Pladsmangel truer i fremtiden: Nu skal det undersøges, om hallerne kan udnyttes bedre
Det er dyrt at bygge nyt, og derfor vil kommunen nu undersøge, om kapaciteten i hallerne kan udnyttes bedre.
For der bliver i fremtiden enten behov for, at folk rykker sammen, eller også bliver der behov for flere kvadratmeter halgulv.
Men før man pumper millioner i nye halbyggerier skal det afklares, om brugen af hallerne gemmer på et uforløst potentiale. Derfor sætter kommunen nu fremmødesensorer op i ti haller, der gennem et år skal overvåge, hvordan folk kommer og går i de forskellige tidsrum, hallerne kan benyttes.
Sidenhen skal projektet udvides til at omfatte i alt 30 haller i kommunen.
Hvordan bliver idrætshallerne brugt? Og er der et uforløst potentiale for at skabe mere plads, hvis man kan få folk til at udnytte træningstiderne bedre?
De to spørgsmål vil byrådspolitikerne i Skanderborg Kommune nu have svar på. For med en voksende befolkning er spørgsmålet, om de nuværende idrætsfaciliteter i kommunens større og mindre byer er tidssvarende, og om de i de kommende år evner at absorbere den stigning i antallet af mennesker, der gerne vil dyrke sport.
Derfor går kommunen lige om lidt i gang med den første etape af en undersøgelse, der med sensorregistrering af hallernes brugere skal kaste lys over særligt én ting:
Møder du og dine kammerater rent faktisk op til den tid, I har booket?
For gør I ikke det, ja, så kan hallerne sandsynligvis bruges bedre, end de bliver brugt i dag.
- Helt overordnet er vi jo optaget af det pres, der er på faciliteterne rundt omkring i kommunen. Forventer vi med det her arbejde at få mere ud af dem? Ja, det håber vi da, siger Hanne Toksvig, der som chef for kommunens afdeling for udvikling, kultur og erhverv har ansvar for idrætsområdet.
Det pres, som Hanne Toksvig taler om, kan illustreres med et ganske simpelt regnestykke.
Befolkningen er vokset fra 58.176 indbyggere i 2014 til 63.390 i 2021, hvilket er en stigning på 9 pct.
I samme periode er antallet af medlemmer af idrætsforeninger i Skanderborg Kommune vokset fra 45.118 til 54.698, og det er en noget kraftigere stigning end befolkningstilvæksten: Den er nemlig på 21 pct.
Når man sammenholder befolkningstilvæksten med væksten i foreningsmedlemmerne på idrætsområdet, så er man gået fra en situation i 2014, hvor 76 pct. af befolkningen i kommunen var medlem af en idrætsforening, til en situation sidste år, hvor hele 86 pct. af befolkningen dyrkede foreningsidræt.
Fortsætter den udvikling, vil der blive behov for at gøre noget - bygge, rykke sammen eller begge dele. Men lige nu har man i den kommunale administration ikke viden til at udpege bestemte områder, hvor det står særligt grelt til, eller hvor der er masser af ledig halplads at bruge.
- Det er ikke, fordi vi har en mistanke om, at der er noget særligt stort potentiale nogle bestemte steder. Men vi sætter det her i gang, fordi vi helt overordnet har et problem med kapaciteten, fastslår Hanne Toksvig.
Derfor har politikerne i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget besluttet at igangsætte den første af to etaper, hvor i alt 10 haller (se hvilke i nedenstående faktaboks) skal have opsat sensorer, der i et år fra februar 2023 til februar 2024 vil registrere, hvordan de 10 hallers brugere kommer og går.
Disse haller indgår i dataindsamlingen
Fra februar 2023 til februar 2024 vil der via fremmødesensorer blive indsamlet data om brugen af:
- Ry Hallerne (samtlige haller)
- Gl. Rye Skoles aktivitetshal
- AVK Hallen (Klank Idrætscenter)
- Klank Hallen (Klank Idrætscenter)
- Stjær Hallen på Stjær Skole
- Hallen på Virring Skole
- Stilling Hallen på Stilling Skole
- Stilling Gymnastiksal på Stilling Skole
De data, som sensorerne indsamler, skal analyseres i løbet af foråret 2024, hvorefter de i juni 2024 skal præsenteres for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, så de på et kvalificeret grundlag kan drøfte, de udfordringer og potentialer, analysen måtte vise.
Analysens anden etape går i gang i efteråret 2024, hvor der vil være sensorregistrering i forventeligt 30 haller, herunder endnu engang de 10 haller, der var med i første etape.
Rapport: Potentialet findes
Hele pointen med analysen er som nævnt at finde ud af, om brugen af hallerne kan effektiviseres forstået således, at man får ryddet ud i de tilfælde, hvor bookede tider ikke bliver brugt, og hvor alt for små hold har alt for meget plads for sig selv.
Ifølge en rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) fra 2017 er der generelt set noget at komme efter, når man ser på forholdet mellem booking og benyttelse af de bookede tider.
Idans dataindsamling fra 321 haller i 23 kommuner viser, at der i tidsrummet fra 16.00 til 22.00 på hverdage i gennemsnit er et sted mellem 10 og 30 procentpoints forskel på booking og benyttelse.
Send dit tip til os
Hvordan er situationen i dit lokalområde? Skriv til os, hvis der er udfordringer med kapaciteten på idrætsområdet. Ikke kun i hallen - men også til udendørs sportsgrene. Er der trænere, tider, baner og bolde nok?
Send en mail til journalist Christian Bæk Lindtoft på chbli@skanderborgliv.dk eller ring på 25 45 69 44.
Værst ser det ifølge rapporten ud i hver ende af tidsrummet, hvor ca. 75 pct. af tiderne umiddelbart efter klokken 16.00 er booket, mens blot ca. 50 pct. af dem benyttes. Hen mod klokken 22 bliver 60 pct. af tiderne booket, mens blot ca. 30 pct. af dem benyttes.
På Fælleden sidder Mikkel Bendixen, driftschef på idrætsområdet, med netop puslespillet om fordeling af haltider som et af sine ansvarsområder.
Han hilser dataindsamlingen velkommen, da man på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget kvalificeret om benyttelsesgraden i kommunens haller.
- Generelt ved jeg, at der i dag er stor forskel på, hvordan hallerne bliver brugt i de forskellige byer. Ry, Galten og Stilling er nogle af de områder, der har høj befolkningstilvækst og dermed stor brug af hallerne. Derfor er det i min optik interessant at se på, om hallerne så også bliver brugt i det omfang, de bliver booket, siger Mikkel Bendixen.
- Og omvendt med nogle af yderområderne, for eksempel i Herskind og Voerladegård. Hvis hallen viser sig ikke at blive benyttet, står der så nogle andre på spring? Det kan jeg godt tvivle på, siger han.
Kan ikke bygge haller hele tiden
Analysen har været på vej gennem noget tid, og allerede i den seneste aftale om kommunens økonomi fra efteråret 2021 blev der tænkt i retning af en kortlægning.
- Generelt er politikerne meget opmærksomme på, hvad vi gør på det her område, når vi har en voksende befolkning - hvad skal vi have mere af i fremtiden? Men hvis vi skulle bygge haller, der svarede til befolkningstilvæksten, kunne vi bygge haller hele tiden, siger Hanne Nissen Toksvig.
Særligt lige nu og i de kommende år vil det sandsynligvis være en ekstra vanskelig øvelse at komme til at bygge nye idrætsfaciliteter.
I budgetaftalen for perioden 2022 til 2025 blev der afsat 1,1 mia. kr. til nye kommunale anlæg, men langt størstedelen på de store velfærdsområder som skoler, dagsinstitutioner og ældrepleje.
Med de seneste måneders rekordhøje stigninger i inflationen skal byrådet finde penge til byggerier, der allerede er sat penge af til. Og det skal gøres inden for en økonomisk ramme, der er mere snæver end de foregående år, fordi regeringen og KL tidligere på sommeren besluttede sig for at begrænse kommunernes samlede anlægsbudget for at lægge en dæmper på økonomien.
Derfor er der behov for at tænke i alternative løsninger, siger Hanne Nissen Toksvig.
- Så vi skal jo kigge på, hvad vi ellers skal gøre. Man kunne også forestille sig en incitamentsbaseret model, hvor man får bøder, hvis man ikke møder op til en booket tid. Nu prøver vi at finde ud af, hvad problemerne er, og hvad vi kan gøre, for det er jo dumt at bruge millioner og millioner på at bygge nyt, hvis det ikke løser et problem, siger Hanne Nissen Toksvig.
- Det er et forsøg på at starte noget vidensindsamling, så vi ved lidt mere i stedet for at skulle sidde at gætte på, hvor det måtte være frygteligt henne, siger hun.