det til, så konturerne af et realistisk budget efter planen kan begynde at tage form.

Og det bliver ganske givet en vanskelig øvelse denne gang. Mens byrådet sidste år afsatte 1,1 mia. kr. til nye anlægsprojekter, navnlig på de store velfærdsområder, er det i år en bunden opgave at spare penge.

Kort fortalt står byrådet nu i en situation, hvor administrationens regnedrenge forventer, at der skal findes i omegnen af 40 mio. kr. ekstra næste år og 60 mio. kr. ekstra i 2024, hvis der skal være råd til at finansiere de mange nye anlægsprojekter fra sidste års budget.

Ikke nok med, at pengene er færre - de er på grund af inflationen også markant mindre værd, end de var sidste år.

Vi kommer på SkanderborgLIV til at følge budgetforhandlingerne tæt frem mod deadline den 13. oktober.